Tag: arhmen altså

Californien dag 3 – Blacklistet

(Læs her om Forhistorien, Dag 1 og Dag 2)

DAG 3

Jeg vågner tidligt, allerede kl 5 amerikansk tid, og kan ikke sove mere. Ringer til Natalie og vi snakker en times tid via messenger. Jeg får kun lige lagt på, så banker det på min dør.

Det er Jason !! (OMG)

Øh ØH HOLD ON får jeg råbt ud. Og skynder mig at smide nattrøjen og hoppe i noget tøj. En nederdel og en top. Putter en elastik i mit hår, som står ud til alle sider, og som iøvrigt ser viiirkelig fedtet ud, og ja makeup kan jeg ikke nå at lægge (heldigvis har jeg fået tattoveret en eyeliner i juli, så ligner ikke fuldstændig lort….men tæt nok på, synes jeg, når nu jeg skal se Jason for første gang i 20 år)

Jeg åbner døren, og han er væk. Så længe var jeg sgu da heller ikke om det?! Jeg går rundt i alle rummene ovenpå og leder efter ham, men så kommer han ind af hoveddøren igen og kigger op på balkonen hvor jeg står. Meget amerikansk løber jeg begejstret ned af trappen og vi giver hinanden et kæmpe langt kram. Nøj han føltes dejlig tæt på.

Wanna go for breakfast? siger han. Øh ja! Så vi tager ud og spiser morgenmad på det hyggeligste sted og får snakket lidt. Jeg har stadig bare kastet mit fedtede hår i en elastik og uden makeup, tænker at det er godt at han kender mig så godt, så han forhåbentlig kan se igennem fingrer med det, her på vores første dag sammen.

Billedet er fra stedet hvor vi spiste morgenmad – det var SÅ hyggelige omgivelser! 
Han fortæller en del om sin ekskæreste og mor til hans to børn, som han stadig bor sammen med og som nu går under navnet ‘Crazy’. Og efterhånden som jeg får flere og flere historier fra både ham og familien, begynder jeg godt at kunne se, at hun er langt mere skør, end jeg havde troet ud fra det han og jeg ellers havde skrevet om gennem de sidste par år.

Familien har simpelthen fået et polititilhold på hende, fordi hun åbenbart har for vane at crashe familien, når hun bliver sur, ved at sparke døren ind, og lave kæmpe scener foran alle inkl børnene. Hun har været anholdt adskillige gange, blandt andet fordi hun engang angreb Jason med en kniv. Hun har været på Rehab i halvanden måned pga alkohol i starten af 2016, og selvom Jason og hende ikke har været sammen i flere år, nægter hun at flytte ud af hans hus. Jason tør så ikke smide hende ud, fordi han er bange for hvad hun kan finde på ift børnene og at hun kan finde på at smadre ALT i huset inden hun forsvinder.

Hvilket så egentlig forklarer meget godt, hvorfor Jason altid skriver til mig om aftenen, hvor han er ude og drikke… det er hans eneste flugt væk fra hende.

Puha pludselig er dansk drama slet ikke så slemt, når det bliver holdt op imod amerikansk drama… de forstår lige at løfte niveauet lidt på den front også.

Mens Jason er på job skriver vi lidt sammen om, hvordan det er at se hinanden igen. Han skriver at han er lidt bange og nervøs, men at han også havde syntes at det var rigtig dejligt at kramme med mig. Det er nu meget sødt.

Da jeg kommer tilbage til huset, sidder Mor A med sin tlf og griner. Hun fortæller at hun har fået en besked fra Frisøren:

‘So my date last night didn’t go that well, so if your hot little european friend wants to go out, I would like to hang out with her’

Jeg griner bare og får sagt noget i stil med at det da var meget sødt sagt af ham. Og ja, selvfølgelig er jeg da lidt smigret.

Til frokost tager Mor A, Lisa og hendes 3 mdr gamle babydreng, og jeg ud for at udnytte happyhour på en mexikansk restaurant. Tequila og dermed Margaritas er i højsædet i denne her by. Mor A snakker nærmest ikke om andet når vi er ude og køre. Om hvilke steder der har Happyhour hvornår. Lisa arbejder normalt i Victorias Secret som butikschef og får dermed 40% rabat, det får vi, eller nok mest mig, også lige udnyttet til fulde. Næsten synd det kun er migselv der får glæde af det qua mit løfte om ingen mænd resten af året.

Jason og jeg mødes igen om aftenen og går ud for at få nogle øl på hans stamværtshus. Hvad jeg dog ikke havde tænkt på, var at medbringe billede ID. Så da bartenderen kigger på mig, da jeg bestiller en øl, og beder om ID, begynder jeg at smågrine. Is this a joke…? Men nej, det var det ikke. Alle, ALLE, skal vise ID, hvis bartenderen tænker at der er grund til at man måske kunne være for ung til at måtte drikke. En mandlig bargæst i stolen ved siden af mig, prøver lidt kækt at sige at det både er en kompliment og en fornærmelse på samme tid. Jeg er faktisk ikke så smigret lige i denne situation… Jason prøver at redde situationen ved at sige at jeg er et år ældre end ham, var selvfølgelig lige nødt til at rette ham til at det altså kun var en måned! Vigtig detalje, som desværre ikke ændrer bar managerens mening.

Så, bottom line – jeg får ingen øl!

Jason drikker ud og siger at vi istedet kan gå ud til udendørsbaren. Jeg har total noia nu og tænker at ham barmanageren vil følge efter os. Men Jason er rolig. Vi bestiller to øl derude og bliver ikke spurgt om ID.

Men i det samme kom barmanageren alligevel… Shit han blev tosset, sviner Jason til og jeg blev lynhurtigt blacklistet…  BLACKLISTET!!! På en bar i Californien! Arhmen altså …

…vi går videre til den næste bar og dér lykkes det – wuhu! Vi får to fadøl og sætter os udenfor og får snakket lidt. Han er stadig lidt akavet omkring mig. Snakken flyder ikke helt så let, og jeg mistænker ham faktisk for at være lidt fuld allerede inden vi overhovedet skulle mødes.

Han afslutter aftenen ved at sige at han skal hjem og lige sige godnat til børnene. Crazy når da også at ringe et par gange mens vi er ude. Han tager den ikke. Hun ved nemlig ikke at jeg er kommet til usa, for den oplysning er han ret sikker på, heller ikke falder i god jord hos hende. Arhmen altså come oooon din vatpik, får jeg lige tænkt! Jeg har overnikøbet været med henne og hente hans børn på deres skole tidligere på dagen, det er jo bare et spørgsmål om tid inden hun finder ud af det. Hemmeligheder der bliver opdaget på en uhensigtsmæssig måde, er altid værre end hvis han bare ville tage sig sammen og fortælle Crazy Ex, at han har en gammel veninde på besøg i landet… det her kan kun ende galt!

Men !! Shiiit hvor er jeg bare glad for at det ikke er mit drama. Og samtidig virkelig ked af det på hans vegne, for det virker ikke som om det er noget han kommer ud af lige foreløbig. Der skal vist højere magter ind over. Jeg kan ikke lade være med at føle at det er så spild af liv, begge deres liv. Ingen kan komme videre og børnene må lide forfærdeligt under det.

Det ‘heldige’ i at han er i sådan en situation er, at jeg fuldstændig har mistet lysten til at han bare skulle ‘prøves’. Jeg skal ikke rodes ind i et drama i et andet land. Og jeg synes mildest talt det er meget lidt attraktivt at han ikke formår at sige fra. Han lader hele farcen fortsætte. Jeg gjorde det selv med Morten, dengang vi var sammen. Men måske man først rigtig kan se sin egen rolle, når man får det hele på afstand… Og der er jo som regel også altid to sider af samme historie, og jeg kan ikke lade være med at fundere over hans rolle, siden hun er drevet helt derud…

 

SMUKFEST and some other news

Det er sgu et lidt dårligt år for mig og bloggen. Jeg ved ikke helt hvor tiden bliver af.

Jeg prøver lige at lave en opsummering på august.

31. juli: Chefen droppes efter 6 mdr.

1.august: Ida blev 11 år. I dag fangede jeg hende i, at flirte med teenagedrenge nede i det lokale indkøbscenter… jeg frygter lidt hun ender med at blive lige som sin mor – alt for flirtende for sit eget bedste.

3-7. august: Skanderborg Festival. Aldrig har jeg givet den så meget gas til den festival, som i år. Måske jeg lige havde noget indestængt der skulle ud efter hele affæren med Chefen. Var afsted med Louise, hendes storesøster og storesøsters veninde og mand + en ven. Samme Camp, samme mennesker de sidste 4 år.

Den første aften kyssede jeg med den sødeste mand, med de lækreste læber jeg længe har kysset på. Så ham ikke igen siden. Senere den aften kyssede jeg så med Nutella-pusheren – jeg har ingen anelse om, om det var godt eller skidt, men jeg kan tydeligt huske at min cowboyskjorte, hvor jeg kun havde en bh indenunder, fik jeg på en eller anden måde en fuldstændig sindssyg idé om, at den da lige skulle knappes op, så manden kunne se lidt mere af mig. 2 min senere er jeg på vej videre ud for at finde Louise, opdager at jeg inde for samme tidsrum har mistet min tlf. Zigzagger tilbage til teltet og vågner senere ved at Louise kaster sig ind på mig og hulkende siger at hun troede der var sket mig noget. Hun havde iøvrigt også mistet sin tlf, men fundet den igen. Næste morgen, som min bevidsthed begynder at komme mere og mere tilbage, ryger mine hænder også flere og flere gange op foran mit ansigt med tilhørende udbrud som ‘aj shit – det gjorde jeg bare ikke’.  Nutella-pusheren hjælper mig med at finde min tlf og kysser mig da jeg skal til at gå tilbage til campen igen… Han tror tydeligvis at aftenens kysseri betyder at det da er noget vi skal fortsætte med. Tarvelige mig.

Fredag tænker Louise og jeg at vi da skal ryge en joint – det har vi selvfølgelig ikke gjort siden 1995, og spørger derfor vores ene nabo om lån af lighter. Han ender med at joine os om jointen. Han er Journalist. Og vi får hurtigt konstateret at der vist er mere cigaret over den joint. Effekten udebliver ihvertfald. Han ender så med at feste sammen med os resten af aftenen. Og ham ender jeg også med at kysse med…og liste ind i hans telt da vi kommer tilbage til campen. Journalisten er hurtig på hænderne da først jeg ligger ved siden af ham. Og jeg må give ham credit – manden er et naturtalent med sine fingrer. Vi knalder ikke, vi er alt for stive til det begge to, og jeg har egentlig heller ikke lyst, i et telt, på skanderborg. Men hænderne vandrer og det er mega hyggeligt. Jeg lister tilbage i mit telt ved 4 tiden.

Lørdag tager Louise hjem, der kan hun ikke mere. Jeg har til gengæld aftalt at feste videre med Natalie og hendes bror. Da jeg møder dem foran bøgescenen går der heller ikke længe før jeg ender med at kysse med hendes bror. Vil godt lige have lov at sige at jeg faktisk havde prøvet at undgå den. Han er jo Natalies bror. Men han hiver fat i mig og kysser mig, og det er rigtig dejligt. Og så sker der ikke rigtig mere på den konto resten af aftenen. Til gengæld, så er den jeg har kysset mest med på den festival, faktisk Natalie. Vi har råsnavet 100 gange til stor underholdning for os selv. Og en hulens masse mænd, der uden tvivl havde en masse fantasier om at være tilskuer til to kvinder der er sammen. Så mødte vi A… Som ikke kunne forstå at jeg ikke ville være sammen med ham. Så på trods af mine mange nej’er, så påtvang han sigselv fysisk ved at fastholde mig indtil jeg havde kysset ham. Han fik et tantekys og så stak jeg af i mængden. Og mødtes med Journalisten. Vi fester lidt til Suspekt og bliver enige om at smutte tilbage til teltene. Men lige inden jeg skal til at snige mig ind i Journalistens telt den aften, kommer resten af Campen også hjem, dvs veninden og kæresten og dennes ven. Mændene er spritstive og jeg lader som om jeg er på vej i seng i mit eget telt. Pludselig kommer kæresten og sætter sig i døråbningen. Der er noget han gerne vil sige til mig, men han ville egentlig helst sige det når han var ædru. Noget han har ville sige de sidste 3 dage. Veninden, hans kæreste, er lige kravlet ind i deres telt lige skråt over for mit. Men kæresten kan selvfølgelig ikke vente til han er ædru og fortæller mig så, at han er ret tændt på mig… Jeg kigger på ham og siger: ‘gå over i dit telt til din kæreste’. Hvilket han skynder sig at gøre. Jeg er rystet! Hvad nu hvis kæresten i teltet har hørt ham – sådan nogle telte er jo ikke ligefrem kendt for at være lydtætte.

Nå, endte ovre i Journalistens telt da der var faldet ro i lejren – og denne gang var vi knap så stive. Vi knaldede stadig ikke, for Journalisten ville egentlig helst bare lege med mig med sine hænder og tunge, passede mig fint – sikke et talent. Manden fik mig til at komme uden at det virkede som om det krævede noget af ham. Og så tænker jeg tilbage på Chefen, som ikke har haft den fjerneste fornemmelse af hvad der skulle til for at han ikke altid kun, var den eneste der blev færdig når vi havde sex. 6 mdr uden en eneste orgasme sammen med ham, udover de 3 jeg gav mig selv når han var færdig.

Søndag morgen. Veninden virker noget stram i masken. Mon hun alligevel hørte hvad hendes kæreste sagde til mig om natten… da hun går på toilettet, siger kæresten til mig at han var glad for min måde at håndtere ham på, da han havde sagt det der om natten. Han mente det dog stadig. Jeg sagde at jeg ikke håbede hun havde hørt det, der var ingen grund til hun skulle være ked af det. Han overvejede selv at fortælle hende det, for ikke at lyve overfor hende… Jeg aner ikke om han gjorde det eller ej… men jeg var helt sikkert ikke hendes favoritperson den sidste dag… spændende om vi skal ligge i camp sammen til næste år.

Mødtes med A for at redde trådene ud, hvilket gik fint og egentlig var ganske hyggeligt og føltes meget normalt at hænge ud med ham. Manden har så efterfølgende udmeldt at han er på en enmandsmission mhp at få mig tilbage. Om det så skal tage ham 10 år, så VED han bare at vi bliver kærester igen… suk…

10.august er jeg nogenlunde ved at være ovenpå efter Smukfest.

11.august bliver jeg nedlagt af den sindssygeste halsbetændelse. Piv.

17. august er jeg direkte årsag til at Mortens on/off kæreste gennem 4 år, vælger at flytte fra ham, igen. Pludselig indser hun at hun faktisk ikke kan leve med at jeg eksisterer. Når man som kvinde (eller mand) vælger en kæreste som har børn med en anden, så er det mig en gåde, at hun har bildt sig selv ind, at jeg på en eller anden måde forsvandt.

20. august er jeg i nattevagt og midt på vagten tikker en besked ind fra Tobias – han kan ikke sove. Han er åbenbart blevet klar over at han er ved at være klar til en kæreste… og han håbede på at jeg gerne ville være det, altså hans kæreste. Det er jeg hverken klar til, hverken med ham eller nogen anden.

Derefter er resten af måneden gået med børn, arbejde og at være soccermom 4 ud af 7 dage om ugen – føler mit andet hjem efterhånden foregår på et stadion.

Journalisten har add’et mig på samtlige sociale platforme jeg er på og vil vildt gerne ses igen, men da jeg blev bevidst om at der eksisterede en kæreste gennem 15 år og to små drenge børn, så tænker jeg egentlig at jeg bare holder det til ‘hvad der sker på skanderborg, blir på skanderborg’. Gudetalent eller ej. Jeg skal aldrig være nogens elskerinde.

 

Så har jeg lavet et løfte til mig selv, eftersom jeg egentlig har en ret klar følelse i min krop af, at jeg faktisk ikke har mere at give af til nogen mand. Jeg skal prøve noget nyt!!

Ikke flere mænd resten af 2016….

Jeg har syndet…

i min ferie…

  • jeg har lige spist de sidste Karen Wulff kager efter børnene er gået i seng. Imorgen når en af dem spørger hvor de sidste er blevet af, har jeg tænkt mig at sige, at det er en af de andre børn der har spist de sidste. Jeg ved de aldrig bliver sådan rigtig utilfredse, så længe det er en af deres egne, der har spist det sidste af noget godt – på den måde er det virkelig børnene mod de voksne, den voksne, herhjemme.
  • jeg drak nesquick kakao om aftenen mens vi var i sommerhus, skjult i et kaffekrus, selvom jeg sagde til ungerne at det kun var til morgenmaden. (til mit forsvar falder mit blodsukker altid voldsomt kl 22, og jeg kunne ikke spise mere af den jordbærtærte jeg havde lavet, uden det ville fremstå meget tydeligt for ungerne, hvem der snackede mest på den ferie)
  • jeg bildte min næsten 11 årige datter ind, at der var kaffe i min Gelatte Superior med karamel fra Baresso, på færgen hjem fra Jylland, for ellers ville jeg have hende hængende på nakken hele tiden, fordi hun altid vil smage min mad eller drikke. Og gerne flere gange. Det er vel tilladt som forældre at have bare lidt lækkert for sig selv, bare ind imellem, uden man skal dele med sine børn hele tiden? jaja jeg ved godt det er lidt selvmodsigende, taget de to første synder i betragtning – men forældre ved hvad jeg snakker om. Det handler om lovligheden af ejerskabet.
  • til gengæld har hun fået lov at smage min Mookai…adskillige gange.
  • jeg glemte at tømme fryseren i vores lejede sommerhus. Jeg fortalte selvfølgelig udlejningsstedet om de glemte ting, som de ville være så søde at fjerne. Men det nager mig stadig at jeg glemte den pose ærter, en pakke SunLolly og to pakker smør. Mad skal ikke gå til spilde, og slet ikke mad jeg har betalt for!
  • jeg fortalte til gengæld ikke udlejningsstedet, at jeg var kommet til at ramme en udendørslampe med min bil, da vi forlod huset. Min bil blev heldigvis ikke skadet, og jeg kunne ikke huske hvor skævt lampen havde stået inden… der er nok ingen der lægger mærke til noget…
  • jeg var så liderlig den ene morgen i sommerhuset, så jeg var nødt til at få lettet trykket so to speak under dynen 3 gange, mens Magnus (min mellemste) lå på gulvet og legede med Birthe. Hurra for at man som kvinde ikke har en kæmpe diller der skal bevæges op og ned under sådan en dyne. Knap så nemt at skjule. Mænd kan selvfølgelig bare gøre det i badet, i fred og ro… det trick har jeg desværre aldrig rigtig mestret.
  • i al skammelig hemmelighed, var jeg nervøs for at folk vi mødte i Skagen, og på turen frem og tilbage, troede at Ida’s veninde også var min datter… pigen ligner seriøst en forvokset hamster med forråd nok i kinderne til at overleve til næste sommer. Når ungerne skulle lave deres mest fjollede ansigter til et billede, var hendes at lave basun kinder (!) mixet med duckface mund. Hendes øjne forsvandt næsten helt, i den proces. Til hendes fordel vil jeg dog gerne fortælle at pigen har det mest smittende grin jeg længe har hørt.
  • jeg havde optimistisk planlagt at jeg skulle læse, og forhåbentlig skrive, en hel del på mit speciale om aftenen i Skagen… jeg har absolut INTET lavet. Overspringshandlinger er i fuldt flor for tiden.

nu også med spøgelser

Så jeg overlevede!! på trods af de åbenlyse tilstedeværende seriemordere alle forsamlet i Skagen, kun for at få ram på undertegnede.

Igår nat var jeg dog smartere! Der gik jeg i seng før det blev mørkt. Og shit en forskel på panikniveauet! Altså jeg tjekkede selvfølgelig stadig alle de gængse steder for eventuelle uindbudte gæster, men med langt mere ro i sindet. Bag sofaen, under sengene, i skabene, bag gardinerne og bag bruseforhænget, som sjovt nok er det der er allermest skræmmende! Altså hvorfor er det det overhovedet var trukket for? – jeg kan ikke huske det, men det gav sikkert god mening da jeg gjorde det i dagslys. Dumtdumtdumt kl 24 her til aften.

For i aften besluttede jeg mig så for at farve hår. Jeg har den sidste måneds tid været eksperimenterende og er blevet farvet blond. Jeg er normalt mørkhåret. Farvet mørkt dog, fordi efter Morten og jeg gik fra hinanden eksploderede antallet af grå hår på mit hoved, og jeg måtte opgive at følge med med pincetten, og eftersom jeg overhovedet ikke er klar på at se ældre ud end jeg er, så har jeg siden da farvet mit hår til den nærmeste farve af min egen hårfarve. (altså I ved – præ silverfox looket)

Nå, men det blonde fungerede ikke rigtig for mig. Jeg følte mig ikke rigtig ‘hjemme i mig selv’. På trods af, at jeg har været det masser af gange før, så er det som om det bare ikke rigtig passer til mig længere. Måske det alligevel har noget med alderen at gøre…men det taler vi selvfølgelig ikke højt om. Så mens jeg havde Natalie i røret gik jeg kækt i gang med hårfarvningen, uden at skæve til klokken. Så da det var klar til at blive skyllet ud og jeg havde lagt på med Natalie, ja så var det jo blevet mørkt uden for. Og så er vi straks tilbage til de åndsvage seriemordere igen.

Panikniveau på en skala fra 1-10, så er jeg nok på en 7’er til aften, da jeg gør klar til at gå i bad.

Men ikke nok med det, så mens jeg står i badet, med lukket dør, så trækker badeforhænget sig pludselig, og meget hurtigt, ind ad mod mig. Jeg bliver så forskrækket, så jeg flår det til side for at se om der er kommet nogen ind i badeværelset uden jeg har hørt det. Det er der ikke. Var der nogen der sagde spøgelser???

Panikniveau 10+ !!

Arhmen altså! Selvom det har været en fantastisk uge her i Skagen, så er jeg faktisk begyndt at tænke det nok er meget godt vi vender næsen hjemad imorgen eftermiddag, for lige nu mangler det da bare at det også bliver fuldmåne…

Houston we have a problem

MEN! måske har jeg fået løst det. Wuhu!

I var jo så søde at skrive mails til mig efter mit sidste indlæg  TUSIND TAK FOR DET!! og selvom jeg virkelig ikke er skide teknisk på en computer, så tror jeg måske det er lykkedes mig at få slået noget fra, så man nu igen kan kommentere herinde. Hvilket jeg jo helt personligt er allermest glad for at I gør, hvadenten det er positivt eller negativt, så er det faktisk fedest når I gider komme med jeres besyv på det kaos (yes – og her hentyder jeg desværre til mit liv) jeg til tider smækker op herinde.

Nå!

Weekenden står for døren. Personligt skal jeg en uge til Skagen med alle mine unger plus et ekstra barn, Ida har en veninde med, tænkte det formentlig ville være givet godt ud, fremfor at skulle høre på hende en hel uge om at hun ikke havde noget at lave, fordi hendes brødre lige pludselig er blevet meget små, i forhold til den hast hun har med at blive større. Help me please! og hun af den årsag nu ikke kan finde ud af at lege med dem længere. Hun bliver 11 om en måned, hvem sagde præteen?? Derudover er der noget der tyder på vejret bliver som Danmark er oftest – ustadigt med regn, måske sol med skyer…det skifter lidt afhængigt af hvilken vejr app man bruger. Jeg har aldrig været i Skagen før, så har travlet internettet for aktiviteter vi kan lave hvis vejret virkelig har tænkt sig at modarbejde os, men det er faktisk ikke så nemt at finde ud af hvilke aktiviteter der er et must og hvilke der måske bare er sådan lidt bobbob og dermed kan udelades og samtidig spare mig for en masse penge.

Er der nogle af jer der kan anbefale steder der bare skal ses og opleves i nærheden af Skagen?

Og på denne måde får jeg også lige endnu engang testet om I rent faktisk kan kommentere eller om jeg bare har knoklet forgæves for at lede efter fejlen på siden. Jeg krydser fingrer…

Om ikke andet, så rigtig god weekend til jer, jeg håber I skal til varmere himmelstrøg, så er jeg gerne den der er misundelig herhjemme.

 

Livets meget små udfordringer

Når man kommer hjem fra en 18 timers vagt kl 9 om morgenen og bare liiige har brug for at lege lidt med sin vibrator inden man skal sove i fuld fart, men har ryddet op i sit skab et par dage før, og man har glemt hvor man nu har gemt den…

FilterFilterFILTER #3

Så jeg går og har lidt ondt i hovedet for tiden.

Det startede med at jeg for en måneds tid siden var gæstebartender på min gamle arbejdsplads. Det tiltrak pænt mange gamle stamgæster og dermed også ihvertfald én omgang til baren fra hver enkelt gæst – LÆS: Jeg blev ret stiv!

Jeg blev heldigvis kørt hjem af en overbærende og noget mere alkoholerfaren med-bartenderinde. Jeg kan huske at sidde i hendes bil og ikke kunne formulere en eneste sætning uden at skulle rette mig selv, fordi det var ren volapyk der kom ud af hovedet på mig. Kommer hjem og får låst mig ind, får gået tur med Birthe. How? I don’t know! Hun må dog virkelig ha’ nydt at få lov at sniffe i zigzag, for lige har jeg helt sikkert ikke kunne gå. Kommer ind igen, får skoene af og sætter mig ud på toilettet……..  Og efter ukendt antal minutter, måske timer, vågner jeg brat op igen, i det jeg tager fra med hovedet lige ind i døren. Jeg har ikke den fjerneste fornemmelse af, at jeg er ved at falde. Vi snakker frit fuldemandsfald ned af toilettet, bukserne nede om knæene og hovedet direkte ind i en dør, uden den mindste antydning af at jeg overhovedet besad et afværgereflekssystem til at tage fra med. Hvorfor også hæve en hånd, når jeg bare kan bruge hovedet. Arhmen altså! – selv i min brandert, da jeg prøvede at kæmpe mig på benene igen stadig med bar røv, lavede jeg en pagt med mig selv om at jeg aldrig ALDRIG nogensinde ville fortælle nogen om dette.

Jeg kan ikke huske så meget derefter, men i seng kom jeg da. Havde efterfølgende en kæmpe bule på toppen af hovedet i omtrent 14 dage. Og på pinlighedsskalaen fra 1- 10, ligger denne her helt sikkert på 10!! Og endnu værre blev det, da jeg alligevel var nødt til at fortælle Chefen hvad der var sket, for jeg havde overhovedet ikke nogen troværdig historie på hvorfor jeg peb hver gang han rodede mig i håret…

 

Og så var det jeg i forgårs aftes skulle på bootycall besøg hos Chefen. På vejen ud, tager jeg skraldespanden med ud til skralderummet og i det jeg svinger posen op i skraldecontaineren, mærker jeg mine nøgler smutter med derned. Arhmen for fuck’s sake da også!! – tal lige om at gå i panik. Skralderen var mere end halvt fyldt. Jeg var SÅ klar på at skulle se Chefen, efter ikke at have set ham siden før jeg tog på ferie. Desperat vil nogen måske kalde mig. Og så lå mine nøgler pludselig et ukendt sted i en skraldecontainer! Jeg svinger det kæmpe låg op af væggen og bukker mig ind over containeren og roder efter nøglerne, da låget på fuld skrald hamrer ned i hovedet på mig. Og ikke nok med det, så passede det med at mit hoved blev mast mellem låget og kanten af skraldespanden. Så ikke nok med jeg fik et slag af låget i baghovedet, så smadrede jeg ansigtet ned i kanten samtidig. Panikken over de manglende nøgler overvandt dog smerten og jeg skubbede låget op igen, men inden jeg fandt frem til nøglerne, kom låget retur. Strike two!

Havde jeg været en Disney figur havde jeg helt sikkert haft små gule fugle flyvende rundt om hovedet – av for ind i helvede!

Op med låget igen! Kunne nu mærke min bil nøgle nede i siden af containeren. YEAH! Hvorefter låget ramte mig 3.gang. Samme sted hver gang. Låget i baghovedet og venstre kindben smask ned i kanten. Yes I know! En klog ville måske have rykket containeren lidt ud så låget ikke faldt ned hele tiden. Men jeg var simpelthen så panisk over hvis mine nøgler skulle ryge længere ned og jeg så skulle op og kravle i den – for jeg havde ligesom ikke tid til også at skulle have et bad. Mønstret begyndte nu at dæmre lidt for mig og smertefuld erfaring gjorde, at jeg til sidst bare lod låget ligge ovenpå mit hoved mens jeg fik fisket nøglerne op…

Jeg gik efterfølgende lige hurtigt hjem igen og oversprøjtede mig med parfume, bare for at få den værste skraldedunst væk. Og var faktisk lidt svimmel… Forestil jer at det her måske udspillede sig på 1 minut, det har nok været enormt sjovt hvis man var vidne til det. Er heldigvis dejligt uvidende om, om der var vidner.

Var igen nødt til at fortælle Chefen om min fantastiske evne til at tage fra med hovedet, da jeg havde temmelig ondt i hovedet da jeg endelig kom hjem til ham. Jeg håber han synes kvinder med en hvis form for selvdestruktion er attraktive…

Så nu tager jeg lige igen en 14 dages tid, hvor hårvask og hårredning igen bliver lidt længere projekter og hvor casual omrokering af manken giver ømme reminders til endnu en pinlig episode i mit liv.

untitled_by_hetaliamegafan-d8nfbut

Der er ‘desværre’ flere historier her og her og her og her 😉

%d bloggers like this: