Tag: Chefen

hvad er der så sket på mandefronten siden sidst…

ja det har jo stået lidt sløjt til med updates om de kære mænd i mit univers, så nu prøver jeg lige at lave en lille update.

  • Lægen har jeg hverken skrevet til eller hørt fra – hvilket er okay.
  • Har mødtes med Patrick nogle gange fordi manden åbenbart ikke kan håndtere en eneste voksen beslutning i sit liv hvad angår kvinder. Alt sender han gennem mig, inden han sender noget videre ud til de kvinder han gerne vil gøre indtryk på, eller ihærdigt forsøger på ikke at ødelægge noget med, inden det overhovedet er opstartet. Jeg får både skærmdumps af deres sms’er, korrektur gennemlæser hans svar, godkender hans tøjvalg. Og næste projekt er så opsætning af en Dating.dk profil. Jeg er faktisk ved at blive en lille smule utålmodig på den mand. Har lyst til at ruske ham og skrige ham ind i hovedet, at NU tager du dig fandeme sammen og er en MAND. Men det gør jeg selvfølgelig ikke, når nu manden allerede ligger lidt ned i sin desperation på at finde The One. Og måske jeg er den helt forkerte til at hjælpe ham, for jeg er bare ikke den pladderromantiske type, der udelukkende tror på at man finder en enkelt soulmate for livet. Jeg tror der er mange man kan passe sammen med. Og hvis jeg ikke møder en helt bestemt, så møder jeg helt sikkert en anden på et andet tidspunkt.
  • Tobias (så Tobias mlm A og A igen, for 2 1/2 siden – desuden far til en af Ida’s veninder i parallel klassen, plus har også en søn i Magnus’ klasse) inviterede mig ind til Papirøen og spise i torsdags. Iøvrigt SÅ hyggeligt et sted, med alle de forskellige madboder – jeg var vild med det. Tobias fortæller så, at han nu ligger og knalder med min nabo – Zoneterapeuten aka en anden mor fra Magnus’ klasse. Men at hver gang de har knaldet, så tænker han på mig. Og han vil gerne høre om der var mulighed for at vi kunne begynde at ses igen…. (!!!) Fortæller om Chefen, at jeg ikke har tænkt på ham, altså Tobias, som andet end venner og at jeg kun ønsker venskab fremadrettet. ‘Så du udelukker det ikke?’ siger han til sidst… (Altså vil en eller anden forklare mig, hvorfor mænd kun hører brøkdele af hvad man siger til dem?) Kom iøvrigt til at kalde ham ‘RundeTobias’, eftersom Zoneterapeuten nu er den 4. mor i Magnus’ klasse han knalder.
  • Var ude med Morten og ungerne forrige weekend til noget hygge arrangement med vores gamle arbejde. Han prøvede ihærdigt at fritte mig for hvad der foregik i mit liv for tiden. Fortalte ingenting. Men manden kender mig jo, om nogen, virkelig virkelig godt, så jeg tror bestemt han kunne fornemme at jeg skjuler noget for ham. Og dette noget er selvfølgelig Chefen. Morten har sidenhen ytret at han havde det skidt fordi han gik og tænkte over en masse ting, og deriblandt noget med mig. Valgte ikke at udfritte ham, for at få ham til at fortælle hvad det handlede om. Det er jo i bund og grund ikke mit problem, og jeg skylder ham ikke at fortælle ham noget om, hvem jeg ser i mit liv, så længe børnene ikke er involveret.
  • Til samme arrangement render jeg ind i en tidligere kollega, Joachim. Han og jeg har altid haft det virkelig sjovt sammen og vi får da også udvekslet nogle lange gensynskrammere. Senere samme aften skriver han til mig og inviterer mig ud – for han var lige blevet single og ville gerne se mig… (suk) Han skriver dog, at han ikke er klar til noget romantisk, men bare gerne vil se mig (jeg læser sexforhold mellem linierne). Jeg svarer at jeg da gerne vil se ham, men at jeg ser Chefen og sender den efterhånden indstuderede ‘venskabs smøre’ afsted til ham også. Der har været lidt tavst fra Joachims side lige siden…
  • Og så til Chefen! Jeg har som en anden kylling, overhovedet ikke kunne få over mine læber og spørge ham om, hvad han går og tænker om han og jeg. Men så tog jeg mig sammen igår. På den 3. sleep-over date vi har haft i denne uge – store sager! Og manden svarer lynhurtigt, at han skam tænker meget over han og jeg. At han går og lurer lidt over hvad det er, det vi har gang i. Jeg siger natuligvis det samme til ham. Samt at jeg ikke ønsker at sætte label på det, men bare gerne vil vide om han kun tænker at det handler om sex. Og hvis – så håber jeg dælme ikke han kigger så intenst på alle dem han har knaldet med. Det gjorde han selvfølgelig ikke.  Så indtil videre er der ro i maven ift Chefen. Det er mere end sex…vi lurer tiden an og så må vi se hvad det ender med.

Nå ja…og så er jeg dags dato gået to uger over tid…

 

Når spanskrøret virkelig rammer nallerne

Så det her handler ikke om mig…og alligevel lidt.

Natalie havde jo også mødt en mand via sexklubben. En mand hun har set fast siden starten af januar. Han har adskillige gange udtrykt hvor vild han er med hende. Problemet har været at han ikke har ville ses offentligt med hende af frygt for sin ekskone, som tilsyneladende bor lige i nærheden af ham. Der var selvfølgelig en del andre ting der ikke rigtig fungerede, så Natalie vælger at slutte det med ham, på trods af at hun faktisk er ret vild med manden. Lige inden opretter hun dog en ekstra profil på sexklubbens side, for at se om han skriver til den profil, da hun har en dårlig mavefornemmelse omkring ham…

Han skriver med det samme hun har oprettet den. Hun får det natuligvis fysisk dårligt over det og ender med at skrive en lang besked til ham. Lang historie kort – manden får sweettalket hende til at de skal fortsætte med at ses. De har selvfølgelig nu nogle tillids issues, men er enige om, at de rigtig godt kan lide hinanden og kun skal ses med hinanden og sexklubben er en saga blot. De sletter dog ikke deres profiler derinde, da hun ikke vil bede ham direkte om det, men håber manden er voksen nok til selv at træffe den rigtig beslutning herom.

Nå, men så alt den polumik med Natalie og hendes sexklubmand, gav mig lidt noia ift min egen sexklubmand Chefen. For i bund og grund kan man vel ikke forvente at de mænd man møder sådan et sted, kan finde ud af eller har lyst til at holde sig til bare een kvinde. Der er vel en grund til at de har en profil dér kontra Dating.dk. Så jeg oprettede også en ekstra profil derinde forleden. Bare for at pine mig selv og se om Chefen også kunne slå luften ud af maven på mig. Men Chefen har stort set ikke været inde på klubbens side siden han og jeg startede med at ses, så min mavefornemmelse siger mig, at han ikke kommer til at skrive til min nye profil…Thank God! (og igen…lad os nu se…)  Men så var det Natalies ‘mand’ pludselig skrev til min nye profil…

Ud fra Natalies anvisninger svarer jeg manden ud fra den hensigt, at få ham til at foreslå at vi skal mødes. Det gør han rimelig hurtigt, også helt uden at have set mit ansigt. som jeg selvfølgelig ikke kan vise ham, da han har set mig i klubben sammen med Natalie den ene gang vi har været der. Jeg udspørger ham, om han ser nogen fra klubben for tiden, og det skriver han at han ikke gør. Natalie får skærmdumps af hele samtalen. Og er forståeligt virkelig ked af at han ikke har nok i hende.

Taktikken nu er at ignorere manden. Jeg er stoppet med at have samtalen med ham på Klubben (han ved selvfølgelig ikke det er mig). Natalie ignorere hans sms’er – de få der har været. Og så har hun oprettet en helt 3. profil derinde…bare for lige at gnide det sidste salt i såret og få bekræftet, at han virkelig ikke kan stoppe sig selv, så snart der er nyt kød derinde.  Manden skrev til den nye nye profil på under få timer efter oprettelsen. Vores undren går nu på; hvorfor ind i helvede bruge så meget energi på at få Natalie overbevist om, at han er forelsket i hende og bare gerne vil have hende…? Når han tydeligvis ikke mener det, så snart der er mulighed for noget nyt. Det må være ulempen ved hele det her cyberspace dating/sexdating. Man er hele tiden nysgerrig på, om der dukker noget bedre op ved næste swipe til højre eller venstre.

Resultatet af hele denne ballade er, at vores tro på mænd generelt har fået et ordentlig hak over nallerne. Jeg ved selvfølgelig godt man ikke kan skære alle mænd over en kam, bare fordi denne mand opfører sig som en idiot. Men alligevel er vores konstante mantra pt, at mænd er nogle svin.

Men når jeg så kigger lidt indad, så ved jeg jo godt at jeg nok er lidt dobbeltmoralsk, (og risikerer mega høvl nu) for jeg har jo også både set Chefen og Lægen henover en weekend i starten af februar. Plus jeg også har skrevet med en del inde på sexklubben. Forskellen er, at jeg ikke har ytret nogle som helst romantiske følelser overfor nogle af dem. Jeg har ikke sagt at jeg er forelsket….(kun lidt herinde). Jeg har sagt til Chefen at han og jeg kun knalder med hinanden, så længe vi gør det. Hvilket jeg har tænkt mig at overholde. Og det er nu ikke fordi jeg ikke gerne vil snakke mere følelser med Chefen, men jeg holder mig tilbage pga den måde vi har mødt hinanden på. Og har tænkt at det er urealistisk at det bliver andet end sex. Chefen har dog ytret at han har taget sexklubben ud af ligningen..om det så skal tolkes som om han tænker mere om ham og jeg, har jeg ikke rigtig fundet ud af endnu.

Og når jeg tænker mine forældre og hele min opvækst med i ligningen, så kender jeg ikke et eneste par, hvor den ene eller begge parter ikke har været utro. Kun mig selv, men desværre heller gennemgående i samtlige af mine forhold. Jeg har også været utro…

Jeg ved snart ikke længere hvad jeg skal mene om kærlighed… Jeg er sgu lidt depri for tiden… Måske humøret er bedre efter imorgen når Chefen lige har tanket mit gode humør op igen med sin tilstedeværelse…

Jeg håber inderligt han modbeviser mig, ved ikke at være som min generelle opfattelse af mænd er lige pt. (eller som min generelle opfattelse af mænd er generelt. Punktum.)

Usikkerhed

Så havde besøg af Chefen…efter 2 1/2 uges afholdenhed. Det havde holdt virkelig hårdt!

Han er stadig en ret så dejlig mand! Men han er også lidt et mysterie. Jeg er som sådan ikke i tvivl om, at han nok er lidt vild med mig, men han siger intet. INTET! Men hans væremåde afslører ham lidt. Fx. har han svært ved at lade være med at røre mig, selv når vi sidder på hver vores side af spisebordet, er hans fødder fuldstændig viklet ind i mine nedenunder. Derudover så stirrer han mig dybt i øjnene… lææænge! Først kan det være han smiler lidt når han fanger mine øjne, men så slår han over og bliver grav alvorlig, hvorefter jeg så spørger hvad der lige fløj gennem hans hjerne siden han ændrede så drastisk udtryk. Hans svar bliver så til en handling istedet, som et kys eller noget andet der distraherer mig, som fx at bære mig ind i sengen. Hvilket jeg selvfølgelig ikke argumenterer imod bare for at få manden til at sige noget verbalt. Måske er det nok bare en kvindeting, det der med at ønske at manden sætter ord på sine følelser.

Men både før, under og efter sex, er han stadig meget intens i hans måde at kigge mig i øjnene på, igen uden at sige noget. Jeg forstod selvfølgelig godt den lille hentydning om, at han ikke var interesseret i at svare på spørgsmål, inden vi endte i sengen, så har egentlig bare nydt hans øjne det meste af natten…og morgenen. Derudover havde en en-mands seng nok også været mere end rigeligt med plads, tror ikke jeg har ligget mere filtret ind i en mand en hel nat end jeg har gjort med ham, de gange vi har sovet sammen.

Men jeg både hader og elsker denne her fase af noget nyt der er ved at udvikle sig.

Hader hader hader usikkerheden der følger med! Alle de tanker man hele tiden har, fordi man er nervøs for at jokke i spinaten og skræmme manden væk, ved at komme til at være for meget på…eller for lidt… Hele det der ‘spil’ der altid skal foregå, før man når ud på den anden side. Hvadenten det ender godt eller skidt. Og jeg mener faktisk at ‘spillet’ er nødt til at foregå. For hvis man lægger alle sine kort på bordet med det samme, så er det næsten med garanti at interessen fader ud fra den andens side af. Også selvom modparten påstår at de er glade for at vide hvilke følelser der er i spil. De mister interessen. For jagten er overstået. Jeg ville selv miste interessen.

Til gengæld elsker jeg følelsen af sommerfugle i maven når jeg skal lære en ny mand at kende, som jeg synes er dejlig. Glæden ved at se hans navn på mit tlf display når han skriver eller ringer. Spændingen op til man skal mødes. Følelsen af at skulle huske at nyde hvert et sekund med ham, fordi han, indtil videre, kun er til låns. Smilet der kommer, når det går op for mig at jeg stadig dufter af ham flere timer efter at han er smuttet.

Måske er jeg lidt forelsket i Chefen – Måske er det bare Jagten jeg er lidt forelsket i. Jeg har lidt svært ved at stole på mig selv når det kommer til de her følelser, for det sidste er set før, for mit vedkommende, og desværre ikke kun een gang. Så hvis Chefen spiller ‘Spillet’ korrekt, så fortsætter han med at holde kortene tæt til kroppen… og jeg ville faktisk blive lidt skuffet, hvis jeg igen bare havde nydt jagten. Jeg har ikke rigtig lyst til at miste interessen og usikkerheden ift ham. Og det er iøvrigt nok heller ikke sundt for mig, altid at vide hvor jeg har en mand henne.

Så jeg prøver ihærdigt bare at nyde hele processen and just go with the flow … samtidig med jeg lige skal finde ud af, om jeg skal aflyse med Lægen på onsdag…

Jeg har fået at vide at jeg er grådig…

…bare fordi jeg gerne vil have alle de lækre mænd. Men man bør vel ikke sætte unødige begrænsninger op for sig selv vel?

Nå, men skulle have været sammen med Chefen i dag, men han var nødt til at aflyse pga manglende pasning til sin søn…han aflyste også vores sidste aftale pga at han selv var syg…så det er nu 14 dage siden vi sidst har set hinanden. Og jeg er ved at blive idiot! Ikke kun pga den manglende sex, men også fordi det er møg svært at holde noget kørende med en man ikke ser. Så de sidste par dage er der blevet færre og færre sms’er og opkald, og det der har været, har været meget overfladisk. Nu startede alt det her med Chefen jo som sex, selvom det ret hurtigt føltes som om det blev til mere. Men den usikkerhed jeg har følt ift ham de sidste par dage, har været virkelig hård. Også fordi ens hjerne har det med at brygge på alverdens historier om, hvorfor manden nu alligevel er ved at trække sig. Fuldstændig latterlige historier om hvad der er galt med mig, siden han trækker sig. Det er også enormt hårdt at skulle være den der cool, overskudsagtige kvinde, der bare skal kunne være i det, uden at have nogle forventninger eller føle skuffelse når han aflyser. Fordi vi har mødtes via en sexklub! No strings attached! Han bør jo ikke betyde noget…vel…

Så jeg tænkte ikke klart! Og i mangel på bekræftelse, skrev jeg til Lægen. Hvis Chefen alligevel havde tænkt sig at trække stikket, så kunne jeg lige så godt åbne døren lidt til Lægen igen. Følte mig faktisk ret heldig, at jeg ikke havde sagt noget til Lægen om, at jeg så en anden, så han ikke var lukket land. Lægen skrev med det samme, at han var klar på at ses. Jeg kunne jo så idag, men han havde allerede planer…og måske var det faktisk lidt okay alligevel… For når jeg kigger indad, så var det jo nok mest min enorme skuffelse over Chefen, der virkelig trængte til noget bekræftigelse.

Og nu kommer den grådige del. For Inde på klubbens hjemmeside er der samtidig en 40 årig mand der skriver til mig. Han er som så mange andre derinde, yderst velproportioneret. Han kalder sin krop for ‘Hard Work’ og det er jeg slet ikke i tvivl om, at den er! Jezuz! Jeg er simpelthen, armen vredet om på ryggen, nødt til at svare ham. Han er tømrer…store hænder. Det bliver hurtigt klart, at vi har ret god skrivekemi og han spørger lynhurtigt om jeg giver en kop kaffe. Jeg foreslår så et offentlig sted, lidt forsigtig skal man vel være. Men som vi skriver frem og tilbage og det bliver mere og mere ‘hyggeligt’, får jeg spurgt ham hvor længe han har været single, eller om han i det hele taget er single. Det sidste var egentlig lidt en joke, for det var selvfølgelig bare noget jeg gik ud fra han var. Det var han så ikke. Og så mistede jeg fuldstændig gejsten. Og samtidig var jeg faktisk enormt lettet, for så havde jeg en hel legit grund til at droppe ham hurtigt igen. For jeg vil jo stadig allerhelst bare gerne se Chefen…

Tømmeren bliver omvendt overrasket over at jeg er single, ‘for inde i klubben er det jo netop folk der kommer for at have anonyme affære’  Det slog mig pludselig lidt hårdt, hvor mange mennesker der egentlig er utro. Jeg forstår ikke jeg stadig bliver overrasket over det, jeg er trods alt vokset op i et miljø, hvor INGEN var tro mod hinanden. Et lille ‘Korsbæk’ samfund, hvor alle knaldede med hinandens ægtefæller. Inklusive mine egen forældre. Min far var også så sød at lære mig ting som; hvis man skal være utro, skal man altid sørge for at holde det uden for vennekredsen. Det giver kun ballade når man tager en der er for tæt på. Det fejl lavede min mor – og min far fik ret. Chefen er den eneste jeg nogensinde har oplevet, decideret fortælle, at han ikke er opdraget til at utroskab er ‘ok’. Hans forældre er også stadig sammen og hele familien tager ofte på ferie sammen, uden drama! Hvordan fungerer man lige i sådan en verden…?

Uden at reflektere yderligere over det, skriver jeg en besked til Chefen og spørger om vi er ok. Han ringer op med det samme. Siger vi er okay, men at han er max presset på arbejdet, at han har fået mundkurv på, men nok skal fortælle mig alt om det, så snart han må. Kæmpe lettelse. Det havde intet med mig at gøre. Er dog stadig skuffet, men meget lettet. Han undskylder sin fraværende opførsel og siger til mig, at det er helt okay at jeg prikker til ham og fortæller ham, hvordan jeg har det. At han nok skal sørge for at oppe sig, for han vil stadig rigtig gerne se mig. Sikke en ro, der lige bredte sig i min mave.

Jeg overvejer lidt om jeg tør prikke yderligere til ham og få lidt afklaring på hvad han egentlig går og tænker om ham og mig. Men når han nu er max presset på arbejdet, er det måske også lidt tosset. Skulle nødig presse ham endnu mere. Lige nu tæller jeg bare ned til lørdag, hvor vi skal ses i mere end 2 timer. Og falde i søvn sammen… total pladder romantisk, hvem har puttet det krydderi herind?!

 

 

Lægen & Chefen update

Så Lægen har benyttet sig af Muteknappen siden vi sidst sås, hvilket er helt okay, jeg har ikke noget i klemme ift ham. Og vi havde faktisk også aftalt at ingen af os havde problemer med tavshed – altså vi behøvede ikke skrive sammen hver dag. Men der er vel en grænse for hvor længe den tavshed bare er tavshed til at den betyder at vi ikke skal ses mere.

Problemet er, at jeg rigtig gerne vil fortsætte med at have kontakt til ham. Og jeg ved godt det her kommer til at lyde lidt skidt og udnytteagtigt, for det handler ikke om sexen, men jeg troede jo at han var psykolog…det er han ikke. Han er plastikkirurg og en fandens dygtig en af slagsen (jeg har selvfølgelig googlet manden). Så lad os sige at jeg en dag skulle ønske at få lavet yderligere kosmetiske ting ved mig selv, så er han sgu meget lækker at have i baghånden. Især fordi jeg ved at han er til at forhandle med ift priserne.

Så hvordan bærer jeg mig lige ad med det? Jeg er nemlig overhovedet ikke typen der er needy, påtrængende og en pain in the ass – jeg kaster lige tilfældigt A’s navn ud som værende præcis denne type, og derfor vil det være så fjernt for mig, at prøve at være den der overskudsagtige kvinde, der lige skriver ind imellem, uden egentlig at få noget brugbart retur, bare for at blive i nogens liv.

Måske skulle jeg bare skrive og spørge ham direkte hvor vi står…? Og hvis han skriver at han ikke gider knalde mig mere, så er det fint, så kunne jeg ærligt svare om det ville være okay hvis han i stedet blev min personlige Botox pusher – fair and square! Problemet opstår vel egentlig først hvis han skriver at han gerne vil knalde igen… then what to do…? …Knalde Lægen – knalde Chefen…hmm…

Speaking of the Boss – han var forbi i går. Og han tænder mig ‘desværre’ stadig på så mange andre punkter end kun sexen. Han kom ind ad døren, tog sit overtøj af. Jeg rejste mig fra sofaen og kyssede ham velkommen og satte mig så ned igen og sagde at jeg lige skulle besvare en mail. Chefen satte sig ved siden af mig og sagde ‘helt okay’, hvorefter han flippede mig ned på ryggen i sofaen og spredte mine ben ud på hver side af ham. Mailbesvarelsen blev lige sat på pause, mens han begyndte at kysse mig, kysse min hals, nappe i mine øreflipper (uhh I like that), løftede op i min tanktop og begyndte at kysse min mave længere og længere ned – fuck hvor var det dejligt. Han holdt en pause og jeg fik lige skrevet den sidste linie færdig i mailen og trykket send.

Vi lå noget tid sådan på sofaen – kyssende og med hænder alle vegne, indtil vi rykkede ind i soveværelset. Tøjet kom hurtigt af og vi fortsatte med at ligge og pirre hinanden. Efter lidt tid arbejdede Chefen sig ned til min fisse og begyndte at slikke mig. Det var rigtig dejligt, men af en eller anden årsag er han holdt op med at bruge sine fingrer samtidig, så efter noget tid blev det faktisk lidt kedeligt. Og jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at sige at han også skulle bruge sine fingre også, han skulle jo ikke tage det som kritik. Jeg lå og tænkte at måske han ikke kan multitaske, måske jeg er kommet til at sige, at jeg ikke kan tåle både at blive slikket og blive fingerkneppet på G-punktet samtidig, for så udelukker de to hinanden og så kan jeg overhovedet ikke komme – og det har han måske taget som om at han slet ikke skal bruge sine fingre. Men et par fingre der leger lige i skedeindgangen, det er fandeme lækkert samtidig med at man bliver slikket. Til sidst fandt hans fingre dog endelig derned, og så blev jeg klar over at jeg ikke havde fortalt ham, at jeg ikke skulle trykkes på g-punktet samtidig….

Sexen er dog stadig fantastisk og vi er ekstremt dygtige til at pirre hinanden helt ud til grænserne af no return. Hvilket resulterede i, at vi ‘kom til’ at knalde uden kondom…  jeg er ikke umiddelbart bange for at jeg fejler noget, og jeg fornemmer bestemt ikke at Chefen er skødesløs på det område, han har virkelig været insisterende ift brug af kondom og har fortalt at det er han med alle……undtagen kærester…

Vi er overhovedet ikke noget der ligner kærester og det er bestemt heller ikke det indtryk Chefen giver mig – men vi kiggede hinanden dybt i øjnene og sagde at så længe vi knalder med hinanden, knalder vi ikke med andre…

Opskriften på en singleslut…

Sådan! Nu må min mission om at prøve at være en slut efterhånden være ved at være på plads. Måske jeg lige skulle squeeze en tredje mand ind også, bare for lige at stadfæste det helt.

For aftenen efter Lægen var smuttet, ringede Chefen og sagde at han var i nærheden og om han måtte komme forbi. Hvilket han selvfølgelig måtte.

Stadig med øm fisse og røde knæskrap på begge knæ fra lægens besøg, samt skægpest på hagen efter Chefen to dage før, lukkede jeg igen Chefen ind hjemme hos mig selv.

Jeg fik helt sug i maven da jeg så ham!

Vi står og snakker lidt ude i mit køkken, men midt i samtalen løfter han mig igen op, og bærer mig ind i seng. Han kalder mig en lille snack – det kan jeg godt lide. Selvom jeg godt ved, det allermest handler om, at han er noget større end mig, og derfor jeg virker lille til sammenligning. Jeg glemmer hurtigt at jeg stadig er øm i både fisse og stænger, da han begynder at lege med mig. Jeg er helt vild med den måde han røre og kigger på mig på. Han er simpelthen så lækker på alle leder og kanter. Ej okay, og alligevel ikke! For han barberer sit bryst, og det er jeg måske egentlig ikke helt så begejstret for, men jeg kan vel heller ikke forvente at alt er perfekt – sådan en mand findes jo ikke haha! …fordi den perfekte kvinde findes jo helt sikkert ! Jeg forstår måske godt hvorfor mænd barberer deres bryst og mave, det svarer vel til at vi kvinder også helst gerne vil fremstå bløde og glatte overfor dem. Men problemet for mig er, når det ikke bliver holdt ved lige, og det så stikker. Første gang Chefen og jeg var sammen og vi lå i ske, der var det som at ligge op af en masse små nåle. Jeg kunne slet ikke falde til ro fordi jeg hele tiden lige skulle rykke lidt på mig for at se om jeg evt kunne undvige nogle af piggene fra pindsvinet bag mig.

Efter sex ligger vi lidt og snakker. Ham på ryggen, mig med hovedet på hans bryst, og der er ikke noget tidspunkt hvor vi ikke kigger hinanden dybt i øjnene. Han fortæller om et arrangement i sexklubben som han gerne ville have haft mig med til. Jeg får en lille klump i maven, for jeg har overhovedet ikke lyst til at dele ham med nogen andre. Jeg får på en lidt kejtet måde fortalt at jeg indtil videre har rigeligt i ham (nå ja – og lægen…) og måske han egentlig testede mig, for han siger så det samme tilbage til mig, og at han egentlig bare mente, at han og jeg skulle knalde i klubben – ikke sammen med nogle af de andre. Til sidst er jeg simpelthen nødt til at være helt ærlig overfor ham og fortælle ham, at det her sex med ham, ikke kun er sex for mig, at jeg rigtig godt kan lide ham også når vi ikke har sex. Og hvis han kun ønsker et seksuelt forhold, så skal han melde det ud nu.

Han kigger lidt på mig og smiler, og svarer så, at han har det på samme måde, og at han ikke bliver skræmt over min udmelding.

De følgende par dage har jeg selvfølgelig fortrudt helt vildt at jeg kom med den udmelding. Jeg ved ikke helt hvorfor, jeg gav ikke udtryk for at jeg ville være kærester eller gøre krav på al hans tid eller andre skræmmende ting nogle kan komme til at sige lige efter sex, for det er bestemt heller ikke det jeg ønsker, men det er jo nok fordi jeg nu pludselig føler mig sårbar. Han har dog ikke givet mig nogen grund til at skulle tro, at han vil mig mindre end han ville før. Så jeg prøver ihærdigt, sådan ca hver time, lige at slå koldt vand i blodet og ikke være bange for at jeg har skræmt ham væk…

…og samtidig er jeg faktisk lidt irriteret over, at der skulle dukke en op, der vækker følelser i mig – jeg har jo en plan for fanden Egon – en singleslut plan! Og der stod altså ikke noget om dybere følelser i den plan.  !!

 

 

Ikke ‘bare sex’ 

Havde middagsaftale med min hospitals roommate dagen efter Patrick – det var pisse hyggeligt! Og varede helt til 23:45 inden jeg kom derfra.

Louise havde været så sød og låne mig sin bil, så jeg nemt kunne komme til og fra min middagsaftale. Men bilen åbnede også pludselig for muligheden for at se Chefen igen.

Så da jeg forlod middagen ringede Chefen og sweettalkede mig i en time for at få mig overtalt til at komme ned til ham.

Jeg var egentlig ikke så svær at overtale. Mit problem var bare at jeg skulle nå hjem og bage fastelavnsboller færdige inden jeg kunne køre hen til ham. Skulle nemlig til fastelavnsfest med Magnus’ klasse næste morgen 9:30 – virkelig dårligt planlagt med mit nu noget stramme program.

Jeg var hos Chefen 1:30. Han bor i den hyggeligste øverste lejlighed i et gammelt hus, så alle væggene er skrå på alle mulige leder og kanter – virkelig charmerende!

Chefen er lækker på den ekstremt rå og maskuline måde. Jeg kan slet ikke lade være med at lade mine hænder gå på vandring på hans krop hele tiden. Hvilket iøvrigt også går den anden vej heldigvis.

Eftersom klokken allerede er mange da jeg kommer, går der ikke længe før vi igen er nøgne og ligger i hans seng.

Denne gang har han absolut ingen problemer med præstationsangst, så der er ingen pauser i sexen, hvor jeg lige kan få lov at trække vejret og min fisse få en pause fra de konstante sprøjteorgasmer han bliver ved med at give mig. Ja jeg ved godt det lyder meget firstworld problem agtigt – men jeg synes faktisk det er virkelig hårdt at være i sådan en tilstand af ekstase i længere tid af gangen – min krop begynder at spænde og sitre over det hele, hvilket medfører at mine ben med garanti svigter mig de næste par dage pga ømhed i alle muskler.

Jeg ved faktisk ikke hvad tid vi endelig falder omkuld, men jeg falder i søvn på brystet af Chefen mens jeg lytter til hans meget rolige hjerteslag.

Det føles slet ikke som ‘bare sex’ mellem os…

….og jeg har en date med Lægen næste dag…

%d bloggers like this: