Tag: dilemma

join my rollercoaster ride

Jeg er lige hjemvendt fra en uge i sydens sol sammen med Louise. Ingen børn. Ingen mænd. Eller…og dog! For det var sgu lidt svært at ignorere Chefen. For manden skrev og ringede hver dag hvilket jeg selvfølgelig var rigtig glad for. Så var der ikke noget forandret bare fordi jeg var ude og rejse. Men selvom han havde så meget fokus på mig, så var han tiltagende mere og mere online inde på Dating.dk hver aften. Og en aften hvor Louise og jeg nok havde drukket lige rigelig Tapas, overtalte hun mig til at skrive til ham fra min undercover profil derinde. For hvad helvede lavede han dog derinde? Og om det var undercover-mig han skrev med eller andre kvinder, ændrede jo ikke på, hvis han besvarede min besked, at han alligevel viste sig at være fuld af lort. Og jeg ville endelig vide hvor jeg stod ift ham og hans ‘luren på hvad vi er’.

Oprindeligt oprettede jeg jo profilen fordi jeg var så pisse nysgerrig på hvad A havde skrevet han søgte en time efter han og jeg var endeligt gået fra hinanden…eller efter en af de utallige gange jeg forsøgte at få ham til at forstå at vi var slut. Han var faktisk temmelig meget ligesom en irriterende bussemand. Impossible to get rid off. Jeg har ikke selv aktivt søgt efter nogen derinde. Jeg havde jo gang i hele det der eventyr med sex klubben og skulle så absolut ikke have nogen ny fast mand i mit liv igen lige foreløbig. Alt uden følelser var det eneste der var velkomment på det tidspunkt.

Jeg havde faktisk prøvet at lure Chefen til at skrive til min profil for en måneds tid siden, ved at lægge et billede på, af en af mine veninder. Et billede hvor hun virkelig ser godt ud, men som uden tvivl ville skuffe i virkeligheden. (Hun havde selvfølgelig godkendt det inden). Derudover er hun min diametrale modsætning, sådan rent personligheds mæssigt, så skulle Chefen ved et tilfælde rende ind i hende en dag, så behøvede jeg ikke være nervøs for at han ville være interesseret i hende.  Teksten i profilen var all me, fuldstændig som jeg ville skrive den, hvis jeg reelt søgte seriøst. Det virkede den dag –  Chefen var inde og lure på min profil. Jeg fjernede så billedet igen efter 2 dage. Efterfølgende har Chefen besøgt min profil adskillige gange…og hver gang har det efterladt et kæmpe sug i min mave. For hvorfor?

Nå, trods min brandert fik jeg skrevet en ganske rolig besked til ham derinde, og helt uden stavefejl. Noget i stil med at han så sød ud, og om han ville uddybe hvad han søgte.

Han svarede med det samme efter han havde læst beskeden den næste aften…

Et kort svar: Jeg søger noget der kan udvikle sig til en kæreste

Av Av Av for et firdobbelt hestespark lige i mellemgulvet!

Jeg begyndte jo straks at prøve at finde på forklaringer på hvorfor han havde skrevet sådan, ingen af forklaringerne hang sammen med hans opførsel overfor mig. Jeg vidste at han var vild med mig. Men måske manglede der bare liiige det sidste ift til mig…? ARGH!

Jeg var nødt til at svare ham og få en dialog i gang med ham. Jeg svarede kækt tilbage og da jeg sendte og den opdaterede, kom der samtidig en lang besked mere fra ham. En besked hvor han uddyber hvem han er og spørger ind til undercover-me, som jeg har kaldt Camilla. Han vil rigtig gerne se hende.

Og der var det jeg løb tør for forklaringer… Han var opsøgende… til trods for alt hvad han havde sagt til mig.

Camilla’  sender det billede der havde været på en måned inden og får vinklet samtalen over på om han har haft held med at være på Dating.dk. Han skriver at hun er den første han har skrevet med siden start februar (hvor han og jeg var på vores første date) hvilket stemmer overens med hvad han har fortalt mig. At han bare havde luret rundt derinde. Samt at han havde lagt mærke til det billede hun havde lagt på en måned før, og han syntes hun var mega lækker og havde ledt efter det adskillige gange på profilen. Og nu hvor hun skrev, så tog han chancen og håbede på det var den samme profil/kvinde. Men at han iøvrigt var helt vild med ‘Camilla’s’ profil tekst; der lå meget glimt i øjet og menneske bag’   Ja for helvede dit kæmpe fjols – det er sgu da fordi det er fucking MIG der har skrevet det.  Og du er mega vild med mig, du har bare ikke selv fattet det endnu!

‘Camilla’ spørger ham om han så slet ikke ser nogen lige nu. Manden er så hudløst ærlig og fortæller hende om mig. (Det havde han jo sådan set ikke behøvet). Eller… han fortæller at han ser en for sjov. At vi har helt klare aftaler om at vi kun ses for sjov, og at jeg godt ved at han er på Dating.dk. Kæmpe motherfuckersvin! Vi havde tværtimod begge erkendt at det bestemt ikke længere bare var for sjov! Idiot! ‘Camilla’ skriver, at hun før har brændt nallerne på mænd der havde uafsluttede forhold bag sig, og at han lød lidt kompliceret. Manden svarer at han heller ikke vil spille på to heste på een gang, (hvad fanden er det så lige du har gang i?!) for det er ikke fair, men om hun ikke kunne overtales til at mødes med ham til en kaffe eller en gåtur. Men også, at hvis hun er utryg ved at han så ‘mig’, så kunne han vende tilbage når han havde lukket det andet (altså mig!) og håbe på at hun stadig var interesseret. ‘Camilla’ svarer at hun kan ses lørdag, men at hun har en date fredag også, som hun lige skal se hvad er. Derudover sender hun ham endnu et billede hvor hun er i fuld figur og iøvrigt overhovedet ikke ligner det første billede. Manden skriver fandeme stadig at hun ser sød ud. Hvor desperat er han lige for at finde alt andet end mig?!!

18 beskeder frem og tilbage og så er manden klar til at lukke ‘ham og mig’ ned pga et pretty face. For det var jo stadig mig i teksten og beskederne. Shit hvor var jeg såret… Hvorfor fanden bruger manden så så freakin meget tid på MIG? Hvis det er en man bare ‘leger med’, så ringer og skriver man når man er liderlig – ikk? Sgu ikke hvert eneste ledige øjeblik man har. Og man snakker slet ikke om sine børn, og hvad man skal have til aftensmad!

Samtidig med Chefens samtale med ‘Camilla’  testede jeg om han var blevet anderledes overfor mig. Jeg sendte ham et lækkert lidt kinky billede af min lækre solbrune mave, hvor man lige kunne se lidt af mine bryster også  – han opførte sig helt normalt og syntes jeg var så lækker. Idiot!

Den nat sov jeg sammenlagt 1 time. Min hjerne kørte på højtryk for hvordan jeg skulle håndtere Chefen. Skulle jeg tage skærmdumps af samtalen og sende til ham og afslutte med et stort og rungende FUCK YOU?! Skulle jeg lade som om jeg havde single veninder der havde set han var online derinde hele tiden og konfrontere ham med det? What the fuck to do!?!

Et eller andet var jeg nødt til at gøre. Either way, så skulle jeg være den der sluttede det – ikke ham! Tænk at han viste sig bare at være fuldstændig lige som alle de andre grådige mænd. Hvorfor er det så umuligt at finde en mand, der har nok i een kvinde. Jaja jeg ved godt mit aller første advarselstegn burde blinke i orange neon over mit hovet, når man lige tænker lidt over hvor jeg har mødt Chefen. Er det mon for sent at blive nonne…Cølibat må eddermame være vejen frem!

Louise pressede på for at jeg skulle sove på det, for man fortrød næsten altid følelsesmæssige udbrud senere hen. Hun er sgu ikke så dum endda.

Så jeg gik i tænkeboks og det eneste jeg gjorde næste morgen, var at give Chefen den kolde skulder. Jeg skrev at vi skulle et andet sted hen, hvor der måske ikke var Wifi, så han måtte have en god weekend. Ingen smileys. Ingen søde ord. Havde dog lige tilføjet at jeg ikke havde sovet særlig godt fordi jeg havde ligget og funderet over livet. meget dramatisk I know, men han skulle bestemt føle at det nok handlede om ham.

Responsen kom hurtigt: ‘er alt okay?’ 

Idiot Idiot Idiot

Samtidig havde han sendt en godmorgen besked til ‘Camilla’ inde på Dating og skrevet at hun kunne vende tilbage hvis hendes date den aften ikke viste sig at være noget, så kunne de tage den derfra…

 

Jeg er ked af at måtte lave en ‘lille’ cliffhanger her – men jeg har stadig rejseefterveer, og hvis jeg overhovedet skal give mening på skrift, så må fortsættelsen følge imorgen…

Stay tuned as they say

 

 

Så jeg er blevet den stalker agtige type…

Chefen har den sidste måneds tid virkelig været på, skrevet og ringet en masse hver dag. Hvilket virkelig har fået mig til at få tillid til at han er en af de gode, på trods af omstændighederne for hvordan vi mødtes. Han var ærlig fra start og fortalte at han også havde en profil på Dating.dk fordi han var begyndt at føle at han var klar til en kæreste. Det var dengang vi havde talt om, at vi bare skulle knalde. Jeg har også en profil derinde, hvilket jeg ikke fortalte, for jeg var ikke aktiv derinde. Jeg oprettede den faktisk kun for at tjekke hvad A havde skrevet i sin profiltekst timen efter han og jeg var gået fra hinanden. Og jeg var slet ikke interesseret i en kæreste.

Men ind imellem har jeg da lige tjekket Chefen derinde, for at se hvor meget han var derinde. Og det har han ikke været overhovedet. Altid offline. indtil igår aftes, hvor jeg pludselig opdager den lille grønne ‘online’ prik under hans profil. ØH WHAT?! Siden da har jeg været fuldstændig 100% stalker på hans dating profil. Eller dvs siden jeg fik fri fra arbejde idag og opdagede at den grønne prik igen var til stede. For lidt efter at være væk igen. Online, offline, online, offline…hele aftenen igennem her til aften. Selv mens han og jeg snakkede i tlf. Det eneste logiske jeg kan forestille mig der foregår, er at han er begyndt at skrive med en derinde, for så spændende er der sgu heller ikke inde på den side, hvis man bare sidder og surfer rundt og lurer på profiler uden at være aktivt søgende.

Og jeg magter det ikke! Jeg er overhovedet ikke typen der er mellemstationen til at der dukker noget bedre op til Chefen. Så vil jeg sgu hellere være foruden. Og jeg gider SLET ikke være den ukontrollerede stalker agtige kvinde, der bliver fuldstændig besat af at regne ud hvad der foregår på den mandlige planet. Det er opslidende og jeg bliver så enormt ked af det, hver eneste gang jeg ser den grønne prik. Og det er jo slet ikke til at styre! Den der stalkertendens!! For selvom jeg hader stalkeragtige mennesker, så kommer det jo fuldstændig ud af kontrol, selv for mit vedkommende, når jeg pludselig tager mig selv i, at tjekke hans profil hvert andet minut mens jeg laver aftensmad. Jeg GIDER ikke flere komplicerede mænd og forhold. Jeg vil bare gerne være glad helt ind i sjælen.

Så jeg er kommet frem til, at jeg er nødt til at have en snak med Chefen. En eller anden form for forventningsafstemning.

Og endnu mere fordi… – sidste lørdag var vi ude og spise, derefter i biffen og på en lokal bar i hans by. De eneste tidspunkter han rørte ved mig, var i mørket i biffen. Han sagde han ikke havde noget at skjule ift at blive set sammen med mig, meeeen jeg blev nu alligevel temmelig trist over at have muligeheden for at være sammen med ham i så mange timer, og at han så alligevel bare kunne modstå at være tæt på mig. For når vi er hjemme bag lukkede døre, er han meget intens overfor mig, kigger mig konstant meget dybt og længe i øjnene og skal hele tiden lige have en eller anden form for fysisk kontakt også.

Så efter sidste weekend, er jeg kommet frem til, at jeg med sikkerhed gerne vil have mere end bare et sexforhold. Og hvis Chefen ikke har den mindste smule følelser med i det vi har gang i, så vil jeg stoppe med at se ham. Jeg behøver stadig ikke et kærestelabel på vores ‘forhold’, men jeg behøver helt sikkert en eller anden form for tilkendegivelse af følelser. Og det er vel ikke for meget forlangt vel? Vi har trods alt kendt hinanden siden slut januar og for en måned siden havde vi en snak om, at vi begge lurede på hvad det her egentlig var vi havde gang i, fordi det bestemt ikke føles kun som sex… og sådan en ‘lurer periode’ har vel en udløbsdato ikk? Og er den dato ikke snart ved at være nået…?

Jeg orker ihvertfald ikke at rende rundt usikker med skræmmende stalker tendenser særlig meget længere… og desuden har Chefen allerede spottet at jeg opfører mig en lille smule eftertænksom…. (ja jeg prøver lige at slukke for mine følelser…og når jeg har lært hvordan man gør, tager jeg patent på det og afholder dyre aftenskolekurser – who’s coming?)

Magneten Birthe

Hvis man gerne vil møde nye mennesker skal bare anskaffe sig en vuffer, der er ikke noget så magnetagtigt som en hund…det skulle da lige være en lille nyfødt baby…

På min morgentur med Birthe imorges, mødte jeg en anden kvinde der var ude og lufte sin lille hund. Da hun kommer imod mig tænker jeg godt at her er der nok et lidt mere excentrisk menneske eksemplar. Hendes tøj gav tilsammen en fin kombination af at have ramt hele regnbuens spektre af farver, dertil en fin hat, en meget blå Fjällräv og Dr. Martens støvler. Hun var som taget ud af 1970’erne.

Hun smilede stort til mig, da vores hunde begyndte at snuse hinanden an, og viste nogle tænder der ikke bar synderligt præg af at være en hyppig gæst hos tandlægen. Vi talte sammen i ca 5 min. På den tid nåede kvinden at fortælle mig om hvilke lækre naturstier der var i området til når hunden skulle luftes (som jeg ihærdigt prøvede at forklare hende at jeg allerede kendte eftersom jeg var vokset op i nærheden). Hun var forfatter, 44 år, havde arbejdet i en vuggestue, kunne dog ikke selv få børn, men passede gerne sine veninders, for hun elskede jo børn. Hun fortalte om alle de arrangementer man kunne komme med til i området. At hun ikke selv havde deltaget endnu, fordi hun ville helst afsted med nogen hun kendte, da hun led af social angst. Hun havde desuden diabetes, så hun levede sit liv efter et skema, så alt var opdelt i hvornår hun skulle spise. Og derfor var turene med hunden også planlagte, medmindre manden gik med den. At der engang havde været en ‘hundeklub’ hvor folk med hunde i området kunne mødes og gå ture sammen, men det var blevet droppet. MEN man kunne jo altid starte det op igen selv….?

Hele vejen igennem følte jeg denne her ensomme kvinde, der i den grad rakte ud efter at få stablet noget socialt på benene og gerne ville hverve mig til projektet… Hun stoppede dog sig selv, da hun hørte jeg havde fuldtidsarbejde, tre børn og hunden havde hun jo mødt. Så hun konstaterede hurtigt, at jeg da vist også havde hænderne fulde.

Der findes mange spøjse mennesker i verden…og man kan ikke hjælpe dem alle sammen…vel…? …selvom det måske bare handler om en hundelufterklub…

 

Usikkerhed

Så havde besøg af Chefen…efter 2 1/2 uges afholdenhed. Det havde holdt virkelig hårdt!

Han er stadig en ret så dejlig mand! Men han er også lidt et mysterie. Jeg er som sådan ikke i tvivl om, at han nok er lidt vild med mig, men han siger intet. INTET! Men hans væremåde afslører ham lidt. Fx. har han svært ved at lade være med at røre mig, selv når vi sidder på hver vores side af spisebordet, er hans fødder fuldstændig viklet ind i mine nedenunder. Derudover så stirrer han mig dybt i øjnene… lææænge! Først kan det være han smiler lidt når han fanger mine øjne, men så slår han over og bliver grav alvorlig, hvorefter jeg så spørger hvad der lige fløj gennem hans hjerne siden han ændrede så drastisk udtryk. Hans svar bliver så til en handling istedet, som et kys eller noget andet der distraherer mig, som fx at bære mig ind i sengen. Hvilket jeg selvfølgelig ikke argumenterer imod bare for at få manden til at sige noget verbalt. Måske er det nok bare en kvindeting, det der med at ønske at manden sætter ord på sine følelser.

Men både før, under og efter sex, er han stadig meget intens i hans måde at kigge mig i øjnene på, igen uden at sige noget. Jeg forstod selvfølgelig godt den lille hentydning om, at han ikke var interesseret i at svare på spørgsmål, inden vi endte i sengen, så har egentlig bare nydt hans øjne det meste af natten…og morgenen. Derudover havde en en-mands seng nok også været mere end rigeligt med plads, tror ikke jeg har ligget mere filtret ind i en mand en hel nat end jeg har gjort med ham, de gange vi har sovet sammen.

Men jeg både hader og elsker denne her fase af noget nyt der er ved at udvikle sig.

Hader hader hader usikkerheden der følger med! Alle de tanker man hele tiden har, fordi man er nervøs for at jokke i spinaten og skræmme manden væk, ved at komme til at være for meget på…eller for lidt… Hele det der ’spil’ der altid skal foregå, før man når ud på den anden side. Hvadenten det ender godt eller skidt. Og jeg mener faktisk at ’spillet’ er nødt til at foregå. For hvis man lægger alle sine kort på bordet med det samme, så er det næsten med garanti at interessen fader ud fra den andens side af. Også selvom modparten påstår at de er glade for at vide hvilke følelser der er i spil. De mister interessen. For jagten er overstået. Jeg ville selv miste interessen.

Til gengæld elsker jeg følelsen af sommerfugle i maven når jeg skal lære en ny mand at kende, som jeg synes er dejlig. Glæden ved at se hans navn på mit tlf display når han skriver eller ringer. Spændingen op til man skal mødes. Følelsen af at skulle huske at nyde hvert et sekund med ham, fordi han, indtil videre, kun er til låns. Smilet der kommer, når det går op for mig at jeg stadig dufter af ham flere timer efter at han er smuttet.

Måske er jeg lidt forelsket i Chefen – Måske er det bare Jagten jeg er lidt forelsket i. Jeg har lidt svært ved at stole på mig selv når det kommer til de her følelser, for det sidste er set før, for mit vedkommende, og desværre ikke kun een gang. Så hvis Chefen spiller ‘Spillet’ korrekt, så fortsætter han med at holde kortene tæt til kroppen… og jeg ville faktisk blive lidt skuffet, hvis jeg igen bare havde nydt jagten. Jeg har ikke rigtig lyst til at miste interessen og usikkerheden ift ham. Og det er iøvrigt nok heller ikke sundt for mig, altid at vide hvor jeg har en mand henne.

Så jeg prøver ihærdigt bare at nyde hele processen and just go with the flow … samtidig med jeg lige skal finde ud af, om jeg skal aflyse med Lægen på onsdag…

Jeg har fået at vide at jeg er grådig…

…bare fordi jeg gerne vil have alle de lækre mænd. Men man bør vel ikke sætte unødige begrænsninger op for sig selv vel?

Nå, men skulle have været sammen med Chefen i dag, men han var nødt til at aflyse pga manglende pasning til sin søn…han aflyste også vores sidste aftale pga at han selv var syg…så det er nu 14 dage siden vi sidst har set hinanden. Og jeg er ved at blive idiot! Ikke kun pga den manglende sex, men også fordi det er møg svært at holde noget kørende med en man ikke ser. Så de sidste par dage er der blevet færre og færre sms’er og opkald, og det der har været, har været meget overfladisk. Nu startede alt det her med Chefen jo som sex, selvom det ret hurtigt føltes som om det blev til mere. Men den usikkerhed jeg har følt ift ham de sidste par dage, har været virkelig hård. Også fordi ens hjerne har det med at brygge på alverdens historier om, hvorfor manden nu alligevel er ved at trække sig. Fuldstændig latterlige historier om hvad der er galt med mig, siden han trækker sig. Det er også enormt hårdt at skulle være den der cool, overskudsagtige kvinde, der bare skal kunne være i det, uden at have nogle forventninger eller føle skuffelse når han aflyser. Fordi vi har mødtes via en sexklub! No strings attached! Han bør jo ikke betyde noget…vel…

Så jeg tænkte ikke klart! Og i mangel på bekræftelse, skrev jeg til Lægen. Hvis Chefen alligevel havde tænkt sig at trække stikket, så kunne jeg lige så godt åbne døren lidt til Lægen igen. Følte mig faktisk ret heldig, at jeg ikke havde sagt noget til Lægen om, at jeg så en anden, så han ikke var lukket land. Lægen skrev med det samme, at han var klar på at ses. Jeg kunne jo så idag, men han havde allerede planer…og måske var det faktisk lidt okay alligevel… For når jeg kigger indad, så var det jo nok mest min enorme skuffelse over Chefen, der virkelig trængte til noget bekræftigelse.

Og nu kommer den grådige del. For Inde på klubbens hjemmeside er der samtidig en 40 årig mand der skriver til mig. Han er som så mange andre derinde, yderst velproportioneret. Han kalder sin krop for ‘Hard Work’ og det er jeg slet ikke i tvivl om, at den er! Jezuz! Jeg er simpelthen, armen vredet om på ryggen, nødt til at svare ham. Han er tømrer…store hænder. Det bliver hurtigt klart, at vi har ret god skrivekemi og han spørger lynhurtigt om jeg giver en kop kaffe. Jeg foreslår så et offentlig sted, lidt forsigtig skal man vel være. Men som vi skriver frem og tilbage og det bliver mere og mere ‘hyggeligt’, får jeg spurgt ham hvor længe han har været single, eller om han i det hele taget er single. Det sidste var egentlig lidt en joke, for det var selvfølgelig bare noget jeg gik ud fra han var. Det var han så ikke. Og så mistede jeg fuldstændig gejsten. Og samtidig var jeg faktisk enormt lettet, for så havde jeg en hel legit grund til at droppe ham hurtigt igen. For jeg vil jo stadig allerhelst bare gerne se Chefen…

Tømmeren bliver omvendt overrasket over at jeg er single, ‘for inde i klubben er det jo netop folk der kommer for at have anonyme affære’  Det slog mig pludselig lidt hårdt, hvor mange mennesker der egentlig er utro. Jeg forstår ikke jeg stadig bliver overrasket over det, jeg er trods alt vokset op i et miljø, hvor INGEN var tro mod hinanden. Et lille ‘Korsbæk’ samfund, hvor alle knaldede med hinandens ægtefæller. Inklusive mine egen forældre. Min far var også så sød at lære mig ting som; hvis man skal være utro, skal man altid sørge for at holde det uden for vennekredsen. Det giver kun ballade når man tager en der er for tæt på. Det fejl lavede min mor – og min far fik ret. Chefen er den eneste jeg nogensinde har oplevet, decideret fortælle, at han ikke er opdraget til at utroskab er ‘ok’. Hans forældre er også stadig sammen og hele familien tager ofte på ferie sammen, uden drama! Hvordan fungerer man lige i sådan en verden…?

Uden at reflektere yderligere over det, skriver jeg en besked til Chefen og spørger om vi er ok. Han ringer op med det samme. Siger vi er okay, men at han er max presset på arbejdet, at han har fået mundkurv på, men nok skal fortælle mig alt om det, så snart han må. Kæmpe lettelse. Det havde intet med mig at gøre. Er dog stadig skuffet, men meget lettet. Han undskylder sin fraværende opførsel og siger til mig, at det er helt okay at jeg prikker til ham og fortæller ham, hvordan jeg har det. At han nok skal sørge for at oppe sig, for han vil stadig rigtig gerne se mig. Sikke en ro, der lige bredte sig i min mave.

Jeg overvejer lidt om jeg tør prikke yderligere til ham og få lidt afklaring på hvad han egentlig går og tænker om ham og mig. Men når han nu er max presset på arbejdet, er det måske også lidt tosset. Skulle nødig presse ham endnu mere. Lige nu tæller jeg bare ned til lørdag, hvor vi skal ses i mere end 2 timer. Og falde i søvn sammen… total pladder romantisk, hvem har puttet det krydderi herind?!

 

 

not much happening here

Så jeg tog mig sammen og skrev til lægen. En direkte besked hvor jeg skrev jeg regnede med at han havde mistet interessen.

Retursvaret kom hurtigt ‘hej lækre – overhovedet ikke!! tænker tit på dig, så sent som idag’   sjovt du så ikke har skrevet til mig…

Lægen skriver så at han troede at jeg var blevet skræmt efter vi sås sidst. For ud over det lækre sex, så fik han også fortalt mig en del detaljer fra sit indtil nu ret så kaotiske liv. Jeg svarer at der skal mere til at skræmme mig og han spørger hvornår vi kan ses igen.

Jeg viger lidt udenom…pga Chefen… og får skrevet en masse om ingenting istedet.

Lægen skriver af flere omgange hvornår jeg kan ses, for han har virkelig lyst til mig. I samme moment med den besked, tikker en besked ind fra Chefen med præcis samme ordlyd, samt en besked fra A om hvornår vi skal knalde. JEP – jeg keder mig ikke!

Og for at det ikke skal være løgn, opdagede en gammel advokat flirt, at jeg er blevet single og var meget forurettet over jeg ikke havde kontaktet ham…   ‘undskyld men du er stadig gift ikke søde ven?’  jo selvfølgelig var han det. Godt så! Bliver næppe så desperat så jeg gider balladen ved at være sammen med en gift mand. Synes måske også jeg har rigeligt at holde styr på lige pt. Og hvad sker der iøvrigt for nogle af de der gifte mænd?! Efterhånden er det gået op for Natalie og jeg, at det tidspunkt der er flest tilmeldte i sexklubben er i dagtiden, for som bartenderen fortalte da vi var der, så er det der alle de gifte mennesker kommer. Og nej de kommer der ikke med deres hustru eller mand…

Tilbage til de andre… Lægen har jeg holdt hen med undskyldningen om, at jeg ikke lige ved hvornår vi kan ses. Jeg har lidt svært ved at lukke den dør helt…manden er jo en gud…! Selvom jeg godt kan mærke at min lyst til Chefen ligger på et noget højere plan end lysten til Lægen.

Apropos Chefen. Han er lige kommet hjem fra skiferie, og ligger nu syg…så vi har ikke kunne se hinanden i halvanden uge og kan formentlig først ses på onsdag. Men den mand er simpelthen så dejlig og virker som den mest ukomplicerede og afklarede mand jeg nogensinde har mødt. Jeg har jo ellers en trackrecord for at finde mænd med flest mulige issues, som så gør det umuligt at få et ‘normalt’ forhold til dem. Jeg tænker han må holde noget skjult.

Og A kastede sit spørgsmål ud i intetheden, for jeg har ikke svaret. Han har så både ringet og skrevet idag. Jeg besvarede ikke opkaldet og sms’erne handlede om, at han havde været inde på min fb profil og konstateret at han var meget begejstret for mit nye profilbillede og tilføjede ‘wish you were with me’…  Suk…mon den mand nogensinde giver slip…

I modsætning til mig, får min far sjovt nok masser på den dumme for tiden. Han har også et par damer linet op i kulissen. Yes I know – æblet falder ikke langt fra stammen! Til aften sidder han og fortæller om den ene af dem, hun er 62 og har ifølge ham stadig en lækker krop. Han er 60. Og så er det jeg tænker…følger ens præferencer med jo ældre man bliver? Altså jeg ved fra mig selv og flere jeg har talt med, at vi faktisk ikke længere synes de der unge fyre er helt så lækre mere, som de mænd på vores egen alder er. Eller mænd der er lidt ældre end mig, med erfaring og pondus. Ikke fordi jeg ikke kan se en lækker ung veltrænet fyr er hot, men jeg har på ingen måde lyst til at knalde med ham. For hvor mange erfaringer har sådan en ung gut egentlig lige? Min fordom fortæller mig, at sex med en yngre vil være præget af Duracell sex, uden han endnu har opdaget, at kvinder har SÅ mange andre erogene zoner. Så mine præferencer er bestemt også fulgt med min egen alder… Og man kan åbenbart godt stadig have en lækker krop når man rammer 60’erne…der er håb forude!

Og så var der Lægen…

OkayOkay – jeg ved godt det handler ekstremt meget om sex for tiden herinde – men for helvede hvor har jeg også fået meget af det på meget kort tid!

Jeg kørte fra Chefen lørdag morgen og direkte hjem til fastelavnsfest med Morten og ungerne og 50 andre børn og forældre. Var en anelse træt.

Er hjemme ved 13 tiden og lægger mig for at få en moffe så jeg er bare nogenlunde frisk inden daten med lægen senere.

Aftalen med lægen var oprindeligt at vi skulle være hos ham. Men pludselig skriver han at vi ikke kan være hos ham, og vil ikke afsløre hvorfor. Kæmpe dilemma!! For jeg er ikke klar til at tage i klubben og måske være sammen med ham der, jeg vil gerne lige være lidt på 2 mands hånd, inden jeg begiver mig ud i sex i klubben med tilskuere…og evt ekstra deltagende… Så jeg må over min hurdle med at have nye mænd i mit hjem…endnu en gang, og inviterer ham så hjem til mig.

Jeg har, af flere omgange, overvejet om jeg helt skulle aflyse med Lægen, nu hvor jeg ser Chefen, men jeg følte simpelthen at jeg var nødt til at se ham igen. For vores første kemimøde var jo mere end vellykket. Og så er jeg jo nok stadig lidt blown away over at SÅ smuk en mand er betaget af lille mig. Og hvis jeg aflyste, så ville jeg nok altid føle at min nysgerrighed på Lægen ville være uforløst.

Lægen ankommer lidt over 20 – for det viser sig så, at grunden til at vi ikke kunne være hos ham, var pga at han lige skulle putte sin datter, som så blev passet af hans mor efterfølgende. Arhmen hvor svært kan det være at fortælle sådan noget? hmm..ok jeg indrømmer, børn ikke er det mest sexede emne at bringe op, når man har en aftale om at skulle knalde, men det er nok den mest forståelige grund til at noget er kompliceret.

Åbner døren for Lægen, der nu virker endnu højere end sidst, fordi jeg ikke har høje hæle på. Han har 2 flasker rødvin med, som vi åbner og drikker, mens vi sidder og snakker om alt mellem himmel og jord på hver vores side af mit kæmpe spisebord. Han sidder alt for langt væk. Men jeg har til gengæld rigtig god mulighed for at studere ham, mens han fortæller om sit liv. Han er virkelig en smuk mand! Og jo mere vin jeg indtager, jo smukkere bliver han selvfølgelig. Sommerfuglene vælter rundt i maven på mig og jeg kan til sidst næsten ikke vente med at flå tøjet af ham!

Vi rykker i sofaen og får ret hurtigt skiftet snakken ud med kys. Han kysser stadig grådigt med sine lækre læber. Hiver mig op af sofaen og genner mig ind i soveværelset. Jeg stiller mig på sengekanten, så jeg kommer op i kyssehøjde. Han piller mit tøj af stykke for stykke, med fin tålmodighed, mens han kysser mig over det hele. Hans eget tøj ryger bagefter, og han har allerede en meget flot stiv pik klar. Jeg lægger mig ned i sengen og han følger efter ned ved siden af mig, kysser mig, og langsomt stikker han et par fingrer i min fisse. Jeg når lige at tænke, at her er så endnu en mand, der har styr på at få en kvinde til at få sprøjteorgasme – og vupti, så er bunden gået på mig igen! Det er simpelthen snart blevet helt ustyrligt med de sprøjteorgasmer! Jeg føler slet ikke jeg er herre over min egen krop længere. Det kan faktisk godt være en smule frustrerende! Lægen tænder tydeligt på at det løber ud af mig og fortsætter med at give mig sprøjteorgasmer.

Efterfølgende knepper han mig i samtlige stillinger der findes – selv når han er kommet bliver han bare ved og ved. Overrasket, siger han, at han slet ikke kan lade mig være og bare er nødt til at have mere. Jeg kan mærke at jeg er ved at blive noget øm i fissen, plus på siden af ballerne/hofterne, hvor både Chefen og Lægen tilsyneladende godt kan lide at holde rigtig godt fast. Især når de kommer! Ja og mine brystvorter er efterhånden også ved at være godt ømme. Det er i øvrigt simpelthen så fascinerende når lægen kommer, hele hans krop sitrer i flere minutter – jeg kan ikke engang røre ham på armen uden at det forøger hans sitren. Det er meget tilfredsstillende at observere.

Ved 2 tiden er vi begge ved at være fuldstændig drænet for energi og lægen tager et bad inden han skal hjem. Og dér opdager vi så, at der har været en lille kat på spil på hans ryg – shit hvor havde jeg fået revet ham, ja egentlig også på hans bryst og overarme. Og jeg har overhovedet ikke selv lagt mærke til at jeg har haft fat i ham. Nå men så står vi jo så lige for min ømme fisse og baller…

Lægen sender mig en besked fra taxaen, hvor han skriver at han aldrig har haft så lækker en sexdebut og meget gerne vil se mig igen….

Forskellen på Lægen og Chefen er, at med Lægen handler det kun om sex og tiltrækning, ikke fordi han ikke er interessant at høre på – han er bare blevet overgået af Chefen, hvor det både er sex, tiltrækning og lidt følelser oveni….

 

%d bloggers like this: