Tag: arhmen altså

And in other news

Imens i en helt anden verden der ikke handler om mit arbejde og min tyranniserende heks af en chef, så kommer jeg nu endelig til fortællingen om Morten og hans nye kæreste.

For nye læsere så kommer der lige en opridsning af historien med min Eks Morten som starter ved at vi går fra hinanden for 5 år siden, vi var sammen i 9 år og fik 3 børn sammen – 2 år efter bruddet får jeg forvildet mig ind på mødrehjælpens hjemmeside og læser om psykisk vold. Alt hvad jeg læser der kan jeg relatere til Mortens og mit forhold – jeg tuder i 5 dage, hvorefter jeg kontakter min læge og får en tid hos en psykolog. Hende ser jeg i et år. Jeg vidste jo godt den var helt gal i vores forhold – men sådan nogle skyklappere kan alligevel være ret effektive.

Morten har en tendens til stadig den dag idag at ville prøve at kontrollere hvad der sker i mit liv. Derudover er han en patologisk løgner. Manden kan ikke føre en samtale uden at der kommer løgn med ud. Reglerne for hvad han må er markant anderledes end hvad han mener jeg kan tillade mig.  Som jeg skrev i indlægget forleden hvor han finder ud af at jeg er begyndt at se FILF’en og kommenterer at så skal det holde resten af mit liv, for børnenes skyld, men han kan selvfølgelig godt introducere div. kvinder for børnene uden at skulle tage hensyn til dem. Altså børnene.

Morten erstattede mig dengang med en 12 år, yngre end mig, pige. Hun var 22. De var sammen indtil sidste sommer. Rygterne forlød dog at han ikke lå på den lade side ved siden af. Men børnene var glade for hende.

Morten er håndværker og virkelig ferm til alt hvad han rører ved. For små to år siden får han som opgave at istandsætte to sexklubber i Kbh. Her møder han Miss Black. En frodig kvinde, ældre end han, som han bliver venner med. (Miss Black er hendes sexklub navn)

Han fortæller mig om alt det der sker i klubberne hver gang han besøger mig på hospitalet sidste år, da jeg lå med min diskus prolabs, hvilket iøvrigt var det der startede hele Natalies og min interesse for at udforske miljøet også. Vi gjorde det dog uden ham !

Sidste sommer stritter han den unge kæreste ud. Efter at have holdt først en uges ferie med hende i campingvogn i Jylland, efterfulgt af en uge med Miss Black. Nå ja, vores unger var selvfølgelig med i begge de uger også.

Hver gang jeg snakker med ham, bringer han Miss Black ind i samtalen, jeg kan godt regne ud at de ses oftere og oftere. Han fortæller desuden at de laver ’set-ups’ sammen i sexklubberne. Altså vi taler om at de arrangerer gangbangs, fetisch aftener etc. Og Morten viser begejstret billeder af diverse bondage dildo stativer han bygger til klubben til de arrangementer. Hvilket jeg i og for sig ikke har problemer med, alle har hver deres lyster – og de må gøre hvad de vil i sexklubben.

Når jeg spørger om de er kærester benægter han altid. De er bare rigtig gode venner.

Så var det jeg tog til Californien i september, og han havde børnene imens. Jeg overtager børnene dagen efter jeg er landet i Kbh igen, og så snart Morten forlader min lejlighed, så begynder ungerne, især Ida, at fortælle hvordan det har været at bo hos far i så lang tid. Hun græder ovenikøbet når hun skal fortælle om det. For Miss Black har åbenbart været der non stop inkl hendes 4 årige dreng. Som ifølge børnene hyler og skriger så snart han ikke får sin vilje og generelt bare fylder ekstremt meget. Jeg prøver at være diplomatisk og spørge lidt mere ind til hvad der er foregået. Det altoverskyggende problem, for børnene, er desværre at de føler at far Morten prioriterer Miss Black før dem… De er iøvrigt stadig ikke kærester!

DET JEG SER SOM DET ALTOVERSKYGGENDE PROBLEM ER, og som jeg selvfølgelig ikke kan fortælle børnene noget om er, at Miss Black er en dominatrix. Hun er konstant omgivet af 5-6 slaver som betaler hende for at dominere dem. Hun arbejder på et bordel, har en psykopat eksmand, som vist nok er fra Pakistan, som jagter hende, så de altid er nødt til at have Mortens Rottweiler i nærheden, fordi eksen er bange for hunde. Hendes søn på 4 år, er iøvrigt et resultat af at hendes mand har voldtaget hende. Ifølge Morten er slaverne dog nu reduceret til at der kun er een der følger dem overalt – han hedder Preben, og er som regel klædt ud som kvinde i lak og læder når de er i klubberne.

Jeg kunne faktisk ikke være mere ligeglad med alt hvad der foregår mellem Morten og Miss Black, hvis altså bare Morten var så klog og holde det adskilt fra børnene, men det gør han ikke. Børnene er med i alt for meget når de er hos ham. Fx kan de være ude i flere timer om aftenen og stalke Miss Black når hun er på arbejde på bordellet, fordi Morten under dække, af at han vil passe på hende, kører rundt og holder øje med om der er biler i nærheden han ikke kender. Børnene fortæller at så sidder de i bilen og holder øje, og ind imellem kører de lidt frem og så kører de i skjul igen. Alt hvad de iøvrigt foretager sig med børnene, foregår med Slaven Preben på slæb, hvilket har påvirket Ida i en retning, så hun er begyndt at behandle ham som slave også, fordi Miss Black gør det. Not okay! Derudover bliver børnene passet stort set hver fredag han har dem, fordi de skal i klubben og afholde et eller andet gangbang setup. Andre gange passer Slaven dem, hvis Morten og Miss Black lige skal noget. Jeg indrømmer – jeg er flejnet en enkelt gang eller to over at Morten lader en mand med ekstreme seksuelle tendenser være alene med børnene… Han påstår han aldrig ville gøre børnene noget, og hvis han gjorde, så ville han fortryde det for altid – forstået på den måde at så ville Morten straffe ham personligt. Jamen hvis du allerede tænker at HVIS han gjorde noget…? Så har du haft tvivlen Morten! Og en ting er at han vil straffe ham, men hvad nytter det, hvis barnet først er blevet misbrugt…?

I et af Mortens og mit skænderier, blev jeg SÅ tosset på ham, så istedet for at kalde Miss Black og Slaven ved deres navn, omtalte jeg dem som luderen og slaven. Det resulterede ret hurtigt i trusler på mit liv fra Mortens side. Det er så ikke første gang jeg har fået sådan nogle trusler fra ham, så jeg talte bare videre og spurgte ham, om hun da ikke var luder? Til sidst måtte han indrømme at det havde hun været, men hun arbejdede ikke som det mere….Nu arbejder hun i en sexshop inde i kbh. Wow – ja! det er selvfølgelig fuldstændig ovre i en anden boldgade. Og iøvrigt var luderen og slavens forhold ikke længere et seksuelt forhold hvor hun fik penge for at piske og kneppe ham, nu blev han omtalt som Onkel Preben. Jamen hvor fantastisknu er jeg da meget mere rolig over dit valg af omgangskreds. Skulle vi ikke også lige spørge luderen om ikke hendes næste profession skulle være karrierevejleder?!’ 

ARHMEN ALTSÅ!!

Mit liv nogle gange… kunne det ikke bare være fuldstændig røvsygt…bare lidt…bare en gang imellem… årh jeg gad det godt!

 

 

 

‘Hvem ligger du og knepper for tiden?!!’

Samtale med Morten over telefon

Morten : synes du ikk der er noget du mangler at fortælle mig?

Mig: hmm…det ved jeg ikk, er der?

Morten: hvem ligger du og knepper for tiden?!? 

(Jeg har fået kæreste!!!! Det er FILF’en. Og ja – eftersom jeg kender Morten og hvordan hans reaktion ville blive, så nej, så gad jeg ikke rigtig indvie ham i det)

Mig: gider du godt tale ordentlig til mig!!

Morten: jeg synes det er ret ufedt at få at vide af helt fremmede mennesker ovre på skolen at du er sammen med en far fra Ida’s klasse. Hvorfor løj du da jeg spurgte om du så nogen da jeg gav dig roser på Valentines Day?

(Morten havde efterladt er bundt røde roser på mit dørtrin på Valentines dag, og han var den sidste i hele verden jeg ville have gættet på de var fra – ja det var faktisk ikke engang med i overvejelserne at de kunne være fra ham)

Mig: du spurgte ikke – du spurgte om der var mange kandidater til hvem de kunne have været fra, så svarede jeg ja, men at jeg troede de var fra Luna. Og hvorfor skulle vildt fremmede fortælle dig om hvem jeg ser, hvem var det det fortalte det?

(Luna er mor til en pige i henholdvis Magnus’ parallel klasse og en dreng som Alexander går i børnehave med – vi fandt hinanden sidste sommer da vi var SoccerMoms flere gange om ugen – hun er et af de sjoveste og mest betænksomme menneske jeg kender)

Morten: Nå! Jamen så har det jo bare at holde mellem jer! For ellers skal børnene jo gå og glo på hinanden de næste 8 år! Og jeg ved sgu da ikke hvem hun var – hun sagde bare at HELE klassen talte om det. (Mon dog)

(Samme udtalelse kom han med dengang jeg kom sammen med A – for børnenes skyld skulle det forhold holde resten af mit liv)

Mig: jamen jeg kan jo sige det samme om dit forhold, selvom du påstår I ikke er kærester, på trods af at hun er med til alt og I altid er sammen. Så hvem er hun mor til hende der sagde det? Og det er sådan set ikke hemmeligt at vi ses, vi har bare undladt at sende en ‘allemail’ ud på forældreintra.

(Mangler stadig at fortælle om den absurde historie der følger med, med Mortens nye kæreste)

Morten: ja jeg kan sgu da ikke huske hvem hun er mor til !

(De eneste der stadig henter børn på skolen er dem med børn i mindre klasser – det snævrer det ned til undertegnede, en mor, som jeg snakkede med i weekenden og hun anede ingenting om FILF’en og jeg, og så selvfølgelig FILF’en og hans ekskone. Hvilken Morten iøvrigt udemærket godt ved hvem er, da de to har børnene i samme uge. Han trak bare blondinekortet for at slippe for at fortælle hvem der havde sagt det)

Morten: Det må jo være seriøst siden børnene ved til det?!

Mig: Tjah det er det vel også.

Morten: Nå, jamen så ha’ det godt!!

Mig (lidt for glad måske): Jamen i lige måde da!

 

Det er næsten 5 år siden Morten og jeg gik fra hinanden. Han mener tilsyneladende stadig han kan tillade sig at kontrollere hvad jeg foretager mig. Jeg var SÅ ovenpå i den samtale, helt upåvirket af hans forsøg på at bestemme og diktere. Det føltes godt!

 

Ting der kan få en 10 timers flyvetur til at virke uendeligt meget længere

  • Andre (belastende) folk i en flyver
  • Baby der græder fuldstændig hysterisk i en time mens hele flyet er mørklagt og prøver at sove.
  • Højlydt Jysk familie på rækken bagved os.
  • Aircon flow på max 15 gr
  • Stewardesser der nægter at skrue op for varmen

Alt hvad den jyske familie indbyrdes snakker om foregår så højlydt så samtlige mennesker 4 rækker foran konstant vender sig om og kigger på dem fordi de er så forstyrrende.
Højlydt jysk families mindste barn vågner midt imens der er helt stille på flyet fordi folk ENDELIG sover efter skrigende baby endelig er faldet til ro også.
Hvorefter både mor og far igen taler så højt til lille Emil om at han skal være stille fordi folk sover. Lille Emil bliver til sidst SÅ ked af det så han også begynder at skrige, hvor mor så bliver endnu mere sur og højlydt fordi; der jo lige har været et andet barn der skreg i en time – nu skal du ikke også begynde! 
Lille Emil og storesøster Augusta skal så pludselig lege købmand midt i det sovende mørklagte fly.

Begge børn er selvfølgelig lige så højlydte som mor og far når de køber ting af hinanden.

Mor prøver at forklare lille Emil at han kun skal tage en lille Mayo. Om det er en rigtig Mayo eller en legemayo, vides ikke, men mor er meget passioneret over mængden lille Emil skal have.

Mor: EMIIIIL – tag nu bare en lille DUT!
En DUT!! DUUUUT!

DET var godt udbryder mor irriteret over afkommets manglende evne til endelig at forstå hvad en lille dut er.
Tilsyneladende er bedsteforældrene også med og de skal selvfølgelig også informeres om alt hele tiden selvom de sidder på en anden række.
Højlydt mor: årrrhhh hvor jeg synes folk hoster på det her fly!! Jeg gider fandeme ikke blive syg!! 
Smilede til mor en enkelt gang hvor vi fik øjenkontakt da jeg skulle på toilettet – fik det ondeste blik tilbage – ok så! Som om JEG er den irriterende af os to ?!

Iøvrigt vil jeg dog give hende ret i, at folk hostede mere og mere på det fly, inkl mig selv, for af en eller anden årsag ville de ikke slukke for aircon’en som de havde sat til 15 grader. Hver gang jeg bad stewardessen skrue op for varmen kom hun istedet med et ekstra tæppe – og der er faktisk grænser for hvor mange tæpper man kan sidde med over sig på et indeklemt flysæde.

Ankom til Doha snotforkølet.

Heldigvis sad vi ikke i nærheden af den højlydte jyske familie på flyet fra Doha til Kbh… livets små glæder.

Jeg vil gerne bede om en envejsbillet til 2017

Tænk at der næsten er gået 2 mdr siden min usa tur…

Jeg tænker stadig meget på Frisøren og hvor vildt det var at vi fik så mange følelser for hinanden på så kort tid. Men jeg er også meget bevidst om, at hele kulissen var så meget anderledes end den dagligdag jeg har herhjemme, så selvfølgelig var det muligt at vi faldt pladask for hinanden. På en ferie, ovenikøbet en ferie uden børn, er man fri! Fri fra ansvar, fri fra arbejde, fri fra alle de daglige gøremål man vælter rundt i hver eneste dag herhjemme. Det var fuldstændig som at være 19 igen. Alle muligheder var åbne.

Havde jeg mødt Frisøren herhjemme, eller havde jeg været amerikaner og boet derovre med børn og et arbejde osv, så havde det nok ikke udviklet sig som det gjorde. For når man skal have et nyt forhold til at udvikle sig, så er man i fuldstændig fornægtelse, hvis man tror at alt det praktiske ikke spiller en rolle for hvor godt denne udvikling kommer til gå. Frisøren og jeg skulle i så fald have taget hensyn til børn og madpakker, og ekskærester, skiftende arbejdstider (for mit vedkommende), generelt praktisk ting HELE tiden. PLUS vi ville hele tiden passe på, ikke at udlevere os selv for meget, vi ville spille efter spillets regler.

Men istedet oplevede vi følelsen af at være 19 igen. Uden forpligtelser. Uden hensyntagen til alle de ovennævnte forstyrrende elementer.  Og uden frygten for at komme til at udlevere os selv for meget og for hurtigt, for vi havde simpelthen ikke tid til at passe på. Det var nu og her alting skete, for vi vidste begge to at vi havde begrænset tid sammen. Så ingen af os holdt noget tilbage af frygt for at overskride nogle usynlige grænser, vi ikke havde fået afdækket endnu. Det var fantastisk! Og selvom det har været så ekstremt hårdt at være hjemme med alt det praktisk igen, uden forelskelsen, uden Frisøren, kun sure madpakker, dumme ekser og med erkendelsen af, at Frisøren og jeg aldrig ville kunne få det til at fungere som langdistanceforhold, så ville jeg ikke være foruden. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle opleve den form for forelskelse igen. Hvilket nu, nok også har sat mine standarder urealistisk højt for hvordan den der forelskelse skal og bør føles som. Hvilket jo egentlig ikke er skide smart vel, for så kan jeg jo kun blive skuffet.

Vi skriver stadig sammen ind imellem, Frisøren og jeg, men på venskabs basis nu, hvilket gør det noget nemmere at komme videre. Og jeg har faktisk også været på et par dates for ligesom at skubbe lidt til processen, men har måtte erkende at jeg nok lige pt ikke er helt klar på de der mænd, plus jeg har så sindssyg meget andet om ørerne, så jeg slet ikke ved hvordan og hvornår jeg overhovedet skal få presset en mand ind nogle steder.

Jeg har jo købt rækkehus, ungerne og jeg flytter mellem jul og nytår! Jeg prøver ihærdigt at forberede de tre krapyler på at jul ikke bliver helt som det plejer i år. Forestil jer en flyttekasse og en madras unger… Måske vi er heldige at vi kan invitere os selv hjem til min far…jeg håber! Men han snakker også ivrigt om at købe en flybillet til varmere himmelstrøg, suk hvad blev der af juletraditionerne i min familie!

Så skal vi til Bali i januar, mig og ungerne. Den tur var planlagt for længe siden, og det der huskøb er så kommet lidt på tværs midt ind i det hele. Så jeg skal have sat min gamle lejlighed i stand, det nye hus skal gerne lige løbes over med en pensel, så har jeg lige to arbejdsweekender i træk, den til nytår og den ugen efter, og så skrider vi til Bali. Jeg ved ikke lige hvornår vi skal nå at komme på plads… Februar måske… Nå ja, og jeg er fucking stadig heller ikke færdig med mit speciale. Det har jeg også en urealistisk idé om, at jeg da lige kan nå at få skrevet færdigt inden vi flytter… Who am I kidding?!

Og Nå ja igen, jeg har sgu da også fødselsdag midt i næste måned… og ungerne har en sjov forventning om at den da skal fejres. De forstår endnu ikke helt konceptet om at ældre ikke altid er sejere…suk… 38… hilfe… !

Alt dette samtidig med at jeg er i fuld gang med at fuldføre min intention om at til sommer 2017, der skal jeg stå snor lige…

FOKUS er mit nye motto…. Fokus på at alt kun kan blive nemmere når vi rammer 2017..ikk… 

J-DAG, kan jeg lige få lov at bede om hukommelsestab ca fra kl 24?

Så jeg var  i byen igår… Louise og hendes mand skal ud og rejse i 6 mdr og de holdt afskeds fest inde på Ørsteds Ølbar i KBH. Iøvrigt et mega fedt sted!

Jeg blev SÅ absurd fuld!! Som i alt for pinlig fuld for en snart 38 årig! Og jeg mindes faktisk kun at have drukket 4-5 øl, et glas rødvin og en white russian. What the FUCK happened?!

Jeg vælger at blive hængende i baren, selv efter hele selskabet er smuttet hjem, bare fordi børnene blev passet og jeg endelig kunne være ude og hygge mig, uden arbejde eller børn som bagkant. og fordi jeg var faldet i snak med to fyre fra min gymnasietid. Den ene var enormt sød med lækre øjne, gift selvfølgelig og tre børn. Den anden er nok et af Kbh’s svar på en fuldblown skørtejæger. Og ja jeg gir mig, manden var pæn. Men fordi han så udemærket godt selv vidste at han var lækker, så endte jeg med at synes at han var mega klammo. Og det hjalp heller ikke, at han hele tiden gik hen og fortalte Louises mand, at han så godt som havde scoret mig, og at jeg var fuldstændig fyr og flamme over ham. Fuck hvor blev han bare mere og mere grim jo mere lort han lukkede ud! Og det siger ikke så lidt, når man tænker på, at jeg nok havde en promille på omkring de 8, og han jo nok egentlig burde være blevet mere tiltrækkende, jo mere sløret mit syn blev.

Jeg mindes faktisk at jeg får svinet ham til. Jeg er virkelig grov. Siger til ham at han er en kæmpe narrøv, hvilket manden prøver at ryste af sig med et grin. Jeg fortsætter ufortrødent med at fortælle at den gifte mand til enhver tid ville fange min opmærksomhed før klammo ville det. Hvorefter Klammo vælger at lægge sit hoved helt ind til min hals og prøver at kysse mig. Jeg blev fysisk dårlig! Og kom til at toppe min tilsvining af manden til ved at lave opkast bevægelser. Gift mand er meget smigret over at han for en gangs skyld var den attraktive af de to…det var han tydeligvis ikke vant til.

Jeg ved ikke helt hvor Klammo blev af efter det, men efter sådan en tilsvining, kan jeg måske nok godt forstå hvorfor han ikke lige valgte at blive hængende og fortsætte med at bage på mig. For jeg var da bare mit mest charmerende selv…

Jeg siger til Gift mand at jeg skal hjem, at jeg er ved at blive for stiv. Men at jeg lige skal på toilettet inden jeg ville gå. Han siger at han vil vente på mig…. Hvorefter jeg i min fire hestes brandert falder i søvn, siddende på toilettet på Ørsted Ølbar… Og da jeg endelig vågner sådan helt nok op, til at jeg får taget mig sammen til at trække mine bukser op og forlade toilettet med væggene som stødpuder, er de nærmest ved at lukke. Jeg fornemmer klart at jeg har siddet der længe.. Shit jeg håber Gift mand bare er smuttet. For jeg er nu SÅ stiv, så det er umuligt for mig at gå bare nogenlunde lige, og det er selvom jeg støtter mig til vægge og stole hele vejen ud. Så pinligt!!! Jeg hader at være så stiv!

Da jeg kommer ud, kigger jeg lige ind i øjnene på en mand, som jeg er lidt i tvivl om er Gift mand – jeg kan simpelthen ikke fokusere, så jeg skynder mig bare at gå…eller zigzagge er nok mere præcist den måde jeg kom frem på.

Lidt efter indhenter Gift mand mig… Fuck han havde fandeme ventet! Arhmen altså, manden må ha’ troet at jeg lige har lagt verdens største lort på det toilet, så længe som jeg var derinde. Jeg prøver at forklare at jeg faldt i søvn derude og at han virkelig ikke havde behøvet at vente på mig. Suk hvor kan det bare snart ikke blive mere pinligt. Jeg synes det er SÅ upassende at blive så sanseløst beruset når man er i min alder. Jeg håber inderligt at han også er stiv, og jeg bare er for stiv til at kunne se det.

Han følger mig til Nørreport st, selvom han egentlig skal i den stik modsatte retning. Han spørger om jeg skal have en taxa – NEJ det skal jeg bestemt ikke, bussen kører jo lige derovre fra siger jeg. Jeg får sagt til ham, at havde han ikke været gift så havde jeg haft lyst til at kysse ham, men istedet får han bare et kram. Det var et langt kram. Han spørger mig hvorfor vi aldrig talte sådan sammen i gymnasiet, som vi havde gjort til aften. Så får han sagt noget i stil med, at han synes jeg bringer så meget glæde med mig og til dem jeg er sammen med, og at han er sikker på jeg en eller anden dag, møder en mand, som kan værdsætte det ordentligt. Det er meget sødt sagt, men samtidig fik han mig lige til at føle at jeg desperat stod og manglede en mand i mit liv. Sjovt som det for mange handler om at man skal finde en at være sammen med, ellers er man ikke helt complete. Jeg synes faktisk pt kun mænd bringer problemer med sig, og jeg er faktisk helst fri for ekstra problemer.

Jeg går over til busstoppestedet og maser mig ned på en bænk mellem en kvinde og en mand.

…Og falder i søvn… havde forinden lige tjekket Rejseplanen og set at min bus kørte lidt efter. Den kom jeg naturligvis ikke med.

Ca 4 gange gentager scenariet sig… Jeg vågner op igen, konstaterer at det ikke er den rigtig bus der holder der, tjekker rejseplanen, ser at min bus kommer om 5 min…. falder i søvn …misser bussen…

Det skelsættende øjeblik kommer, da en fyr skubber til mig og spørger om det er denne her bus jeg skal med. Jeg får kigget op på bussen…nej, stadig den forkerte. Tjekker rejseplanen, der er 7 min til min bus kommer, men denne gang tør jeg ikke blive siddende og vente længere på den.

Så jeg får rejst mig og stavret ud bag den forkerte bus og prajet en taxa…

472 kr senere er jeg endelig hjemme, jeg tror klokken nu er 4:30 – det har taget mig omkring 2-3 timer at komme hjem…

Jeg er meget flov over mig selv og min totalt manglende selvkontrol. Opdagede også til morgen, at jeg da selvfølgelig også havde tilføjet Gift mand på fb så snart vi havde sagt farvel til hinanden…og skrevet en sms til Frisøren i Californien, og fortalt hvor fucked up drunk jeg var, utroligt nok indeholdt sms’en ikke en eneste stavefejl. Hvilket nok er den største bedrift jeg formåede at opnå igår. Shit altså!

 

Post Californien

Så der er idag præcis gået en måned siden jeg kom hjem fra Californien, og der kunne lige så godt være gået et år! Sådan føles det ihvertfald. Aldrig har jeg følt dagene så lange før. Det er det største antiklimaks jeg længe har oplevet.

For det første så savner jeg selvfølgelig Frisøren helt afsindigt. For det andet, så er jeg ved at være pænt træt af min chef, som har sin egen lille hetz kørende på mig, og som jeg stadig ihærdigt prøver at regne ud hvorfor. For det tredje, så snart jeg fik børnene hjem, så væltede de ud med alle deres frustrationer om Mortens nye kæreste og hendes 4 årige søn, som de heller ikke kan lide. For det fjerde… vejret! jeg vil have sol og sommer! Nå, men historien om Morten og hans nye kæreste er et helt kapitel for sig, som får de fleste mennesker…normale mennesker, vel at mærke, til at tabe kæben ned på brystet. Den historie får et indlæg helt for sig selv snarest! Den er forrykt! Og jeg ved ikke lige helt hvordan jeg bør og skal håndtere den…

Frisøren og jeg skriver ofte sammen. Meget ofte. Plus vi har ringet en del sammen også. En lille uge efter jeg var kommet hjem skrev han til mig en aften, hans aften, ikke min, her var det eftermiddag, og jeg var i fuld gang med træning i Fitness World. Vi har aldrig decideret sagt til hinanden at vi var forelskede eller elskede hinanden. Vi havde dog begge konstateret at løbet var kørt ift ikke at blive forelskede, men direkte at sige det til hinanden havde vi ikke gjort…  Indtil den dag. Pludselig hælder han sit hjerte ud til mig. Midt i at jeg sidder i den ondeste benpres og kampsveder.

‘I miss you and I love you?’ skrev han med et spørgsmålstegn efter.

Jeg blev selvsagt noget overrasket, men også helt vildt glad og trist på samme tid. Glad over at han elskede mig, mega trist over afstanden!

I min forbløffelse fokuserede jeg meget på spørgsmålstegnet og spurgte retur om han spurgte mig?

Han skrev igen ‘I fucking love you! – and yes – I’m asking you’ 

Mens jeg var ved at svare, for nu tolkede jeg det som at han søgte om jeg havde det på samme måde, skrev han ‘never mind…’ 

Jeg skyndte mig at svare ‘I was already in love with you on our third day together’

Og så ringede jeg til ham. Fra spinningsalen i Fitness World. Vi snakkede længe. Han blev ved med at sige at han gerne ville have at jeg kom hjem. Hjem hvor jeg hørte til, hjem til ham. At han ville gøre alt for at gøre mig lykkelig. At vi ville blive så lykkelige sammen. Om ikke godt vi kunne få det til at fungere?!

Mit hjerte var totalt splittet, for fuck hvor vil jeg bare gerne ha’ ham, men jeg ved jo også godt at vi aldrig kan få det til at lykkes. Langdistance forhold ender aldrig godt. Jeg har dog selvfølgelig allerede kigget på flybilletter tilbage dertil. Men den næste ledige længere periode jeg har uden børn er i uge 7 – og der er fandeme længe til. Plus jeg i weekenden efter jeg kom hjem fra Californien, købte et rækkehus til mig og ungerne (wuhuu!!!). Vil gerne afsløre at min far har haft en lille finger med i spillet for at det kunne lade sig gøre. Og det skal vi flytte ind i til februar. Så pludselig kunne jeg jo godt se, at jeg heller ikke kunne skride midt i en flytning, for at tage over til Frisøren på den anden side af jorden. PLUS det meste af januar tager ungerne og jeg til Bali, for at besøge Louise og hendes familie, som er på jordomrejse i 6 mdr, så jeg forudser heller ikke det store plus på kontoen til den tid. Og helt ærligt… så giver det vel igen bare en masse hjertesorg når vi så skal sige farvel igen…

Efter ca 14 dage hjemme blev Frisøren og jeg enige om at det var fuldstændig ridiculess det her vi havde gang i, og aftalte at vi gerne ville følge med i hinandens liv, men at vi måtte være realistiske og indse at det der med et langdistanceforhold ikke kom til at fungere. Jeg var faktisk glad og lettet. Vi var enige om at det havde været 6 amazing days og at det var dejligt, at det ikke blev ødelagt af hverdags problemer. Det ville forblive smukt.


Det holdt lige nøjagtigt 3 dage, så skrev han igen hvor meget han savnede mig og elskede mig… Så nu er vi dér, stadig. Vi er stadig enige om at det er åndssvagt, men vi kan ikke lade være med at skrive søde ting til hinanden, og jeg er glad for at læse det når han skriver det. Og han holder fast i, at vi vil se hinanden igen, hvilket jeg selvfølgelig også håber, men fornuften er med hele vejen…det er fuldstændig latterligt. SÅ latterligt at forelske sig i en fyr der er mere end 9000 km væk. Jeg kan ikke anbefale det!!

 

I mellemtiden er antallet af mænd der har inviteret mig på kaffe og dinner dates, eksploderet den sidste måneds tid.

Jeg.  kan.  ikke.  følge.  med.  !!

Er alle mænd da ved at gå fuldstændig i panik over at skulle være alene her i vintermånederne??

 

Californien dag 9 – a fairytale…and a broken heart

DAG 9 – sidste hele dag i Californien…

Vågnede kl 4!!! Desperat! Sidste dag sammen med Frisøren. Vi skal til LA, køre kl 10. Hvordan fanden får jeg sagt til familien at jeg hellere vil sove hos ham den sidste dag…

Jeg skrev til Frisøren kl 8 og spurgte om ikke han også syntes jeg skulle sove hos ham – dumt spørgsmål, fik jeg retur.

Jeg står op kl 6 efter at have vendt og drejet mig i 2 timer, og begynder at pakke – ekspres pakke! Shit jeg havde alligevel fået købt en del ting, men får heldigvis lige plads til det hele i kufferten – men den er godt nok tung.

Jeg smutter ned i køkkenet efter jeg har været i bad og gjort alt klart til afsked. Kl. er 9 – der er helt stille. Hvor fanden er de henne! Pænt vigtigt at jeg får sagt til dem at jeg faktisk siger farvel om en time.

Endelig dukkede de op. Og jeg siger at jeg tænker jeg ligeså godt kan sove hos Frisøren, så de ikke skal holde døren åben til jeg kommer, plus Mor A skulle også rejse dagen efter, et par timer før mig, og så ville vi undgå en masse stress ift at skulle sige farvel der og blablabla, jeg rullede den ene forklaring ud efter den anden.

Begge to syntes det lød fint, og så havde vi heller ikke en bagkant ift at skulle skynde os tilbage fra LA inden en bestemt tid. Men Jason skulle jo nok ikke lige vide noget om det, sagde Mor A… Arhmen altså!

 

Far H har en rutine med at sidde udenfor i solen og drikke sin morgenkaffe og læse avisen og ryge en cigaret. Jeg satte mig ud til ham, mens jeg alligevel ventede på Frisøren. Jeg var jo pakket. Og endelig åbnede han op og fortalte om ulykken og hvordan han havde det med at være reduceret til et liv i kørestol. Han fortalte at han som regel vågnede og havde glemt at det var sket, indtil han selvfølgelig prøvede at bevæge sig. Plus at han havde en mærkelig følelse af at se sig på sig selv udefra, altså som om han stod ved siden af sig selv og så hvordan han i kørestolen interagerede med andre mennesker. Han vidste godt det var en realitet og at det aldrig blev anderledes. Men at det var ret crazy hele denne situation. Jeg når lige at skulle til at spørge mere ind til det hele, da Mor A kommer gående ud, snakkende om et eller andet praktisk, og straks slår Far H over og siger i sjov ’speaking of crazy’  og så var emnet lukket, forseglet som en kiste. Lidt irriteret jeg lige blev der, må jeg nok indrømme, men visse ting er man jo også bare nødt til at prøve at acceptere at man ikke får lov at blande sig i.

 

Jeg får et sug i maven, da Frisøren lidt efter drejer sin bil ind foran huset og kommer op og joiner os på terrassen. Vi får taget en masse afskedsbilleder, sagt farvel og jeg vinker uafbrudt til Far H, der er trillet hen til kanten af terrassen for at vinke farvel. Sørgeligt allerede at skulle sige farvel til dem igen. Jeg har følt mig som en naturlig del af familien igen – og det er meget ambivalent at skulle forlade dem.

Så snart vi er kommet ned af vejen, og de ikke kan se bilen længere, holder Frisøren hurtigt ind til siden og hiver mig over til sig, så vi kan kysse hinanden. Hele dagen har vi foran os – 24 timer udelukkende i hinandens selskab. Jeg smiler over hele hovedet ved tanken. Og Frisøren konstaterer også at han ved at det bliver amazing. Jeg er blevet ret vild med det ord… amazing… for det beskriver virkelig hele denne ferie, og især Frisøren.

Det er en 2 timers køretur til LA. Som vi bruger på at snakke om alt mellem himmel og jord. Vi ankommer først til Malibu Beach, det er ved at være frokost tid og Frisøren finder en hyggelig restaurant hvor vi kan få noget frokost, inden vi går ned mod stranden.

Nede på stranden sætter vi os på stranden og kigger på surferne. På et tidspunkt er der to havmåger der kommer gevaldigt op og slås lige ved siden af et par pæne kvinder i bikini, der sidder lidt foran os. De rejser sig og skynder sig lidt bagud for at komme væk fra de meget aggressive fugle. Og så er det jo at vi er i Amerika og her snakker alle jo med hinanden, så vi falder selvfølgelig også i snak med dem, eftersom de kom helt om til os. Det er også ganske hyggeligt. Det aller sjoveste var dog Frisørens umiddelbare reaktion på deres tilstedeværelse, nemlig at gribe ekstra godt fast i mit lår, som hans hånd hvilede på. Han trækker mig helt tæt til sig mens vi snakker med dem. Da der er fundet en vinder i fuglenes kamp og kvinderne kan returnere til deres håndklæder, siger jeg grinende til ham, om han var nervøs for at de der kvinder ville snuppe ham fra mig? Han har så ikke helt selv lagt mærke til sin egen reaktion, men får hurtigt konstateret at ‘well, just so there’s no doubt where I belong’.  Fuck hvor er jeg vild med den mand! Vi kysser en del, naturligvis, hvilket resulterer i at manden får stiv pik, der midt på stranden…og vi er nødt til at stoppe, hvis vi skal kunne komme videre i dagens program. Da den er faldet til halv størrelse, siger han at SÅ nu kan vi godt rejse os. Jeg kigger ned og ser at hans pik stadig er meget tydelig et stykke ned af benet på ham. ØH NEJ, vi kan ikke rejse os op med den der krabat i halvstiv tilstand – alt for tydeligt! Alligevel har jeg svært ved at lade den være…der er lidt lang tid til vi er hjemme i hans seng. Frustrerende på meget højt plan!


Vi kører videre til Santa Monica. Øj hvor er der bare hyggeligt ude på den Pier der går ud derfra. Dér er der også sæler der svømmer rundt i havet, samt nogle karruseller og en masse turister.

Derfra kører vi til Venice Beach, går langs strandpromenaden og ser den flotteste solnedgang. Jeg går og smiler – jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har følt mig så happy. Helt igennem glad og lykkelig! Vi går ind på en sportsbar og får et par Coronaer, jeg sidder med ryggen til Frisøren, helt op af ham mens han holder om mig, mens vi bare sidder og følger med i livet i baren og folkenes begejstring for Football’en i alle fjernsynene, der hænger med få meters mellemrum. Lykkelig.


Det er blevet mørkt nu og vi begiver os mod Hollywood. Ser hele The Strip, og hvad der ellers er at se inden vi beslutter os for at vende bilen hjemad ved 22 tiden. Der er jo desværre også 2 timers køretur hjem igen.

På vejen hjem falder jeg i søvn i bilen. Frisøren lægger sin skjorte over mig og slukker musikken for ikke at vække mig. Hvilket er virkelig sødt af ham, for jeg ved jo han elsker musik. Jeg siger han skal tænde den igen. Det meste af turen hjem har jeg en hånd i nakken på ham. Eller rettere fingrene glidende gennem hans silkebløde hår. Jeg vil aldrig glemme følelsen af hans hår og hud på mine fingrer, så jeg suger alle indtrykkene af ham til mig.  Vi snakker ikke så meget på vejen hjem, det er meget tydeligt at vi begge godt ved at tiden er ved at løbe ud. Det er gået så stærkt. Så vi sidder bare og holder fast i hinanden. Hans hånd på mit lår og min enten i hans hår eller på hans arm. Jeg får nævnt en enkelt gang at det stinker at jeg skal hjem, hvorefter han svarer at han prøver ikke at tænke så meget på det. Twenty one Pilots spiller i radioen, de er noget større her end derhjemme, så nu har jeg også musik der kommer til at minde mig om ham.

Hjemme hos ham ender vi ret hurtigt i sengen. For fanden hvor er det god sex med ham. Også selvom jeg lige skal tage et par dybe vejrtrækninger inden jeg bare glider ned over hans kæmpe pik. Han dirrer fuldstændig ved alt hvad jeg gør ved ham, det er fantastisk at se. Som om han er gået fuldstændig ind i en osteklokke og han ikke længere er herre over sin krop. Jeg er nødt til at tage hans hænder og placere dem på min røv, da jeg rider ham. Hans blik er helt fjernt og jeg kan mærke at det ikke kommer til at tage lang tid inden jeg kommer. Hvilket er ret vildt! For jeg kommer nærmest aldrig så tidligt med en ny sexpartner, og det her er kun anden gang vi sover sammen. Altså vi har jo haft sex langt flere gange, men stadig ret vildt. Jeg får den lækreste længste orgasme og Frisøren får sin lidt efter.  ‘That was earth shaking’ siger han i mit øre da vi lidt efter er ved at falde i søvn helt viklet ind i hinanden.  Fuck hvor vil jeg gerne finde pauseknappen!

 

Næste morgen vågner vi begge tidligt, har mere fantastisk sex inden vi begge gør os klar til at han skal køre mig til togstationen.

På togstationen får vi sagt farvel. Det er svært at slippe. Han holder mit hoved i sine hænder, kigger mig dybt i øjnene med sine brune lækre øjne og siger ‘we will meet again – I know it!! and it will be amazing!’ 

 

Turen hjem er forfærdelig! Jeg græder flere gange i det skjulte, både i toget og i flyveren. Og da damen i check-in skranken for tredje gang siger at jeg er nødt til at tage mere ud af min tunge kuffert og putte i håndbagagen, fordi den vejer for meget, er jeg da også lige ved at bryde fuldstændig sammen foran hende. Please ikke gør det sværere for mig end det allerede er, at skulle forlade dette land.

Frisøren og jeg sms’er helt op til jeg går om bord i flyveren. Og da jeg lander i Kbh, tikker der den ene sms ind efter den anden, fra ham, om at han savner mig…

 

 

%d bloggers like this: