Tag: diller

En stor diller

Er på kursus i personlig udvikling med mit arbejde. Det er super spændende og temmelig grænseoverskridende – især fordi 10 af mine leder/chefer er med.

Nogle gange har jeg en lille smule svært ved at holde fokus…. En af mine mandlige ledere har simpelthen så stor en bule i sine bukser, så det til forveksling ligner min mindste’s ble når den er fyldt så meget op med tis, at næste gang han tisser, så kan bleen ikke rumme mere!

Jeg har seriøst aldrig set noget lignende!

Det sjove er, at det virker som om han prøver at skjule det – han har konstant en arm, eller begge arme lagt ‘tilfældigt’ henover sit skridt.

Jeg er simpelthen SÅ nysgerrig for hvordan den ser ud ‘live’! Er den mon virkelig så stor som den lader til i et par bukser… Har erkendt at der aldrig dukker en situation op hvor jeg kan tillade mig at spørge om han lige viser godterne frem… ;D

Var til sommerfest med arbejdet for et par uger siden, og der var der sjovt nok også en af afdelingens andre sygeplejersker, der havde lagt mærke til hans kæmpe bule. Hun sagde det i hvert fald til mig i sin brandert – hun har endnu mindre filter end mig 😉

Men gad vide hvorfor han prøver at skjule det? Jeg troede at mænd var så stolte af deres lem, så de hellere end gerne viste deres fordele frem, også selvom det bare er bulen i bukserne – og især hvis de netop har noget at vise frem?

Eller kan det også blive for meget for mænd? Lige som det kan for kvinder med store bryster –  jeg var faktisk en af dem – indtil jeg fik dem opereret mindre og dengang var det sgu ikke altid jeg lige var i humør til at folk stirrede eller kom med kække bemærkninger, men andre gange sugede jeg opmærksomheden til mig 😉

Ikke at jeg kan forestille mig, at jeg nogensinde ville komme med en kæk bemærkning til min leders giga bule i bukserne.

‘hey du – du ser sgu intelligent ud’ med et tydeligt wink wink ned mod hans pik…. argh så skulle jeg virkelig være stiv!

Diller og Aura

Hjemvendt efter nv. En dejlig rolig nv.

Ved patienten ved siden af mig kom en vikar og skulle passe vedkommende. Han virkede bekendt og han kunne da også godt huske mig. Han var åbenbart stoppet i afd lige efter jeg startede. Godt husket siger jeg bare.

De første par timer talte vi ikke rigtig sammen andet end praktiske ting.
Han snuppede sig da også en lur i ny og næ mens han sad ret op og ned på sin kontorstol, hvilket fik mig til at gå ind her på bloggen, for så ville han jo nok ikke opdage hvad jeg lavede alligevel 😉

Værner jo ellers ret meget om denne her blog, går kun allernødigst derind på arbejdet, for er simpelthen så nervøs for nogen skulle opsnappe hvad den hedder.

Nævner jo en gang eller to en helt særlig kollega med ekstra særlig betegnelse i form af The Mantitty 😉

Alle har jo andre navne, især ham, men derfor kan nogle mennesker jo godt genkendes på deres handlinger 😉

Nå men vikaren fra i nat, vi kan kalde ham F. Tror han kommer fra Sverige, han er lidt mørk, ikke så høj, firkantede briller, omkring de 50, god udstråling, rolig, ingen dunk af betydning, bestemt ingen mantitties, MEN tilgengæld! Så er man da overhovedet ikke i tvivl om hvad han render rundt med nede mellem benene!

Hold nu op – hvordan bliver sådan nogle lige fordelt altså? Burde størrelsen på dilleren ikke hænge sammen med resten af mandens størrelse? Glemte at kigge på hans hænder og næse og ører. Er der andre steder hvor der bliver sagt, at man kan se om en mand er veludrustet?

Kender I de der mænd hvor, når de sætter sig ned, så er deres bule i bukserne simpelthen så iøjnefaldende, så man skal koncentrere sig om at holde øjenkontakten med ham?!
Det må være sådan mænd har det med nedringede piger!

Nå, men fokus skifter heldigvis for mig, da vi falder i snak. Han er virkelig sød og rar!
Og jeg synes endnu bedre om ham, da han siger til mig – helt ud af det blå: ‘du har altså virkelig en rigtig dejlig aura omkring dig – du er nok et af de mest behagelige mennesker jeg nogensinde har mødt’.

BUM!

Jeg blev selvfølgelig lidt forlegen og ikke mindst overrasket, men fik da fremstammet at det var virkelig sødt sagt af ham.

Derefter kom et meget direkte spørgsmål… :’Blogger du?’

‘Øh ja’  mens jeg hurtigt lukkede den ned i bunden af skærmen. ‘men den er ret hemmelig, den fungerer lidt som en form for terapi for mig’

‘Hvad blogger du om? – må jeg se noget af det du skriver?’

Får fejet spørgsmålet lidt til side.

Vi sidder så længe og taler om det at skrive og de problemer man faktisk ofte kan afhjælpe ved at skrive om dem. Vi sidder i nærheden af min pc… pludselig kommer ansvarshavende, hun henvender sig til F og jeg får lige kigget på min skærm … Det kunne så godt være at jeg havde lagt programmet ned i bunden af skærmen, men dernede i den lille bjælke, der står der højt og tydeligt :www.singlehviskeren.dk.

Arhmen altså det kunne jo lige så godt have haft en pil på og lyst op med neongul. Hvis han er bare en lille smule smart, så har han jo luret navnet og kan nu fremover følge med herinde… Flot altså!

Nå, men så kan han jo så lige læse lidt om sit fremtrædende fortrin… og måske sørge for at trække den om mellem ballerne fremover når han er på job 😉

%d bloggers like this: