Tag: Børn

ALT for mange tegn på at jeg er ved at blive gammel

  • Når jeg skal have tilløb for at rejse mig fra sofaen. Nogle burde opfinde en sofa med indbygget katapult…
  • Når jeg lægger øjenskygge og øjenlåget ligesom bare følger med penslen
  • Når min eyeliner over øjet i løbet af dagen har kopieret sig selv op under øjenbrynet – det er altså bare ikke pænt!
  • Når min epilator gentagne gange pludselig bider sig fast i min hud og nu ikke længere kun hårene. Piv iøvrigt !
  • Når jeg er ude for at købe ny hovedpude og alvorligt overvejer om jeg skal købe en af dem der former sig efter ens hoved og nakke…bare sådan for at komme future nakkeproblemer i forkøbet.
  • Når jeg prøver at tage et frækt selfie liggende på siden i sengen og når jeg så efterfølgende kigger på billedet, opdager at mit nederste øjenbryn/øjenlåg nærmest hænger ned på puden. Delete Delete Delete!
  • Når ens veninde per automatik tror man har lagt et filter over et nyt selfie for at skjule rynker. (Så teknisk er jeg overhovedet ikke! – men vil da faktisk vældigt gerne vide hvordan man får sådan et filter på…bare sådan til fremtiden…)
  • Og når ens anden veninde med det samme spotter hvor ens ansigt er begyndt at hænge lidt, inden man overhovedet selv er begyndt at lufte sin egen opfattelse af det. (Hun fik selvfølgelig en lammer – den var fortjent!)
  • Når jeg sidder ved aftensmad bordet med ungerne og Ida spørger mig hvad jeg samlede på som barn og jeg svarer ‘Brevpapir’ og hun kigger på mig øjenbrynene helt oppe i hårgrænsen, fordi hun overhovedet ikke aner hvad det er. Og da jeg så prøver at forklare hende at jeg brugte det til at sende breve til mine pennevenner, bryder hun sammen af grin henover bordet. ‘Skrev man så og spurgte om nogen kunne lege og så ventede man flere dage på de skrev tilbage?, var det så ikke for sent at lege?’ 
  • Og iøvrigt lige måtte forklare hende hvad fidusen er med de der frimærker.
  • Når en ældre dame henvender sig til mig i Netto og spørger mig om hvordan man laver Sommersalat – om det er rygeost man kommer i??  Øhhh?!? How the fuck should I know?
  • Når en 23-årig gut på sexklubben skriver fredag aften, om jeg har gang i noget spændende og jeg svarer: Nope, kun marathon af Friends. Og drengens retursvar er: Hvad er det? – En TV-serie?  
  • ARGHHH!!
  • ARGHHH!!

Når man er voksenparkeret

Har været i et indendørs legeland med fire unger idag, den ene selvfølgelig en låner, og følt mig enormt parkeret! Faktisk så parkeret så mit haleben stadig gør en lille smule ondt, her flere timer efter vi kom hjem.

Det var jo ikke fordi jeg ikke kunne bevæge mig rundt sammen med ungerne – men de virkede sgu ikke rigtig til at de gad have mig med på slæb. For face it – jeg kan bare ikke løbe lige så hurtigt gennem halvhøje klatrestativer, i flere etager, med indbyggede forhindringsbaner, sådan som de kan! Og at hoppe på trampolinerne er bare heller ikke et hit, når man har født tre børn….

Så må erkende jeg nok er ved at blive kørelejligheden med pengene, fremfor selskabet. For jeg fik da til gengæld lov at bruge en helvedes masse penge på slush-ice og mad til ungerne, og kaffe til mig selv. Og på den led har jeg selvfølgelig bevæget mig…lidt…

Derudover fik jeg desuden hurtigt konstateret at rookiemistake nummero uno jeg begik som forælder, var at glemme en bog eller en computer, eller bare en eller anden form for underholdning til mig selv (ikke at misforstå) udover min tlf, som iøvrigt æder batteriet hurtigere end jeg kan nå at læse to blogs nye indlæg, og som jeg derfor var nødt til at spare batteriet på.

Nå, men jeg havde så fået placeret mig overfor en kæmpe gigantisk bamsekran og observerede især en bestemt vedholdende far, ihærdigt putte den ene 20’er efter den anden i maskinen, i håb om at vinde en af de der stoooore bamser. Jeg forstår ikke behovet. Eller besættelsen. Ved folk da ikke at ejerne af sådan en maskine indstiller selve gribekloens gribestyrke, afhængigt af hvor ofte de synes nogen rent faktisk skal stikke af med en af bamserne? Åbenbart ikke… Nå, maskinen døede af overanstrengelse efter noget tid, og faren fik selvfølgelig ikke trukket nogen bamse op. Big surprise!

Heldigvis var Morten så sød at joine mig i halvanden times tid, så i den tid slap jeg da for at sidde og bare stirre på alle de andre legelandsrutinerede forældre, opslugte i deres bøger og computere, og foran bamsekranen. Morten nåede dog både at konstatere at der var en far der havde et godt øje til mig (hvordan det lige var gået henover hovedet på mig-fatter jeg ikke noget af – mon min singlehjerne er ved at svigte mig) OG opdage at Chefen skrev til min tlf mens jeg var på toilettet med mindste unge. Sidstnævnte kommenterede han ikke på (endnu) men jeg er sikker på han har set beskeden tikke ind, eftersom min tlf lå frit fremme lige foran ham og fordi manden generelt OG ALTID har et halvt øje på hvad der foregår på min tlf. Total urutineret (igen!) af mig at glemme at slå ‘forstyr ikke’ til når han er i nærheden. Må forvente at få brugt det imod mig på et eller andet, for ham, belejligt tidspunkt. Oh well.

Ca to timers tid inden lukketid undrer jeg mig over den tilstrømning af udlændinge der pludselig dukkede op. Må vist lige undersøge om indgangsprisen bliver sat ned efter et vist tidsrum – for så kunne jeg da også godt finde på at komme et par timer om aftenen og få ungerne til at bruge deres sidste energi, Samtlige fire unger lignede seriøst noget en tomat havde kastet op. Det kunne være sjovt at udstyre en af dem med et af de ser smarte armbånd der måler puls og forbrænding og se hvor meget energi de rent faktisk får forbrændt under sådan et visit. Måske kunne resultatet få mig til at kaste mig over etageforhindringsbanerne sammen med dem…

Argh… og dog.

Jeg blir så træt #2

  • når den der App jeg havde installeret til at skulle hjælpe mig med at holde nogle få, men nemme, nytårsfortsæt, som fx at huske at drikke mere vand og tage dybe vejrtrækninger – minder mig om at jeg er bagud med en dyb vejrtrækning mens jeg er ude og gå tur med Birthe. Og jeg så ikke lige opdager hvad hun laver, før jeg har taget en kæmpe dyb indånding heeeelt ned i lungerne og først dér, hostende, meget tydeligt lugter, at hunden sidder og skider.
  • da jeg lænede mig tilbage i spisebordsstolen pga mæthed, og fuldstændig ukontrollabelt slog den længste! fisseprut ever! ALLE tre børn stoppede helt med at spise og kiggede alle på mig med store overraskede øjne indtil de brød ud i grineflip og hver især prøvede at fortælle mig, at de kun har hørt mig prutte een gang før. (ja der røg min status som en ikke-pruttende mor) Prøvede ihærdigt at dysse hele situationen ned, indtil min fisse valgte at den da lige havde lidt mere på hjerte…så var løbet ligesom kørt. Det er åbenbart umuligt at lave en sniger når det handler om fisseprutter. Og det hjælper faktisk ikke på situationen at prøve at forklare forskellen på en prutprut og en fisseprut…Latterbrølet ville ingen ende tage. Min største frygt er, at det bliver et emne de kommer til at underholde med til middagsselskaber med venner og familie…  Og hvad sker der egentlig for, at sådan en fisseprut kommer helt umotiveret…?! hvis man endelig skal være så uheldig, så skal de da kun komme under sex.
  • da jeg finder et brev fra min forhenværende internetudbyder om at jeg har 14 dage til at returnere deres router… og kommer i tanke om at den vist da nok blev smidt ud med skraldet et par dage før… fuck altså – har sgu da altid fået at vide at de alligevel ikke kan bruge deres gamle routere fordi de bliver så hurtigt forældede… Nu har jeg så modtaget en regning på 500 kr for den skide router!
  • når Dansk Sygeplejeråd (DSR) efter 14 dage endelig svarer på min mail om at blive medlem og glædeligt kan meddele mig, at jeg ‘bare’ skal betale 3600 kr (!!!) i skyldigt strejkekontingent fra 2008, fordi jeg ikke har været medlem i 8 (!!!) fucking år. PLUS almindeligt kontingent på 1500 kr for de første 3 mdr. oveni.  ‘Jamen selvfølgelig – dem fisker jeg da lige ud af budgettet, nu hvor strejken jo netop var så vellykket og gav os alle sammen så sindssygt meget ekstra i lønposen….! noooo problem!’    Gæt hvem der stadig ikke er i fagforening…
  • da jeg sidder og venter på det bliver mit holds tur til genoptræning i varmtvandsbassin, og holdet før stiger op af vandet og den første ældre herre smilende kommer over til mig og en anden ventende kvinde, og siger; ’så kan I godt gå i vandet – vi har varmet det op til jer’. Og det eneste der flyver gennem mit hoved er årh nej – de lider garanteret alle sammen af inkontinens! 
  • da jeg efterfølgende, i regnvejr, cykler til cykelsmeden for at få ordnet nogle småting på min cykel og bagefter jeg har stået og talt med manden om min cykel, opdager at AL min make-up har kopieret sig selv ned under mine øjne… hvem sagde vaskebjørn! Godt han ikke var lækker!
  • over at jeg sagde ok til, at min far måtte følge mig inde på ‘find venner’ app’en… han tjekker den app mere end facebook og ved altid præcis hvor jeg er henne. Jeg forstår slet ikke han spørger mig hvor jeg er, når han ringer. Heldigvis var han klog nok til bare at konstatere at jeg havde været i Kbh, den aften Natalie og jeg var i sexklubben….

Og nu til noget HELT andet

What – handler det ikke om sex?!

Nej – jeg er simpelthen nødt til at læsse min februar frustration af herinde.

Morten og jeg har delt ferierne imellem os, altså ift børnene. Hvilket har resulteret i, at fordi jeg skulle have dem her i vinterferien, som er en ulige uge, hvor han normalt har dem fra onsdag-mandag, så har jeg dem i hele 3½ uge og jeg mangler 9 dage endnu, inden han skal have dem igen.

Og jeg er ved at dø!  Aj okay måske lige dramatisk nok – men den der break på 5 dage jeg normalt har, hvor jeg lader op og dermed er en langt bedre mor for dem, når jeg har dem, den har ikke været der denne gang.

Resultatet er, at jeg er langt mere kortluntet og utålmodig end normalt. Jeg ved godt man skal nyde sine børn og være taknemmelig for al den tid man kan have med dem, for pludselig er de store og fløjet fra reden… Og det har jo intet at gøre med, at jeg ikke elsker dem overalt på jorden og aldrig nogensinde vil undvære en eneste af dem i mit liv. Men er det ikke også okay, at have brug for alene tid, hvor man ikke har noget ansvar for andre mennesker, hvor man ikke er et konstant serviceorgan, hvor der ikke hele tiden er noget der skal vaskes eller ryddes op, eller nogen der skal opdrages på?

9 dage… but who’s counting…

RealityTVGIFs rhoa real housewives of atlanta annoyed sigh

Børneudnyttelse eller familieansvar?

Så jeg har været til genoptræning i dag, for anden gang, i varmtvandsbassin. Det er faktisk okay, selvom jeg klart er den yngste i HELE klientellet der kommer der. Men hvem kan dog ikke lide at blive refereret til, som hende den unge…jeg klarer den vist lige. Fyssen der træner os i vandet er tilfældigvis sådan en 2 meter høj, veltrænet og forholdsvis pæn mand. Det er med at finde de positive ting ikk.

Nå, men allerede her den anden gang, er de andre på holdet meget snaksaglige, så den her udenlandske dame, sætter sig ved siden af mig inden start og indleder en samtale. Hyggeligt tænker jeg. selvom samtalen selvfølgelig mest handler om sygdom og de skavanker vi hver især har. Hun fortæller at hun har fire børn, den ældste 25 og den yngste 13 år. Jeg fortæller om mine børn og tilføjer glad at de heldigvis har været meget hjælpsomme i forbindelse med at jeg har været invalid pga diskus prolabs’en, men at de faktisk generelt gerne vil hjælpe til i hjemmet når jeg beder dem om det. Hvorefter denne her kvinde begynder at sige at hun ikke synes man skal udnytte børn. De skal slet ikke have noget ansvar, for når de så vokser op, så bliver de mærkelige i hovedet og vil ikke selv have børn.

WTF!! flyver gennem mit hoved.  Og jeg får sagt til hende at jeg synes ordet ‘udnytte’ er en temmelig hård betegnelse og jeg synes ikke børn tager skade af at hjælpe til i hjemmet – de er trods alt en del af familien. Og jeg synes bestemt ikke jeg udnytter mine børn, fordi jeg beder dem om at tømme opvasker, hænge vasketøj op eller gå med hunden en gang imellem.

Jeg synes ligefrem mine børn vokser en lille smule med det lille ansvar jeg midlertidigt har uddelegeret til dem. Plus, hos mig, der har vi sådan et kugle belønnings system, så når de har hjulpet med noget ud over det sædvanlige, så får de en glaskugle, som varierer i størrelse afhængig af kompleksiteten af den gode gerning de har gjort og en gang om ugen veksles kuglerne til penge. Så på den måde optjener de lommepenge, som de gladelig kommer i deres sparegrise. Win/Win! Det fungerer rigtig godt, synes jeg selv. Og de elsker at sidde og vælge præcis den fine kugle de synes der er flottest.

Jeg er helt med på, at børn ikke skal overtage forældrerollerne og have så meget ansvar så de ikke kan få lov til at være børn, men en lille smule deltagelse i de huslige pligter i hjemmet skader dem vel for pokker da ikke… ?

Hvad mener I? Og hvordan gør I hos jer – giver I jeres børn ansvar eller får de lov at leve på laurbærerne indtil de flytter hjemmefra?

ja tak til return of the hverdag

Kun én juleferiedag tilbage!

Jeg ved godt det er total fy, at sige at man glæder sig til at ferien slutter, men helt ærlig, for ind i helvede hvor er det fandeme også hårdt at have sine børn hjemme 24/7 i 2 fulde uger. Især fordi min diskus prolabs forhindrer mig, og ungerne, i at komme ud på længere udflugter. Nå ja og så er der selvfølgelig også lige den bidende kulde, der virker som en naturlig hæmsko så snart man slår døren op.

Til gengæld!! har ungerne haft venner og veninder på besøg HVER eneste dag! I hele juleferien. Selv juleaften og nytårsaften, inden alle skulle hver til sit. Men i går insisterede jeg hårdnakket på en PAUSE, bare én dag uden huset fyldt med ekstra børn. Og det lykkedes! Med Ida sendt over til veninden for en enkelt dag. Indtil kl 19, hvor Ida så fik mig overtalt til, at hende og veninden liiige måtte komme og lægge neglelak. Hvilket de normalt har rimelig godt styr på, men i går fik de så væltet en af neglelakkerne ud i først nogle glas og dernæst i vasken, da de ihærdigt forsøgte at skjule deres katastrofe for mig. Så der gik lige 30 min med at spritte neglelag af både børn og badeværelse. Inden de alle sammen blev sendt hjem eller i seng.

Men tag ikke fejl, jeg kan faktisk enormt godt lide, at alle mine børns venner og veninder allerhelst vil være hos os og lege, fremfor hos dem selv. Det har altid været mit ønske at have et hjem, hvor folk følte sig velkomne. Sådan var det nemlig hos min farmor og farfar og jeg elskede det. Og det er i den grad også lykkedes hos mig.

Men det er lige før, også kun næsten lige før, at jeg rent faktisk glæder mig til at skulle smøre madpakker i morgen tidlig. Nøj en hel dag kun for mig selv – det bliver eddermame fucking fantastisk…. hverdagen er SÅ velkommen.

Schhyyyy……det sagde jeg ikke!

 

Hverdagsproblemer

Der var engang, hvor jeg kunne være snothamrende forkølet, med voldsomme richterskala hosteanfald hvert andet minut UDEN at jeg småtissede i bukserne hver gang!!

Tænk at det værste ved en forkølelse nu, indebærer sjattisseri, bare fordi jeg har fået 3 børn! Så skal man åbenbart også lige straffes med periodevis inkontinens – som om strækmærker og sløje bryster ikke var rigeligt! (okay jeg har fået fixet mine – så de er heldigvis knap så sløje mere) But Still !!

Jeg har hostet så meget i nat, så jeg har skiftet trusser 3 gange, og det er vel at mærke efter, at jeg i forvejen havde lavet en solid ‘ble’ af toiletpapir. Og hver gang jeg kunne mærke et større hosteanfald var på vej, løb jeg ud og satte mig på toilettet – så var der ligesom styr på tisseriet. Det vilde er, at selvom jeg presser og presser til den allersidste dråbe er kommet med ud, når jeg så rejser mig, tager trusserne på og hoster et lille host, så kommer der alligevel mere tis ud! Jeg forstår det ikke! Jeg kunne med egen kraft ikke selv presse mere ud, men med et host oveni, så er der åbenbart altid mere i beholderen…suk!

Pludselig er det måske ikke helt så skidt at A kom til at købe Tena i stedet for trusseindlæg sidst jeg betroede ham så vigtig en opgave, som at købe ladies products til mig. Men det er simpethen SÅ grænseoverskridende, at skulle tage hul på den pakke. At den ligger i sommerhuset, gør det selvfølgelig unægtelig også noget nær umuligt at benytte sig af.. før jeg selvfølgelig kommer derop senere i dag.

Jeg indrømmer gerne at jeg glemmer at lave mine knibeøvelser. Jeg husker det kun i situationer som nu, hvor jeg er forkølet og igen døjer med problemet. Eller sidst jeg sad omkring toiletkummen og ørlede…og samtidig tissede ned af mine ben – Der er virkelig uanede kræfter på spil, når man kaster op! Og når jeg uforberedt kommer til at nyse, og ikke når at knibe sammen inden. Nå ja, eller når jeg løber – dér går det helt galt. Så det er jeg stoppet med. Der er selvfølgelig også ungernes trampolin, som de ind imellem får mig overtalt til at hoppe på, der får mit underliv til at føles som om det ryger med ud, ved hvert eneste hop – samtidig med jeg selvfølgelig lige selvvander mine trusser. Trampolinhopning er derfor også holdt på et minimum. I øvrigt gælder samme problem når datteren gerne vil dobbeltsjippe med mig…jeg fortæller hende at min ryg ikke har godt af alt det hoppen, hvilket den heller ikke har…meeen….

Så i dag står den på  knibeøvelserknibeøvelserknibeøvelser…og som nok er den mest kedelige træning ever.

ugh animated GIF

 

%d bloggers like this: