Tag: dilemma

I screwet up – I KNOW!

Ok – I screwet up!

Da jeg var allermest ked af det over al balladen over jeg var gravid uden for livmoderen, ringede Morten tilfældigt til mig ift noget med børnene. Ud af det blå spurgte han om jeg var okay, hvilket jeg jo bestemt ikke var, det lurede han hurtigt, manden kender mig jo gennem et helt årti, og inden jeg fik tænkt mig om fik jeg fortalt ham om det med graviditeten.

Jeg fortalte A det efterfølgende, men af en eller anden årsag er det først rigtig trængt ind i hans hoved hvad jeg havde gjort, da jeg i går fortæller min far og hans kone om det, da vi var ovre og få aftenkaffe hos dem.

Siden har vi så været uvenner… altså A og Jeg.

Han kan ikke forstå hvordan jeg kunne have lyst til at fortælle ham om det. Han tror jeg stadig føler at Morten er min fortrolige. Det er han selvfølgelig ikke, og jeg tænker aldrig mere over at jeg har brug for at tale med ham om noget, ikke engang ift børnene. Jeg taler jo med A om alt nu. Han er virkelig blevet min bedste ven også.

A har lige haft mandehørme weekend i sommerhuset, og jeg føler mig totalt afstumpet når vi ikke taler sammen i løbet af en hel dag. Sådan har jeg aldrig haft det med Morten.

Situationen nu er at A føler at jeg har brudt noget af vores tillid ved at fortælle om graviditeten til Morten af alle mennesker. Vi har talt om det til hudløshed, efter min mening – jeg har erkendt min fejl, har undskyldt, har sagt det aldrig sker igen, men der er bare ikke rigtig noget der virker til at trænge igennem…

Vi har haft gæster i aften – Tom & Helle, sindssyg hyggeligt, men A taler stort set ikke til mig, røre mig ikke og flytter sig når jeg røre ved ham. Han siger han bare er træt, ved ikke om manden tror han kan køre pokerfjæset af på mig og jeg så overhovedet intet fatter – selvom manden er åben som en bog!

Nu er han gået i seng… jeg ved ikke hvad jeg mere skal sige til ham, jeg synes jeg har gjort alt jeg kunne for at rode bod på det. Er det mig den er gal med fordi jeg synes at han blæser det way out of proportion?  Bør jeg blive ved med at være ydmyg og komme til ham – eller er det okay at have en grænse?

Han har lige sms’et mig fra soveværelset om hvorfor han har været trist, at han ikke kan komme sig over skuffelsen… (hvorfor helvede skriver manden sms’er!) Blev tvær over hans fremgangsmåde og svarede hvad der skulle til for at han kunne komme over det, hvortil han bare svarede at det vidste han ikke.

Sidder stadig i sofaen …overvejer mit næste move…bør jo nok bevæge mig ind i løvens hule…

Kemo …

I dag kom der en ældre overlæge ind til mig.

Diagnosen er ‘Gravid uden for livmoderen’. Mit HCG niveau hverken falder eller stiger, men holder sig rimelig stationært.

Jeg har nu tre valgmuligheder:

1) vente og se om jeg evt. selv udskiller den, eller den brister.
Argh…det sidste ved jeg sgu ikke om jeg har nerver til at gå rundt og vente på, for det første virker ikke til at komme til at ske, og gider heller ikke blive ved med at gå rundt og have ondt.

2) jeg kan få kemo…………………………………………………………
ØH! Kemo?!.. Nedbryder selvfølgelig for hurtigt voksende celler…  Der er 100vis af bivirkninger som man skal holde sig fra at læse om – siger det bare!

3) ‘vi kan operere dig, men vi er ikke helt sikre på hvilken side den sidder i, så hvis ikke den sidder i den første æggeleder vi fjerner, så fjerner vi den anden bagefter’.

Øhbløh… Nederen på nederen muligheder at vælge imellem.

Jeg vælger dør nr 2…
Skal komme igen mandag morgen til kemo shot… can’t wait

Spørger den kære meget erfarne overlæge om hvad mine muligheder nu er for prævention.

Han fortæller at hormon spiralen svarer til medicinsk sterilisation, og alt andet prævention vil være at gå ned i % på beskyttelsesskalaen… ‘Har du/ I overvejet at blive steriliseret?’
‘Nej, men det gør jeg jo så nu’

Ok så mine muligheder er; få et barn eller bliv steriliseret…. eller ingen sex… naaahhh! 😉
Baby duer bare ikke de næste 3 mdr, for så vil den blive så celleskadet pga den kemo jeg kommer til at få /:  TRE MÅNEDER med gift i kroppen.

Må i tænketank.

Men udskrives nu så jeg kan komme til ‘et forsigtigt bryllup’  som lægen sagde.
En af mine bedste veninder M skal giftes i dag – er temmelig stresset over at ligge herinde mens tiden bliver mindre og mindre til at gøre sig klar i.

Dilemma

Er for nylig blevet kontaktet af en journalist som spurgte om jeg ville være med i et program for TV2 om hverdags dilemmaer.

Jeg kan så ikke fordi jeg er på Skanderborg, men det har da fået mig til at tænke lidt mere over hvilke dilemmaer jeg står overfor i mit liv, udover de små daglige funderinger jeg har, og til at starte med var det godt nok svært at komme på noget…meeen så dukkede der jo alligevel noget op 😉
Jeg står og skal til at flytte sammen med min kæreste om halvanden måned og jeg har jeg virkelig udskudt at begynde at gøre plads til ham. Han skal nemlig flytte ind hos mig! 
Det er jo ikke fordi jeg ikke ved at datoen nærmer sig og han selvfølgelig skal have lov at have plads i skabene til sit tøj og måske lidt møbler. Men nu har jeg boet alene sammen med mine børn i over 2 år og vi har jo indrettet os som vi syntes er hyggeligt og fungerer for os. 
Og min kærestes ting ‘passer’ lissom ikke rigtig ind (i mit hoved) i min lejlighed. 
Mon det ville være nemmere hvis vi startede i en, for os begge, fremmed bolig? 
Eller skal jeg bare ‘suck it up’ og lade ham komme helt ind på mine enemærker? 
Og hvad med vores tilsammen 4 børn? De skal jo heller ikke føle at deres hjem pludselig bliver helt anderledes fordi han flytter ind. 
Hvordan får jeg accepteret at mit hjem snart også er hans…? 
Og hvis han også skal føle at det er hans hjem, så er han jo unægtelig nødt til at have nogle af sine ting der også… 

Endnu mere toilet

Apropos i går – og mænd og kvinders toiletvaner… Så til morgen står jeg op og går på toilettet hvorefter A følger direkte efter og banker på døren og spørger om ikke han kan komme ud og tisse…. ‘Øh nej! JEG sidder jo lissom og tisser’

Hvorefter manden bliver stående lige udenfor døren og venter på jeg er færdig… Tal om præstationsangst!
Jeg synes ikke lige at vi endnu er nået til at jeg bare prutter højlydt foran ham…
Gad vide hvornår sådan noget egentlig er ’tilladt’…?
Er faktisk ikke sikker på jeg nogensinde vil synes at det er okay at jeg prutter og skider foran ham… Måske jeg er lidt sippet…?

Late late late

Er gået 12 dage over tid… Har en hormonspiral, så der burde jo ikke være nogen bebs, og føler mig heller ikke gravid, men alligevel … 12 DAGE?!

Nå men endte med at tage en graviditets test i går – som selvfølgelig var negativ 🙂 havde sgu ikke lige forventet jeg skulle tisse på sådan en pind igen.
A tager det helt cool, han ved godt jeg ikke vil have flere børn, så han siger bare at han støtter mig either way – han er nu lidt fantastisk ❤

Psykolog idag…….

Skal til psykolog idag for første gang – har lidt nerver på. Bare hun ikke beder mig om at ligge på en eller anden briks med foldede hænder og kigge op i loftet, mens jeg skal fortælle om alt det hun skal løse inden timen er slut. Godt jeg ikke er fyldt med fordomme… 😉

Ved jo desværre nok godt at mine problemer kræver mere end blot een enkelt time hos en psykolog… Suk…det bliver en dyr omgang.
Apropos dyr – var i IKEA igår med Louise, jeg havde en hel liste af ting jeg skulle have, endte selvfølgelig med lidt mere end listen og måtte slippe 1300 kr…. Fuck hvor jeg snart håber Morten har tænkt sig at betale de børnepenge han skylder mig!
Jeg sagde til ham forleden at jeg overvejede om vi skulle lade det gå gennem kommunen – der er så mange gange hvor jeg ikke har fået dem til tiden, fordi han ikke har dækning på sin konto. Resultatet blev at han truede med at så ville han søge om at få børnene 7/7, så han helt slap for at betale mig. Måtte informere ham om at han aldrig slap, for så skulle han bare betale halvdelen af alle udgifter til dem istedet. Men det er typisk ham at reagere sådan. Han ringede igår og vi fik talt ud – kan godt mærke at så snart jeg taler med ham, fremfor mail korrespondance, så har han en evne til jeg igen begynder at undskylde hans adfærd overfor andre, fuck jeg glæder mig til at han ikke har en nærmest hypnotisk effekt på mig mere!

Suk hvor er nødudgangen?!

Puha – den er ved at løbe af sporet fra mig igen med A…

Han fylder for meget endnu engang, er nødt til at få noget luft igen snart, han ringer og skriver hele tiden. Den anden dag sagde jeg til ham at vi ikke skulle snakke sammen mere når børnene var omkring mig – kunne godt høre på hans stemme at det ikke faldt helt i god jord mens han prøvede at overbevise mig med at det var ok.

Han kommer om lidt og skal hjælpe mig med nogle praktisk ting i min lejlighed, ungerne er hos deres far. Og så skal jeg til middag hos ham på lørdag og vi sås også i søndags… Der går kun max 2-3 dage mellem vi ses…er det mig der er nærtagende?
Eller ja det er det jo – når man tænker på alle mine issues Morten har påført mig med min nu kæmpe angst for at nogen kommer for tæt på så de kan kontrollere mig, så er det jo nok mig der er problemet… /:
%d bloggers like this: