Tag: Børn

‘nyskilt’

I mangel af bedre har jeg i aften set programmet ‘Nyskilt’ på kanal 4 – det er et program jeg egentlig ellers har holdt mig langt væk fra, da jeg – fra de startede med at reklamere for det – tænkte at det ville være et temmelig følsomt emne for mit vedkommende. På trods af at det er 3 år siden Morten og jeg gik fra hinanden.

Fik da heller ikke set hele afsnittet pga huslige gøremål i form af 400 kg vasketøj, der lige skulle ordnes.

Men det jeg så, omhandlede bla to kvinder, hvoraf den ene (videre omtalt som 1) var blevet skilt, da hun opdagede mandens mange affære og løgne. Og den anden (videre omtalt som 2) tror jeg bare de var blevet enige om at skilles.

Fælles for dem begge var at de skulle holde jul med deres eksmænd og disse’s nye kærester – hvilket de selvfølgelig kun gjorde for børnenes skyld. Og for hende med den utro mand, var det oven i købet med en af de kvinder xmanden havde været utro med.

1 skulle hjem til sit gamle hus, hvor hendes x boede med den nye kæreste, derudover kom xsvigerfar og ny kærestes mor. Hvor akavet har det lige lov at være?  Hun sagde hun var helt afklaret ift xmanden, hvilket må være en kæmpe lettelse. Men lidt bitterhed var der da at spore, da hun lidt efter gik gennem huset og påpegede hvad hun i øvrigt lige skulle have med hjem, fordi det var hendes ting.

Hun klarede det nu meget godt, men udtalte også at det var helt sikkert sidste gang hun holdt højtider med xmanden.

Det må være en dejlig følelse – den der afklarethedsfølelse. Jeg føler mig langt hen ad vejen også afklaret ift Morten – men jeg døjer ekstremt meget med bitterhed. Både mod ham, men nok også mod migselv, fordi jeg ikke så hvad der var lige for næsen af mig…nemlig alle de andre kvinder, og alle løgnene.

Nå!

2 var alene med xmanden og dennes nye kæreste, og da de træder ind af døren springer hendes lille pige i favnen på den nye kæreste og ænser nærmest ikke 2.

Jeg ville dø indvendig hvis det skete for mig.

Der var ingen tvivl om at den nye kæreste også holdt meget af den lille pige og 2 udtalte at det var vigtigt for hende at de alle kunne finde ud af det sammen – for det var jo som det skulle være i deres lille ny familie og det var det bedste for hendes lille pige.

Og jeg kan da også i en ideel verden være fuldstændig enig med hende. Men jeg tror simpelthen ikke jeg selv besidder den rummelighed.

Min x Morten, har jo også – klichéagtigt – fundet sig en ny og meget yngre kæreste, som mine børn er glade for. Og jeg er skam glad for at de er glade for hende, det ville straks være værre hvis de ikke kunne lide hende. Men jeg kan alligevel aldrig i min vildeste fantasi forestille mig at vi kommer til at holde jul sammen, mor & far, bonusmor & bonusfar.

For jeg ville virkelig dø lidt indvendig, hvis jeg på nogen måde følte at de var mere glade for hende end for mig. Og jeg ved jo godt, med min fornuft, at selvfølgelig kan hun eller nogen anden kvinde ikke tage min plads i deres hjerter, for jeg er deres mor og de elsker mig til døde…men alligevel…

Heldigvis bliver det forhåbentlig ikke aktuelt lige foreløbig, måske til ungernes konfirmation – der kan jeg nok ikke undslippe det, men der er de også blevet ældre, tænker det er anderledes når de er ældre end når de er små og bare kaster deres umiddelbare kærlighed i hovedet på de mennesker de elsker.

Og måske har jeg til den tid fået lagt min bitterhed på hylden… Det vil nok også hjælpe lidt mere på den der afklarethedsfølelse.

Hvem sagde shopping …?

Jeg siger ikke Louise og jeg har shoppet så credit kortene er tomme, men det er fandeme tæt på! Ovenstående er kun tøj til ungerne og mig, mest mig 😉 og så selvfølgelig skoæsker fra både Louise og jeg. Vi er ovenud tilfredse med vores køb. Det skal lige siges at det er to forskellige bunker tøj fra to forskellige shoppingture – jeg tør slet ikke tænke på hvor mange penge jeg har brugt….

Men kender I det, når man vågner om morgenen og kigger på sine indkøb og føler en indre følelse af tilfredshed og lykke ?

Nedenstående er to par sko, som jeg bare ikke kunne beslutte mig for hvilken farve jeg skulle købe dem i… så jeg købte dem i to farver!

Jeg er SÅ glad for dem begge! De klæder mine fødder ubeskriveligt godt hvis jeg selv må sige det… haha…

Jeg tog faktisk af sted med næsten tom kuffert, fordi jeg vidste at vi ville shoppe bigtime hernede. Min kuffert er så mere end helt fyldt nu – har været nødsaget til at købe en taske ved siden af, bare for at have alle mine ting med hjem. But who cares?!

Min all time favourite tøjbutik hernede i Spanien er en butik der hedder Stradivarius – som desværre ikke sender online shopping til Danmark, men som har noget virkelig fedt tøj, og til mere end rimelige priser, taget Danmarkstandarden i betragtning.

Jeg har faktisk fornyet 4 menneskers garderobe, dog mest min egen, men det behøver børnene vel ikke at vide?!

Nogle gange skal der dælme også være plads til ego voksen Malou! Uden at jeg skal stå til regnskab for nogen… Jeg undskylder det med, at jeg faktisk ikke køber tøj til mig selv resten året…udover undertøj.

Tænk at man kan være så lykkelig over at have shoppet tøj & sko – er helt høj !

 

Udskrivelse og tanker om Paradise Hotel

Bliver vækket af blodtrykstager sygeplejersken kl 6 – fordi hun skal tage alle de andre patienters blodtryk…irriterer mig lidt over at hun vækker mig med høj snakken til de andre, og SÅ ikke engang kommer og tager mit blodtryk også.

Har fået morgenmad – og det var ikke så ringe endda når man tænker på at det er sygehusvæsenet vi taler om.

Thumbs up til det!

Har bestilt A til at komme og hente mig om en halv time, så det passede imellem nogle møder han skal til. Spl fortæller mig så efterfølgende at fordi jeg blev så dårlig i går efter operationen, så skal der være en læge indover igen i dag inden jeg kan blive udskrevet – så er vi ligesom tilbage til   Arhmen altså!

Det faldt heller ikke i god jord hos A…for at sige det mildt.

Og for at gøre det hele ‘bedre’, så har Morten meddelt at Ida er hjemme med ondt i maven, så hende skal jeg hjem og passe når jeg engang får udgangstilladelse. Selvom jeg tror hun har snøret ham for at slippe for skolen – det kan hun nemlig med ham – pigelist hehe…

Havde virkelig håbet jeg bare kunne komme hjem og slappe af sammen med Birthe, inden hytten bliver indtaget af unger. Måske lige se Paradise fra i går – for den gik jeg jo glip af. Læste et sted at gennemsnits seeren til Paradise var kvinde og 35 år…hmm…følte mig meget ramt på den statistik. Troede virkelig det var de unge der fulgte mest med i det show. Gad vide om vi ‘ældre’ kvinder ser det fordi vi er misundelige på deres liv, de unge kroppe, den fremtid de endnu ikke har udformet sig, eller om det bruges som mentalt skulderklap til os selv for at bekræfte os i, at vi trods alt har et mere indholdsrigt liv, vi ved bedre, og hvor er vi glade for at vi ikke er lige så ‘dumme’ som de nogle gange udstiller sig selv til at være i det program?

Jeg tror mit er en blanding – jeg kan godt lide at se på de unge trænede kroppe, både drengenes og pigernes – dem misunder jeg, gad gerne have min ungpigekrop igen – og gad endnu mere godt at A også fik lidt inspiration til at få sin egen drømmekrop igen, som han jo egentlig havde dengang han og jeg startede…inden der gik ‘parmave’ i den.

Jeg hygger mig også med at jeg er så meget klogere på livet end dem, at jeg hviler i mig selv. Ikke at bekræftelse ikke er rart og også nødvendigt ind imellem, men hver dag er ikke en higen efter det længere.

Det er en rar følelse <3

Ting jeg ikke forstår #1 – i trafikken

Der er faktisk en del …

1) folk der ryger i bilen – kan man overhovedet trække vejret?

2) folk der ryger i bilen med børn i – arhmen de skulle jo bare have en dumflade! Mine tidligere svigerforældre havde en ’skøn’ vane med så snart de satte sig ind i deres bil, så skulle de ryge – det hørte ligesom med. Indtil den dag vi opdagede at de gjorde det mens de havde vores 4 årige Ida med i bilen. Morten fløj ud af vores bil og over og hev deres dør op og skældte dem så meget ud så hans mor begyndte at tude…midt i et stort lyskryds – men det fungerede efterfølgende meget præventivt.

3) folk der ikke spænder deres børn fast… oftest set hos ikke etniske danskere… men helt ærlig, er de ligeglade med om deres børn flyver ud gennem forruden i en ulykke? De kan vel ikke have anderledes forhold/følelser for deres børn end vi andre har – de har vel trods alt også båret rundt på ungen i 9 mdr. og presset den ud gennem hvad der føles som et sugerør.

4) folk der kører under hastighedsgrænsen i overhalingsbanen. Hørte engang i Nova morgen radio, hvor temaet var dårlige billister, et opkald fra en kvinde der konsekvent lagde sig ud i overhalingsbanen og kørte den tilladte fart, ‘for så var de andre billister jo også nødt til det, og så gled det hele ligesom meget bedre’ – WTF?! man kan da ikke solo billist beslutte at når man kører i trafikken, så er man politiets højre hånd og dermed den der, med sin egen bil, sørger for alle andre kører langsomt. Der var opkaldsstorm efterfølgende i radioen med utilfredse billister – nøj hun fik nogle hårde ord med på vejen. (badabing – hvis I forstår sådan en;)

5) hvorfor fylder de små biler mest i trafikken? Synes altid jeg oplever, at hvis man er en række af biler der skal smyge sig igennem et smalt sted, så går det altid i stå når den mindste bil skal igennem – de holder altid og venter på at andre skal flytte sig så der bliver mere plads og de dermed kan passere. Men kan de ikke se at den kæmpe stor4-hjulstrækker foran dem godt kunne komme igennem? Det er sjovt nok også ofte dem der har problemer med at få deres minibil placeret midt i en parkeringsbås – enten holder de skævt eller helt op langs siden af nabobilen.

6) folk der kører efter principperne: speederen i bund/bremsen i bund – Louise er et godt eksempel; Når jeg kører med hende ved jeg aldrig om hun har set der er rødt lys 50 meter længere fremme, for hun kører med samme hastighed helt op til lige før hun skal bremse, og SÅ bremser hun hårdt ned – det er noget af det mest utrygge at køre med sådan nogle mennesker, for ikke at nævne den medfølgende kvalme og ens egen frygtelige tendens til at opføre sig som Hyacinth Bucket på passagersædet. Kom til at nævne det for hende engang – nøj hun blev tosset – hun mener selv hun er verdens bedste billist – det emne blev hurtigt uddebatteret. (hun kører i øvrigt i en Peugeot 108 – a k a minibil;)

7) kvinder der har skubbet sædet helt frem til rattet;  så de sidder som en anden Tyrannosaurus Rex med små bitte arme på rattet og dermed ikke har mulighed for at reagere hurtigt i trafikken. Det kan selvfølgelig godt være de har små korte ben, men derfor behøver ryglænet jo ikke at være skubbet helt frem også. Grunden til jeg decideret skriver kvinder, er fordi jeg til dato endnu ikke set nogle mænd køre bil på den måde.

8) folk med personlige nummerplader; altså nogle af dem er jo meget sjove, men kørte engang bag en med nummerpladen mor t to  …. der ville jeg nok selv prøve at være lidt mere original når nu man kaster 8-10.000 kr efter sådan nogle nummerplader, der er vist temmelig mange der kan være med på at de er mor t to uden at det er noget der får folk til at vende hoveder. Kan langt bedre forstå den nummerplade jeg også engang så hvor der stod mor t 7 hende var jeg da virkelig nysgerrig på at se hvordan så ud – for hun må være træt.             Af andre cool nummerplader har jeg set; von and, xxxxxxx (temmelig cool på en flot sportsvogn). Nogle der har set andre cool/not so cool nummerplader?? Har altid gerne ville give min far en hvor der stod GUDEN – den ville han elske, men tænker der garanteret er noget med nogle religionsregler inde over der… nå ja for ikke lige at nævne omkostningerne..

9) folk der kører med deres hund/hunde på skødet; lidt ligesom løse børn i bilen – fokus kan dælme ikke være særlig meget på vejen og de andre trafikanter. Jeg synes nogle gange mine fastspændte poder distraherer mig rigeligt når jeg kører bil – tænk hvis de slet ikke var fastspændte. Eller jeg havde Birthe på skødet…puha…

10) cyklister der tror de er udødelige; jeg kan godt forstå hvorfor man ikke gider have hjelm på, men kan ikke forstå hvorfor man som cyklist vælger at lave de der sindssyge overhalinger som bringer dem ud på kørebanen. Eller de lige tager den over for gult lys – det er da dumhed på højt plan. Men jeg er måske også lidt farvet af at have set nogle cykelulykker i forbindelse med mit arbejde, både dem med og uden hjelm…  NOT PRETTY!

imagesY96GU106

Hvor naiv har man egentlig lov til at være?

Lå i hospitals sengen og blev mere og mere mig selv igen og dermed også mere klar i hovedet. Funderede over hvad det er der gør at jeg bliver ved med at finde mig i at Morten vader henover mig?

Af adskillige omgange har han udmeldt at jeg absolut intet må have med hans familie at gøre – for når man slår op med hinanden så er man pr automatik heller ikke en del af den andens familie længere. Sådan ville jeg måske også have det, hvis ikke vi havde børn med hinanden og hver vores sæt forældre ikke stadig var en del af børnenes liv selvom vi ikke er sammen længere – men det er de nu engang.

Gudhjælpemig om ikke idioten så har haft ringet til min far i går morges og spurgt om han havde noget arbejde til ham og hans lillebror fordi de ikke selv havde noget at lave i hans firma for tiden!! Min gode far har selvfølgelig brug for ekstra arbejdskraft og siger ja tak – og informerer mig om det, men eftersom jeg var i panisk blodhelvede om morgenen, fattede jeg hat da han fortalte mig det, men senere tænkte jeg noget mere klart.

Hvad ind i helvede bilder Morten sig ind?! At diktere at jeg ingen kontakt må have med hans familie men han må gerne ringe og bede om arbejde hos min far.

Det kan vist ikke udelukkes at Morten får en sviner pr sms om at holde sin dobbeltmoralske røv væk fra min familie.

Hidsighidsighidsig!

I bund og grund kunne alting være foregået meget mere civiliseret hvis bare Morten ikke havde haft så pisse mange regler (ja pardon my french) Så havde vi kunne hjælpe hinanden på kryds og tværs fordi vi netop har været en del af hinandens familier i næsten 10 år – Jesus fucking christ for en kæmpe nar  !!

Det mest ironiske ved det hele, er at jeg stadig bliver overrasket over hans helt igennem idiotiske opførsel…
Der må snart være en grænse for hvor naiv jeg har lov at være!
imagesR91M9VB6

nærmest lykkelig

 

Har en afklaret dag i dag!

Har afsluttet mit forløb hos min psykolog, egentlig mest fordi hun skulle skifte job, men følte mig nu også klar da det efterhånden ikke var helt så dybt det vi kunne finde at tale om mere. Tænk har gået der i præcis et år…

Vi fik afrundet psykopat Morten og konstateret at han egentlig ikke rigtig fylder så meget mere, da hans manipulerende måde at være på ikke rigtig bider på mig længere.

A og jeg blev afrundet med en snak om vores forfejlede parterapi i går, og at vi egentlig følte vi havde fundet hinanden igen, og havde fået en større forståelse for hvad vi hver især kom fra ift barndom og tidligere mislykkede forhold og dermed forståelse for, hvorfor vi ind imellem har nogle lidt ‘yder reaktioner’ på ellers normale situationer. Eller hvad vi tænker er normale situationer i andres hverdag.

Mine børn blev afrundet med at de jo egentlig nok var nogle ret så velfungerende børn alle tre, og at de sagtens kan finde ud af at der er forskel på at være hos psykopat far med de strenge regler, og tålmodige mor, der altid krammer og kysser dem <3  Og så længe vores 9:5 ordning ikke udvides i hans favør, så skal de nok komme igennem uden større mén 😉

Mht min far og hans golddigger kone, er det bare et spørgsmål om tid før hun får præsenteret underskrevne skilsmissepapirer og dermed er hendes plan om at ekskludere mig fra mit barndomshjem og min fars liv mislykkedes – uhhh jeg glæder mig så afsindigt meget! (mage til møgkælling skal man lede længe efter). Og min søde far der gør hvad han kan ift at rode bod på manglende tilstedeværelse i min barndom og manglende indsigt i hvad golddigerkone havde gang i, ham kan man kun elske – just for trying <3

Min mor derimod…har jeg måtte erkende at hun aldrig ændrer sig – hun er helt igennem bare et menneske der er ligeglad med andre end sig selv. Hende og hendes fantastiske mand, som nok er den af de to, der viser mest kærlighed til mig, er forleden kommet hjem fra deres halve år i eksil i Spanien og den første besked jeg får fra hende er ‘hej er du på arbejde?’ Jeg svarer ‘nej er i skole – er det dejligt at være hjemme?’ Hvorefter modermin svarer ‘ja det er fint – jeg ville egentlig bare høre hvad pris du kan skaffe maling til’

Tænk engang – kvinden har stort set ikke givet lyd fra sig i et halvt år – jeg fik en tillykke sms på min fødselsdag, hvorefter de resterende 20 linier omhandlede hende selv, og ingen beskeder til jul eller nytår. Og selvfølgelig ikke nogle opkald i 6 mdr. Og så er det eneste spørgsmål hun har lyst til at stille mig, om hvad pris jeg kan skaffe dem maling til! Ikke den mindste lyst til at spørge hvordan jeg og mine børn går og har det… jeg var rystet. Spurgte hende om hun var sur på mig, for det kunne i det mindste forklare hendes total ligegyldige opførsel overfor mig – men det svarede hun nej til, og hvorfor jeg dog troede det?…ok…så hun er bare fuldstændig ligeglad med mig…tjek…

Jeg talte så i tlf med hende i søndags, hvor hun intet nævner om hvorfor jeg spurgte om hun var sur på mig. Og ovenikøbet siger hun helt nonchalant at hun da lige ville ringe til psykopat Morten og høre om han kunne hjælpe med at løfte nogle tunge flyttekasser ned fra et loft – det krævede jo en stærk mand og det er han jo… jaja mor – skidevære med at du vælger at være illoyal overfor din datter og tage kontakt til den mand, der har såret og skadet mig mest i hele mit liv – så længe hun kan få flyttet sine kasser så er det jo ligegyldigt hvordan jeg har det med at hun tager kontakt til Morten. Hvis hun havde haft bare en snært af situationsfornemmelse, så havde hun med det samme kunne høre på mig, at jeg ikke syntes at det var i orden. Ikke mindst fordi Morten har forbudt mig at have nogen som helst kontakt med hans familie, og omvendt selvfølgelig, så hvorfor skal han have lov til at have kontakt med min. Generelt burde hun slet ikke have en eneste tanke om at det er okay at kontakte ham.

Min kloge psykolog sagde at jeg havde to valg…

1) konfrontere hende med hendes fravær som forældre og de konsekvenser det har medført hos mig. Og måske i forbindelse med konfrontationen få et urealistisk håb stablet på benene om at hun vil ændre sig…med stor risiko (og kæmpe sandsynlighed) for at blive skuffet…igenigen…

eller

2) ingen konfrontationer, ikke flere skuffelser. Indse at jeg ikke har en mor i den forstand som jeg selv er mor for mine børn. Accept…

Jeg er hoppet på nr. 2 – jeg gider ikke mere – jeg er kraftstejleme for gammel til at blive ved med at have forældre issues – I’m done…!

Har en afklaret dag i dag…og for første gang i rigtig rigtig lang tid føler jeg en indre ro i mit sind og hjerte <3

images9Y4N1NJ0

Young Love <3

Min datter Ida på 9 år har en kæreste og jeg synes det er SÅ sødt. Han hedder William og de går i klasse sammen.

Da Morten og jeg gik fra hinanden flyttede jeg med ungerne til nabobyen og Ida skiftede skole, efter eget ønske. Hun blev hurtigt den populære pige i klassen og klart nok fik den populæreste dreng hurtigt øjnene op for hende også. De blev officielt kærester lige efter sommerferien sidste år, men pga en masse ballade fra de andre tøser i klassen måtte undertegnede kontakte klasselæreren og få hende til at løse det. Det hed sig nemlig at Ida var W’s officielle kæreste (rygtet ville vide at W’s mor har beordret at han kun må have én kæreste af gangen) men derudover havde han lige en håndfuld hemmelige kærester, og alle disse hemmelige kærester fordelt på de to 3. klasser, ville jo gerne have vippet Ida af pinden – puha det fyldte meget i hendes lille hoved. Så det blev forbudt at være kærester med hinanden indtil de bliver 13 år.

Men det lader vist ikke til at de to kan vente til de bliver 13 år, ikke ifølge Ida i hvert fald når hun fortæller mig om ham. Og sjovt nok så ved han også altid hvor hun er, når jeg kommer på skolen for at hente hende- hvis altså ikke de i forvejen sidder tæt sammen i en sofa og i smug holder i hånden. Det er lidt vildt at de er så vilde med hinanden når de ikke er ældre, men man kan jo heller ikke fornægte dem deres følelser vel?

Jeg har lige sat hendes tlf til opladning og kunne ikke lade være med at lure i den. Hende og W har haft nogle sms samtaler hvor han direkte ud af posen spørger hende ‘om hun er forælsked i ham’. Hun besvarer forsigtigt med ‘ja lidt – kan du også lide mig?’  Og så bliver der sendt små hjerter til hinanden derefter og hans seneste besked til hende var en 15 linier lang sms med hjerter hvor der er indflettet ‘I love you’       

Arhmen jeg er solgt!

W skriver desuden til hende at hun skal vide, at selvom han ovre i skolen siger til hende at han ikke kan lide hende, så passer det ikke – det kan han godt. Hvorefter hun helt tørt bare skriver ‘det ved jeg godt’.   Altid fedt med selvtillid!

Jeg har fandeme den sejeste datter !! <3

imagesJGI5TGDM

 

%d bloggers like this: