Tag: Børn

Top 5 over udfordringer pt

Sååeehm…jeg synes der sker lidt mange ting i mit liv for tiden – og jeg føler ikke rigtig jeg kan følge med.

Fx så skal min datter på lejrskole med resten af 3.klasse i morgen tidlig – hun har talt ned til dagen den sidste måned og i aften har jeg så stået og gjort sovepose, liggeunderlag og diverse frugt klar til i morgen. Udover det, så har hun stadig kæresteproblemer. Hendes 10 årige ‘kæreste’ er på stadiet hvor den eneste mulighed han ser for at vise hende, at han synes hun er helt fantastisk (hans ord på sms) er ved lejlighedsvis at losse hende over skinnebenet eller sige at han skal i bad, hvis hun kommer til at røre ham. Når han så har gjort en af disse ting, giver hun så retur af samme skuffe – man skal jo ikke finde sig i hvad som helst, har hendes mor lært hende – og SÅ slår de op. Om aftenen skriver han så til hende og undskylder og de laver aftaler om at være søde ved hinanden. Hvilket holder sådan ca til næste morgen og så starter hele scenariet forfra.

Så det endte med at jeg måtte sige til hende, at NU måtte det stoppe! At hun ikke kunne være kæreste med ham længere, for de er simpelthen ikke gamle nok endnu. Hun gav mig en krammer og sagde TAK mor.

Kæresten er så blevet så fortørnet over at hun ikke vil være kæreste med ham, at han direkte skrev til hende ‘hvis ikke du vil være kærester – så spørger jeg bare din bedste veninde’   Bedsteveninden har så accepteret. Loyalitet tages ikke så seriøst i den alder…åbenbart..

Arhmen altså ! Jeg kan slet ikke huske at der var SÅ meget drama i mit eget 10 årige liv…

Det skal da også lige nævnes, at klasselæreren for 6 mdr siden måtte inddrages i klassens hurtigt udviklende kæresteproblematikker – og endte med at forbyde kæresterier indtil de blev 13 år.  Det er sådan et ambivalent forhold jeg har til at hun har kærester – for jeg synes hun skal få den spæde erfaring, men jeg synes ikke det skal udsulte hende for energi.

Nå, synkront med ovenstående er min mellemste søn startet i miniSFO i sidste uge, og han er sådan en af de der unger der kan kategoriseres som ‘særlig sensitiv’, så hans nye start med nye mennesker og nye rutiner, er heller ikke uden udfordringer. Han klarer det nu egentlig ganske fint – måske er det bare hans mor der pylrer for meget.

Og så er der sidste skud på stammen, som stadig går i børnehave, men som jeg har valgt at tage ud af den børnehave, de alle tre har gået i, for at få ham i en skovbørnehave der ligger på vores nabovej – kontra naboby. Det vil unægtelig gøre livet meget mindre stressende om morgenen. Men den her lille bulldozer af en tre’er unge, er begyndt at ytre at han ikke vil skifte børnehave. Så nu frygter jeg at ændringen ikke kommer til at gå så glat, som jeg ellers uden skyggen af tvivl, havde ‘forudset’ at den ville… Han havde en halv dag i den nye børnehave i dag sammen med Morten, i morgen har han så afslutning i den gamle børnehave – hvor jeg også lige skal have skåret 4 forskellige slags frugt ud til uddeling. Og så skal jeg være med ham i den nye børnehave igen onsdag. Og så starter han ellers hårdt ud fra på mandag… Krydser fingrer for at jeg ikke har taget fejl af hans bulldozer evner ift nye udfordringer i livet.

Og den aller sidste ting som fylder mine dage og mine tanker, er det faktum at jeg skal til eksamen om 3 uger – og jeg er ikke begyndt at læse op endnu. Jeg har siden januar været i skole hver anden uge, og hver anden uge på arbejde. Og alt det jeg har lært, skal jeg så til en to timers eksamen i…snart!  – og jeg frygter bigtime at klappen går ned…

Nå ja, der er da for resten endnu en lille ting – jeg vil SÅ gerne have tabt mig. Vi skal til kæmpe stort bryllup den 6/6, og jeg vil jo gerne se lækker ud. Så jeg prøver ambitiøst at leve efter 5:2 kuren plus holde mig fra sukker og stivelse…ak og ve hvor er det svært! Især i en verden af kagebagende kollegaer…både på arbejdet og i skolen.

Nogen der kan toppe min top 5 over udfordringer i livet ? Trænger til at høre at jeg ikke er den eneste med en milliard bekymringer.

Overspringshandlinger

Der er ikke noget mere effektivt end overspringshandlinger!

Jeg har en fremlæggelse i morgen, som jeg heldigvis endelig har fået lavet – det tog mig også sådan ca 2 dage at sammenfatte hvad der svarer til 3-4 powerpoint’s – ja det er ikke farten der dræber herhjemme.

Derudover har jeg en helvedes masse lektier jeg skal have styr på til torsdag…og det er über vigtigt! Det er jeg startet med at kigge på at this moment. Og inden jeg opdagede hvor vigtige de lektier var, havde jeg da også lige nået at aftale dinner and a movie med A i morgen aften – så ved jo allerede nu godt hvad meget af natten skal bruges på i morgen…og det er ikke på fornøjelse, bare for lige at skære den del ud i pap.

Grunden til jeg ikke er i god tid, og faktisk aldrig rigtig er det med noget, er fordi jeg simpelthen er så dygtig til at lave overspringshandlinger. Man må godt rose sig selv lidt en gang imellem når der er noget man er god til.

Det startede med, at jeg da liiige skulle rydde op efter ungerne var gået i seng. Og nå ja – ENDELIG tage mig sammen til at få sorteret den bunke papirer, der ligesom bare voksede helt af sig selv i højde ude på køkkenbordet. Planterne har fået vand… alle og en – selv den lille bitte halvdøde orkidé jeg ellers altid glemmer inde i mit soveværelse. Ungernes 5-dages tøjtaske er allerede pakket OG båret ud i bilen, til de skal hjem til deres far i morgen. Det plejer også at være sådan en ting jeg stresser rundt og pakker samme morgen de skal af sted – altid med stor risiko for at jeg har glemt noget som så medfører, at jeg skal ligge og køre til enten skole eller Morten med div. ting og sager – total tidspilde! Og jeg bander altid migselv langt væk på den konto. 4 menneskers tøj er lagt nøje frem til i morgen, sorteret efter alder. Deres madpakker er næsten klar, med undtagelse af de ting der kan gå hen og blive rigtig smattede hvis de skulle blive pakket ned allerede. Har lavet en madpakke til mig selv – og det siger ikke så lidt! Stressløsningen ville normalt være den obligatoriske dåse makrel som lige bliver kylet i tasken inden huset forlades. Birthe er luftet en ekstra gang…hun lignede virkelig en der trængte! Fik klippet nogle velduftende grene af på gåturen til en fin øh… gren dekoration som nu står pænt på mit store spisebord. Jeg har gjort en maskinvask tøj klar til i gangsætning i morgen tidlig. Det samme med opvaskeren. Har opfrisket drengenes navne i deres tøj med en spritter – så selv Morten forhåbentlig kan finde ud af hvis tøj der er hvis. Været på loftet med min kuffert – tænk så stod den kun og var i vejen i ca 10 dage…nogle gange kommer jeg først op med den efter flere mdr. Jeg har tilsyneladende en lang tålmodighed – flytter hellere rundt på skidtet fremfor at bruge et par minutter på at gå 4 etager op med den. Har set Paradise – meget spændende finaleuge! (siger den 36 årige alenemor som ikke har noget liv) Næste år skal jeg helt sikkert ikke lokkes til at se de første afsnit – jeg bliver alt for hurtigt hooked.

Nå ja, og så har jeg fået lagt den flotteste mørke lilla neglelak – helt uden nogen fejl eller hakker som jeg normalt får, for i den situation, har jeg sjovt nok ikke så meget tålmodighed med at vente til det tørrer.

Jeg har overvejet at få syet de småhuller ungerne har erhvervet sig i deres tøj gennem det sidste års tid.. Tøj, som bare er blevet lagt i en ‘skal sys’ bunke i et skab. Og som de garanteret egentlig ikke kan passe længere. Havde nok også støvsuget, hvis ikke det lige var fordi tidspunktet ikke er helt passende.

Går nu i seng, med en skizofren følelse af tilfredshed over at hjemmet næsten står snor-lige kombineret med den sorteste samvittighed over at jeg kun lige har fået skimmet opgaverne til torsdag…

Udtrykket Ris til egen røv er vist meget passende for nuværende situation.

og ups – så gik der også lige en time på det her indlæg

‘nyskilt’

I mangel af bedre har jeg i aften set programmet ‘Nyskilt’ på kanal 4 – det er et program jeg egentlig ellers har holdt mig langt væk fra, da jeg – fra de startede med at reklamere for det – tænkte at det ville være et temmelig følsomt emne for mit vedkommende. På trods af at det er 3 år siden Morten og jeg gik fra hinanden.

Fik da heller ikke set hele afsnittet pga huslige gøremål i form af 400 kg vasketøj, der lige skulle ordnes.

Men det jeg så, omhandlede bla to kvinder, hvoraf den ene (videre omtalt som 1) var blevet skilt, da hun opdagede mandens mange affære og løgne. Og den anden (videre omtalt som 2) tror jeg bare de var blevet enige om at skilles.

Fælles for dem begge var at de skulle holde jul med deres eksmænd og disse’s nye kærester – hvilket de selvfølgelig kun gjorde for børnenes skyld. Og for hende med den utro mand, var det oven i købet med en af de kvinder xmanden havde været utro med.

1 skulle hjem til sit gamle hus, hvor hendes x boede med den nye kæreste, derudover kom xsvigerfar og ny kærestes mor. Hvor akavet har det lige lov at være?  Hun sagde hun var helt afklaret ift xmanden, hvilket må være en kæmpe lettelse. Men lidt bitterhed var der da at spore, da hun lidt efter gik gennem huset og påpegede hvad hun i øvrigt lige skulle have med hjem, fordi det var hendes ting.

Hun klarede det nu meget godt, men udtalte også at det var helt sikkert sidste gang hun holdt højtider med xmanden.

Det må være en dejlig følelse – den der afklarethedsfølelse. Jeg føler mig langt hen ad vejen også afklaret ift Morten – men jeg døjer ekstremt meget med bitterhed. Både mod ham, men nok også mod migselv, fordi jeg ikke så hvad der var lige for næsen af mig…nemlig alle de andre kvinder, og alle løgnene.

Nå!

2 var alene med xmanden og dennes nye kæreste, og da de træder ind af døren springer hendes lille pige i favnen på den nye kæreste og ænser nærmest ikke 2.

Jeg ville dø indvendig hvis det skete for mig.

Der var ingen tvivl om at den nye kæreste også holdt meget af den lille pige og 2 udtalte at det var vigtigt for hende at de alle kunne finde ud af det sammen – for det var jo som det skulle være i deres lille ny familie og det var det bedste for hendes lille pige.

Og jeg kan da også i en ideel verden være fuldstændig enig med hende. Men jeg tror simpelthen ikke jeg selv besidder den rummelighed.

Min x Morten, har jo også – klichéagtigt – fundet sig en ny og meget yngre kæreste, som mine børn er glade for. Og jeg er skam glad for at de er glade for hende, det ville straks være værre hvis de ikke kunne lide hende. Men jeg kan alligevel aldrig i min vildeste fantasi forestille mig at vi kommer til at holde jul sammen, mor & far, bonusmor & bonusfar.

For jeg ville virkelig dø lidt indvendig, hvis jeg på nogen måde følte at de var mere glade for hende end for mig. Og jeg ved jo godt, med min fornuft, at selvfølgelig kan hun eller nogen anden kvinde ikke tage min plads i deres hjerter, for jeg er deres mor og de elsker mig til døde…men alligevel…

Heldigvis bliver det forhåbentlig ikke aktuelt lige foreløbig, måske til ungernes konfirmation – der kan jeg nok ikke undslippe det, men der er de også blevet ældre, tænker det er anderledes når de er ældre end når de er små og bare kaster deres umiddelbare kærlighed i hovedet på de mennesker de elsker.

Og måske har jeg til den tid fået lagt min bitterhed på hylden… Det vil nok også hjælpe lidt mere på den der afklarethedsfølelse.

Hvem sagde shopping …?

Jeg siger ikke Louise og jeg har shoppet så credit kortene er tomme, men det er fandeme tæt på! Ovenstående er kun tøj til ungerne og mig, mest mig 😉 og så selvfølgelig skoæsker fra både Louise og jeg. Vi er ovenud tilfredse med vores køb. Det skal lige siges at det er to forskellige bunker tøj fra to forskellige shoppingture – jeg tør slet ikke tænke på hvor mange penge jeg har brugt….

Men kender I det, når man vågner om morgenen og kigger på sine indkøb og føler en indre følelse af tilfredshed og lykke ?

Nedenstående er to par sko, som jeg bare ikke kunne beslutte mig for hvilken farve jeg skulle købe dem i… så jeg købte dem i to farver!

Jeg er SÅ glad for dem begge! De klæder mine fødder ubeskriveligt godt hvis jeg selv må sige det… haha…

Jeg tog faktisk af sted med næsten tom kuffert, fordi jeg vidste at vi ville shoppe bigtime hernede. Min kuffert er så mere end helt fyldt nu – har været nødsaget til at købe en taske ved siden af, bare for at have alle mine ting med hjem. But who cares?!

Min all time favourite tøjbutik hernede i Spanien er en butik der hedder Stradivarius – som desværre ikke sender online shopping til Danmark, men som har noget virkelig fedt tøj, og til mere end rimelige priser, taget Danmarkstandarden i betragtning.

Jeg har faktisk fornyet 4 menneskers garderobe, dog mest min egen, men det behøver børnene vel ikke at vide?!

Nogle gange skal der dælme også være plads til ego voksen Malou! Uden at jeg skal stå til regnskab for nogen… Jeg undskylder det med, at jeg faktisk ikke køber tøj til mig selv resten året…udover undertøj.

Tænk at man kan være så lykkelig over at have shoppet tøj & sko – er helt høj !

 

Udskrivelse og tanker om Paradise Hotel

Bliver vækket af blodtrykstager sygeplejersken kl 6 – fordi hun skal tage alle de andre patienters blodtryk…irriterer mig lidt over at hun vækker mig med høj snakken til de andre, og SÅ ikke engang kommer og tager mit blodtryk også.

Har fået morgenmad – og det var ikke så ringe endda når man tænker på at det er sygehusvæsenet vi taler om.

Thumbs up til det!

Har bestilt A til at komme og hente mig om en halv time, så det passede imellem nogle møder han skal til. Spl fortæller mig så efterfølgende at fordi jeg blev så dårlig i går efter operationen, så skal der være en læge indover igen i dag inden jeg kan blive udskrevet – så er vi ligesom tilbage til   Arhmen altså!

Det faldt heller ikke i god jord hos A…for at sige det mildt.

Og for at gøre det hele ‘bedre’, så har Morten meddelt at Ida er hjemme med ondt i maven, så hende skal jeg hjem og passe når jeg engang får udgangstilladelse. Selvom jeg tror hun har snøret ham for at slippe for skolen – det kan hun nemlig med ham – pigelist hehe…

Havde virkelig håbet jeg bare kunne komme hjem og slappe af sammen med Birthe, inden hytten bliver indtaget af unger. Måske lige se Paradise fra i går – for den gik jeg jo glip af. Læste et sted at gennemsnits seeren til Paradise var kvinde og 35 år…hmm…følte mig meget ramt på den statistik. Troede virkelig det var de unge der fulgte mest med i det show. Gad vide om vi ‘ældre’ kvinder ser det fordi vi er misundelige på deres liv, de unge kroppe, den fremtid de endnu ikke har udformet sig, eller om det bruges som mentalt skulderklap til os selv for at bekræfte os i, at vi trods alt har et mere indholdsrigt liv, vi ved bedre, og hvor er vi glade for at vi ikke er lige så ‘dumme’ som de nogle gange udstiller sig selv til at være i det program?

Jeg tror mit er en blanding – jeg kan godt lide at se på de unge trænede kroppe, både drengenes og pigernes – dem misunder jeg, gad gerne have min ungpigekrop igen – og gad endnu mere godt at A også fik lidt inspiration til at få sin egen drømmekrop igen, som han jo egentlig havde dengang han og jeg startede…inden der gik ‘parmave’ i den.

Jeg hygger mig også med at jeg er så meget klogere på livet end dem, at jeg hviler i mig selv. Ikke at bekræftelse ikke er rart og også nødvendigt ind imellem, men hver dag er ikke en higen efter det længere.

Det er en rar følelse <3

Ting jeg ikke forstår #1 – i trafikken

Der er faktisk en del …

1) folk der ryger i bilen – kan man overhovedet trække vejret?

2) folk der ryger i bilen med børn i – arhmen de skulle jo bare have en dumflade! Mine tidligere svigerforældre havde en ‘skøn’ vane med så snart de satte sig ind i deres bil, så skulle de ryge – det hørte ligesom med. Indtil den dag vi opdagede at de gjorde det mens de havde vores 4 årige Ida med i bilen. Morten fløj ud af vores bil og over og hev deres dør op og skældte dem så meget ud så hans mor begyndte at tude…midt i et stort lyskryds – men det fungerede efterfølgende meget præventivt.

3) folk der ikke spænder deres børn fast… oftest set hos ikke etniske danskere… men helt ærlig, er de ligeglade med om deres børn flyver ud gennem forruden i en ulykke? De kan vel ikke have anderledes forhold/følelser for deres børn end vi andre har – de har vel trods alt også båret rundt på ungen i 9 mdr. og presset den ud gennem hvad der føles som et sugerør.

4) folk der kører under hastighedsgrænsen i overhalingsbanen. Hørte engang i Nova morgen radio, hvor temaet var dårlige billister, et opkald fra en kvinde der konsekvent lagde sig ud i overhalingsbanen og kørte den tilladte fart, ‘for så var de andre billister jo også nødt til det, og så gled det hele ligesom meget bedre’ – WTF?! man kan da ikke solo billist beslutte at når man kører i trafikken, så er man politiets højre hånd og dermed den der, med sin egen bil, sørger for alle andre kører langsomt. Der var opkaldsstorm efterfølgende i radioen med utilfredse billister – nøj hun fik nogle hårde ord med på vejen. (badabing – hvis I forstår sådan en;)

5) hvorfor fylder de små biler mest i trafikken? Synes altid jeg oplever, at hvis man er en række af biler der skal smyge sig igennem et smalt sted, så går det altid i stå når den mindste bil skal igennem – de holder altid og venter på at andre skal flytte sig så der bliver mere plads og de dermed kan passere. Men kan de ikke se at den kæmpe stor4-hjulstrækker foran dem godt kunne komme igennem? Det er sjovt nok også ofte dem der har problemer med at få deres minibil placeret midt i en parkeringsbås – enten holder de skævt eller helt op langs siden af nabobilen.

6) folk der kører efter principperne: speederen i bund/bremsen i bund – Louise er et godt eksempel; Når jeg kører med hende ved jeg aldrig om hun har set der er rødt lys 50 meter længere fremme, for hun kører med samme hastighed helt op til lige før hun skal bremse, og SÅ bremser hun hårdt ned – det er noget af det mest utrygge at køre med sådan nogle mennesker, for ikke at nævne den medfølgende kvalme og ens egen frygtelige tendens til at opføre sig som Hyacinth Bucket på passagersædet. Kom til at nævne det for hende engang – nøj hun blev tosset – hun mener selv hun er verdens bedste billist – det emne blev hurtigt uddebatteret. (hun kører i øvrigt i en Peugeot 108 – a k a minibil;)

7) kvinder der har skubbet sædet helt frem til rattet;  så de sidder som en anden Tyrannosaurus Rex med små bitte arme på rattet og dermed ikke har mulighed for at reagere hurtigt i trafikken. Det kan selvfølgelig godt være de har små korte ben, men derfor behøver ryglænet jo ikke at være skubbet helt frem også. Grunden til jeg decideret skriver kvinder, er fordi jeg til dato endnu ikke set nogle mænd køre bil på den måde.

8) folk med personlige nummerplader; altså nogle af dem er jo meget sjove, men kørte engang bag en med nummerpladen mor t to  …. der ville jeg nok selv prøve at være lidt mere original når nu man kaster 8-10.000 kr efter sådan nogle nummerplader, der er vist temmelig mange der kan være med på at de er mor t to uden at det er noget der får folk til at vende hoveder. Kan langt bedre forstå den nummerplade jeg også engang så hvor der stod mor t 7 hende var jeg da virkelig nysgerrig på at se hvordan så ud – for hun må være træt.             Af andre cool nummerplader har jeg set; von and, xxxxxxx (temmelig cool på en flot sportsvogn). Nogle der har set andre cool/not so cool nummerplader?? Har altid gerne ville give min far en hvor der stod GUDEN – den ville han elske, men tænker der garanteret er noget med nogle religionsregler inde over der… nå ja for ikke lige at nævne omkostningerne..

9) folk der kører med deres hund/hunde på skødet; lidt ligesom løse børn i bilen – fokus kan dælme ikke være særlig meget på vejen og de andre trafikanter. Jeg synes nogle gange mine fastspændte poder distraherer mig rigeligt når jeg kører bil – tænk hvis de slet ikke var fastspændte. Eller jeg havde Birthe på skødet…puha…

10) cyklister der tror de er udødelige; jeg kan godt forstå hvorfor man ikke gider have hjelm på, men kan ikke forstå hvorfor man som cyklist vælger at lave de der sindssyge overhalinger som bringer dem ud på kørebanen. Eller de lige tager den over for gult lys – det er da dumhed på højt plan. Men jeg er måske også lidt farvet af at have set nogle cykelulykker i forbindelse med mit arbejde, både dem med og uden hjelm…  NOT PRETTY!

imagesY96GU106

Hvor naiv har man egentlig lov til at være?

Lå i hospitals sengen og blev mere og mere mig selv igen og dermed også mere klar i hovedet. Funderede over hvad det er der gør at jeg bliver ved med at finde mig i at Morten vader henover mig?

Af adskillige omgange har han udmeldt at jeg absolut intet må have med hans familie at gøre – for når man slår op med hinanden så er man pr automatik heller ikke en del af den andens familie længere. Sådan ville jeg måske også have det, hvis ikke vi havde børn med hinanden og hver vores sæt forældre ikke stadig var en del af børnenes liv selvom vi ikke er sammen længere – men det er de nu engang.

Gudhjælpemig om ikke idioten så har haft ringet til min far i går morges og spurgt om han havde noget arbejde til ham og hans lillebror fordi de ikke selv havde noget at lave i hans firma for tiden!! Min gode far har selvfølgelig brug for ekstra arbejdskraft og siger ja tak – og informerer mig om det, men eftersom jeg var i panisk blodhelvede om morgenen, fattede jeg hat da han fortalte mig det, men senere tænkte jeg noget mere klart.

Hvad ind i helvede bilder Morten sig ind?! At diktere at jeg ingen kontakt må have med hans familie men han må gerne ringe og bede om arbejde hos min far.

Det kan vist ikke udelukkes at Morten får en sviner pr sms om at holde sin dobbeltmoralske røv væk fra min familie.

Hidsighidsighidsig!

I bund og grund kunne alting være foregået meget mere civiliseret hvis bare Morten ikke havde haft så pisse mange regler (ja pardon my french) Så havde vi kunne hjælpe hinanden på kryds og tværs fordi vi netop har været en del af hinandens familier i næsten 10 år – Jesus fucking christ for en kæmpe nar  !!

Det mest ironiske ved det hele, er at jeg stadig bliver overrasket over hans helt igennem idiotiske opførsel…
Der må snart være en grænse for hvor naiv jeg har lov at være!
imagesR91M9VB6
%d bloggers like this: