Tag: blog

her er stadig panik…

…og så gik jeg helt i stå herinde…

For det eneste der nærmest florerer i mit hoved er stadig panikpanikpanik og jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne forklare min panik uden at få repressalier om at jeg selvfølgelig ikke skal gifte mig, hvis ikke jeg er klar eller A ikke er den rette.

Jeg føler 100% det er mig den er hel gal med – og som flere har påpeget, så er der jo en grund til min panik. Han hedder Morten og er faren til mine børn.

Short summary om Morten indebærer et 9 år langt forhold præget af psykisk vold og kontrol som resulterede i, at jeg til sidst overhovedet ikke kunne kende mig selv længere.

Jeg har siden dengang betegnet mig selv som ‘damaged goods’ og har kæmpet i nu 3 ½ år for at finde tilbage til mit oprindelige selv, og det har både en psykolog og A været en stor hjælp med. Jeg har længe følt at jeg virkelig er kommet langt, Morten har ikke den store påvirkning på mig længere (selvom han stadig prøver) og jeg fungerer rent faktisk i et forhold, hvor jeg ikke bakker ud, så snart manden har følelser og forventninger til mig.

Og så vælger A at fri til mig på vores ferie i sidste uge! Og har i den forbindelse sendt mig direkte tilbage til panik og angst, og en følelse af at have fået en jernkæde om anklen med en stor sort tung jernkugle hægtet på via en lang kæde.

Og jo mere han taler om brylluppet; hvor skal det holdes, hvem skal med, hvad må det koste, hvornår skal det ca være for der er jo regler om, at man så skal være gift inden for 1 år – jo mere vejrtrækningsbesvær får jeg.

Og ikke nok med det! Så har han jo et tæt bånd til facebook, så ca 20 min efter at han havde friet, havde han da også taget et billede af min hånd med ringen på, og lagt det på facebook. Så jeg skal også forholde mig til at venner og familie ved det og er super glade på vores vegne (selvfølgelig) og alle glæder sig spændt på der kommer en dato hvor der skal holdes kæmpe bryllupsfest. Nogen burde belønne mig mit pokerfjæs!

…og vil nogen venligst oplyse mig om hvor mit livs exit knap befinder sig…

 

Stjernedrys

Nu er jeg normalt overhovedet ikke til sådan nogle ‘happygolucky-jeg drysser stjernestøv ud over jer alle sammen-blogs, og af samme årsag, er det langt fra heller ikke stjernedrys mine egne indlæg bærer præg af. Nok oftest det stik modsatte nu jeg lige tænker lidt efter.

Det her er heller ikke et stjernedrys indlæg, eftersom jeg ikke kaster glimmer i jeres retning, men min egen. Så jeg beklager på forhånd, men jeg er simpelthen lige nødt til at dele min ‘beskedne’ begejstring – og jeg har allerede misbrugt min fars opmærksomhed til max, så nu går det ud over jer!

Har en alenedag/aften i dag. Ungerne er afleveret til Morten og der skal de være hele efterårsferien (ikke at jeg egentlig synes det er skide fantastisk at jeg ikke skal se dem i 12 dage – men for at vende det til noget positivt, så giver det noget ego tid).

Fik i dag tidligt fri, tog direkte ud og shoppe, talte en halv time i tlf med min far imens, spiste dejlig aftensmad i form af Rød Karry fra i går (elsker Thaimad) spiste Ben&Jerry’s, talte yderligere halvanden time i tlf med far, fik ordnet vasketøj, downloadet ny lydbog (tak til MieC for tippet om Chris Carter! I’m a fan) spist mere Ben&Jerry’s. pakket en hulens masse slik til min praktik afdeling, for jeg har nemlig sidste dag i morgen!!! (indsæt sejrsdansende emoji her) – det kan næsten ikke blive bedre! For Jezuz hvor jeg glæder mig til at komme tilbage i vante omgivelser efter efterårsferien. OG OG OG så rejser A og jeg på ferie til Tyrkiet fredag! En hel uges kæreste ferie <3 Er ret sikker på hele ugen kommer til at stå i alkoholens, sexen og solens tegn. Jeg glæder mig afsindigt!

Og som det absolut lykkeligste øjeblik for mig i dag, så var jeg lige ved at blive kapret til et job på min absolut topofthepops drømme afdeling – afdelingen som jeg har stilet mod at komme til at arbejde på i hele min karriere som sygeplejerske, men som aldrig har stillingsopslag, og som jeg nu, uden tvivl i mit sind, véd, at dér skal jeg arbejde, så snart jeg er færdig med min nuværende uddannelse. Det ultimative fedeste er især, at det ikke kun er mig der vil ha’ den afdeling som arbejdsplads – de vil sørme også have mig! Men, som hende jeg talte med om jobbet så fint påpegede, så er det altid godt at have alt det med sig man kan. Og jeg er jo helt enig – kunne aldrig drømme om at frafalde uddannelsen – det ville være direkte dumt.  Så hun noterede sig begejstret mine oplysninger, lagde dem forrest i hendes ‘huskekalender’ og vil sørge for at holde mig underrettet om nye stillinger, så snart vi skriver sommer 2016. Jeg kan overhovedet ikke få armene ned! Og kan i øvrigt næsten heller ikke overskue at skulle vente SÅ længe.

Men  – først og fremmest står den på FERIE!! (altså efter i morgen)

carlton animated GIF

Og rigtig god efterårsferie til jer! <3

 

Jeg blir’ så glad!

Der er noget med, at i blogverdenen er det vigtigst med flest unikke besøgende fremfor hvor meget hver enkelt besøgende rent faktisk læser af ens blog.

Og her er det så, at jeg gerne vil afsløre at jeg har det stik modsat.

Jeg ELSKER at kunne følge med i, hvor mange indlæg der bliver læst pr besøgende! For det viser mig, at jer der kigger forbi får lyst til at læse længere tilbage og ikke har tabt interessen allerede efter at have læst det første indlæg. (Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke at det selvfølgelig sker, at nogen mister interessen med det samme de kommer til at slå deres vej forbi min beskedne side).

Men det aller bedste jeg ved, er når nogen skriver en besked om at de har læst HELE bloggen, så bliver jeg simpelthen SÅ glad. Bare så I ved det!

Så ville sådan set bare sige jer et kæmpe tak, jer der læser med, – det betyder meget mere end I aner!

<3

jeg blir’ så træt

– når de blogs jeg læser, skriver noget jeg gerne vil kommentere på, og de så er fra BloggersDelight og man derfor nærmest skal skrive i blinde i kommentarfeltet, og ej heller kan få lov til at trykke på ‘send kommentar’ knappen, fordi de absolut skal have et ‘følg dine yndlings blogs’ popup-vindue nede i højre hjørne, som man hverken kan lukke eller flytte, eller køre siden op eller ned, for at undvige. Problemet er, at det skide pop up vindue, har den helt modsatte effekt hos mig. Hvis jeg vil følge en blog, så gør jeg det via Bloglovin og ikke fordi jeg ikke har anden mulighed, hvis jeg også gerne vil have muligheden for at kommentere.

– når jeg havde glædet mig til at have hele dagen alene hjemme, til bare at lave ego ting, (i dag gad jeg for eksempel virkelig godt bare læse blogs og evt finde nogle nye at følge) uden at skulle forholde mig til nogen andre… og A så ringer og siger at han kommer tidligt hjem i dag. Argh for fanden da også!! Og manden så tilmed tilføjer med et stort kærligt smil, efter at være ankommet, at det altid trækker meget mere i ham, at komme tidligt hjem, når jeg er hjemme om dagen. Efter den udmelding nænnede jeg ikke at minde ham om, at jeg elsker (ELSKER!) at være alene hjemme om dagen. For han véd det jo godt!

– når opvaskemaskinen skal tømmes! Tror faktisk ikke der er noget andet husholdnings halløj jeg synes mindre om end at tømme opvaskeren. Har endelig fået lavet en aftale med A om, at han tømmer opvasker og jeg hænger vasketøj op. Top deal! I mit hoved of course. Især fordi den er klar til at blive tømt nu.

– ved tanken om alle de fritidsaktiviteter sådan tre børn gerne vil gå til, især når dét de allerhelst vil gå til kun tilbydes i nabobyen, og jeg dermed er nødt til at agere carpool for dem og deres kammerater, som selvfølgelig vil gå til det samme. De rotter sig jo sammen, sådan nogle krapylere. Og sjovt nok er det altid med de venner hvis forældre ikke har bil… Allerede nu er mandag og onsdag fra 17-19 reserveret fritidsaktiviteter – og nej, det er ikke det samme barn i hele tidsintervallet. SUK!

– når A har bedyret af flere omgange hvor godt det går for ham med at holde sig til det sunde mad, og jeg så låner hans bil og finder McD affald i bilen. Dér var nok en af forklaringerne på hvorfor hans mave ikke er skrumpet den sidste måneds tid. (den tid han har prøvet at holde sig på den sunde sti) Og jeg gider virkelig ikke være den der sure kæreste der hele tiden føler sig nødsaget til at rømme sig når han nærmer sig noget usundt. Det er aldrig sundt for et forhold når man begynder at opdrage på hinanden. Manden burde fandeme selv kunne styre sit indtag…men desværre taler beviset vist for sig selv. Endnu et suk.

– når det er torsdag og min nattevagts weekend allerede starter i nat i stedet for om fredagen, som det plejer. Sadistiske vagtplanlægger!!

– når Birthe har rullet sig i en lort…

‘gakker historier’

Har opdaget en blog der hedder Amarorama som omhandler såkaldte ‘gakker historier’. Bloggen har nærmest fungeret som godnat læsning for mig de sidste mange dage. Det er historier, fortalt af kvinder, om mænd – de knap så søde mænd. Mænd som er utro, som lyver og bedrager sig igennem de forhold de har – for de har jo gerne flere på én gang.

Det er en ret interessant blog set fra mit synspunkt – for jeg kunne vist godt bidrage til bloggen med min del af ‘gakker historier’.

Ejeren af bloggen har en del gange skrevet at det lakker mod enden med gakkerhistorierne – og hver gang tænker jeg frustreret EJ lukker hun bloggen? Og jeg har tilmed skrevet undrende spørgsmål til det, til de indlæg hvor det har stået – I DAG (halleluja) er det så gået op for mig at det er fordi hun snart ikke har flere gakkerhistorier at udgive, fordi læserne ikke har flere at sende hende… (blev lige lidt flov over at jeg ikke har fattet budskabet noget før – ville ønske jeg kunne undskylde mig med at jeg er blondine…. undskyld Amarorama)

Nu ved jeg jo med sikkerhed at der findes så mange flere ‘gakker historier’ – bare i min omgangskreds er der da i hvert fald et par stykker pr veninde.

Ret tragisk faktisk…

Må i gang med at skrive min egen ‘gakker historie’ til Amarorama… mon der er begrænsninger for længden af historien… ?

utro-4-nr_-2

 

Hjerteveninder… eller noget…

Kan man virkelig kun have eet fortroligheds forhold af gangen??

Jeg mærker tydeligt en forskel i mit og Louise’ forhold efter A og jeg er blevet kærester.
Hun udtrykte tårevædet i sidste måned at hun følte hun var blevet erstattet af A.
Jeg prøvede at overbevise hende om at det var hun ikke, men jeg kunne jo ikke se mig helt bort fra at der alligevel desværre nok var lidt sandhed i det, eftersom vores korrespondance efterhånden nærmere var ugentligt istedet for dagligt som førhen.
Jeg sagde til hende at det jo gik begge veje. Det var ikke kun mig der ikke fik ringet til hende men også hende der stort set aldrig ringede til mig længere – istedet skriver hun sms’er hvorefter jeg så ringer hende op.
Hun fortalte at hun egentlig også fik dækket det meste af sit veninde behov via vores veninde Laura, som hun er begyndt at dele kontor med.
Vi lovede hinanden at vi ville være mere obs på hinanden og sørge for at prioritere hinanden…
Vi var til veninde aften i onsdags hos den 4. veninde i firkløveret, Michelle, og dér mærkede jeg virkelig hvor lidt jeg var opdateret på Louise’ liv og hvor velinformeret Laura var…
Fuck det gjorde ondt!
Jeg skrev lidt om det til Louise bagefter – ikke helt så ærligt, men nok til at hun kunne forstå jeg var ked af det. Hendes svar var at jeg ikke skulle tænke mere over det…..  ??
What?
Hvorfor ikke? Nu er det mig der virkelig føler mig erstattet.
I forbindelse med min operation bad hun mig indtrængende om at få A til at skrive til sig når det var overstået, så hun vidste jeg var ok. Hvilket han gjorde.
Siden da- har hun kun skrevet hvis jeg har skrevet først. Hun har ikke een gang ringet for at høre hvordan jeg har det. Sidste sms fra hende er fra i lørdags og samtalen ‘slutter’ med at jeg stiller hende et spørgsmål som hun endnu ikke har svaret på…
Jeg ved ikke helt hvad der er det rigtige at gøre – skal jeg blive ved med at være opsøgende når hun ikke er det den anden vej?
Jeg ved hun har travlt med sit nye firma, men stadig… SÅ travlt – så hun ikke en eneste gang på 5 dage kan ringe og spørge mig om jeg er ok…?
Hun er den eneste der kender til denne blog, og som ved hvad den hedder, andre ved jeg har den, men ikke hvad den hedder.
Nogle gange tænker jeg at hun måske følger med i mit liv på sidelinien via bloggen, men så interesseret tvivler jeg efterhånden på hun er i mit liv.
Så for at vende tilbage til mit oprindelige spørgsmål….
Kan man virkelig kun have et true fortrolighedsforhold af gangen…?

Diller og Aura

Hjemvendt efter nv. En dejlig rolig nv.

Ved patienten ved siden af mig kom en vikar og skulle passe vedkommende. Han virkede bekendt og han kunne da også godt huske mig. Han var åbenbart stoppet i afd lige efter jeg startede. Godt husket siger jeg bare.

De første par timer talte vi ikke rigtig sammen andet end praktiske ting.
Han snuppede sig da også en lur i ny og næ mens han sad ret op og ned på sin kontorstol, hvilket fik mig til at gå ind her på bloggen, for så ville han jo nok ikke opdage hvad jeg lavede alligevel 😉

Værner jo ellers ret meget om denne her blog, går kun allernødigst derind på arbejdet, for er simpelthen så nervøs for nogen skulle opsnappe hvad den hedder.

Nævner jo en gang eller to en helt særlig kollega med ekstra særlig betegnelse i form af The Mantitty 😉

Alle har jo andre navne, især ham, men derfor kan nogle mennesker jo godt genkendes på deres handlinger 😉

Nå men vikaren fra i nat, vi kan kalde ham F. Tror han kommer fra Sverige, han er lidt mørk, ikke så høj, firkantede briller, omkring de 50, god udstråling, rolig, ingen dunk af betydning, bestemt ingen mantitties, MEN tilgengæld! Så er man da overhovedet ikke i tvivl om hvad han render rundt med nede mellem benene!

Hold nu op – hvordan bliver sådan nogle lige fordelt altså? Burde størrelsen på dilleren ikke hænge sammen med resten af mandens størrelse? Glemte at kigge på hans hænder og næse og ører. Er der andre steder hvor der bliver sagt, at man kan se om en mand er veludrustet?

Kender I de der mænd hvor, når de sætter sig ned, så er deres bule i bukserne simpelthen så iøjnefaldende, så man skal koncentrere sig om at holde øjenkontakten med ham?!
Det må være sådan mænd har det med nedringede piger!

Nå, men fokus skifter heldigvis for mig, da vi falder i snak. Han er virkelig sød og rar!
Og jeg synes endnu bedre om ham, da han siger til mig – helt ud af det blå: ‘du har altså virkelig en rigtig dejlig aura omkring dig – du er nok et af de mest behagelige mennesker jeg nogensinde har mødt’.

BUM!

Jeg blev selvfølgelig lidt forlegen og ikke mindst overrasket, men fik da fremstammet at det var virkelig sødt sagt af ham.

Derefter kom et meget direkte spørgsmål… :’Blogger du?’

‘Øh ja’  mens jeg hurtigt lukkede den ned i bunden af skærmen. ‘men den er ret hemmelig, den fungerer lidt som en form for terapi for mig’

‘Hvad blogger du om? – må jeg se noget af det du skriver?’

Får fejet spørgsmålet lidt til side.

Vi sidder så længe og taler om det at skrive og de problemer man faktisk ofte kan afhjælpe ved at skrive om dem. Vi sidder i nærheden af min pc… pludselig kommer ansvarshavende, hun henvender sig til F og jeg får lige kigget på min skærm … Det kunne så godt være at jeg havde lagt programmet ned i bunden af skærmen, men dernede i den lille bjælke, der står der højt og tydeligt :www.singlehviskeren.dk.

Arhmen altså det kunne jo lige så godt have haft en pil på og lyst op med neongul. Hvis han er bare en lille smule smart, så har han jo luret navnet og kan nu fremover følge med herinde… Flot altså!

Nå, men så kan han jo så lige læse lidt om sit fremtrædende fortrin… og måske sørge for at trække den om mellem ballerne fremover når han er på job 😉

%d bloggers like this: