Tag: dating

Dodgeball

Okay, som I måske kunne fornemme på det forrige indlæg så er jeg temmelig træt af datingverdenens mærkelige mænd. SÅ! Jeg tog en beslutning den 30/12 midt i badet til træning, at jeg lægger dating på hylden igen (altså…bare indtil jeg ændrer mening igen, naturligvis). Så jeg gik ind i det nye år og havde slettet samtlige datingapps…hvilket føltes virkelig godt! Så nu kan der uforstyrret være fokus på min træning, mine børn, mit arbejde og mit byggeprojekt i mit hus. Sidstnævnte er det dog mest håndværkerne der har styr på.

Aj jeg er faktisk stadig medlem af en af de der singlegrupper der eksisterer på facebook, men den har jeg tænkt mig at blive i, for det var fucking svært at blive medlem, det krævede både jeg stod som single og havde fødselsdag og by offentligt på min egen profil, og stadig måtte jeg ansøge 3 gange og vente 3 uger på jeg blev optaget! Siden burde hedde; Facebooks Fort Knox gruppe for singler!

Men altså…universet var ikke helt enige i, at jeg skulle holde pause fra virtuelle mænd, så det kan godt være jeg slettede dating apps’ne, men sjovt nok begyndte min messenger istedet bare at blive fyldt op med beskedanmodninger fra mænd, som jeg gætter på var tømmermændsliderlige, desperate og alene den 1. januar.

Great…!

Den ene var super lækker, altså så lækker, så jeg ret hurtigt tænkte; ‘du er vist en fake kammerat’! Ret hurtigt skrev han om han måtte sende mig et billede? ‘Ja da, så længe det ikke er et dicpick’!  ‘Jamen den er ellers virkelig stor’ Skrev han tilbage. ‘Jeg er pænt ligeglad med din pik – du kan sende mig et billede af dig selv (uden pik) fra i aften’? Hvilket sjovt nok resulterede i tavshed på linien. Og lidt efter var jeg blokeret. Virkelig flot fake mand.

Og så er der dem på +60 som ligner de er mere døde end levende, uden gnist tilbage i øjnene, med uregerligt skæg og hår, og en ølvom i en gammel slidt Metallica t-shirt, men som stadig mener de er guds gave til kvinder… jaja de kan jo kun få et nej, og ja selvfølgelig er jeg da også fan af, at man jo ikke får noget ud af ikke at prøve… men altså…

Så er der en kollega, som jeg synes er sød…og jeg tror også han synes jeg er sød…men vi kan godt blive enige om, at det der med at skide i egen baghave, har jeg ligesom eksperimenteret med dengang med FILF’en, og det gik ikke skide (haha) godt, vel?! Nej, så hellere undgå potentiel ballade på arbejdspladsen.

Så status på singletilværelsen her et par dage inde i 2018 er, at jeg befinder mig i et dodgeball spil, hvor jeg ihærdigt prøver at undgå at blive ramt af en (semipsykotisk) mandebold.

 

Nå ja, og godt nytår for pokker! Håber I kom godt ind i 2018! Er der nogen der har nogle sjove nytårsfortsæt??

 

S U K

Så det der datingshit, det kører bare skide godt!

Fx. Så skrev jeg sammen (en HEL dag og aften) med den her enormt humoristiske lækre fyr midt i 30’erne ved navn Tommy. Et godt stykke inde i samtalen afslørede han dog, at han var sygemeldt, og havde været det i 2 1/2 år pga slid og han var i gang…eller skulle til og i gang med at blive omskolet… Det lød til at have lidt lange udsigter, men altså nu havde jeg jo ligesom brugt hvad der lignede 20 timer på at kommunikere med manden, så ville det måske være pænt sigende om mig, hvis jeg valgte at sige; ‘Arhmen det var også skide hyggeligt – shit du virker sød og dejlig, men at du ikke har noget arbejde, har jeg det stramt med.’ SÅ! Vi aftalte inden vi gik i seng, at vi skulle mødes næste dag til kaffe. Så måtte jeg jo tage den derfra.

Næste morgen, hvor jeg alligevel var ude og træne sammen med Chefen i Tommys nærområde, skrev jeg Godmorgen til Tommy ….stilhed… kl 14 skrev han ‘godmorgen’ … Okay, manden er sygemeldt…han står op kl 14… (Jeg prøver lige at tæmme alle mine fordomme) Og så var der ellers tyst igen. Resten af døgnet. Jeg havde skrevet en enkelt besked mere til ham, ikke noget om om vi skulle mødes, som aftalt, men han svarede ikke. Ikke før et godt stykke op af næste dag. En kort besked, hvor han skrev noget i stil med, at han havde været svimmel dagen før pga alt den medicin (!?!) han tog pga smerter og havde været til lægen, efterfulgt af en masse smileys der grinte så tårerne spruttede. Så en ny besked; ‘nå men nok om det, har du en god dag?’ Jeg besvarede med et spørgsmålstegn. Som han så besvarede 10 timer senere med, at han jo bare ville forklare hvorfor han havde været stille på linien. Som om det var en forklaring. Så han blev slettet.

Der sker altså et eller andet med den ellers så gode kommunikation man kan have med en mand en hel dag, så snart der kommer en nats søvn i vejen. Det er som med så mange andre ting, at man ser klarere efter en god nats søvn. Men ift dating verdenen, så stinker det altså virkelig. Jeg føler mig lidt som Drew Barrymore i filmen ’50 first dates’. Bortset fra at jeg starter forfra med en ny mand pr vågen dag.

Aj så var der også Henrik, vi skrev sammen over et stykke tid, men han spurgte ikke een gang om vi skulle mødes. (Alarmklokke nr 1) Han var sjov men havde været single i 7 år (argh alarmklokke nr 2). Men havde ellers styr på sit liv. Boede i hus, som han sendte billeder af, havde arbejde og familie osv. Men så pludselig slog han over i at være lidt en fantast. (Alarmklokke nr 3) Der var ikke det han ikke skulle fra jul og 3 uger frem. Han skulle både rejse til spanien til sin søster, og til Østrig og stå på ski og så selvfølgelig lige en tur til Asien også. Okaayyyy…og du er sikker på du overhovedet har tid til at date…? Nå ja, han var iøvrigt også lige i gang med at lægge 250 m2 terrasse om sit hus. Hvor han iøvrigt egenhændigt skulle fjerne x antal kg ton jord. Hvilket var grunden til han ikke gad træne. Han trænede rigeligt med at bygge sit hus om. Og så var der hans arbejde, der var han selvfølgelig også chef og den eneste der kunne løse diverse opgaver. (4)

Af en eller anden årsag gik jeg ind i min veninde Luna’s og min messenger samtale og kiggede de billeder vi havde sendt frem og tilbage til hinanden og opdagede at vi for lang tid siden faktisk havde sendt billedet af Henrik til hinanden, fra en tidligere dating periode. Hvem der havde sendt det til hvem kunne jeg ikke huske, men jeg havde virkelig en mærkelig fornemmelse omkring ham. Luna bekræftede min fornemmelse. Henrik var nemlig en hun engang havde skrevet med også, og været på date med. På daten havde han spurgt hende, hvordan hun havde turde tage på date med ham, tænk hvis han var psykopat og kunne finde på at slå hende ihjel? Det havde hun syntes var en lidt mærkelig ting at sige. Ikke desto mindre havde de kysset, og hun havde så fundet ud af efterfølgende at hun ikke var interesseret alligevel.

Med det resultat at Henrik begyndte at stalke hende. På den der virkelig klamme måde, hvor han bare stod og holdt øje med hendes hus og kiggede ind af vinduerne. Hun endte med at få politi tilhold på ham. Og politiet kunne så afsløre, at Henrik slet ikke hed Henrik, han havde stjålet en anden mands identitet. SÅ…ham stoppede jeg stille og rolig bare med at svare… og det har han heldigvis virket til at være ligeglad med.

Så var der Byggelederen, ham så jeg lige en gang til inden jul og efter jeg havde været sammen med Coach’en, men har meddelt ham igår, at vi ikke skal ses mere. Det blev virkelig tydeligt, at vi havde rigtig god sex ja, men virkelig lidt at tale om. Han var ikke enig i den sidste del.

Så er der Christoffer, virker SÅ sød og dejlig og ikke mindst klar. …Vi har så børn stik modsat hinanden…

Sebastian …lækker håndværker… afslører pludselig at han ryger 80 smøger om dagen….

Jesper har sendt mig en flirt på Single.dk… han er 5 år yngre end mig og har passet samtlige af mine børn i børnehaven… Jeg overvejer stadig om jeg skal acceptere eller ej… ?

Hannibal, har jeg været sammen med da vi var meget unge, han var lidt kikset dengang, men sød og pæn (2 meter høj… og med en lille diller – didn’t see that coming) har nu inviteret mig ud ca en gang om ugen gennem et godt stykke tid. Point for vedholdenhed. Total kærestepotentiale…men jeg kan simpelthen ikke abstrahere fra mindet om den lille diller… Han påstår at han ikke er kikset mere, og kan en masse i sengen nu, som sjovt nok ikke har noget med selve sex delen at gøre… måske han har lært at kompensere…?

Det der er mest irriterende ved alt det her random online dating er, at det tager så hulens meget tid. Tid jeg kunne bruge på Bloggen her, for jeg har simpelthen så meget på hjerte, men som jeg virkelig føler jeg forsømmer, fordi min tlf konstant brummer med beskeder fra mænd der snupper mit fokus, og som alligevel er væk igen, så snart de har fået en god nats søvn og er kommet til fornuft.

S U K

 

Forresten! Skulle der sidde en og læse med, som har fundet en Henrik på Tinder, der matcher nogenlunde min beskrivelse, så send mig gerne en mail, så skal jeg nok bekræfte om det er ham eller ej…bare sådan så der ikke er flere der skal ud i politi tilhold eller hvad der end måtte følge med med ham.

Politimanden #2

Politimanden kommer hjem til mig aftenen efter vores lettere ophedede gåtur dagen før.  Man kan vel godt betegne Politimanden som værende en anelse grådig. Typen der har så meget begær, så han er lige ved at flå mit tøj i stykker så snart han ligger en hånd på min krop. Jeg er ret vild med det! Jeg trænger til at blive begæret.

Han skubber mig ned i sofaen og kysser mig mens han fastholder både mit blik og mine hænder. Imens er hans anden hånd hurtig til at komme op under min nederdel. Jeg glemmer helt at trække vejret. Han er dygtig!

Efter lidt tid på sofaen, hvor han pirrer mig til ekstatisk tilstand – hiver han mig op af sofaen, så vi kan rykke ovenpå i min seng i stedet. Jeg når dog ikke så langt op af trappen, før han bøjer mig forover og begynder at lege videre med mig midt på trappen. Vi havner dog til sidst i sengen, og sjovt nok, selvom Politimanden er enormt frembrusende, så ender vi kun med at dyrke oralsex…i små 2 timer. Hvilket faktisk var helt okay på det tidspunkt, for jeg var allerede begyndt at være en lille smule øm – han har virkelig store hænder! Hænder der ret fint matcher størrelsen på hans pik – jeg var faktisk lidt nervøs for at få den sjover op…

Bagefter kører vi på det lokale pizzaria for at hente mad, hvor jeg, i dagens anledning, var ret glad for at de begrænsede sig og ikke tiltalte mig med mit fornavn, så snart jeg kom ind af døren…som de er begyndt at have for vane. (Ja jeg har ikke rigtig gidet lave mad….siden…maj)

Efter at have spist og set en del nyheder om ubådssagen, som Politimanden havde mange holdninger til pga egen stations involvering i sagen, skulle han på nattevagt, så passende afsked ved hans bil sammen med Birthe kl 22.

Sådan der! Snerpen er på retræte

Jeg tror jeg er ved at blive rask igen. Snerpen er så småt ved at fortrække, om det er godt eller skidt det må tiden jo vise. Jeg synes selv jeg prøver at få Chefen lidt på afstand, og har det egentlig okay – alt taget i betragtning. Jeg har besluttet mig for, at jeg nok egentlig ikke er klar til en kæreste eller noget med dybe følelser…når nu jeg ikke kan få Chefen.

Så hold nu fast, for NU går det stærkt! (haha)

Det startede med en politimand på Happn i sidste uge. Høj og bredskuldret migreret jyde og meget meget mand. Vi skrev lidt frem og tilbage over nogle dage og snakken røg da også over på sex. Normalt når jeg sextexter med en mand, så render jeg og ordner vasketøj og opvask imens. Jeg gør det nok mest fordi de fleste mænd tænder helt vildt på det og har en forestilling om, at kvinder smider alt hvad de har i hænderne og straks ligger sig ned og onanerer når manden begynder at beskrive hvad han vil gøre ved hende, eller omvendt. Jeg har ikke noget imod, at mænd bibeholder den fantasi. Men Politimanden kunne noget med ord, og så ramte hans lyster præcis mine. Aldrig er jeg blevet forført så meget af ord før. Han kunne faktisk få mig til at smide hvad jeg havde i hænderne.

Vi mødtes til en gåtur omkring en sø i hans nærområde. Jeg nåede kun lige at komme ud af min bil, så havde han armene omkring mig og gav mig en kæmpe krammer…og en stor fast hånd på min røv. Manden er røvmand. På de første 30 meter af gå turen, fik jeg nok 15 krammere inkl grundig undersøgelse af min røv. Han kunne slet ikke lade være. Fantastisk følelse at mærke en der virkelig gerne vil en. (kontra Chefen, der var virkelig tilbageholdene sidst vi sås) Vi går og sludrer ubesværet om alt fra nyheder, børn og hans umulige arbejdstider og jeg får indsigt i helt utroligt mange ting fra hans hverdag som politimand. Jeg troede vi sygeplejersker havde det stramt, men det er ingenting ift hvad politiet døjer med af besparelser.

Nå, vi havner på en bænk med idyllisk udsigt over en park og en gennemløbende å. Vi er ikke alene, der er både folk på tæpper rundt omkring og mennesker der går og leder efter svampe. Jeg bliver konstant imponeret over Politimandens skarpe øje for, hvilken slags mennesker der befinder sig rundt om os. Det må klassificeres som en arbejdsskade.

Han sætter sig overskrevs på bænken, hvilket jeg ikke gør, da jeg har en kort nederdel på og tænker at det måske er liiige friskt nok. Han trækker mig helt ind til sig og vi kysser. Han har blødt fuldskæg. Tror aldrig jeg har kysset en med fuldskæg før – det klæder ham virkelig godt! Hans hænder bevæger sig hurtigt op af mine ben og inderlår, jeg stopper ham hver gang han gør det. Han siger, at jeg godt kan stole på han ikke går videre end det – må fortælle ham, at det er lige så meget mig selv jeg ikke helt stoler på. Vi kysser rigtig meget, han kysser virkelig godt. På et tidspunkt er jeg nødt til at rejse mig for at trække min nederdel ordentlig ned, fordi han hele tiden lige får skubbet den lidt op. Han har en stor våd plet på bukserne… og den er ikke fra mig! Han er så tændt! Jeg griner af ham og han siger at han ikke er den eneste der er våd. Jeg påstår at jeg overhovedet ikke er våd, men en hurtig hånd op under nederdelen beviser det modsatte – shit det er længe siden en mand har påvirket mig så meget, så jeg er våd igennem mine trusser. Selv med Chefen er det virkelig længe siden, han har fået gjort mig så våd. Vi beslutter det er bedst at vi bevæger os lidt igen, da vi begge snart fuldstændig har glemt at vi ikke er alene. Vi kommer til en bro, hvor han presser mig op af rækværket med ryggen mod ham, han låser mine hænder med sine egne og holder mig fast et stykke tid, mens han fortæller hvad han godt kunne tænke sig at gøre ved mig, sådan som vi står der. Der løber en mand forbi os – Politimanden er upåvirket. Bagefter finder vi en ny bænk med udsigt ud over søen, og med en ældre dame der står 15 meter fra os på en badebro og fisker. Der kommer jævnligt kajakroere forbi. Jeg har efterhånden godt fanget, at Politimanden tænder på offentligheden. Og der går faktisk heller ikke længe før jeg alligevel ikke kan modstå hans lækre hænder og han får adgang til at lade sine fingrer lege diskret med mig, der midt på bænken, alt imens han kysser mig og snakker frækt i mit øre.

Da vi kommer tilbage til bilerne, har vi svært ved at give slip på hinanden. Han maser mig op af min bil, og jeg har kæmpe lyst til at smække begge ben rundt om livet på ham. Shit hvor er han en lækker mand! Jeg siger til ham, at han skal gå over i sin egen bil, ellers kommer vi ikke til at kunne sige farvel.

Vi aftaler at ses næste dag hos mig…

Post Californien

Så der er idag præcis gået en måned siden jeg kom hjem fra Californien, og der kunne lige så godt være gået et år! Sådan føles det ihvertfald. Aldrig har jeg følt dagene så lange før. Det er det største antiklimaks jeg længe har oplevet.

For det første så savner jeg selvfølgelig Frisøren helt afsindigt. For det andet, så er jeg ved at være pænt træt af min chef, som har sin egen lille hetz kørende på mig, og som jeg stadig ihærdigt prøver at regne ud hvorfor. For det tredje, så snart jeg fik børnene hjem, så væltede de ud med alle deres frustrationer om Mortens nye kæreste og hendes 4 årige søn, som de heller ikke kan lide. For det fjerde… vejret! jeg vil have sol og sommer! Nå, men historien om Morten og hans nye kæreste er et helt kapitel for sig, som får de fleste mennesker…normale mennesker, vel at mærke, til at tabe kæben ned på brystet. Den historie får et indlæg helt for sig selv snarest! Den er forrykt! Og jeg ved ikke lige helt hvordan jeg bør og skal håndtere den…

Frisøren og jeg skriver ofte sammen. Meget ofte. Plus vi har ringet en del sammen også. En lille uge efter jeg var kommet hjem skrev han til mig en aften, hans aften, ikke min, her var det eftermiddag, og jeg var i fuld gang med træning i Fitness World. Vi har aldrig decideret sagt til hinanden at vi var forelskede eller elskede hinanden. Vi havde dog begge konstateret at løbet var kørt ift ikke at blive forelskede, men direkte at sige det til hinanden havde vi ikke gjort…  Indtil den dag. Pludselig hælder han sit hjerte ud til mig. Midt i at jeg sidder i den ondeste benpres og kampsveder.

‘I miss you and I love you?’ skrev han med et spørgsmålstegn efter.

Jeg blev selvsagt noget overrasket, men også helt vildt glad og trist på samme tid. Glad over at han elskede mig, mega trist over afstanden!

I min forbløffelse fokuserede jeg meget på spørgsmålstegnet og spurgte retur om han spurgte mig?

Han skrev igen ‘I fucking love you! – and yes – I’m asking you’ 

Mens jeg var ved at svare, for nu tolkede jeg det som at han søgte om jeg havde det på samme måde, skrev han ‘never mind…’ 

Jeg skyndte mig at svare ‘I was already in love with you on our third day together’

Og så ringede jeg til ham. Fra spinningsalen i Fitness World. Vi snakkede længe. Han blev ved med at sige at han gerne ville have at jeg kom hjem. Hjem hvor jeg hørte til, hjem til ham. At han ville gøre alt for at gøre mig lykkelig. At vi ville blive så lykkelige sammen. Om ikke godt vi kunne få det til at fungere?!

Mit hjerte var totalt splittet, for fuck hvor vil jeg bare gerne ha’ ham, men jeg ved jo også godt at vi aldrig kan få det til at lykkes. Langdistance forhold ender aldrig godt. Jeg har dog selvfølgelig allerede kigget på flybilletter tilbage dertil. Men den næste ledige længere periode jeg har uden børn er i uge 7 – og der er fandeme længe til. Plus jeg i weekenden efter jeg kom hjem fra Californien, købte et rækkehus til mig og ungerne (wuhuu!!!). Vil gerne afsløre at min far har haft en lille finger med i spillet for at det kunne lade sig gøre. Og det skal vi flytte ind i til februar. Så pludselig kunne jeg jo godt se, at jeg heller ikke kunne skride midt i en flytning, for at tage over til Frisøren på den anden side af jorden. PLUS det meste af januar tager ungerne og jeg til Bali, for at besøge Louise og hendes familie, som er på jordomrejse i 6 mdr, så jeg forudser heller ikke det store plus på kontoen til den tid. Og helt ærligt… så giver det vel igen bare en masse hjertesorg når vi så skal sige farvel igen…

Efter ca 14 dage hjemme blev Frisøren og jeg enige om at det var fuldstændig ridiculess det her vi havde gang i, og aftalte at vi gerne ville følge med i hinandens liv, men at vi måtte være realistiske og indse at det der med et langdistanceforhold ikke kom til at fungere. Jeg var faktisk glad og lettet. Vi var enige om at det havde været 6 amazing days og at det var dejligt, at det ikke blev ødelagt af hverdags problemer. Det ville forblive smukt.


Det holdt lige nøjagtigt 3 dage, så skrev han igen hvor meget han savnede mig og elskede mig… Så nu er vi dér, stadig. Vi er stadig enige om at det er åndssvagt, men vi kan ikke lade være med at skrive søde ting til hinanden, og jeg er glad for at læse det når han skriver det. Og han holder fast i, at vi vil se hinanden igen, hvilket jeg selvfølgelig også håber, men fornuften er med hele vejen…det er fuldstændig latterligt. SÅ latterligt at forelske sig i en fyr der er mere end 9000 km væk. Jeg kan ikke anbefale det!!

 

I mellemtiden er antallet af mænd der har inviteret mig på kaffe og dinner dates, eksploderet den sidste måneds tid.

Jeg.  kan.  ikke.  følge.  med.  !!

Er alle mænd da ved at gå fuldstændig i panik over at skulle være alene her i vintermånederne??

 

%d bloggers like this: