Tag: Chefen

Hjemme hos Chefen

Så jeg ankommer til Chefen ved 19 tiden. Modtager et kæmpe langt og trygt kram. Hans lejlighed dufter af ham, lige som den gjorde sidste år. Jeg føler mig hjemme med det samme igen. Ligger mine nøgler og pung, hvor jeg førhen plejede at ligge det.

Han er overraskende frisk! På trods af at han lød til at være på nippet til at falde i søvn i tlf, har han på den tid det tog mig at køre til ham, nået hen og handle og købe Spangsberg flødeboller og sodavand. Jeg havde købt skolekridt med…hans yndlingsslik.

Vi kaster os i sofaen og snakker, måske lidt for ivrigt, om hvilken film vi skal se. Vi ender med at se The Shallows. Ved ikke om I har set den, men den handler om en pige der bliver angrebet af en haj og strander ude på en sten – den er pænt scary, og jeg ender flere gange helt oppe i hjørnet af sofaen med benene trukket helt op under mig, til dels pga filmen, men i den grad også fordi Chefen synes det er enormt sjovt at skræmme mig til døds undervejs.

Vi griner rigtig meget. Og ender tættere og tættere på hinanden. Han ender med at trække sofaen ud til sovesofa, så vi bedre kan være der. Der foregår rigtig meget kilden og prikken til hinanden, sådan fuldstændig som dengang man var 17 år, og ikke anede hvordan man skulle tage det første akavede skridt hen til den person man gerne ville være tættere på. Jeg gør ingenting, jeg lægger ikke op til andet end det. Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal tolke ham, og beslutter mig for, at det faktisk også er okay hvis jeg ender med at skulle hjem og sove. Jeg har trods alt heller ikke haft sex i 2 mdr…måske det ovenikøbet ville klæde mig at holde en lille pause fra det…selvom jeg faktisk synes 2 mdr er lidt lang tid, ikke mindst fordi det aldrig var rigtig godt med FILF’en, så det føles som længere. Måske er det også bare bedst at vi holder os til det der venskab vi har gang i, og som vi fik beskrevet på sms til hinanden et par dage forinden, at det jo nok var det vi var…venner, hvor timingen bare ikke rigtig havde ramt os, så det kunne blive til andet…

 

The Shallows slutter og vi aftaler at se Vild med Mary, som skulle komme i tv. Der går 20 min inden den starter og i den tid ligger vi helt tæt op af hinanden og snakker. Han kigger mig meget intenst i øjnene flere gange…jeg tør ikke spørge hvad han tænker. Han spørger til gengæld mig rigtig ofte. Hvilket er lidt sjovt…for det gjorde han også sidste år. Det havde jeg glemt alt om. Og jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig rigtig ved hvad jeg skal svare når han spørger. JAJA jeg kunne selvfølgelig bare være ærlig og prøve at fortælle lidt følelsessandheder, hvilket jeg faktisk generelt også er fan af, men når han spørger mig, så er det sjovt nok når jeg tænker på ligegyldige ting…og jeg er håbløs til at opdigte noget on the spot, når han fanger mig off guard, hvis han vil have dybe ting ud af mig, så skal han have indstillet sin radar lidt bedre, og spørge på de rigtige tidspunkter.

Vild med Mary starter og han ligger foran mig, så jeg er nødt til at kravle lidt højere op i sofaen…han er jo ikke ligefrem nogen lille mand, jeg bare sådan lige kan ligge bagved og samtidig have en forventning om, at kunne se noget som helst på det 55 tommer tv der står i den anden ende af stuen.

Ind imellem blunder han hen. Jeg ligger mig lidt tættere på ham så jeg kan dufte ham. Når reklamerne kommer på, vågner han op, og vi fortsætter med at snakke og prikke til hinanden.

Jeg spørger om ikke vi kan bytte plads så jeg kan ligge foran, når nu han alligevel falder i søvn, så snart filmen starter. Vi bytter plads. Sådan lidt kikset kravlen henover hinanden. Mere kilden og prikken fingrer i siden på mig.

Jeg ender så med at få mega ondt i ryggen af at ligge på udtræksstykket på sovesofaen. Chefen er hurtig til at få fjernet alle rygpuderne bag sig, så han kan rykke sig længere ind og jeg kan rykke med…

I reklamepausen siger jeg til ham, at han selvfølgelig bare skal sige til når jeg skal køre hjem, hvis han gerne vil i seng og sove. Han smiler, men siger ikke noget.

Vild med Mary slutter og vi ligger lidt og kigger på hinanden…

Vil du sove her? spørger Chefen pludselig

Pause…

Øhm…kun hvis du ikke synes det er mærkeligt…? svarer jeg. Det synes han ikke.

…okay…

 

Chefen part 2

Sidste år havde Natalie og jeg en lidt vild periode. Der blev udforsket lidt af hvert…blandt andet sexklubber.

Tilhørende disse sexklubber er der selvfølgelig en hjemmeside hvor man har en profil, lidt a la scor.dk, bare meget mere vulgært og direkte.

Nå, men derinde møder jeg Chefen, altså på siden, ikke i klubben. Vi skulle jo faktisk bare mødes med det formål at se om vi kunne nyde hinanden seksuelt … det kunne vi!! Og det endte faktisk med vi blev ved med at se hinanden i 6 mdr.

Vi nåede aldrig til et punkt hvor vi ville introducere familie og venner. Men alligevel stak det mere og mere i mig hver gang vi var ude i offentligheden, fordi han ikke engang kunne holde mig i hånden eller være bare en lille smule kærlig. For når vi var hjemme privat, kunne han slet ikke lade være med at skulle røre ved mig hele tiden, så det hang slet ikke sammen for mig, at vi opførte os enormt meget som kæreste og ligeså snart vi kom uden for en dør, så kunne jeg få et dask på skulderen.

Det kulminerede i slutningen af Juli hvor vi havde været sammen non-stop i mere end en uge og jeg tænkte nu må han sgu da for helvede snart fortælle mig bare et eller andet om hvad han føler, og tænker om ham og mig. 

Det skete ikke. Jeg var pænt skuffet.

Dagen vi slutter, sker der det at han spørger om ikke jeg kan køre ham til en polterabend han skal til. Selvfølgelig siger jeg og tænker at det blir spændende, for så kommer jeg jo med ud til hans venner og det har han med garanti ikke gennemtænkt.

Det havde han heller ikke. Så da vi er ved at nærme os kan jeg mærke han går lidt i panik. Og da jeg parkerer foran 10 af hans venner, og han kigger panisk på mig samtidig med han giver mig verdens hurtigste tantekys og nærmest flyver ud af bilen, der tænkte jeg at det var slut. Jeg gad ikke gemmes væk længere.

30 sek efter han havde forladt min bil fik jeg den første undskyldning. Derefter kom der adskillige opkald. Jeg ignorerede dem alle. Senere blev jeg bombarderet med billeder af deres aften.

Han vidste udemærket godt han havde jokket big time i spinaten.

Dagen efter fik vi talt sammen og jeg stoppede det. Han var ikke klar på at vi skulle defineres, hvilket jeg egentlig heller ikke var, jeg ville bare gerne holde i hånd når vi var ude. Jeg græd det meste af aftenen og han drak sig i hegnet. Hvilket han ellers aldrig gjorde normalt. Han var afholdsmand fordi han gik så meget op i sin træning, så han ikke ville ødelægge det med alkohol.

Der går 3 mdr ca hvor vi kun har lidt sporadisk kontakt via sms. Efter jeg kom hjem fra Californien spurgte jeg ham om ikke han ville hjælpe med at strukturere min træning – det ville han meget gerne.

Og sådan startede vi stille og roligt med at opbygge et form for venskab igen. Dog med visse seksuelle undertoner ind imellem, eftersom vi begge stadig tænder på hinanden.

I takt med at det går dårligere og dårligere mellem FILF’en og jeg øges vores kommunikation. Og da jeg melder ud at FILF’en og jeg endelig er slut er det næsten på daglig basis at jeg hører fra Chefen igen. Dvs næsten 2 måneder nu, med en eller anden form for daglig kontakt.

Chefen selv havde været en del på Tinder dates, han fortæller at han føler han er klar til en kæreste men er også ved at være pænt træt af mærkelige kvinder. Det gjorde mig lidt glad når han fortalte om det. 

Men så pludselig for 3 uger siden spørger han mig om han må spørge mig om noget ift kvinder. Øh ja siger jeg og tænker hvad fanden kommer der nu…

Så fortæller han, at han havde datet en kvinde den gang han og jeg startede med at træne sammen tilbage i oktober. Hun havde stoppet med ham pga mig. Hun havde så vendt tilbage for omkring 2 mdr siden og de havde haft sex og hun havde meldt ud at hun ikke ville andet end det. Fint med ham. Så begynder han at date en anden kvinde, en ung en der vil have børn og hele molevitten, hende dater han i en uge, hvorefter den første kvinde pludselig kontakter ham og fortæller ham, at hun er smask forelsket i ham og vil det hele med ham. Han bliver så snot forvirret, og stopper med hende den skrukke, og går i tænkeboks i et par dage. Mere når han ikke fordi, hende den forelskede pludselig opdager han er på Tinder og flejner fuldstændig. Så Chefen mister stort set alt for hende den forelskede, fordi hendes anklager var så uberettiget.

Alt imens prøver jeg virkelig at holde den ‘nej jeg er overhovedet ikke chokeret’ maske gennem telefonen. Chefen spørger om det er okay at han fortæller mig de her ting… Jaja det er helt fint, lyver jeg. Det gjorde faktisk mere ondt end jeg selv lige var klar over det ville gøre…. Det er faktisk lidt hårdt at høre Chefen snakke om følelser for andre kvinder, når han ikke kunne vise mig de rigtige dengang…Okay jeg lyver…det er meget mere end hårdt – og det var ret heldigt han ikke stod foran mig, da han fortalte om de to andre kvinder, så havde jeg ikke kunne skjule den mavepuster det medførte at høre om dem.

Nå men han har jo så droppet begge kvinder og udbryder, at han er pænt træt af og SÅ færdig med KVINDER! Og ikke skal have noget med nogen at gøre det næste lange stykke tid. Fedt tænker jeg, så er jeg den der kvindeven, som til sidst alligevel får sneget mig ind på ham…jaja det skal nok lykkes! Vi aftaler at vi skal træne sammen i løbet af den kommende uge. Hvilket vi også gør, flere gange faktisk og samtidig bliver hans sms’er til mig bliver mere og mere direkte ift sex. Jeg tænker det er fint, jeg kan sagtens bare have et ukompliceret fuckbuddy forhold til ham. Mange ting ville blive løst på den måde = fast sex med lækker partner, ikke behøve bekymre sig om kæresteissues, ingen forventninger.

Hvorfor jeg vil have Chefen har jeg tænkt meget over… hvad er det han gør, som gør at jeg ikke kan slippe ham. Først og fremmest handler det vel om noget uforløst fra sidste år. Derudover så er han nok det mest positive menneske jeg kender og jeg har svært ved at få nok af ham, han har en meget smittende og tiltalende måde at være på. Når jeg er sammen med ham, er der intet i hele verden der ikke kan lade sig gøre.

 

Da jeg afleverer mit speciale i tirsdags er jeg helt kvæstet om aftenen, Jeg ligger på sofaen da Chefen ringer. Han er lige så kvæstet efter en hård arbejdsdag. Vi snakker lidt om hvad der er at stene i tv om aftenen, hvorefter han spørger om jeg vil komme hjem til ham og stene film sammen med ham… Øhhh jaaah… det vil jeg gerne… 

Jeg skynder mig at pakke træningstaske, for det tilfælde at jeg ender med at sove der, og vi kan tage hen og træne næste dag. Jeg skynder mig at barberer mig de mest nødvendige steder…for det tilfælde at jeg ender med at sove der… Skynder mig at skifte til noget tøj jeg ved han synes er lækkert på mig… og 30 min efter sidder jeg i min bil med Luna i røret… Jeg er lidt panikken….

hvad hvis jeg ender med at sove der????? 

 

 

Hvad jeg har lært i Juni

  •  At mine børn sørme også kan få børneorm
  •  At Mortens luderkæreste er en lille og lav, men meget kraftig rund tønde. Stik modsat hvad han normalt ville gå efter – jeg var chokeret! Men okay – Morten har vist også for længst lagt sit vaskebræt på hylden, og så gør det vel ikke noget at han bliver solidarisk med sin kæreste.
  • At Tinder nok er et af de mest tidsrøvende dødsyge spil…som jeg ikke kan stoppe mig selv i at spille.
  • At jeg synes Happn er grænseoverskridende!
  • At det ikke kun er nok at slå kameralyden fra når jeg er i nattevagt (læs; nedsat belysning)… ville prøve at tage et sniger billede af min lækre kollega og sende til Natalie som er på ferie… Blitz er faktisk også noget man skal huske at slå fra.
  • At jeg ikke så godt kan lide røde roser mere, efter FILF’en flere gange har efterladt store bundter af dem foran min dør. Han mener de siger mere end ord. Jeg har den største røde kravle rosen busk på hele den ene side af min hoveddør – kunne de ikke bare have været en anden farve!
  • At jeg mistænker FILF’en for at være paranoid skizofren…!
  • At jeg åbenbart har grænser
  • At jeg har verdens bedste mennesker i mit liv, som altid støtter mig og er der for mig, også selvom de selv har en svær periode i deres eget liv
  • At resultatet af, at børnene er 2 1/2 uge hos Morten, medfører at jeg har mistet evnen til at rydde op og gøre rent…faktisk har jeg vist bare helt mistet min ansvarsfølelse og istedet brugt tiden på veninder, byture, mousserende rosévin, shopping og træning – ego ego ego ! Jeg er ret vild med det!
  • At jeg har fundet ro i, at kommunen har lagt sagen med børnene og Morten på standby, til børnene er retur hos mig, de er på ferie, og hunden bliver passet.
  • At Chefen virkelig er vendt tilbage i mit liv på daglig basis… og jeg ikke lige helt kunne finde mit fodfæste i det…venskab… men tror jeg har fundet ud af det nu hvor vi er trådt ind i næste måned…more to come on that one.
  • At jeg godt kan mærke at 122 timers arbejde på 12 dage beviser at jeg vist ikke er 25 længere
  • At sådan en brækket tå faktisk gør ondt i lang tid! Og jeg blev straffet hårdt i søndags, efter at have været i byen i høje hæle om lørdagen…jeg kunne simplethen ikke få mig selv til at gå i byen i flade sko.
  • At jeres søde opbakkende kommentarer her på bloggen, løfter mit humør helt vildt – tak ❤️

Hvad jeg har lært i maj måned

  • At lægge mascara! Der er åbenbart både regler for hvordan sådan en børste trækkes ud af holderen, samt at man kan kombinere flere forskellige typer. Effekten var fantastisk! Nu tager det mig så pludselig en krig at lægge mascara hver morgen…man vil vel gerne være lige lækker hver dag ikk…eller ihvertfald de dage hvor jeg har make up på
  • At Ida er ved at være en stor pige, lidt større end moren sådan lige helt er tilfreds med. Lurede på hendes Musical.ly på hendes tlf…pigen danser frækt med hofter, bider sig i læben og laver det der ‘meget intelligente look’ med at sætte tungen ud mellem tænderne. Hun mestrer heldigvis ikke helt den frække version endnu – hendes tunge er sådan lidt mere bare en splattet klump der bliver mast mellem hendes tænder – very charming…  but still…min lille baby
  • at årsdagen for Natalies ulykke, er samme dag som Luna har fødselsdag
  • at det der weekendfri uden børn bestemt er noget jeg sagtens kunne vænne mig til
  • at det er fucking hårdt at komme i gang med at træne igen – piv
  • at jeg faktisk ikke kan tåle at holde pause fra min træning. Av diskus prolabs, av hoved…nå ja og piv vægt …+ 4 kg
  • at Chefen gerne vil ses igen…og ikke kun i forhold til træning…
  • at jeg kun kan drikke af min nyindkøbte drikkedunk, hvis jeg drikker af den udtrækkelige tut – det der med at skrue låget af for at få det sidste med var jeg åbenbart ikke voksen nok til at kunne administrere – velkommen miss wet t-shirt! (og jaja – jeg var selvfølgelig omgivet af en masse mennesker, det ville da også være pisse ærgerligt hvis sådan en brøler skulle gå ubemærket hen…)
  • at jeg nok alligevel er ret glad for mit arbejde, så jeg bliver sgu hængende lidt endnu
  • at jeg overhovedet ikke kan koncentrere mig om at sidde i en bil, når der er en mellemstor edderkop der vandrer frem og tilbage over forruden…indenfor! Godt min far var chaufføren!
  • at Alex heller ikke kan lide edderkopper indenfor i bilen. Knægten panikkede fuldstændig midt mens vi kørte 110 på motorvejen, da en lille edderkop firede sig ned og satte sig på nakkestøtten foran ham – aldrig har jeg set ham klikke sig så hurtigt ud af sit sæde og nærmest flyve over på storebrors skød. Hvorefter ALLE panikkede i bilen, både fordi han ikke længere var spændt, så pga edderkoppen, og ikke mindst fordi bilen gik fuldstændig amok i alarmsystemet over der var en der havde tilladt sig at klikke sig op. Man skulle dælme tro Fort Knox var blevet brudt op, sådan som den alarmerede!
  • at jeg er ret dårlig til at tage imod komplimenter… Var til fest med en masse gamle venner og blev ved med at få at vide, at jeg stadig blev kønnere og kønnere med alderen… hvorfor er det så svært nogle gange bare at sige tak – istedet begynder jeg at lave jokes… arhmen altså
  • at jeg aldrig mere lover jeg vil smøre 5 (FEM!) madpakker kl 24, efter at være kommet hjem fra fest…det tog halvanden time fordi jeg var så træt. Til gengæld fik jeg dog kæmpe ros næste dag fra FILF’ens to piger – det var de bedste madpakker de nogensinde havde fået. Yes mand! – tænk hvor latterligt, at der ikke skal mere til for at jeg laver en sejrsdans – velkommen til voksenlivet med børn…suk… (mine egne unger var som sædvanlig ganske uimponeret – måske jeg skulle prøve kun at give dem kedelige klapsammenmadder med i en periode – så kunne de måske også begynde at være lidt taknemmelige…)
  • at når man involverer skolen i alt bøvlet der foregår hjemme hos Morten – vupti, så er kommunen pludselig også involveret
  • at vi i år springer foråret over – frost den ene uge, 26 grader den næste – velkommen sommer…eller…så længe den varede.
  • at min fars helbred er virkelig skrantende…og manden trækker bare på skuldrene og griner
  • at Luna godt kan lide bryster når hun bliver stiv
  • at Frisøren nok aldrig holder op med at spøge i mit hoved… og jeg ved heller ikke om jeg egentlig ønsker han skal forsvinde… heldigvis trøster jeg mig med at det går begge veje, han skriver gennemsnitligt hver uge at han savner og elsker mig, og hvornår vi kan ses igen.
  • en clairvoyant har fortalt mig at jeg tilsyneladende har clairvoyante evner. Hun kiggede intenst på mig og tilføjede; og du véd det godt! 

Fit Fit Fit

Så jeg har taget en beslutning!

Jeg vil være fit!! Selvfølgelig kke bodybuilder niveau overhovedet, heller ikke bikinifit, men tonet all over. Det MÅ kunne lade sig gøre også selvom jeg nærmer mig de 38?! Jeg er 170 høj og vejer pt 65 kg. Jeg tænker ikke det er urealistisk, selvom jeg er alenemor til tre og har job med skiftende arbejdstider…det handler vel bare om fokus…ikk…

Så jeg har fået hjælp af Chefen. For han ved enormt meget om kost og træning eftersom han selv har stillet op i et eller andet engang.

Vi har mødtes 3 gange siden jeg kom hjem fra USA, hvor vi har trænet sammen og han har nu lagt et træningsprogram til mig. Jeg er meget spændt på det! Jeg trænede også før, men han presser mig lige det ekstra jeg har brug for – det er fantastisk. Og vi kan fungere sammen uden at der er noget drama eller ubehag efter vi stoppede med at ses. Jeg skal ikke udelukke jeg da sagtens lige kunne tage en for holdet og være sammen med ham igen, men så er det kun fordi der jo er visse behov der ikke bare lige forsvinder, selvom ens hjerte ligger lidt ovre på den anden side af kloden.

Når jeg er nået lidt længere i forløbet, så smækker jeg sgu et før og efter billede op til jer, så blir det spændende om I kan se forskel…

Når man når sin grænse

Så her i uge 30 havde hverken Chefen eller jeg nogle børn hjemme fordi de var på ferie hos deres respektive anden forælder. Hvilket endte i, at vi fik set hinanden stort set hver dag i den uge. Det var mega hyggeligt! Og jeg havde nok en lille forventning om, at manden forhåbentlig snart ville åbne munden og fortælle mig bare et eller andet om, hvad han egentlig gik og tænkte om han og jeg…os. Det skete ikke. Vi har ikke talt om noget som helst vedrørende hvad han og jeg er, siden dengang han var ved at droppe mig for fake-mig på Dating.dk. Men vi har hygget os, grint en hel del og det har været ukompliceret og lækkert.

Men jeg kunne godt mærke jeg begyndte at trænge til bare en lille smule mere. Ikke noget offentligt på facebook eller introduktion af familie og venner, (selvom alle i hans familie og omgangskreds udemærket godt vidste hvem jeg var) men jeg gad virkelig VIRKELIG gerne at manden ikke fik ticks hver gang vi kom lidt for tæt på hinanden ude i offentligheden. Jeg ville bare gerne kunne holde ham i hånden når vi gik til og fra en restaurant eller var i biffen. Jeg begyndte desperat at holde fast i de små berøringer han ‘tilfældigvis’ alligevel viste mig når vi var ude. Helt åndssvagt!

Så da vi nåede til lørdag formiddag skulle Chefen til polterabend og spørger om jeg gider køre ham der hen hvor han skal mødes med alle de andre. Straks tænkte jeg at det godt nok blev spændende hvordan han havde tænkt sig at tackle den konfrontation. Så da jeg kørte bilen front ind foran en hel gruppe af mænd, der alle stirrede direkte ind i bilen, siger Chefen anstrengt og halvtgrinende til mig: ‘du kan godt se jeg har virkelig svært ved at kysse dig farvel lige nu ikk?’ i et par sekunder er han helt desperat og prøver på ‘bedste’ Deadpool (the movie) maner at give mig en high-five, som jeg ikke møder. Han kysser mig hurtigere end nogensinde og flyver ud af bilen og jeg skynder mig at køre væk.

30 sekunder senere får jeg den første undskyldning fra ham. Jeg svarer ikke. Han forsøger desperat at få mig til at afsløre om jeg er rasende. 3 timer senere svarer jeg ham fast besluttet på, at manden er nødt til at give mig noget jeg kan bruge til noget, ellers må det slutte. Vi skriver lidt sammen i løbet af aftenen og natten. Han skriver han tænker på mig hele tiden. Jeg skriver at jeg gerne vil ham, men hvis han vil have mig, så skal han ud af busken nu. Han drikker sig i hegnet – hvilket han normalt aldrig gør. Og jeg prøver at holde fokus på den patient jeg passer den nat.

Vi snakker sammen næste dag. Han kan ikke forklare hvad det er der kolliderer i hans hoved når vi er ude og hvorfor han ikke bare kan holde mig i hånden eller kysse mig, for det er ikke fordi han ikke har lyst. Jeg siger til ham, at det nok handler om, at han ikke er klar og/eller at jeg ikke er den rette. At jeg ikke har mere at sige til ham og i det jeg siger til ham at nu lægger jeg på, siger manden kraftstejlme at jeg er dejlig.  Jeg lader bemærkningen hænge i luften, inden jeg lægger på uden at kommentere yderligere.

Vi er stadig venner på fb og han liker alt jeg lægger op.

Det har taget mig til nu – dvs ca 10 dages tid, ikke konstant at tjekke hvor meget han er online derinde. Jeg har slettet min profil på sexklubben – for jeg ville da først blive fuldstændig sindssyg hvis jeg kunne tjekke at han pludselig begyndte at være enormt meget online derinde – den ville sgu ramme mig hårdt…

Derudover har jeg afreageret de sidste 5 dage af sidste uge, ved at kysse mig igennem Smukfest’s lækre mænd….og Natalie. Samtidig har det krævet en del, at undertrykke trangen til at skrive til ham og spørge om han da slet ikke savner mig…

Jeg savner ham… det er pisse irriterende!

 

all is fair in love and war

For at følge med i det her cirkus, så vil jeg anbefale at læse forhistorien her.

Så jeg ignorerer Chefens besked om ‘alt er okay’ og svarer som om at det er det. Og prøver sammen med Louise, at gennemtænke samtlige scenarier der kan udspille sig, afhængigt af hvordan jeg konfronterer Chefen, eller måske slet ikke konfronterer ham, for jeg gider jo sådan set heller ikke være den der bitre forsmåede kælling, jeg ville fremstå som, hvis jeg kaster al min viden om hans skriveri aftenen før på Dating med ‘Camilla’, i hovedet på ham. Og jeg vil jo gerne være ‘the upper dog’ i en evt. afslutning mellem ham og jeg. Det gør det sgu bare så meget nemmere at komme videre bagefter.

Men! Kvindelist er jo et ældgammelt begreb, så jeg tænker at han da bestemt ikke skal være i tvivl om, at jeg kommer til at være helt okay lige gyldigt hvad. Så jeg trykker lidt på hans jalousi knapper heeeele dagen. Sådan ganske diskret. Sender billeder af vores drinks, hvor… ups… der stod da vist lige en lækker bartender i baggrunden. Fortæller henkastet at vi er de eneste kvinder på en fancy cocktailbar…plus at jeg vist også er ved at være en lille smule fuld…for så ikke ar svare ham i nogle timer. all is fair in love and war, right?.

Chefen skriver så at han pludselig har set at jeg har haft ringet via facebook. (vi plejede at ringe via Viper) Ja svarer jeg, men det er nogle dage siden, den gik ikke igennem, for det kræver åbenbart at vi er venner derinde, så never mind 😉 

Og på den måde fik vi så taget hul på samtalen om ‘ham og mig’. For han spørger om det da er forbudt at vi er venner derinde? Hvortil jeg svarer at jeg bare troede at facebook kom efter ‘lurerdelen’.  Om han var færdig med at lure på os? For jeg var rigtig glad for ham og ville gerne vide hvad han tænkte om os. Han skriver i lige måde, at jeg er super dejlig, om jeg er fuld og om det mon er det rette medie at have denne dialog over?

Og her er det så at Louise og jeg ender på en mega hyggelig udendørs bar, som også havde vandpiber. Så der sidder vi og drikker, griner over absolut alt og ryger vandpibe til sent ud på natten inden jeg får fokus nok til at sende et svar retur til ham. ‘nej sikkert ikke, jeg er bare uforstående overfor hvor længe du har brug for, for at vide at du ikke vil dele mig med andre… er iøvrigt en lille smule fuld nu (hvilket var en kæmpe underdrivelsetænker på dig…

Næste morgen er nok den mest overraskende morgen jeg har oplevet. For det første så skriver Chefen i sin godmorgen besked, at det er helt fair det jeg skriver, og hvad jeg gerne vil have fra ham? Plus en masse interesserede spørgsmål til vores aften. Øhh what? Inden jeg svarer, tjekker jeg lige Dating, og han har igen skrevet til ‘camilla’ derinde. Men min underkæbe røg da lige ned på brystet, da jeg ser at denne gang har han skrevet sådan her til hende: Jeg har været lidt i refleksion. At skrive med en anden end hende jeg ser for sjov, påvirker noget i mig. Det skal jeg lige mærke efter hvad er. Det er jeg nødt til lige at afklare. Derfor trækker jeg mig her. 

Hans dating profil var slettet.

Og på facebook ser jeg, at han har sendt en venneanmodning.

WTF!?! udbryder jeg højlydt til en tømmermandsramt Louise, samtidig med jeg får sat mig lidt for hurtigt op i sengen. Jeg var bestemt heller ikke gået helt fri selv.

Det meste af den dag skriver Chefen og jeg sammen om alt mellem himmel og jord, han spammer mig med billeder af hvad han laver, spiser og ovenikøbet også selfies, dem plejer han ellers at være rimelig nærig med. Først hen af eftermiddagen får jeg sammenfattet et svar til ham, om hvad jeg vil ha’ fra ham. ‘I bund og grund så ønsker jeg bare at du ikke aktivt søger efter en kæreste ved siden af hvad vi end er. Jeg har stadig ikke brug for at vi sætter et label på, men jeg vil vide at jeg er den eneste kvinde der har dit fokus, ellers er jeg nødt til at trække mig, da jeg ikke bliver mindre glad for dig som dagene går.’ 

Jeg vidste selvfølgelig godt at han jo sådan set allerede havde opfyldt præcis hvad jeg ønskede. Men det vidste han naturligvis ikke at jeg vidste, og jeg trængte virkelig til at høre det fra hestens egen mund.

Han svarer at det er helt fair og at han faktisk havde slettet sin Dating profil samme morgen. Jeg spørger selvfølgelig meget overrasket ind til hvad der havde fået ham til at slette den. Og her er det Chefen endnu engang overrasker stort, da han så fortæller mig, at han havde fået en henvendelse derinde 2 dage før, som han havde besvaret, men at han havde fået det rigtig dårligt over det, og med det samme havde kunne mærke at havde det været omvendt, så ville han ikke bryde sig om det. Plus at han kunne mærke at han var nødt til at have fokus på mig uden udefrakommende distraktioner. Han undlod selvfølgelig at fortælle, at han i sit svage øjeblik, umiddelbart var klar på at droppe mig for en fremmed kvinde efter blot 18 beskeder, men lad nu det ligge.

Jeg har hele tiden følt at Chefen har været meget ærlig omkring alting i sit liv, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at han ville overraske mig så voldsomt. Tror faktisk aldrig noget andet menneske har overrasket mig så positivt i hele mit liv før. Han kunne have løjet både for ‘Camilla’ om mig og overfor mig om ‘Camilla’ OG være sluppet afsted med det, hvis man selvfølgelig ser bort fra at jeg var ‘Camilla’.

Jeg er bare så vant til at mennesker lyver….

Jeg kan stadig ikke helt forstå hele den rutschebanetur af følelser jeg har været på, ja og Louise også, som uønsket passager. Nogle gange trækker man virkelig det korte strå som veninde.

Der er nu gået et par dage siden hele denne her farce udspillede sig. Og jeg er kommet frem til, at det nok er bedst at jeg aldrig aldrig fortæller Chefen at jeg var ‘Camilla’, jeg går overhovedet ikke ind for at lyve, men han vil få verdens dårligste samvittighed hvis han vidste, at jeg vidste hvad han havde skrevet inde på Dating.dk til ‘Camilla’. 

Og hvis han før var 100% på ift mig, så er han det nu 220%. Han skulle bare lige have lidt hjælp til at regne ud hvad jeg allerede vidste.

%d bloggers like this: