Tag: drama

Californien dag 3 – Blacklistet

(Læs her om Forhistorien, Dag 1 og Dag 2)

DAG 3

Jeg vågner tidligt, allerede kl 5 amerikansk tid, og kan ikke sove mere. Ringer til Natalie og vi snakker en times tid via messenger. Jeg får kun lige lagt på, så banker det på min dør.

Det er Jason !! (OMG)

Øh ØH HOLD ON får jeg råbt ud. Og skynder mig at smide nattrøjen og hoppe i noget tøj. En nederdel og en top. Putter en elastik i mit hår, som står ud til alle sider, og som iøvrigt ser viiirkelig fedtet ud, og ja makeup kan jeg ikke nå at lægge (heldigvis har jeg fået tattoveret en eyeliner i juli, så ligner ikke fuldstændig lort….men tæt nok på, synes jeg, når nu jeg skal se Jason for første gang i 20 år)

Jeg åbner døren, og han er væk. Så længe var jeg sgu da heller ikke om det?! Jeg går rundt i alle rummene ovenpå og leder efter ham, men så kommer han ind af hoveddøren igen og kigger op på balkonen hvor jeg står. Meget amerikansk løber jeg begejstret ned af trappen og vi giver hinanden et kæmpe langt kram. Nøj han føltes dejlig tæt på.

Wanna go for breakfast? siger han. Øh ja! Så vi tager ud og spiser morgenmad på det hyggeligste sted og får snakket lidt. Jeg har stadig bare kastet mit fedtede hår i en elastik og uden makeup, tænker at det er godt at han kender mig så godt, så han forhåbentlig kan se igennem fingrer med det, her på vores første dag sammen.

Billedet er fra stedet hvor vi spiste morgenmad – det var SÅ hyggelige omgivelser! 
Han fortæller en del om sin ekskæreste og mor til hans to børn, som han stadig bor sammen med og som nu går under navnet ‘Crazy’. Og efterhånden som jeg får flere og flere historier fra både ham og familien, begynder jeg godt at kunne se, at hun er langt mere skør, end jeg havde troet ud fra det han og jeg ellers havde skrevet om gennem de sidste par år.

Familien har simpelthen fået et polititilhold på hende, fordi hun åbenbart har for vane at crashe familien, når hun bliver sur, ved at sparke døren ind, og lave kæmpe scener foran alle inkl børnene. Hun har været anholdt adskillige gange, blandt andet fordi hun engang angreb Jason med en kniv. Hun har været på Rehab i halvanden måned pga alkohol i starten af 2016, og selvom Jason og hende ikke har været sammen i flere år, nægter hun at flytte ud af hans hus. Jason tør så ikke smide hende ud, fordi han er bange for hvad hun kan finde på ift børnene og at hun kan finde på at smadre ALT i huset inden hun forsvinder.

Hvilket så egentlig forklarer meget godt, hvorfor Jason altid skriver til mig om aftenen, hvor han er ude og drikke… det er hans eneste flugt væk fra hende.

Puha pludselig er dansk drama slet ikke så slemt, når det bliver holdt op imod amerikansk drama… de forstår lige at løfte niveauet lidt på den front også.

Mens Jason er på job skriver vi lidt sammen om, hvordan det er at se hinanden igen. Han skriver at han er lidt bange og nervøs, men at han også havde syntes at det var rigtig dejligt at kramme med mig. Det er nu meget sødt.

Da jeg kommer tilbage til huset, sidder Mor A med sin tlf og griner. Hun fortæller at hun har fået en besked fra Frisøren:

‘So my date last night didn’t go that well, so if your hot little european friend wants to go out, I would like to hang out with her’

Jeg griner bare og får sagt noget i stil med at det da var meget sødt sagt af ham. Og ja, selvfølgelig er jeg da lidt smigret.

Til frokost tager Mor A, Lisa og hendes 3 mdr gamle babydreng, og jeg ud for at udnytte happyhour på en mexikansk restaurant. Tequila og dermed Margaritas er i højsædet i denne her by. Mor A snakker nærmest ikke om andet når vi er ude og køre. Om hvilke steder der har Happyhour hvornår. Lisa arbejder normalt i Victorias Secret som butikschef og får dermed 40% rabat, det får vi, eller nok mest mig, også lige udnyttet til fulde. Næsten synd det kun er migselv der får glæde af det qua mit løfte om ingen mænd resten af året.

Jason og jeg mødes igen om aftenen og går ud for at få nogle øl på hans stamværtshus. Hvad jeg dog ikke havde tænkt på, var at medbringe billede ID. Så da bartenderen kigger på mig, da jeg bestiller en øl, og beder om ID, begynder jeg at smågrine. Is this a joke…? Men nej, det var det ikke. Alle, ALLE, skal vise ID, hvis bartenderen tænker at der er grund til at man måske kunne være for ung til at måtte drikke. En mandlig bargæst i stolen ved siden af mig, prøver lidt kækt at sige at det både er en kompliment og en fornærmelse på samme tid. Jeg er faktisk ikke så smigret lige i denne situation… Jason prøver at redde situationen ved at sige at jeg er et år ældre end ham, var selvfølgelig lige nødt til at rette ham til at det altså kun var en måned! Vigtig detalje, som desværre ikke ændrer bar managerens mening.

Så, bottom line – jeg får ingen øl!

Jason drikker ud og siger at vi istedet kan gå ud til udendørsbaren. Jeg har total noia nu og tænker at ham barmanageren vil følge efter os. Men Jason er rolig. Vi bestiller to øl derude og bliver ikke spurgt om ID.

Men i det samme kom barmanageren alligevel… Shit han blev tosset, sviner Jason til og jeg blev lynhurtigt blacklistet…  BLACKLISTET!!! På en bar i Californien! Arhmen altså …

…vi går videre til den næste bar og dér lykkes det – wuhu! Vi får to fadøl og sætter os udenfor og får snakket lidt. Han er stadig lidt akavet omkring mig. Snakken flyder ikke helt så let, og jeg mistænker ham faktisk for at være lidt fuld allerede inden vi overhovedet skulle mødes.

Han afslutter aftenen ved at sige at han skal hjem og lige sige godnat til børnene. Crazy når da også at ringe et par gange mens vi er ude. Han tager den ikke. Hun ved nemlig ikke at jeg er kommet til usa, for den oplysning er han ret sikker på, heller ikke falder i god jord hos hende. Arhmen altså come oooon din vatpik, får jeg lige tænkt! Jeg har overnikøbet været med henne og hente hans børn på deres skole tidligere på dagen, det er jo bare et spørgsmål om tid inden hun finder ud af det. Hemmeligheder der bliver opdaget på en uhensigtsmæssig måde, er altid værre end hvis han bare ville tage sig sammen og fortælle Crazy Ex, at han har en gammel veninde på besøg i landet… det her kan kun ende galt!

Men !! Shiiit hvor er jeg bare glad for at det ikke er mit drama. Og samtidig virkelig ked af det på hans vegne, for det virker ikke som om det er noget han kommer ud af lige foreløbig. Der skal vist højere magter ind over. Jeg kan ikke lade være med at føle at det er så spild af liv, begge deres liv. Ingen kan komme videre og børnene må lide forfærdeligt under det.

Det ‘heldige’ i at han er i sådan en situation er, at jeg fuldstændig har mistet lysten til at han bare skulle ‘prøves’. Jeg skal ikke rodes ind i et drama i et andet land. Og jeg synes mildest talt det er meget lidt attraktivt at han ikke formår at sige fra. Han lader hele farcen fortsætte. Jeg gjorde det selv med Morten, dengang vi var sammen. Men måske man først rigtig kan se sin egen rolle, når man får det hele på afstand… Og der er jo som regel også altid to sider af samme historie, og jeg kan ikke lade være med at fundere over hans rolle, siden hun er drevet helt derud…

 

SMUKFEST and some other news

Det er sgu et lidt dårligt år for mig og bloggen. Jeg ved ikke helt hvor tiden bliver af.

Jeg prøver lige at lave en opsummering på august.

31. juli: Chefen droppes efter 6 mdr.

1.august: Ida blev 11 år. I dag fangede jeg hende i, at flirte med teenagedrenge nede i det lokale indkøbscenter… jeg frygter lidt hun ender med at blive lige som sin mor – alt for flirtende for sit eget bedste.

3-7. august: Skanderborg Festival. Aldrig har jeg givet den så meget gas til den festival, som i år. Måske jeg lige havde noget indestængt der skulle ud efter hele affæren med Chefen. Var afsted med Louise, hendes storesøster og storesøsters veninde og mand + en ven. Samme Camp, samme mennesker de sidste 4 år.

Den første aften kyssede jeg med den sødeste mand, med de lækreste læber jeg længe har kysset på. Så ham ikke igen siden. Senere den aften kyssede jeg så med Nutella-pusheren – jeg har ingen anelse om, om det var godt eller skidt, men jeg kan tydeligt huske at min cowboyskjorte, hvor jeg kun havde en bh indenunder, fik jeg på en eller anden måde en fuldstændig sindssyg idé om, at den da lige skulle knappes op, så manden kunne se lidt mere af mig. 2 min senere er jeg på vej videre ud for at finde Louise, opdager at jeg inde for samme tidsrum har mistet min tlf. Zigzagger tilbage til teltet og vågner senere ved at Louise kaster sig ind på mig og hulkende siger at hun troede der var sket mig noget. Hun havde iøvrigt også mistet sin tlf, men fundet den igen. Næste morgen, som min bevidsthed begynder at komme mere og mere tilbage, ryger mine hænder også flere og flere gange op foran mit ansigt med tilhørende udbrud som ‘aj shit – det gjorde jeg bare ikke’.  Nutella-pusheren hjælper mig med at finde min tlf og kysser mig da jeg skal til at gå tilbage til campen igen… Han tror tydeligvis at aftenens kysseri betyder at det da er noget vi skal fortsætte med. Tarvelige mig.

Fredag tænker Louise og jeg at vi da skal ryge en joint – det har vi selvfølgelig ikke gjort siden 1995, og spørger derfor vores ene nabo om lån af lighter. Han ender med at joine os om jointen. Han er Journalist. Og vi får hurtigt konstateret at der vist er mere cigaret over den joint. Effekten udebliver ihvertfald. Han ender så med at feste sammen med os resten af aftenen. Og ham ender jeg også med at kysse med…og liste ind i hans telt da vi kommer tilbage til campen. Journalisten er hurtig på hænderne da først jeg ligger ved siden af ham. Og jeg må give ham credit – manden er et naturtalent med sine fingrer. Vi knalder ikke, vi er alt for stive til det begge to, og jeg har egentlig heller ikke lyst, i et telt, på skanderborg. Men hænderne vandrer og det er mega hyggeligt. Jeg lister tilbage i mit telt ved 4 tiden.

Lørdag tager Louise hjem, der kan hun ikke mere. Jeg har til gengæld aftalt at feste videre med Natalie og hendes bror. Da jeg møder dem foran bøgescenen går der heller ikke længe før jeg ender med at kysse med hendes bror. Vil godt lige have lov at sige at jeg faktisk havde prøvet at undgå den. Han er jo Natalies bror. Men han hiver fat i mig og kysser mig, og det er rigtig dejligt. Og så sker der ikke rigtig mere på den konto resten af aftenen. Til gengæld, så er den jeg har kysset mest med på den festival, faktisk Natalie. Vi har råsnavet 100 gange til stor underholdning for os selv. Og en hulens masse mænd, der uden tvivl havde en masse fantasier om at være tilskuer til to kvinder der er sammen. Så mødte vi A… Som ikke kunne forstå at jeg ikke ville være sammen med ham. Så på trods af mine mange nej’er, så påtvang han sigselv fysisk ved at fastholde mig indtil jeg havde kysset ham. Han fik et tantekys og så stak jeg af i mængden. Og mødtes med Journalisten. Vi fester lidt til Suspekt og bliver enige om at smutte tilbage til teltene. Men lige inden jeg skal til at snige mig ind i Journalistens telt den aften, kommer resten af Campen også hjem, dvs veninden og kæresten og dennes ven. Mændene er spritstive og jeg lader som om jeg er på vej i seng i mit eget telt. Pludselig kommer kæresten og sætter sig i døråbningen. Der er noget han gerne vil sige til mig, men han ville egentlig helst sige det når han var ædru. Noget han har ville sige de sidste 3 dage. Veninden, hans kæreste, er lige kravlet ind i deres telt lige skråt over for mit. Men kæresten kan selvfølgelig ikke vente til han er ædru og fortæller mig så, at han er ret tændt på mig… Jeg kigger på ham og siger: ‘gå over i dit telt til din kæreste’. Hvilket han skynder sig at gøre. Jeg er rystet! Hvad nu hvis kæresten i teltet har hørt ham – sådan nogle telte er jo ikke ligefrem kendt for at være lydtætte.

Nå, endte ovre i Journalistens telt da der var faldet ro i lejren – og denne gang var vi knap så stive. Vi knaldede stadig ikke, for Journalisten ville egentlig helst bare lege med mig med sine hænder og tunge, passede mig fint – sikke et talent. Manden fik mig til at komme uden at det virkede som om det krævede noget af ham. Og så tænker jeg tilbage på Chefen, som ikke har haft den fjerneste fornemmelse af hvad der skulle til for at han ikke altid kun, var den eneste der blev færdig når vi havde sex. 6 mdr uden en eneste orgasme sammen med ham, udover de 3 jeg gav mig selv når han var færdig.

Søndag morgen. Veninden virker noget stram i masken. Mon hun alligevel hørte hvad hendes kæreste sagde til mig om natten… da hun går på toilettet, siger kæresten til mig at han var glad for min måde at håndtere ham på, da han havde sagt det der om natten. Han mente det dog stadig. Jeg sagde at jeg ikke håbede hun havde hørt det, der var ingen grund til hun skulle være ked af det. Han overvejede selv at fortælle hende det, for ikke at lyve overfor hende… Jeg aner ikke om han gjorde det eller ej… men jeg var helt sikkert ikke hendes favoritperson den sidste dag… spændende om vi skal ligge i camp sammen til næste år.

Mødtes med A for at redde trådene ud, hvilket gik fint og egentlig var ganske hyggeligt og føltes meget normalt at hænge ud med ham. Manden har så efterfølgende udmeldt at han er på en enmandsmission mhp at få mig tilbage. Om det så skal tage ham 10 år, så VED han bare at vi bliver kærester igen… suk…

10.august er jeg nogenlunde ved at være ovenpå efter Smukfest.

11.august bliver jeg nedlagt af den sindssygeste halsbetændelse. Piv.

17. august er jeg direkte årsag til at Mortens on/off kæreste gennem 4 år, vælger at flytte fra ham, igen. Pludselig indser hun at hun faktisk ikke kan leve med at jeg eksisterer. Når man som kvinde (eller mand) vælger en kæreste som har børn med en anden, så er det mig en gåde, at hun har bildt sig selv ind, at jeg på en eller anden måde forsvandt.

20. august er jeg i nattevagt og midt på vagten tikker en besked ind fra Tobias – han kan ikke sove. Han er åbenbart blevet klar over at han er ved at være klar til en kæreste… og han håbede på at jeg gerne ville være det, altså hans kæreste. Det er jeg hverken klar til, hverken med ham eller nogen anden.

Derefter er resten af måneden gået med børn, arbejde og at være soccermom 4 ud af 7 dage om ugen – føler mit andet hjem efterhånden foregår på et stadion.

Journalisten har add’et mig på samtlige sociale platforme jeg er på og vil vildt gerne ses igen, men da jeg blev bevidst om at der eksisterede en kæreste gennem 15 år og to små drenge børn, så tænker jeg egentlig at jeg bare holder det til ‘hvad der sker på skanderborg, blir på skanderborg’. Gudetalent eller ej. Jeg skal aldrig være nogens elskerinde.

 

Så har jeg lavet et løfte til mig selv, eftersom jeg egentlig har en ret klar følelse i min krop af, at jeg faktisk ikke har mere at give af til nogen mand. Jeg skal prøve noget nyt!!

Ikke flere mænd resten af 2016….

all is fair in love and war

For at følge med i det her cirkus, så vil jeg anbefale at læse forhistorien her.

Så jeg ignorerer Chefens besked om ‘alt er okay’ og svarer som om at det er det. Og prøver sammen med Louise, at gennemtænke samtlige scenarier der kan udspille sig, afhængigt af hvordan jeg konfronterer Chefen, eller måske slet ikke konfronterer ham, for jeg gider jo sådan set heller ikke være den der bitre forsmåede kælling, jeg ville fremstå som, hvis jeg kaster al min viden om hans skriveri aftenen før på Dating med ‘Camilla’, i hovedet på ham. Og jeg vil jo gerne være ‘the upper dog’ i en evt. afslutning mellem ham og jeg. Det gør det sgu bare så meget nemmere at komme videre bagefter.

Men! Kvindelist er jo et ældgammelt begreb, så jeg tænker at han da bestemt ikke skal være i tvivl om, at jeg kommer til at være helt okay lige gyldigt hvad. Så jeg trykker lidt på hans jalousi knapper heeeele dagen. Sådan ganske diskret. Sender billeder af vores drinks, hvor… ups… der stod da vist lige en lækker bartender i baggrunden. Fortæller henkastet at vi er de eneste kvinder på en fancy cocktailbar…plus at jeg vist også er ved at være en lille smule fuld…for så ikke ar svare ham i nogle timer. all is fair in love and war, right?.

Chefen skriver så at han pludselig har set at jeg har haft ringet via facebook. (vi plejede at ringe via Viper) Ja svarer jeg, men det er nogle dage siden, den gik ikke igennem, for det kræver åbenbart at vi er venner derinde, så never mind 😉 

Og på den måde fik vi så taget hul på samtalen om ‘ham og mig’. For han spørger om det da er forbudt at vi er venner derinde? Hvortil jeg svarer at jeg bare troede at facebook kom efter ‘lurerdelen’.  Om han var færdig med at lure på os? For jeg var rigtig glad for ham og ville gerne vide hvad han tænkte om os. Han skriver i lige måde, at jeg er super dejlig, om jeg er fuld og om det mon er det rette medie at have denne dialog over?

Og her er det så at Louise og jeg ender på en mega hyggelig udendørs bar, som også havde vandpiber. Så der sidder vi og drikker, griner over absolut alt og ryger vandpibe til sent ud på natten inden jeg får fokus nok til at sende et svar retur til ham. ‘nej sikkert ikke, jeg er bare uforstående overfor hvor længe du har brug for, for at vide at du ikke vil dele mig med andre… er iøvrigt en lille smule fuld nu (hvilket var en kæmpe underdrivelsetænker på dig…

Næste morgen er nok den mest overraskende morgen jeg har oplevet. For det første så skriver Chefen i sin godmorgen besked, at det er helt fair det jeg skriver, og hvad jeg gerne vil have fra ham? Plus en masse interesserede spørgsmål til vores aften. Øhh what? Inden jeg svarer, tjekker jeg lige Dating, og han har igen skrevet til ‘camilla’ derinde. Men min underkæbe røg da lige ned på brystet, da jeg ser at denne gang har han skrevet sådan her til hende: Jeg har været lidt i refleksion. At skrive med en anden end hende jeg ser for sjov, påvirker noget i mig. Det skal jeg lige mærke efter hvad er. Det er jeg nødt til lige at afklare. Derfor trækker jeg mig her. 

Hans dating profil var slettet.

Og på facebook ser jeg, at han har sendt en venneanmodning.

WTF!?! udbryder jeg højlydt til en tømmermandsramt Louise, samtidig med jeg får sat mig lidt for hurtigt op i sengen. Jeg var bestemt heller ikke gået helt fri selv.

Det meste af den dag skriver Chefen og jeg sammen om alt mellem himmel og jord, han spammer mig med billeder af hvad han laver, spiser og ovenikøbet også selfies, dem plejer han ellers at være rimelig nærig med. Først hen af eftermiddagen får jeg sammenfattet et svar til ham, om hvad jeg vil ha’ fra ham. ‘I bund og grund så ønsker jeg bare at du ikke aktivt søger efter en kæreste ved siden af hvad vi end er. Jeg har stadig ikke brug for at vi sætter et label på, men jeg vil vide at jeg er den eneste kvinde der har dit fokus, ellers er jeg nødt til at trække mig, da jeg ikke bliver mindre glad for dig som dagene går.’ 

Jeg vidste selvfølgelig godt at han jo sådan set allerede havde opfyldt præcis hvad jeg ønskede. Men det vidste han naturligvis ikke at jeg vidste, og jeg trængte virkelig til at høre det fra hestens egen mund.

Han svarer at det er helt fair og at han faktisk havde slettet sin Dating profil samme morgen. Jeg spørger selvfølgelig meget overrasket ind til hvad der havde fået ham til at slette den. Og her er det Chefen endnu engang overrasker stort, da han så fortæller mig, at han havde fået en henvendelse derinde 2 dage før, som han havde besvaret, men at han havde fået det rigtig dårligt over det, og med det samme havde kunne mærke at havde det været omvendt, så ville han ikke bryde sig om det. Plus at han kunne mærke at han var nødt til at have fokus på mig uden udefrakommende distraktioner. Han undlod selvfølgelig at fortælle, at han i sit svage øjeblik, umiddelbart var klar på at droppe mig for en fremmed kvinde efter blot 18 beskeder, men lad nu det ligge.

Jeg har hele tiden følt at Chefen har været meget ærlig omkring alting i sit liv, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at han ville overraske mig så voldsomt. Tror faktisk aldrig noget andet menneske har overrasket mig så positivt i hele mit liv før. Han kunne have løjet både for ‘Camilla’ om mig og overfor mig om ‘Camilla’ OG være sluppet afsted med det, hvis man selvfølgelig ser bort fra at jeg var ‘Camilla’.

Jeg er bare så vant til at mennesker lyver….

Jeg kan stadig ikke helt forstå hele den rutschebanetur af følelser jeg har været på, ja og Louise også, som uønsket passager. Nogle gange trækker man virkelig det korte strå som veninde.

Der er nu gået et par dage siden hele denne her farce udspillede sig. Og jeg er kommet frem til, at det nok er bedst at jeg aldrig aldrig fortæller Chefen at jeg var ‘Camilla’, jeg går overhovedet ikke ind for at lyve, men han vil få verdens dårligste samvittighed hvis han vidste, at jeg vidste hvad han havde skrevet inde på Dating.dk til ‘Camilla’. 

Og hvis han før var 100% på ift mig, så er han det nu 220%. Han skulle bare lige have lidt hjælp til at regne ud hvad jeg allerede vidste.

join my rollercoaster ride

Jeg er lige hjemvendt fra en uge i sydens sol sammen med Louise. Ingen børn. Ingen mænd. Eller…og dog! For det var sgu lidt svært at ignorere Chefen. For manden skrev og ringede hver dag hvilket jeg selvfølgelig var rigtig glad for. Så var der ikke noget forandret bare fordi jeg var ude og rejse. Men selvom han havde så meget fokus på mig, så var han tiltagende mere og mere online inde på Dating.dk hver aften. Og en aften hvor Louise og jeg nok havde drukket lige rigelig Tapas, overtalte hun mig til at skrive til ham fra min undercover profil derinde. For hvad helvede lavede han dog derinde? Og om det var undercover-mig han skrev med eller andre kvinder, ændrede jo ikke på, hvis han besvarede min besked, at han alligevel viste sig at være fuld af lort. Og jeg ville endelig vide hvor jeg stod ift ham og hans ‘luren på hvad vi er’.

Oprindeligt oprettede jeg jo profilen fordi jeg var så pisse nysgerrig på hvad A havde skrevet han søgte en time efter han og jeg var endeligt gået fra hinanden…eller efter en af de utallige gange jeg forsøgte at få ham til at forstå at vi var slut. Han var faktisk temmelig meget ligesom en irriterende bussemand. Impossible to get rid off. Jeg har ikke selv aktivt søgt efter nogen derinde. Jeg havde jo gang i hele det der eventyr med sex klubben og skulle så absolut ikke have nogen ny fast mand i mit liv igen lige foreløbig. Alt uden følelser var det eneste der var velkomment på det tidspunkt.

Jeg havde faktisk prøvet at lure Chefen til at skrive til min profil for en måneds tid siden, ved at lægge et billede på, af en af mine veninder. Et billede hvor hun virkelig ser godt ud, men som uden tvivl ville skuffe i virkeligheden. (Hun havde selvfølgelig godkendt det inden). Derudover er hun min diametrale modsætning, sådan rent personligheds mæssigt, så skulle Chefen ved et tilfælde rende ind i hende en dag, så behøvede jeg ikke være nervøs for at han ville være interesseret i hende.  Teksten i profilen var all me, fuldstændig som jeg ville skrive den, hvis jeg reelt søgte seriøst. Det virkede den dag –  Chefen var inde og lure på min profil. Jeg fjernede så billedet igen efter 2 dage. Efterfølgende har Chefen besøgt min profil adskillige gange…og hver gang har det efterladt et kæmpe sug i min mave. For hvorfor?

Nå, trods min brandert fik jeg skrevet en ganske rolig besked til ham derinde, og helt uden stavefejl. Noget i stil med at han så sød ud, og om han ville uddybe hvad han søgte.

Han svarede med det samme efter han havde læst beskeden den næste aften…

Et kort svar: Jeg søger noget der kan udvikle sig til en kæreste

Av Av Av for et firdobbelt hestespark lige i mellemgulvet!

Jeg begyndte jo straks at prøve at finde på forklaringer på hvorfor han havde skrevet sådan, ingen af forklaringerne hang sammen med hans opførsel overfor mig. Jeg vidste at han var vild med mig. Men måske manglede der bare liiige det sidste ift til mig…? ARGH!

Jeg var nødt til at svare ham og få en dialog i gang med ham. Jeg svarede kækt tilbage og da jeg sendte og den opdaterede, kom der samtidig en lang besked mere fra ham. En besked hvor han uddyber hvem han er og spørger ind til undercover-me, som jeg har kaldt Camilla. Han vil rigtig gerne se hende.

Og der var det jeg løb tør for forklaringer… Han var opsøgende… til trods for alt hvad han havde sagt til mig.

Camilla’  sender det billede der havde været på en måned inden og får vinklet samtalen over på om han har haft held med at være på Dating.dk. Han skriver at hun er den første han har skrevet med siden start februar (hvor han og jeg var på vores første date) hvilket stemmer overens med hvad han har fortalt mig. At han bare havde luret rundt derinde. Samt at han havde lagt mærke til det billede hun havde lagt på en måned før, og han syntes hun var mega lækker og havde ledt efter det adskillige gange på profilen. Og nu hvor hun skrev, så tog han chancen og håbede på det var den samme profil/kvinde. Men at han iøvrigt var helt vild med ‘Camilla’s’ profil tekst; der lå meget glimt i øjet og menneske bag’   Ja for helvede dit kæmpe fjols – det er sgu da fordi det er fucking MIG der har skrevet det.  Og du er mega vild med mig, du har bare ikke selv fattet det endnu!

‘Camilla’ spørger ham om han så slet ikke ser nogen lige nu. Manden er så hudløst ærlig og fortæller hende om mig. (Det havde han jo sådan set ikke behøvet). Eller… han fortæller at han ser en for sjov. At vi har helt klare aftaler om at vi kun ses for sjov, og at jeg godt ved at han er på Dating.dk. Kæmpe motherfuckersvin! Vi havde tværtimod begge erkendt at det bestemt ikke længere bare var for sjov! Idiot! ‘Camilla’ skriver, at hun før har brændt nallerne på mænd der havde uafsluttede forhold bag sig, og at han lød lidt kompliceret. Manden svarer at han heller ikke vil spille på to heste på een gang, (hvad fanden er det så lige du har gang i?!) for det er ikke fair, men om hun ikke kunne overtales til at mødes med ham til en kaffe eller en gåtur. Men også, at hvis hun er utryg ved at han så ‘mig’, så kunne han vende tilbage når han havde lukket det andet (altså mig!) og håbe på at hun stadig var interesseret. ‘Camilla’ svarer at hun kan ses lørdag, men at hun har en date fredag også, som hun lige skal se hvad er. Derudover sender hun ham endnu et billede hvor hun er i fuld figur og iøvrigt overhovedet ikke ligner det første billede. Manden skriver fandeme stadig at hun ser sød ud. Hvor desperat er han lige for at finde alt andet end mig?!!

18 beskeder frem og tilbage og så er manden klar til at lukke ‘ham og mig’ ned pga et pretty face. For det var jo stadig mig i teksten og beskederne. Shit hvor var jeg såret… Hvorfor fanden bruger manden så så freakin meget tid på MIG? Hvis det er en man bare ‘leger med’, så ringer og skriver man når man er liderlig – ikk? Sgu ikke hvert eneste ledige øjeblik man har. Og man snakker slet ikke om sine børn, og hvad man skal have til aftensmad!

Samtidig med Chefens samtale med ‘Camilla’  testede jeg om han var blevet anderledes overfor mig. Jeg sendte ham et lækkert lidt kinky billede af min lækre solbrune mave, hvor man lige kunne se lidt af mine bryster også  – han opførte sig helt normalt og syntes jeg var så lækker. Idiot!

Den nat sov jeg sammenlagt 1 time. Min hjerne kørte på højtryk for hvordan jeg skulle håndtere Chefen. Skulle jeg tage skærmdumps af samtalen og sende til ham og afslutte med et stort og rungende FUCK YOU?! Skulle jeg lade som om jeg havde single veninder der havde set han var online derinde hele tiden og konfrontere ham med det? What the fuck to do!?!

Et eller andet var jeg nødt til at gøre. Either way, så skulle jeg være den der sluttede det – ikke ham! Tænk at han viste sig bare at være fuldstændig lige som alle de andre grådige mænd. Hvorfor er det så umuligt at finde en mand, der har nok i een kvinde. Jaja jeg ved godt mit aller første advarselstegn burde blinke i orange neon over mit hovet, når man lige tænker lidt over hvor jeg har mødt Chefen. Er det mon for sent at blive nonne…Cølibat må eddermame være vejen frem!

Louise pressede på for at jeg skulle sove på det, for man fortrød næsten altid følelsesmæssige udbrud senere hen. Hun er sgu ikke så dum endda.

Så jeg gik i tænkeboks og det eneste jeg gjorde næste morgen, var at give Chefen den kolde skulder. Jeg skrev at vi skulle et andet sted hen, hvor der måske ikke var Wifi, så han måtte have en god weekend. Ingen smileys. Ingen søde ord. Havde dog lige tilføjet at jeg ikke havde sovet særlig godt fordi jeg havde ligget og funderet over livet. meget dramatisk I know, men han skulle bestemt føle at det nok handlede om ham.

Responsen kom hurtigt: ‘er alt okay?’ 

Idiot Idiot Idiot

Samtidig havde han sendt en godmorgen besked til ‘Camilla’ inde på Dating og skrevet at hun kunne vende tilbage hvis hendes date den aften ikke viste sig at være noget, så kunne de tage den derfra…

 

Jeg er ked af at måtte lave en ‘lille’ cliffhanger her – men jeg har stadig rejseefterveer, og hvis jeg overhovedet skal give mening på skrift, så må fortsættelsen følge imorgen…

Stay tuned as they say

 

 

Når spanskrøret virkelig rammer nallerne

Så det her handler ikke om mig…og alligevel lidt.

Natalie havde jo også mødt en mand via sexklubben. En mand hun har set fast siden starten af januar. Han har adskillige gange udtrykt hvor vild han er med hende. Problemet har været at han ikke har ville ses offentligt med hende af frygt for sin ekskone, som tilsyneladende bor lige i nærheden af ham. Der var selvfølgelig en del andre ting der ikke rigtig fungerede, så Natalie vælger at slutte det med ham, på trods af at hun faktisk er ret vild med manden. Lige inden opretter hun dog en ekstra profil på sexklubbens side, for at se om han skriver til den profil, da hun har en dårlig mavefornemmelse omkring ham…

Han skriver med det samme hun har oprettet den. Hun får det natuligvis fysisk dårligt over det og ender med at skrive en lang besked til ham. Lang historie kort – manden får sweettalket hende til at de skal fortsætte med at ses. De har selvfølgelig nu nogle tillids issues, men er enige om, at de rigtig godt kan lide hinanden og kun skal ses med hinanden og sexklubben er en saga blot. De sletter dog ikke deres profiler derinde, da hun ikke vil bede ham direkte om det, men håber manden er voksen nok til selv at træffe den rigtig beslutning herom.

Nå, men så alt den polumik med Natalie og hendes sexklubmand, gav mig lidt noia ift min egen sexklubmand Chefen. For i bund og grund kan man vel ikke forvente at de mænd man møder sådan et sted, kan finde ud af eller har lyst til at holde sig til bare een kvinde. Der er vel en grund til at de har en profil dér kontra Dating.dk. Så jeg oprettede også en ekstra profil derinde forleden. Bare for at pine mig selv og se om Chefen også kunne slå luften ud af maven på mig. Men Chefen har stort set ikke været inde på klubbens side siden han og jeg startede med at ses, så min mavefornemmelse siger mig, at han ikke kommer til at skrive til min nye profil…Thank God! (og igen…lad os nu se…)  Men så var det Natalies ‘mand’ pludselig skrev til min nye profil…

Ud fra Natalies anvisninger svarer jeg manden ud fra den hensigt, at få ham til at foreslå at vi skal mødes. Det gør han rimelig hurtigt, også helt uden at have set mit ansigt. som jeg selvfølgelig ikke kan vise ham, da han har set mig i klubben sammen med Natalie den ene gang vi har været der. Jeg udspørger ham, om han ser nogen fra klubben for tiden, og det skriver han at han ikke gør. Natalie får skærmdumps af hele samtalen. Og er forståeligt virkelig ked af at han ikke har nok i hende.

Taktikken nu er at ignorere manden. Jeg er stoppet med at have samtalen med ham på Klubben (han ved selvfølgelig ikke det er mig). Natalie ignorere hans sms’er – de få der har været. Og så har hun oprettet en helt 3. profil derinde…bare for lige at gnide det sidste salt i såret og få bekræftet, at han virkelig ikke kan stoppe sig selv, så snart der er nyt kød derinde.  Manden skrev til den nye nye profil på under få timer efter oprettelsen. Vores undren går nu på; hvorfor ind i helvede bruge så meget energi på at få Natalie overbevist om, at han er forelsket i hende og bare gerne vil have hende…? Når han tydeligvis ikke mener det, så snart der er mulighed for noget nyt. Det må være ulempen ved hele det her cyberspace dating/sexdating. Man er hele tiden nysgerrig på, om der dukker noget bedre op ved næste swipe til højre eller venstre.

Resultatet af hele denne ballade er, at vores tro på mænd generelt har fået et ordentlig hak over nallerne. Jeg ved selvfølgelig godt man ikke kan skære alle mænd over en kam, bare fordi denne mand opfører sig som en idiot. Men alligevel er vores konstante mantra pt, at mænd er nogle svin.

Men når jeg så kigger lidt indad, så ved jeg jo godt at jeg nok er lidt dobbeltmoralsk, (og risikerer mega høvl nu) for jeg har jo også både set Chefen og Lægen henover en weekend i starten af februar. Plus jeg også har skrevet med en del inde på sexklubben. Forskellen er, at jeg ikke har ytret nogle som helst romantiske følelser overfor nogle af dem. Jeg har ikke sagt at jeg er forelsket….(kun lidt herinde). Jeg har sagt til Chefen at han og jeg kun knalder med hinanden, så længe vi gør det. Hvilket jeg har tænkt mig at overholde. Og det er nu ikke fordi jeg ikke gerne vil snakke mere følelser med Chefen, men jeg holder mig tilbage pga den måde vi har mødt hinanden på. Og har tænkt at det er urealistisk at det bliver andet end sex. Chefen har dog ytret at han har taget sexklubben ud af ligningen..om det så skal tolkes som om han tænker mere om ham og jeg, har jeg ikke rigtig fundet ud af endnu.

Og når jeg tænker mine forældre og hele min opvækst med i ligningen, så kender jeg ikke et eneste par, hvor den ene eller begge parter ikke har været utro. Kun mig selv, men desværre heller gennemgående i samtlige af mine forhold. Jeg har også været utro…

Jeg ved snart ikke længere hvad jeg skal mene om kærlighed… Jeg er sgu lidt depri for tiden… Måske humøret er bedre efter imorgen når Chefen lige har tanket mit gode humør op igen med sin tilstedeværelse…

Jeg håber inderligt han modbeviser mig, ved ikke at være som min generelle opfattelse af mænd er lige pt. (eller som min generelle opfattelse af mænd er generelt. Punktum.)

Bitterfissen

Oh yes – det er desværre mig…og jeg er bestemt ikke stolt af det.

Jeg tror måske jeg er kommet til den konklusion, at det ikke er sundt for mig at være sygemeldt uden kontakt til andre voksne mennesker på daglig basis, jeg får simpelthen alt for mange mærkelig idéer i mit uinspirerede hoved!

Jeg har længe virkelig følt at A kom ud af vores brud med langt flere plusser på sin side end der var på min. Uretfærdighed på højt plan. I mit hoved.

Så pludselig i nat lå jeg vågen og kunne ikke sove, simpelthen fordi jeg var nødt til at skrive en mail til A, om at der var flere ting fra sommerhuset, som jeg gerne ville have. Ting jeg havde købt dertil vel at mærke, og som jeg helt klart føler er mine, men fordi det endte med at vi kun kom derop i en bil i stedet for to biler, da jeg skulle hente mine ting. Så endte jeg med at være nødt til at acceptere at jeg ikke fik det hele med. Og så var jeg også rimelig dopet på det tidspunkt, dér lige udskrevet fra hospitalet, så jeg tænkte nok ikke helt klart i situationen og gjorde derfor ikke krav på de ting til senere afhentning, da vi var der.

Det meste af dagen i dag, er så gået med at diskutere med A over mail, fordi han ikke mener at jeg har mere at komme efter i mit elskede sommerhus. At alt er blevet fordelt.

Fuck jeg er en bitterfisse! Og det er bare sådan nogle små ting som nogle glas og skåle, nogle gardiner, og så selvfølgelig AL malingen til huset, både indvendig og udvendig, som min far har sponsoreret. Jeg synes virkelig ikke han bare sådan uden videre skulle have de ting.

Jeg ved godt det er fuldstændig latterligt at jeg farer i flint over det – men jeg kunne simpelthen ikke styre mig selv. Og igen bunder det nok i, at jeg måtte afgive sommerhuset. Jeg føler på en eller anden måde måske at det bliver opvejet hvis ikke A får de der latterlige ting.

Det gør det sikkert ikke i sidste ende – jeg burde virkelig bare give slip på det, selvom jeg nok altid vil savne det skide hus…

Jeg har måtte erkende med total nederlagsfølelse, at jeg ikke får de ting og at jeg simpelthen er nødt til at komme videre. Der er trods alt også lige startet et helt nyt år, ret god anledning til at nulstille, hvis man lige tænker sig lidt om…

 

sad stephen colbert celebration unhappy

 

Når kærlighed bliver til had

Jeg har været hjemme i næsten en uge, siden jeg blev udskrevet fra hospitalet. Det har været hårdt, men fremgangen ift min diskus prolabs er ikke til at tage fejl af. Jeg kan næsten føre et normalt liv, så længe jeg ikke skal bukke mig ned og samle noget op, eller bære på noget. Og mine unger er simpelthen så hjælpsomme. De tømmer både opvaskemaskinen og vaskemaskinen OG hænger tøjet op. Og Magnus har støvsuget hele lejligheden i dag uden at overse en eneste nullermand – drengen er 6! Jeg tror det der særlig sensitivitet han ‘lider’ af, måske også indebærer lidt autisme haha.

Nå, jeg føler mig jo lidt bagud ift at opdatere jer om hvad der er sket mellem A og jeg imens jeg var indlagt.

Manden blev ved med at skrive til mig om jeg var sikker på min beslutning om, at vi ikke skulle være sammen. Og dum som jeg var, skrev jeg tilbage at jeg da stadig havde følelser for ham, men at det ikke var nok, der var for mange andre ting der ikke fungerede imellem os. A skrev så sms op og ned om hvor meget han elskede mig, og hvor meget han var klar til at ændre på sig selv, for at vi kunne være sammen. Han ville bare så gerne lige mødes så vi kunne se hinanden i øjnene. Men jeg kender jo hans taktik – for han ved, at det er meget sværere at blive ved med at fastholde sit standpunkt når den modsatte part sidder overfor en. Man burde næsten give ham en præmie for hans overtalelsesevner.

Men det lykkedes ham dog ikke, jeg forsøgte og forsøgte på en pæn måde, at forklare ham, hvorfor han og jeg bare ikke duede sammen og at ingen mennesker skal ændre sig så meget for et andet menneske, for så mister man sig selv. Og derudover havde jeg ikke mulighed for at mødes fordi jeg var indlagt – og lige pludselig fik A åbenbart nok. Og gik fuldstændig i den anden grøft.

Umiddelbart efter alle kærlighedserklæringerne fik jeg pludselig i stedet sms på sms, om hvor meget han hadede mig og fortrød al den tid og kærlighed han havde givet mig. Og at han nu ville finde nogle rigtige mennesker med rigtige følelser, som ville værdsætte hans kærlighed og omsorg. Afslutningsvis skrev han at han ville blokere mig. Og i det jeg læste dét – skyndte jeg mig istedet at blokere ham, inden han nåede det. Jeg vil trods alt hellere selv bestemme hvornår han kan kontakte mig end omvendt.

Men det tændte bare vreden i ham endnu mere. For så skrev han da bare på mail i stedet. Med 2 minutters mellemrum… i omtrent 9 timer! Kun afbrudt af den køretur, jeg forestiller mig, han tog for at komme hjem fra arbejde.

Jeg kan såmænd godt forstå alle de følelser man kan have, når man bliver såret. Og vraget. Og ikke føler sig god nok. Og i A’s tilfælde ikke fik sin vilje, fordi jeg ikke ville mødes med ham in person. Og lige i denne situation var det allermest fordi jeg jo var indlagt, at jeg ikke ville se ham. Han havde nok kunne overtale mig hvis ikke jeg havde været indlagt. Altså til at mødes – jeg havde stadig holdt på min beslutning.

Men at et menneske kan miste sin selvkontrol så meget, så han decideret skriver til mig at han ønsker at jeg skal brænde i helvede og er ligeglad med hvis jeg bliver invalid (qua min prolaps), blev jeg godt nok overrasket over. Og så at han blev ved! Hvert andet minut kom der en mail med en eller anden fordømmelse over mig. Jeg prøvede to gange at glatte ud og skrive at han ikke var død for mig og at jeg ikke ønskede ham noget ondt. Men det hjalp bestemt ikke. Så jeg undlod derefter at svare ham. Og bed al min forurettede uretfærdighedsfølelse i mig.

Efter ca 7 timer skrev han, i toppen af mailen, at nu var han kølet ned …hvorefter resten af mailen fortsatte i samme dur som alle de forrige mails. Blandt andet begyndte han også at svine min bedste veninde Louise til. At nu var hun i det mindste glad. Fordi i hans univers, så var hun en manipulerende slange og det eneste hun ønskede, var at jeg var single, så HUN kunne få udlevet sine drømme med mig. Det har aldrig faldet ham ind, at det rent faktisk også var mig der gerne ville lave ting sammen med hende. Der er jo ligesom en årsag til at vi er bedste veninder.

Hvis man skal se lidt komisk på det hele, så havde A så travlt med at svine mig til via sin ARBEJDsmail, så han ikke slettede sin autosignatur. Så når jeg havde fået den største mundspyttende sviner, så blev der altid afsluttet med  ‘Med venlig hilsen A’ Og så firmanavnet.

Et eksempel: ‘Du er død for mig!’ Med venlig hilsen A

Efter han havde svinet mig til non stop i en evighed, slog han over i, at fortælle hvor mange penge han nu skulle til at have for sig selv – altså generelt klaske i hovedet på mig, alt det jeg nu gik glip af økonomisk…når nu jeg ikke ville have ham for ham alene. Jeg reagerede stadig ikke.

Vi havde allerede aftalt hvad der skulle ske med sommerhuset og vores fælles ting. Så de ting jeg skulle hente fra sommerhuset krævede han selvfølgelig at jeg skulle hente allersenest den 13. dec.

Jeg havde via exMorten, skaffet to grumme amagerdrenge til at hjælpe, og så min far til at holde god ro og orden. Jeg turde simpelthen ikke tage derop uden nogle stærke mænd på min side. For når han kunne miste besindelsen så voldsomt som han gjorde via mail, så kunne jeg da godt frygte hvad han ellers kunne finde på. Jeg havde på et tidspunkt skrevet til A at jeg overvejede at inddrage politiet, da jeg ikke længere følte mig tryg ved at have ham som ex. Så fik jeg selvfølgelig endnu en sviner hvor han mente at jeg var way out.

Jeg hentede allerede mine ting to dage efter udskrivelsen, dvs i onsdags, på krykker og dirrende af smerte og nervøsitet. Det hele foregik i fin ro og orden. De to amagerdrenge blev forhindret i at komme med – hvilket formentlig var ganske fint ift ikke at opildne endnu mere unødigt vrede hos A.

Det afsluttede med at min far sad og drak en hyggebajer (WTF) med A og hans ven (for han havde selvfølgelig også en backup med sig) mens jeg lå i min nu forhenværende seng og hvilede min ryg inden vi skulle ud og køre en time i bil igen. Jeg lå og græd længe i sengen, mens jeg kiggede mig om i rummet for sidste gang.

Fuck hvor jeg elskede det hus!

 

%d bloggers like this: