Tag: blog

Jeg blir’ så glad!

Der er noget med, at i blogverdenen er det vigtigst med flest unikke besøgende fremfor hvor meget hver enkelt besøgende rent faktisk læser af ens blog.

Og her er det så, at jeg gerne vil afsløre at jeg har det stik modsat.

Jeg ELSKER at kunne følge med i, hvor mange indlæg der bliver læst pr besøgende! For det viser mig, at jer der kigger forbi får lyst til at læse længere tilbage og ikke har tabt interessen allerede efter at have læst det første indlæg. (Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke at det selvfølgelig sker, at nogen mister interessen med det samme de kommer til at slå deres vej forbi min beskedne side).

Men det aller bedste jeg ved, er når nogen skriver en besked om at de har læst HELE bloggen, så bliver jeg simpelthen SÅ glad. Bare så I ved det!

Så ville sådan set bare sige jer et kæmpe tak, jer der læser med, – det betyder meget mere end I aner!

<3

jeg blir’ så træt

– når de blogs jeg læser, skriver noget jeg gerne vil kommentere på, og de så er fra BloggersDelight og man derfor nærmest skal skrive i blinde i kommentarfeltet, og ej heller kan få lov til at trykke på ’send kommentar’ knappen, fordi de absolut skal have et ‘følg dine yndlings blogs’ popup-vindue nede i højre hjørne, som man hverken kan lukke eller flytte, eller køre siden op eller ned, for at undvige. Problemet er, at det skide pop up vindue, har den helt modsatte effekt hos mig. Hvis jeg vil følge en blog, så gør jeg det via Bloglovin og ikke fordi jeg ikke har anden mulighed, hvis jeg også gerne vil have muligheden for at kommentere.

– når jeg havde glædet mig til at have hele dagen alene hjemme, til bare at lave ego ting, (i dag gad jeg for eksempel virkelig godt bare læse blogs og evt finde nogle nye at følge) uden at skulle forholde mig til nogen andre… og A så ringer og siger at han kommer tidligt hjem i dag. Argh for fanden da også!! Og manden så tilmed tilføjer med et stort kærligt smil, efter at være ankommet, at det altid trækker meget mere i ham, at komme tidligt hjem, når jeg er hjemme om dagen. Efter den udmelding nænnede jeg ikke at minde ham om, at jeg elsker (ELSKER!) at være alene hjemme om dagen. For han véd det jo godt!

– når opvaskemaskinen skal tømmes! Tror faktisk ikke der er noget andet husholdnings halløj jeg synes mindre om end at tømme opvaskeren. Har endelig fået lavet en aftale med A om, at han tømmer opvasker og jeg hænger vasketøj op. Top deal! I mit hoved of course. Især fordi den er klar til at blive tømt nu.

– ved tanken om alle de fritidsaktiviteter sådan tre børn gerne vil gå til, især når dét de allerhelst vil gå til kun tilbydes i nabobyen, og jeg dermed er nødt til at agere carpool for dem og deres kammerater, som selvfølgelig vil gå til det samme. De rotter sig jo sammen, sådan nogle krapylere. Og sjovt nok er det altid med de venner hvis forældre ikke har bil… Allerede nu er mandag og onsdag fra 17-19 reserveret fritidsaktiviteter – og nej, det er ikke det samme barn i hele tidsintervallet. SUK!

– når A har bedyret af flere omgange hvor godt det går for ham med at holde sig til det sunde mad, og jeg så låner hans bil og finder McD affald i bilen. Dér var nok en af forklaringerne på hvorfor hans mave ikke er skrumpet den sidste måneds tid. (den tid han har prøvet at holde sig på den sunde sti) Og jeg gider virkelig ikke være den der sure kæreste der hele tiden føler sig nødsaget til at rømme sig når han nærmer sig noget usundt. Det er aldrig sundt for et forhold når man begynder at opdrage på hinanden. Manden burde fandeme selv kunne styre sit indtag…men desværre taler beviset vist for sig selv. Endnu et suk.

– når det er torsdag og min nattevagts weekend allerede starter i nat i stedet for om fredagen, som det plejer. Sadistiske vagtplanlægger!!

– når Birthe har rullet sig i en lort…

‘gakker historier’

Har opdaget en blog der hedder Amarorama som omhandler såkaldte ‘gakker historier’. Bloggen har nærmest fungeret som godnat læsning for mig de sidste mange dage. Det er historier, fortalt af kvinder, om mænd – de knap så søde mænd. Mænd som er utro, som lyver og bedrager sig igennem de forhold de har – for de har jo gerne flere på én gang.

Det er en ret interessant blog set fra mit synspunkt – for jeg kunne vist godt bidrage til bloggen med min del af ‘gakker historier’.

Ejeren af bloggen har en del gange skrevet at det lakker mod enden med gakkerhistorierne – og hver gang tænker jeg frustreret EJ lukker hun bloggen? Og jeg har tilmed skrevet undrende spørgsmål til det, til de indlæg hvor det har stået – I DAG (halleluja) er det så gået op for mig at det er fordi hun snart ikke har flere gakkerhistorier at udgive, fordi læserne ikke har flere at sende hende… (blev lige lidt flov over at jeg ikke har fattet budskabet noget før – ville ønske jeg kunne undskylde mig med at jeg er blondine…. undskyld Amarorama)

Nu ved jeg jo med sikkerhed at der findes så mange flere ‘gakker historier’ – bare i min omgangskreds er der da i hvert fald et par stykker pr veninde.

Ret tragisk faktisk…

Må i gang med at skrive min egen ‘gakker historie’ til Amarorama… mon der er begrænsninger for længden af historien… ?

utro-4-nr_-2

 

Hjerteveninder… eller noget…

Kan man virkelig kun have eet fortroligheds forhold af gangen??

Jeg mærker tydeligt en forskel i mit og Louise’ forhold efter A og jeg er blevet kærester.
Hun udtrykte tårevædet i sidste måned at hun følte hun var blevet erstattet af A.
Jeg prøvede at overbevise hende om at det var hun ikke, men jeg kunne jo ikke se mig helt bort fra at der alligevel desværre nok var lidt sandhed i det, eftersom vores korrespondance efterhånden nærmere var ugentligt istedet for dagligt som førhen.
Jeg sagde til hende at det jo gik begge veje. Det var ikke kun mig der ikke fik ringet til hende men også hende der stort set aldrig ringede til mig længere – istedet skriver hun sms’er hvorefter jeg så ringer hende op.
Hun fortalte at hun egentlig også fik dækket det meste af sit veninde behov via vores veninde Laura, som hun er begyndt at dele kontor med.
Vi lovede hinanden at vi ville være mere obs på hinanden og sørge for at prioritere hinanden…
Vi var til veninde aften i onsdags hos den 4. veninde i firkløveret, Michelle, og dér mærkede jeg virkelig hvor lidt jeg var opdateret på Louise’ liv og hvor velinformeret Laura var…
Fuck det gjorde ondt!
Jeg skrev lidt om det til Louise bagefter – ikke helt så ærligt, men nok til at hun kunne forstå jeg var ked af det. Hendes svar var at jeg ikke skulle tænke mere over det…..  ??
What?
Hvorfor ikke? Nu er det mig der virkelig føler mig erstattet.
I forbindelse med min operation bad hun mig indtrængende om at få A til at skrive til sig når det var overstået, så hun vidste jeg var ok. Hvilket han gjorde.
Siden da- har hun kun skrevet hvis jeg har skrevet først. Hun har ikke een gang ringet for at høre hvordan jeg har det. Sidste sms fra hende er fra i lørdags og samtalen ’slutter’ med at jeg stiller hende et spørgsmål som hun endnu ikke har svaret på…
Jeg ved ikke helt hvad der er det rigtige at gøre – skal jeg blive ved med at være opsøgende når hun ikke er det den anden vej?
Jeg ved hun har travlt med sit nye firma, men stadig… SÅ travlt – så hun ikke en eneste gang på 5 dage kan ringe og spørge mig om jeg er ok…?
Hun er den eneste der kender til denne blog, og som ved hvad den hedder, andre ved jeg har den, men ikke hvad den hedder.
Nogle gange tænker jeg at hun måske følger med i mit liv på sidelinien via bloggen, men så interesseret tvivler jeg efterhånden på hun er i mit liv.
Så for at vende tilbage til mit oprindelige spørgsmål….
Kan man virkelig kun have et true fortrolighedsforhold af gangen…?

Diller og Aura

Hjemvendt efter nv. En dejlig rolig nv.

Ved patienten ved siden af mig kom en vikar og skulle passe vedkommende. Han virkede bekendt og han kunne da også godt huske mig. Han var åbenbart stoppet i afd lige efter jeg startede. Godt husket siger jeg bare.

De første par timer talte vi ikke rigtig sammen andet end praktiske ting.
Han snuppede sig da også en lur i ny og næ mens han sad ret op og ned på sin kontorstol, hvilket fik mig til at gå ind her på bloggen, for så ville han jo nok ikke opdage hvad jeg lavede alligevel 😉

Værner jo ellers ret meget om denne her blog, går kun allernødigst derind på arbejdet, for er simpelthen så nervøs for nogen skulle opsnappe hvad den hedder.

Nævner jo en gang eller to en helt særlig kollega med ekstra særlig betegnelse i form af The Mantitty 😉

Alle har jo andre navne, især ham, men derfor kan nogle mennesker jo godt genkendes på deres handlinger 😉

Nå men vikaren fra i nat, vi kan kalde ham F. Tror han kommer fra Sverige, han er lidt mørk, ikke så høj, firkantede briller, omkring de 50, god udstråling, rolig, ingen dunk af betydning, bestemt ingen mantitties, MEN tilgengæld! Så er man da overhovedet ikke i tvivl om hvad han render rundt med nede mellem benene!

Hold nu op – hvordan bliver sådan nogle lige fordelt altså? Burde størrelsen på dilleren ikke hænge sammen med resten af mandens størrelse? Glemte at kigge på hans hænder og næse og ører. Er der andre steder hvor der bliver sagt, at man kan se om en mand er veludrustet?

Kender I de der mænd hvor, når de sætter sig ned, så er deres bule i bukserne simpelthen så iøjnefaldende, så man skal koncentrere sig om at holde øjenkontakten med ham?!
Det må være sådan mænd har det med nedringede piger!

Nå, men fokus skifter heldigvis for mig, da vi falder i snak. Han er virkelig sød og rar!
Og jeg synes endnu bedre om ham, da han siger til mig – helt ud af det blå: ‘du har altså virkelig en rigtig dejlig aura omkring dig – du er nok et af de mest behagelige mennesker jeg nogensinde har mødt’.

BUM!

Jeg blev selvfølgelig lidt forlegen og ikke mindst overrasket, men fik da fremstammet at det var virkelig sødt sagt af ham.

Derefter kom et meget direkte spørgsmål… :’Blogger du?’

‘Øh ja’  mens jeg hurtigt lukkede den ned i bunden af skærmen. ‘men den er ret hemmelig, den fungerer lidt som en form for terapi for mig’

‘Hvad blogger du om? – må jeg se noget af det du skriver?’

Får fejet spørgsmålet lidt til side.

Vi sidder så længe og taler om det at skrive og de problemer man faktisk ofte kan afhjælpe ved at skrive om dem. Vi sidder i nærheden af min pc… pludselig kommer ansvarshavende, hun henvender sig til F og jeg får lige kigget på min skærm … Det kunne så godt være at jeg havde lagt programmet ned i bunden af skærmen, men dernede i den lille bjælke, der står der højt og tydeligt :www.singlehviskeren.dk.

Arhmen altså det kunne jo lige så godt have haft en pil på og lyst op med neongul. Hvis han er bare en lille smule smart, så har han jo luret navnet og kan nu fremover følge med herinde… Flot altså!

Nå, men så kan han jo så lige læse lidt om sit fremtrædende fortrin… og måske sørge for at trække den om mellem ballerne fremover når han er på job 😉

%d bloggers like this: