Tag: arhmen altså

90’er festen

Så jeg var jo til 90’er fest i lørdags !

Jeg blev SÅ fuld, men heldigvis ikke lige så stiv som Louise (kommer lige i tanke om, jeg helt har glemt at spørge om hun egentlig kom til skade i det styrt hun lavede foran flæskestegssandwichboden – ej hvor er jeg en dårlig veninde! Nå, men jeg kan da huske jeg hjalp hende op – point til mig)

Vi mødte Nutellapusheren, som var så sød og give os armbånd til fri-bar området, ovenikøbet helt uden forventninger om tilbagebetaling i naturalier – jeg var så lettet! Han opførte sig faktisk helt sobert – meget uvant. Så rendte vi ind i nogle jeg kender fra gammel tid. Den gang var de lidt nogle banditter…de kom fast hver weekend i den bar jeg hvor jeg arbejdede. Nu var de lidt mere voksne, lignede stadig nogle banditter, men de var sjove, så vi blev hængene.

Bandit 1 havde faktisk inviteret mig ud tilbage engang i oktober/november, men dengang sagde jeg at han skulle spørge igen i 2017, jeg havde jo stadig Frisøren meget skarpt i hukommelsen og kunne ikke lige overskue en ny. Han glemte det lidt, og det gjorde jeg også, og vi har faktisk først for nylig skrevet lidt sammen igen, så det lå måske lidt i kortene at vi skulle snakke sammen til 90’er festen.

Det ender istedet med at jeg snakker med bandit 2 og 3, og bandit 1 snakker med Louise.

På et tidspunkt hvor jeg er alene med B2, jeg ved ikke hvor de andre B’er og Louise blev af, så kysser B2 mig fandeme – helt uden varsel! Nå okay, jaja det kunne han da godt finde ud – det ros skal han da have. Og så snakker vi videre som om intet var hændt og det skete heller ikke igen. B2 fortæller så også at han jo faktisk har kæreste. Jaja okay, det var jo bare et kys uden betydning.

Senere bliver B2 lidt kåd og kaster en drinks op i luften, der er ikke særlig meget i, men vi mærker da allesammen lige at vi får drys med gin og lemon på os – fjollet ting at gøre! Hvad der så er endnu mere fjollet er, at Louise føler sig så forurettet over at have fået drinks på sig, så hun vælger at kaste et helt glas vand på B2… På det her tidspunkt er solen gået ned, så B2 har ikke rigtig mulighed for at blive tør igen… og han bliver rasende. Som i rasende helt tilbage til ligesom dengang, de virkelig var banditter i baren og jeg gentagne gange måtte gå imellem, for at de ikke kom op og slås.

De ja vu – Så stod jeg pludselig der igen med B2. Hans øjne flakkede psykopatisk fra side til side – han var seriøst klar til at slå Louise i gulvet…græsset…

Så den næste times tid måtte jeg sørge for at B2 havde fokus på mig, og ikke Louise. Måtte gentagne gange sige til ham, at det kunne godt være vi ikke havde set hinanden i 15 år, men jeg kunne sagtens genkende når han blev psykotisk, og det skulle han fucking bare lægge fra sig med det samme. Jeg endte med at slæbe ham med i tisse køen – han fik pænt lov at holde mig med selskab i hele den tid, det tog før jeg kunne komme på toilettet, før fik han heller ikke lov til at tisse.

Da vi kom tilbage til B1 og B3 og Louise, fakede Louise og jeg at vi lige skulle have vores ting med fordi vi skulle skifte til varmere tøj. Og så smuttede vi. Louise fortalte så også at B1 havde bagt så meget på hende og samtidig sagt at hun ikke skulle sige noget til mig. Gad vide hvad sådan en mand regner med – vi er bedste veninder og har været det siden vi var 5, som om vi nogensinde ville holde sådan noget hemmeligt for hinanden. Mænd!

Louise’s søde mand kom og hentede os – på det tidspunkt var Louise så stiv og ked af det pga hele situationen med vandet, så hun hulkede hele vejen hjem i bilen. Jeg blev sat af der hvor jeg 12 timer tidligere havde parkeret min cykel, med dertilhørende cykelhjelm – jaja sig ikke jeg ikke var forberedt på at et styrt måske kunne komme på tale. Jeg slingrede hele vejen hjem – total gymnasiestyle sprit stiv på cykel. Godt jeg bor i en lille by, så ALLE sover når man laver sådan noget lort her.

Fik gået tur med Birthe OG samlet hendes lort op – eddermame heldigt jeg ikke væltede ned i lorten, da jeg skulle samle den op! Hvad sker der iøvrigt for, at man altid føler sig endnu mere stiv, når først man kommer hjem? Jeg syntes sgu ikke jeg var SÅ stiv henne til festen…

Får sat mig på en stol udenfor og skriver en semisviner besked til B1, hvorefter B1 opfører sig helt uforstående overfor min besked, og helt vildt gerne vil snakke, fordi der er jo altid 2 sider af samme sag… jaja bare ikke i en sag hvor du bager hæmningsløst på min veninde og så nu stadig tror du har en chance hos mig – forget it.

Er synsk

Jep!

Jeg er rendt ind i FILF’en næsten alle dage, siden jeg fortalte ham, vi ikke kunne ses som kærester længere. Hvor er det typisk!

Han skrev det også til mig den anden dag, at det var pudsigt at vi nu skulle rende ind i hinanden hele tiden. Han har desuden skrevet at han er ked af, at han ikke havde lyttet mere til det jeg fortalte ham og at han savner mig og bare gerne vil holde om mig og fortælle mig en masse ting. (som om den mand ville kunne sætte ord på alt hvad der foregår i alle hans kasser, han er så kontrolleret, så han altid når at stoppe sig selv)

Men jeg må mærkeligt nok indrømme, at jeg ikke er helt så lettet som jeg havde regnet med, efter at have slået op med ham. Er virkelig ærgelig, fordi det var så godt i starten. Men vi var simpelthen bare alt for forskellige og jeg var efterhånden SÅ irriteret på ham, over ALT, så det var slet ikke fair overfor ham, at han skulle finde sig i det heller.

Ofte handler det vel egentlig bare om vane når man går fra hinanden. Jaja, jeg ved godt der selvfølgelig også er nogle følelser i klemme. Men fx så jeg nogle vine i Netto igår, hvor jeg var lige ved at sende en snap til FILF’en om, at de havde fået fyldt lageret op. Jeg stoppede mig selv inden jeg fik sendt billedet. Så jeg skal jo faktisk bare have fyldt de ting ud, der minder mig om ham, med andre ting eller mennesker, så jeg ikke kommer til, i vanens magt, at skrive til ham om de ting. Det kommer ingen af os videre af.

Fik jeg egentlig fortalt at FILF’en har købt hus lige skråt bagved mig… JEP – det skal nok blive en succes, når han flytter ind til efteråret. Men mon ikke han til den tid har fået pakket alle sine følelser godt væk i kasserne og dermed kan vi måske finde ud af at få en eller anden form for venskab til at eksistere – det ville være ok fint.

Jeg krydser fingrer!

 

når man ikke længere er i tvivl

om hvorvidt man er i det rigtige forhold eller ej…

Jeg kan godt være ret ærgelig over jeg ikke lige havde overskud til at skrive om december, hvor FILF’en og jeg startede med at date, hvor alting bare var perfekt, og hvor jeg syntes han gjorde og sagde alle de rigtige ting. For kontrasten til hvor jeg er nu, ift ham, er så sindssyg stor, og jeg kunne godt have brugt lidt flere input til hvorfor vi er endt her…

For i bund og grund er jeg faktisk ret ærgelig over det – han er en af de gode mænd, desværre bare ikke for mig, men det kunne virkelig have været så perfekt. Vi bor i nærheden af hinanden, vores børn kan både lide hinanden og den modsatte part. Men sådan skulle det ikke være. Måske jeg alligevel var kommet frem til denne konklusion med tiden, havde jeg ikke rejst til Bali, og dermed afskåret forelskelsen i, at blomstre endnu mere – jeg ved det ikke. Men som jeg ser det nu, så er vi simpelthen SÅ forskellige som to mennesker overhovedet kan være. 

Jeg er generelt et meget positivt menneske, mit glas er stort set altid halvt fyldt. FILF’en starter ofte sine sætninger med hvad der irriterer ham ved ting eller mennesker. Alting er altid fyldt med problemer og belastninger.

Jeg prøver at se mænd som individer, selvom der selvfølgelig er generelle karaktertræk man ikke altid kan komme ud over, men dem snakker jeg kun med veninderne om. For ingen gider sgu da at blive kylet ned i samme balje som alle andre. Det tog FILF’en VIRKELIG lang tid af fralægge sig sætningen…‘I kvinder…’ – Shit han har en stærk holdning til hvordan samtlige kvinder er. Og det pissede mig for sindssygt af! Han startede med at sige at han var kassemenneske…jeg troede ikke rigtig på ham, måske jeg egentlig aldrig rigtig har mødt et kassemenneske før… Men NU er jeg så udemærket klar over hvad han mener. Han har placeret alt og alle i en eller anden form for generaliseringskasse. Og selvom jeg har prøvet at få ham til at tømme indholdet i alle kasserne og genplacere det hele, så er der vel egentlig også bare grænser for hvor meget man kan eller skal lave om på et andet menneske.

Så er han bitter. Bitter på sin ekskone fordi hun havde en affære – selvfølgelig forståeligt! Men man må også komme videre i livet 4 år efter. Bitter på sine kammerater fordi de engang har taget en dyr flaske rødvin fra hans vinskab. Han ses med dem jævnligt, hvis det stadig fylder, så stop med at se dem. Så er der alle de ting han nægter! Han nægter fx at tage skoene af når han kommer ind hos mig. Tænk hvor anderledes sådan en sætning kan lyde, hvis han istedet sagde; er det okay at jeg beholder mine sko på?

Så er der hans stemme. Når han taler normalt, er den ok, ikke den dybeste mandestemme, men ok. Men så snart han bliver bare en lille smule begejstret eller irriteret, ryger den 10 toner højere op og bliver helt forvrænget og pivende. Så jeg føler mig helt maskulin ved siden af, når jeg snakker. Kontrasten er enorm! Så har han en tendens til at tale til mig som om jeg er et barn og alting er synd for mig. Fx den anden morgen skulle jeg tidligt op til afslutning i Alexanders børnehave, da jeg lister ind og siger farvel til ham, bliver jeg mødt af ord som nurh nurh nurh lille skat, hvor er det synd for dig, nurh nurh.. samtidig med han tantekysser mig 20 gange i træk på kinden (gu det da røv synd for mig, jeg vil sgu da gerne med!)

Derudover, så har han set nogle af de Snaps, som Luna og jeg sender til hinanden, hvor vi har sjove ansigter og stemmeforvrænger på. Gudhjælpemig om ikke han pludselig også skulle have snapchat og skulle være med på den bølge. Mænd skal bare holde sig fra snapchat filtre! Især hvor de er en mus med rød næse og læbestift OG stemmeforvrænger, og især når han i forvejen har en lidt lys stemme. Al min respekt for ham, som mand, forsvandt med den snap, hvor han iført ovenstående filter og stemme, skjorte og slips, helt tørt og uden en eneste grimasse, stod og spurgte om jeg var nået langt med min opgave og at han iøvrigt havde travlt på arbejdet. (OMG)

Så laver han et stort overdrevet kunstigt smil når han ser mig… så smil dog normalt menneske. Han ligner fuldstændig min femårige, når han skal  fotograferes, og han slår sit kamerasmil på, hvor samtlige tænder og gummer vises. (åh gud hvor jeg håber han lægger det smil fra sig inden han bliver voksen)

Når vi skal kysse, trutter han læberne sammen 1 meter før han når over til mig, samtidig med han lige går en lille smule ned i knæ og lukker øjnene. Hallo du er manden, du skal ikke gå ned i knæ medmindre du er på vej ned for at slikke mig mens jeg står op. Eller du er to meter høj. Så tantekysser han for det meste. Og kysser mig rigtig mange gange på kinden og på panden, men ikke som normale mennesker gør det. Han bliver hængende, som en anden sugemalle, så jeg til sidst står og synes det er mega akavet, at han har haft sine våde læber fastklistret til min kind i 30 sek. Og så fjerner jeg mig. Hvilket han så godt kan se jeg gør, og han fortrækker en forundret mine, men han læser det tydeligvis ikke som om det så er noget han måske skal drosle lidt ned på, nej nej, 5 min senere hænger han der igen… Arhmen altså.

I starten aede han mig også rigtig meget i ansigtet, ikke bare sådan på den ene kind, men glidende frem og tilbage på først den ene kind, ned over hagen, op over den anden kind, tilbage ned over hagen og retur på startkinden igen, selvfølgelig efterfulgt af en til to gentagelser. Den fik jeg heldigvis sagt fra overfor. Men igen, han spottede slet ikke, at det at jeg trak mig væk, måske betød at jeg ikke kunne lide det. Nope lad os da gentage det igen om lidt.

Apropos Hallo – så bruger han Hallo og Altså flere gange i alle hans utilfredse udtalelser. ‘Altså HALLO, jeg nægter blablabla…altså HALLO… altså’  Spurgte ham forleden om han nogle gange havde prøvet at tælle hvor mange gange han brugte de to ord på en dag… han fangede den ikke.

Så er der selvfølgelig også sexen. Men inden vi overhovedet når til sexen, kan han finde på at kilde mig lidt på knæet og så tilføje, at han hellere må lade være med at pirre mig. (Arhmen HVORFOR?! Og hvordan kan han tro nogen overhovedet bliver pirret af at blive kildet på knæet i 2 sekunder) Han siger ting som, at uhh han har svært ved at lade mig være, for så at vende sig om og lave noget praktisk (Øhhh?).

Jeg fik til gengæld for nylig heldigvis fortalt ham, at han skulle stoppe med at bruge ordet elske, medmindre han aldrig ville have oralsex igen og iøvrigt gerne ville kæmpe sig igennem saharas ørken for at få den op i mig. Jeg fik sagt til ham, at jeg godt kan lide at han tager fat, og når han alligevel står bagfra og knalder mig, så skal han da endelig ikke holde sig tilbage for lige at smække mig i røven. Jamen jeg er bange for at det gør ondt på dig’. (argh!!) Sidstnævnte er så blevet SÅ akavet, fordi han ikke kan få sig selv til det, så istedet klapper han mig måske 20 gange i træk, ligesom en der prøver at klappe i takt til musikken, men simpelthen ikke ejer en rytme i sin sjæl, og så istedet bliver det sådan noget febrilsk turbo noget, som han prøver at gøre synkront med begge hænder på samme tid. (Sving nu bare den ene hånd for helvede) Så måtte også bede ham stoppe med dét. Fortalte ham også, at han gerne måtte trække mit hoved bagover i håret, men her endte det bare med, at han rodede rundt i mit hår – igen med begge hænder, så jeg istedet måtte kæmpe med at få uglereden væk fra ansigtet bagefter. Han har tydeligvis ikke det fjerneste dominans i sig… Selv et stillingsskift, er jeg nødt til at tage initiativ til. Og når jeg skubber ham ned og ligge eller trækker ham ovenpå mig, så bliver han helt forfjamsket og siger ‘nå…nå…hvad skal vi nu…’  (ja vi skal da ud og købe julegaver – det er vel ved at være på tide!)

Det er sgu op ad bakke. Aldrig har jeg prøvet at sex er så svært. Og jeg har bare ikke tålmodigheden til at skulle prøve at lære en 47 årig mand nye tricks. Også fordi det kommer aldrig til at falde ham naturligt. Andet end missionærstillingen.

AJ, jeg var lige ved at glemme hans prutter! FILF’en har nærmest ingen sphincter (analmuskel) tilbage. En gang kom jeg til at kramme ham lidt hårdt, så slog han en prut. Andre gange skal han bare løfte noget tungt eller bukke sig ned og tage sko på, så prutter han. Om natten kan han slet ikke styre det. Og ja, jeg er med på, at man ikke er herre over hvad man laver i søvne, men altså… det er pænt ufedt når nu jeg kun har en dobbeltdyne og han godt kan lide at skubbe sin røv helt op og ligge op af mig!

Så nu brygger jeg på en slå op tale til næste gang vi taler i tlf sammen. Samtidig med jeg kan se han skriver flere og flere sms’er til mig om hvor dejlig jeg er, og at han savner mig når vi ikke er sammen…

Jeg føler mig som jordens største sæk lige nu… og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg får mig en fin lille plads i FILF’ens I kvinder – kasse, når jeg får taget mig sammen til at sige at det er slut… 

Dagen derpå

Kender I de dage hvor man bare kan drikke og drikke, altså alkohol, men man rammer aldrig hegnet?? Sådan en aften havde jeg igår! Jeg hældte den ene Mokai, Summersby, Tempt, Drink, Øl ned efter den anden og hvad skete der? NADA! Luna derimod – hun var allerede så fuld på vej mod København, så hun måtte have 3 tissepauser undervejs. Og det eneste sted vi fandt et toilet, var på hovedbanegården, resten af gangene foregik i buske, og lidt for tæt på togskinnerne. SÅ glad for jeg ikke var den eneste teenager i aftes!

Hvad sker der iøvrigt for toiletterne på hovedbanegården? Det er jo lige før security i Kbh’s lufthavn er nemmere at slippe igennem end ind til de toiletter – holy moly!

Vi startede på Club Viva(+30) på Vesterbrogade. Jeg skal så også love for at det var + 30 der befandt sig derinde. Måtte instruere Luna i, at hvis hun nogensinde så mig som + 50 årig tage på sådan en klub iført tøj der skulle have siddet på en konfirmand og med stilletter så høje så man kunne få en seriøs ankelfraktur hvis man vrikkede om på dem, så havde hun fuld tilladelse til lige at losse mig hårdt i fissen. Bare sådan lige for at banke lidt fornuft ind i hovedet…fissen…på mig.

Måske er jeg fordømmende nu, forhåbentlig havde de det mega sjovt, det håber jeg! Men det eneste jeg så, var desperate kvinder i en firehestesbrandert, der hev alt hvad de havde op af hatten for at score en eller anden mand, som iøvrigt lignede en der kun holdt sig til med udsigten til, at der kunne være noget nemt sex i vente.

Ovenpå Viva lå en karaoke bar, som man skulle igennem for at komme til Viva…arhmen altså, stive mennesker der synger karaoke… Hvem filan opfandt dog også det møg?

Vi smuttede videre på Natcafeen. Shit der var mange mennesker, men det er der faktisk altid, synes jeg…de få gange om året jeg bliver lukket ud af karantænen og havner derinde. Vi skiftede lidt mellem Natcafeen og baren ovenpå, som jeg ingen anelse har om hvad hedder? Men danset det fik vi! Så meget faktisk, så jeg ikke er i tvivl om at jeg har fødder idag – avav.

Jeg mødte en Jesper, jeg engang gik i skole med, derinde. Vi snakkede egentlig ikke så meget sammen andet end hej. Men så endte vi i samme bus hjem, jeg hilste på ham og smilede, og så snakkede jeg ellers videre med Luna og en gut med enormt stort skæg. Pludselig mærker jeg min tlf ringe i min taske – så er det fandeme Jesper, 3 rækker længere nede i bussen. Han skrev jeg ikke skulle lade som om han ikke var i bussen. Det var åbenbart ikke nok at hilse.. Han begynder så at skrive, at han synes jeg er lækker, og om jeg har fyr på. Jeg griner bare lidt af ham, og er da smigret. Da vi hopper af ved vores stop, skal han heldigvis videre med sin kammerat. Men han bliver ved med at skrive om ikke han skal komme og putte med mig, og at han havde haft vildt lyst til at kysse mig i bussen og iøvrigt altid havde syntes jeg var lækker. Jeg er nødt til at skrive tilbage, at jeg synes han skal tage hjem til sin kæreste og deres, forholdsvis, nyfødte baby, det er jeg sikker på han vil være gladest for her dagen efter. Han har så skrevet idag også… for de er åbenbart ikke hjemme…. Ude af øje ude af sind, passer vist ret godt på ham.

FILF’en har skrevet og spurgt om ikke han skal hente mig så vi kunne køre en tur på strandvejen og få en is. Det er jo mega lækkert vejr idag, april måned taget i betragtning. Han har en BMW cabriolet…jeg kunne godt lokkes her dagen derpå.

God søndag til jer <3

…misbruger…?

Så min meget ærlige veninde Natalie mener jeg er misbruger af mænd…

Jeg synes selvfølgelig det er en meget fornærmende påstand! Nok allermest fordi jeg måske tror hun har ret.

Eller ….  det har hun.

Seneste eksempel er FILF’en.

Vi startede med at skrive sammen i slut november og har vores første date i starten af december, og lige indtil jeg skal på ferie til Bali med ungerne i midt januar, flyver FILF’en og jeg på den lyserødeste sky jeg længe har været ombord på. Altså bortset lige fra Frisøren i Californien… Alting virker perfekt! Han er sød, hensynsfuld, VOKSEN, ikke mindst. Det kan man jo ind imellem godt savne hos den gennemsnitsvoksne mand.

Men det er faktisk ikke skide givende for at blomstrende forhold, at den ene part tager på ferie i 3 uger… Jeg mistede følingen med ham. Da vi kom hjem fik børnene det at vide, alting gik så stærkt lige pludselig. Mest for at de ikke skulle finde ud af det tilfældigt, fordi vi bor i en lille forstadsby, hvor der er øjne og ører alle vegne.

Og så begyndte det faktisk at gå mig på, at han nok alligevel er lidt for voksen…til mig. Jeg savner at grine, at kunne være fjollede sammen. Det fordrer han slet ikke til. Og når vi har sex, så har vi ikke sex, vi elsker…. Arhmen altså! Han ville dø hvis jeg fortalte ham, at jeg for et år siden, havde et meget grænsesøgende sexliv, der involverede sexklubber og sluttery på højt plan. Jeg føler mig efterhånden som Diana, i den der sang af Burhan G…

Det er ikke godt. Og FILF’en fortæller mig, at han kun har været forelsket to gange i sit liv… gæt hvem nr to er… stakkels FILF – jeg vil ham faktisk gerne… frygter bare det bliver for mormor/morfar agtigt i længden…

Og så er det jeg vender tilbage til Natalies diagnose. Mit misbrug af mænd.

Jeg er jægeren. Den erkendelse har jeg konstateret for længe siden. Og jeg får næsten altid den jeg vil have… Med det til følge, at de får en masse følelser for mig, og når det er sket, mister jeg interessen og savner en ny udfordring.

Og bløde søde mænd, med hjertet på rette sted, kan jeg slet ikke finde ud af at være sammen med…det er noget værre rod altså…han fortjener det ikke…

 

ARGH!!!

Så mit liv er pretty much stillestående pt pga min opgave – jeg er træt helt ind i sjælen over den møg opgave. Jeg er fuldstændig ligeglad nu hvordan resultatet bliver, bare den bliver godkendt, så jeg kan komme tilbage til mit liv.

Natalie var så sød og spørge en livline om hjælp, når nu min vejleder åbenlyst ikke vejleder en dyt, en livline der er vant til at coache folk ift opgaveskrivning…

Så nu skal jeg bare lige lave de første seks sider om… Det der videreuddannelse sker aldrig igen!

Overspringshandlinger #3

Der var en gang jeg skrev et par indlæg om overspringshandlinger i forbindelse med jeg skulle til eksamen og en anden gang fordi jeg skulle forberede en fremlæggelse.

Nu er jeg her igen! Fandeme!!

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor det er så fucking svært for mig at sætte mig ned og skrive mit forpulede speciale færdigt, som skal afleveres senest 1/4.  (pardon my language)

Så var der lige et opkald fra Natalie…efterfølgende fra min far – og ham tager jeg den altid fra, for han har som regel noget på hjerte når han ringer, problemet med hans opkald er dog at når han har sagt det han vil sige, så kan han faktisk snakke videre som en anden tøs i flere timer om alt og intet, hvis ikke han selv bliver afbrudt af noget han skal, eller jeg selv ihærdigt prøver at gøre det klart for ham, at jeg også skal nå nogle andre ting. Men han er nu dejlig alligevel. Og så var der lige Luna også der ringede, og hun skulle have været på arbejde, så var jo også nødt til lige at høre hvordan det kunne være at hun ikke var det. Hun havde været til lægen…og blive tjekket for kønssygdomme. Sådan noget skal jo til, når man lever det søde single(slut)liv og ikke altid har fornuftbrillerne på – det kender jeg jo selv alt til.

Nu har jeg lige fået sat min nr 2 maskine tøj over OG fået rengjort badeværelset. Jeg har fået målt op til en ny sofa og læst samtlige reklamer og aviser der er kommet de sidste 14 dage. Nå ja, Facebook og IG er selvfølgelig også blevet endevendt omkring 100 gange…har set det sødeste klip med en lille papegøje omkring 10 gange. (Har lagt videoen op på min facebook side, den er virkelig nuttet)

Jeg ved ikke hvorfor jeg tænker jeg på magisk vis nok skal få svunget min Harry Potter pind og få tryllet det der speciale færdig på no time, eller ihvertfald helst inden 1/4! Jeg ved bare jeg kommer til at fortryde big time, hvis jeg ikke får det færdigt!

Åh Altså! HVEM kommer lige og skriver det færdigt for mig – jeg mangler kun 15 sider… plus kildehenvisninger…

Frustrated GIF - Find & Share on GIPHY

%d bloggers like this: