Tag: arhmen altså

Hvorfor gøre noget halvt…

Jeg havde en lidt anderledes søndag i søndags. Jeg var nemlig til fest – kæmpe fest. På mit gamle arbejde i barverdenen, en verden hvor man er ligeglad hvilken dag man fester, den ene dag er lige så god som den anden. Heldigvis havde jeg planlagt min vagtplan så jeg havde fri mandag – hvilket var ret heldigt eftersom jeg stadig var stiv, da jeg gik i seng mandag aften. Hvilket selvfølgelig har udskudt hele rekreationsprocessen og jeg derfor stadig er voldsomt kvæstet langt ind i tirsdag… altså hvad fuck sker der for det? Jeg har da godt hørt om at det tager længere og længere tid at komme sig over en druktur, jo ældre man bliver…men det er jo min far der siger sådan noget og han er altså 22 år ældre end mig.

Nå! jeg tog til fest. Iført den flotteste knaldrøde kjole, røde negle og høje hæle. Skrev til en af de mænd (faktisk en ekskæreste) jeg havde aftaler om at mødes med at han skulle holde øje med pigen i den røde kjole. Da jeg kommer gående hen mod den bar hvor han står, sammen med ca 10 andre mænd jeg også kender fra gamle dage, kan jeg allerede på lang afstand godt se at de har spottet mig, da de alle 10 nærmest samtidig vender sig om og følger mig hele vejen hen til dem. (Hokus pokus mig i fokus) En af de første kommentarer fra en af mændene, Simon – som ellers aldrig giver komplimenter; der er nok en der stadig er single, så godt som du ser ud. JEP svarer jeg og soler mig i alle deres kommentarer om at kvinder altid burde have røde kjoler på. Simon er en af min ex Mortens bedste venner, så jeg er altid lidt på vagt overfor ham, fordi jeg ved at han fortæller Morten alt om min laden og gøren når jeg har været til fester med de gamle slæng. Simon er dog meget interesseret i, at jeg finder ham senere… hmm…okay…tænker jeg, det var uvant.

Nå – jeg ender med at blive ved mandebordet i et par timer. Vi har det mega sjovt og jeg glemmer helt at jeg faktisk har en aftale om komme forbi og spise aftensmad sammen med nogle andre gamle kollegaer kl 22. Heldigvis når jeg det og festen fortsætter med det slæng. Jeg får både danset og snakket og drukket en hel del sammen med dem også. Jeg ender med at falde i snak med Peter, en kæmpe basse på min egen alder, som jeg også har kendt i 15 år. Midt i snakken kan jeg godt fornemme, at han måske ikke har det helt så godt derhjemme, sammen med hans kone gennem 20 år. Snakken udspringer af at han fortæller han bliver 40 til november og jeg ivrigt spørger ind til om han skal holde stor fest. ‘Nej, siger han mut, min kone bliver 40 til næste år, så der skal vi holde en stor fest…sammen… og de sidste 8 år har min fødselsdag været slået sammen med min søns fordi vi har i samme måned…’ Jeg kommer til at grine – men trods de kæmpe mængder øl og vin jeg allerede har indtaget opfanger jeg godt der er lidt sørgmodig alvor over ham. Han ligner en der føler sig totalt kastreret. Og når jeg spørger om ikke de bare kunne holde to 40 års fester, istedet for en sammen, så svarer han, at hun (konen) havde givet ham et blik, der havde fortalt ham, at han ikke skulle spørge. Shit hvor fik jeg ondt af ham. Så jeg inviterede ham selvfølgelig prompte til min 40 års fødselsdag om halvandet år. Stakkels mand.

Så ved jeg ikke lige hvordan jeg kom videre derfra, men jeg prøvede så at skulle mødes med ham ekskæresten igen, hvilket aldrig lykkedes. Istedet befandt jeg mig pludselig på knæ ved en ung knægt der havde overdoseret et eller andet lort og lignede en der var ved at gå i hjertestop hver andet minut. Så i omtrent 15 min indtil ambulancen ankom, sad jeg og maste mine knoer ned i brystbenet på ham, for at holde ham ved bevidsthed, klar og forholdsvis fokuseret til at ændre strategi og begynde hjertemassage, skulle det komme til det. Ambulancen kom, og jeg fortsatte festen.

Og mødte Simon igen. Simon havde købt hele flasker vodka + red bull. Jeg drikker normalt ikke sprut på den måde længere – jeg kan ikke rigtig finde ud af at styre det lige så godt som vin og øl. Simon har brug for at fortælle om Morten. Om hvor meget Morten har løjet for ham, brændt ham af, fået 90.000 kr for noget arbejde han skulle udføre, men som han ikke gjorde færdig. Simon er SÅ skuffet og beskriver deres venskab som fuldstændig ikke eksisterende. Jeg får mega optur over hans udmelding! ENDELIG! er der en fra Mortens omgangskreds, der ser Morten som jeg ser ham. Som en patologisk lystløgner og manipulator, der tager røven på alt og alle. Han bekræfter også hvor mange Morten har knaldet med mens han og jeg var sammen. Hvilket iøvrigt ikke var første gang den aften, at nogen havde behov for at fortælle mig – jeg faldt i snak med en mega sød mand i det første slæng af mænd jeg mødte, som kendte Morten, men han og jeg kendte ikke rigtig hinanden, han kiggede også mærkeligt på mig og spurgte om ikke jeg vidste jeg skulle holde mig fra ham dengang… øh nej tydeligvis ikke… det positive er selvfølgelig at jeg fik 3 børn med psykopaten – jeg kunne faktisk næsten ikke være mere stolt af mig selv… (christ altså!)

Nå, Simon og jeg hænger ud i, hvad jeg fornemmer er, flere timer. Han fortæller også om sit ægteskab, som iøvrigt ikke er helt så gammelt, om at han også var på Smukfest, hvilket jeg blev vildt overrasket over, og så fortæller han, at han havde været nødt til at fortælle konen at han skulle arbejde. Så hun vidste ikke han havde været derovre. Og det derfor også havde været ret hemmeligt. Hvad pokker sker der for alle de mænd der har det skidt derhjemme med deres koner… For iøvrigt var grunden til jeg skulle mødes med min eks, også at han skrev han trængte til et kram, fordi det heller ikke gik så godt mellem ham og hans kone.

Singlelivet er sgu ikke så slemt når man hele tiden skal høre på, hvor skidt en masse mennesker har det i deres forhold… det er lidt sørgeligt synes jeg…

Simon og jeg ender ved et bord i et hjørne og snakker videre… og jeg mistænker lidt at jo mere samhørighed Simon og jeg fik ift Morten, ooog muligvis også mængden af vodka/redbull jeg fik – jo mere attraktiv blev Simon i mine øjne. Så selvfølgelig prøver jeg i min efterhånden 4 hestes brandert, at score ham. Han er heldigvis standhaftig og siger nej… ikke bare een gang, men mange gange, for jeg giver åbenbart ikke sådan lige op. Jeg mindes noget med at jeg placerer hans ene hånd på mit lår…. Arhmen altså! Fuck mig! – SÅ pinligt!

Hvorfor jeg pludselig vælger at skulle hjem, har jeg ingen anelse om, men mistænker, at jeg trods alt selv vurderer at det er ved at være på tide. Jeg kan se jeg har sendt en toiletsnap kl 4:33 fra barens toilet, hvor jeg har skrevet; de er SÅ unge (hvilket de også var, mange af de nye ansatte) og jeg har googlet taxa tlf nr OG ringet i et minut til taxa. Men husker egentlig bare, at jeg snupper den taxa der kommer kørende forbi foran samtlige andre mennesker der stod og skulle hjem på samme tid. Om det var en jeg havde bestilt i mit navn siden jeg fik den, har jeg ingen idé om.

Det næste jeg husker er, at taxamanden siger til mig; du er nok nødt til lige at guide mig lidt her (efter vi er kørt af motorvejen) så du må altså ikke falde i søvn igen. Hvorefter han er nødt til at vække mig ved hvert lyskryds vi kommer til, indtil vi endelig er havnet foran mit husnr.

Da jeg gik hjemmefra var jeg så glad for min far for nylig havde sat en nøgleboks med kode op på huset, så jeg ikke behøvede slæbe nøgler med. Det skulle dog vise sig at være min største udfordring da jeg kom hjem der om morgenen… i så stor en brandert, så nogen ligeså godt kunne have givet mig briller på med styrke -10 og bedt mig løse en soduko. Fremover så lægger jeg vist bare min nøgle under blomsterpotten, som jeg plejer, hvis jeg skal i byen, for risikoen for jeg aldrig finder den rette talkombination og ender med at sove på dørmåtten, den var helt sikkert tæt på at være en realitet i søndags.

Kl 11 vågner jeg helt rundforvirret og frygter børnene kommer hjem 15 min efter. Det gjorde de selvfølgelig ikke før ved 14:30 tiden. Jeg opdager min røde kjole ligger på vrangen på gulvet, sammen med mit undertøj. Jeg kan ikke huske at have taget det af. Gad vide om jeg egentlig gik tur med Birthe…hmm…jeg tror det ikke, men altså, jeg ved det ikke…hun virker ikke tissetrængende. Det er faktisk helt uforsvarligt at drikke sig så fuld!  Jeg skriver en besked til Simon; jo mere vodka/redbull jeg fik, jo mere attraktiv blev du – undskyld. Simon svarede med det samme, at jeg ikke skulle undskylde. Ok case closed – jeg er stadig flov.

Til aftensmad henter vi McDonalds. Ungerne er begejstrede uden at vide, at det faktisk allermest var mor her, der havde brug for det. (Jeg burde iøvrigt nok ikke have kørt bil…) Mens vi sidder og spiser fortæller Ida om da hun var hjemme om morgenen for at hente sin cykel, da Morten havde afleveret hende… Har du været hjemme imorges? flyver det ud af mig, samtidig med jeg prøver at sætte et ikke alt for overrasket ansigt op. JA, siger Ida, jeg råbte også hej og farvel til dig, og du svarede også.  Okaaayyy tænkte jeg, det har jeg absolut ingen erindring om. Lidt scary. Ida griner af mig og tilføjer; du må godt nok have været træt efter din nattevagt!  Hahaha oh yes, det var præcis det jeg var.

Når man er kritisk på Tinder

Så jeg er jo begyndt at bevæge mig hastigt igennem Tinder. Altså ment på den måde, at Tinder jo nærmest kun kan benyttes hurtigt. Swipe venstre, venstre, venstre, venstre, venstre… øj der røg en til højre. Det er ikke så ofte det sker kontra venstre. Og jeg er begyndt at lægge mærke til, at jeg altså nok har en del holdninger til hvilken slags billeder de der Tindermænd ligger på deres profil, som gør at jeg swiper dem til venstre;

  • Mænd der spiser, hvor maden er halvvejs på vej ind i munden
  • Mænd med Snapchat muse- eller blomster-i-håret – filter. Er nok lidt skadet efter Filf’ens forsøg på at være en del af tøserne.
  • Mænd med 5 forskellige versioner af dem selv. Altså…hvilken en af dem er du så idag?
  • Gruppebilleder – så man skal lege Sherlock Holmes for at finde ud af hvem der har profilen
  • Mænd på ski, udspring, svømning, med dertilhørende hjelm og briller – jeg kan jo ikke se dig! Og jeg er blevet for gammel til Kindersurprise når det gælder mænd.
  • Mænd der er i byen = natbilleder= jeg kan stadig ikke se dig!
  • Mænd som har børnebilleder af dem selv – altså er det for at jeg kan se hvordan vores evt fremtidige barn kan risikere at se ud? I don’t get it!
  • Mænd som har klippet halvdelen af deres bryllupsbillede over, men man lige kan ane brudens hvide kjole
  • Mænd med generaliserende citater om hvordan kvinder er. Igen nok skadet af Filf’en, som var så skadet af sine tidligere forhold, så hans sætninger ofte startede med; I kvinder… 
  • Mænd med slørede billeder
  • Mænd der skriver at deres uddannelse er ‘livets hårde skole’. Godt så – jeg har allerede dømt dig som tidligere Vridsløselille ansat.
  • Mænd der har billeder af et tomt træningscenter…men ingen billeder der viser træningsresultatet. Så er han nok en af de mange der primært bare betaler til det.
  • Mænd der har 6 billeder på profilen, men det i virkeligheden kun er 2 forskellige der gentages 3 gange
  • Bredhovedet mænd der ligger ned og tager selfies – nej det bliver du ikke mindre bred af
  • Madbilleder …. WHY???
  • Hvad sker der for hver anden mand skriver de er Sapioseksuelle? Måtte Google det for at lære hvad det betød. Og jeg tror ikke på nogen udelukkende kan være det.
  • Mænd der ligger billeder op af deres sy-kørekort fra 1981
  • Mænd der prøver at sælge sig selv ved at smide billeder op af deres MC og/eller båd eller lækre bil… Ja okay, jeg ved godt der findes golddiggeres derude der falder for den slags blær.
  • Mænd der ligger billeder op af deres trænings udstyr … uden noget andet. Helt i samme kategori som madbilleder og dem med billeder af træningscentret….
  • Hvis en mand skriver han er liiiige under 177… så kan han jo i realiteten sagtens være dværg… altså er der ikke frit spil så?
  • Mænd der skriver de er bananplantagebestyrer hos Hogwarts
  • Og hvorfor synes jeg de svenske mænd ofte er pænest – jeg ønsker mig en mulighed for kun at få mænd op fra eget land tak, jeg bliver SÅ skuffet hver gang.

Hvad jeg har lært i august 

 

  • At jeg følelsesmæssigt er 100% ovre Morten. Mødte hans nye (luder) kæreste, og hun var faktisk ganske sød. Og var det ikke fordi jeg er pisse træt af Morten, så kunne jeg godt se mig selv hygge mig i deres selskab.
  • Den 5/8 nåede jeg 100 følgere på Bloglovin – jeg kan så godt lide lige tal. Ved godt der er massere af blogs der har flere tusind følgere, men jeg synes stadig 100 er mange – tak fordi I læser med – det betyder meget mere end I aner!
  • At jeg er et mega nederen menneske når jeg swiper til venstre på Tinder, og fravælger en ellers ganske pæn mand bare fordi han fx hedder Keld eller Kenneth Ricky… I’m sorry…jeg kan det simpelthen ikke.
  • At jeg er ved at blive mere og mere irriteret, når lægerne imellem fortæller hinanden om hvad de har gjort for patienterne… NEJ! Du har fucking bare sagt noget du ville have gjort. Det er sgu da os sygeplejersker der laver alt det praktiske. Jeg krummer tæer over det i øjeblikket! Og når den næste læge siger noget lignende i nærheden af mig, så er jeg ikke sikker på jeg ikke kommer med en sarkastisk kommentar i stil med, at jeg jo lige så godt kan gå hjem, eftersom lægerne alligevel laver alt arbejdet. Hvorfor ikke bare sige vi??
  • At det åbenbart ikke er så nemt at blive lukket ind i nogle af de der singlegrupper på fb – fandeme mange krav de stiller før optagelse kan komme på tale.
  • At det alligevel er lykkedes en del spøjse mennesker at komme med i de grupper
  • At jeg måske er en lille smule forelsket i Rune Klan efter at have set hans show Barnløs
  • At det både var godt og skidt at mødes med A igen på Smukfest
  • At selv i en alder af 38 kan livet, i bedste teenagestil, sagtens ændre sig inde for bare samme døgn. Jeg er faktisk ikke fan.
  • At jeg godt kan løbe 5 km uden at dø
  • At straffen for at være til Smukfest og sove i telt, har sørget for jeg, helt ind i september, stadig hoster som en søløve
  • At der måske er noget om det der med at gammel kærlighed aldrig ruster….

Lesson learned! 

Så konsekvensen af at skide i egen andedam blev jeg konfronteret med i går efter forældremøde på skolen.

FILF’en var heldigvis ikke med, det var hans stramtantede ekskone derimod, som har store issues med at hilse på mig. Fair nok…

Efter forældremødet følges jeg hjem med min nabo, som også var med til mødet, og da vi parkerer vores cykler foran hver vores hus, snakker vi om at lave en tagrensnings dag. Jeg tilføjer at det kunne være super, bare vi afslutter med vino! Selvfølgelig! Siger nabo. Du siger bare hvornår?  Lørdag ? Foreslår jeg med det samme. Årh der skal vi over til bip og båt (et andet forældrepar fra den klasse) men du kan da bare tage med?! Argh…jeg er ikke inviteret, så det ville være lidt mærkeligt tænker jeg. Hmm Aj hvor spøjst, siger nabo efterfulgt af en kort tænkepause… arhhh det er nok fordi din Eks kommer (her menes selvfølgelig FILF’en) Ja så tænker jeg bare jeg bliver hjemme, siger jeg og griner indforstået til nabo. 

Men altså… efterfølgende har jeg gået og tænkt lidt over den situation her. Og den stinker! Faktisk helt vildt! 

Jeg er selvfølgelig klar over at han sås med de mennesker længe før jeg gjorde, så selvfølglig bliver de ved med at invitere ham… det hele er fair nok… jeg fungerer bare liiiidt dårligt med at blive holdt udenfor, selvom jeg godt kan se at jeg ligger som jeg har redt. Men igen – jeg er faktisk heller ikke sikker på jeg gider bruge en aften tilnærmelsesvis i nærheden af Filf’en, så måske er det alligevel ok… 

…og note til selv til fremtids SH – lesson learned – do NOT shit where you eat! 

Nye naboer

Okay, jeg har i går aftes måtte erkende jeg virkelig er smålig på nogle områder…og jeg godt kan forstå, at der udbryder krig i verden.

Veninde Luna kommer over forbi. Jeg bor i et lille enderækkehus for enden af en lille lukket stikvej. Vi er fire huse der hænger sammen. For enden af stikvejen, lige ud foran mit hus, er der plads til tre biler. En plads til mig, til min nærmeste nabo, næste nabo, og det modsatte enderækkehus har så deres egen p-plads lige ved siden af deres hus.

Så mens Luna og jeg står og snakker i køkkenet, med vindue ud til der hvor vi parkerer, ser jeg en stor hvid transit parkere midt i de to p-pladser der er til de to huse i midten. Jeg holder på min plads. Jeg bliver sgu lidt irriteret inde i mit køkken…!

Det skal lige siges, at ham der parkerede, troede jeg var håndværker, men i virkeligheden var han manden til det par, der lige har købt det modsatte enderækkehus i min række, og som jeg ikke har hilst ordentlig på endnu, fordi både han og konen ikke har været der så meget pga ombygning og fordi, når de endelig har, så har de haft det mest lukkede kropssprog ever, så jeg har ikke følt det var naturligt at hilse på dem, når jeg så dem.

Nå, men jeg kan simpelthen ikke rumme det, og åbner min dør og spørger ham stille og roligt (synes jeg selv) ; undskyld må jeg spørge om noget? Regner du med at du skal holde der hele aftenen? Manden svarer ja. ‘Okay, det er bare fordi vi plejer at kunne holde 3 biler hernede for enden, så måske du kunne rykke din lidt ud til siden, så der også er plads til de andre når de kommer hjem?’  Så istedet for at blive lidt ydmyg, som jeg selv ville blive, hvis nogen bad mig tage hensyn til andre mennesker, vælger manden at sige; Jamen de kan bare komme ind og banke på og spørge om de må tage vores plads istedet.  Ideen er jo som sådan fin nok, men hvorfor skulle man overhovedet overveje at tage en plads der tydeligt høre til et bestemt hus, bare fordi de har taget en af vores pladser. Det ville jeg ihvertfald ikke gøre, så ville jeg parkere oppe ved vejen, og være pisse irriteret over jeg skulle holde så langt væk.

Manden gik ind i huset uden at ændre på noget ved bilen. Men efter 10 minutter flyttede han den alligevel op til deres egen plads ved siden af deres hus – arhmen altså, hvorfor ikke bare parkere der fra start!

Nå, men min frustration hele aftenen gik så på, at jeg jo fik herre dårlig samvittighed. For nu er jeg hende den emsige nede forenden, som er fuldstændig hysterisk med hvordan parkeringspladserne fordeles ligelidt mellem os der bor der, og gud nåde og trøste den der kommer til at tage en plads der ikke er deres, eller endnu værre, vælger at parkere så de optager TO pladser på een gang. (Ja det pisser mig for vildt af, når nogen ikke tænker videre ud over deres egen næsetip).

Så jeg har gået og brygget på en do-over indgangsvinkel til de nye i rækken; Hej undskyld, det var altså ikke for at være emsig over alt det med bilen, jeg syntes bare det var lidt fjollet du havde parkeret midt i det hele… og i øvrigt er jeg normalt skide sød og ikke særlig besværlig, bor nede i det sidste hus, (som I nok har gættet) og hedder SH, Velkommen til !’ 

Fuck altså… input til at redde det her nederen førstehåndsindtryk, som mine nye naboer utvivlsomt må ha’ fået af mig igår, modtages med kyshånd…

Snerpe på Smukfest

Jeg var jo til Smukfest i Skanderborg. Med intentionen om at finde min indre slut frem igen. Jeg var SÅ klar. Bare kom an mænd. Jeg ville bare kysse med nogle lækre mænd og gerne kvantitet fremfor kvalitet…altså, max gas I ved… ingen hæmninger.

Men hvad der så skete derovre kom fuldstændig bag på mig. Jeg kunne ikke! Hvad fuck skete der for det?! For det var jo ikke fordi tilbuddene ikke var det. Men snerpen her havde pludselig fremfundet en højst usædvanlig (for mig vel at mærke) undvige manøvre frem hver gang nogen prøvede at kysse mig. Og dem der bagte ihærdigt endte med at spørge direkte om de spildte deres tid… øhm jaaa jeg er ikke rigtig til noget, fik jeg sagt et par gange. Natalie og jeg kom ind på en bar en aften og jeg kunne mærke mindst 10 mænds blikke følge os rundt i mængden og min største skræk var pludselig at nogle af dem, skulle komme på den sindssyge ide, at komme over for at tale med os. Kunne vi ikke bare få lov at være os selv og danse og drikke?

Jeg tog mig selv i flere gange at sige til henholdsvis Louise og Natalie, at jeg ville have det skulle betyde noget, hvis jeg kyssede med en mand derovre… altså come on for crying out loud, det var en fucking festival! Må ændre bloggens navn til SnerpeHviskeren, hvis den tendens fortsætter.

Jeg knuselsker jeres kommentarer!

Nu er jeg lige lidt, for mig, utraditionel og laver et indlæg ud fra de kommentarer der er kommet til mit sidste indlæg.

For det første. Selvom det ikke lige virker sådan (undskyld), fordi jeg har været enormt længe om at svare på jeres søde kommentarer, så har jeg læst dem mange gange og I har fået mig til at tænke rigtig meget over alt det rod med Chefen, på den gode måde. Afklarede måde… bilder jeg mig selv ind.

N har kommenteret; Kan ikke lade være med at tænke på om der er stor forskel på de sociale kredse I færdes; om han har svært ved at se dig som en del af sin vennegruppe/familie og vice versa? Åhhh det ville faktisk være mega fedt hvis det forholdt sig sådan, og helst gerne begge veje, fordi så ville det være så meget nemmere ikke at kunne forestille sig sammen med ham. Men nej, han har hel normal vennekreds og familie, ligesom jeg selv har. Vi har præcis samme værdier ift hvilken slags mennesker vi lukker ind i vores liv. Jeg ved med sikkerhed at jeg ville passe perfekt ind i hans verden af venner og familie. Og han ville passe perfekt ind i min. Han er bare pisse irriterende!

Emma skriver; Der må være ét eller andet, der stopper ham, og jeg nægter simpelthen at tro på, at det er så skidemystisk, som han gør det til.
Og jeg må indrømme… At jeg tror ikke, at et venskab vil gavne jer. Ikke sådan rigtigt. Han bliver meget vel til den nye “the one that got away”. Den store tosse. Jeg er SÅ enig! Han er en kæmpe tosse! Jeg mistænker ham for at have issues, han ikke selv kan finde ud af at sætte ord på, eller som han ikke helt er klar over han har. Jeg har ikke planer om at udrede ham, det må han selv ligge og rode med, jeg synes jeg har haft min del af mænd med issues… Jeg håber lidt at han ender med følelsen, at det er mig der bliver hans ‘The one that got away’. Lige pt føler jeg mig ret afklaret ift ham og et venskab, men hvis jeg får noget i klemme, må jeg trække mig fra det og ham. Vi snakker og skriver stadig hver dag, og jeg ligger ikke skjul på, at jeg er på Tinder igen. Jeg opdagede en af hans nære venner på Tinder forleden og skrev til ham, at han godt kunne hilse sin ven og sige, at han lå i toppen af udvalget på Tinder. Det resulterede i totalt radiosilence hele dagen, lige indtil Chefen fik fri, så kom opkaldet, hvor han siger; Nu må du gerne sige til mig, at jeg opfører mig som en 15 årig, men du knalder simpelthen ikke med min ven. Ikke at jeg havde overvejet det inden…det er jo hans ven (okay en lille flygtig tanke…han var altså en steg), men selvfølgelig nej. Det handlede så for Chefen både om egne følelser ift mig, men også fordi han ikke mente, på trods af, at det var hans ven, at han ville være god nok til mig – jeg skulle have bedre. (Ja men du vil jo ikke have mig vel…spasser…) (Aj jeg er faktisk ikke sur på Chefen… selvom jeg lige kom med et lille opstød…han er svær at være sur på)

Amanda skriver: ...Apropos issues, kunne en anden mulighed også være, at han er en klassisk ‘mand med issues’, der er fyldt med flotte ord og kærlig opførsel, men kun lige indtil der skal ske mere, hvorfra han er sygt bange for enten at binde sig og potentielt gå glip af noget, eller bange for at binde sig og senere blive såret… Hmmm.. har mødt begge typer mænd med issues på min vej, og det er altså en udfordring. Har også set dem komme og tigge om at prøve et rigtigt forhold af, hvis man afbryder kontakten til dem, fordi de ikke kan tage sig sammen..  Jeg tror du har helt ret. Manden kæmper med noget. Jeg har prikket lidt til ham ift hans egen sårbarhed…han er ikke meget for at indrømme at der ligger noget der, men hans tidligere kæreste, som han stoppede med for 2 år siden, sårede ham en del ved at finde sammen med en af hans venner nærmest lige bagefter. Og jeg kan heller ikke udelukke, at han har et behov for at undersøge markedet for mulige kvinder…jeg ville jo være naiv, hvis jeg tænkte at det, at jeg har mødt ham via en sexklub, ikke spiller nogen rolle i hvem han er som person.

Seneste nyt på Chef fronten er, at jeg så småt er begyndt at date andre og Chefen ved en brøkdel af det…han siger han gerne vil vide om det, men jeg har lidt svært ved at dele det med ham…det virker altså lidt mærkeligt at fortælle ham om det.

Idag dog, skrev jeg til ham, fordi jeg lige var lidt frustreret over mænd på Tinder og Happn, at hvis vi stadig var alene, hver for sig, når vi var 50, om vi så ikke skulle flytte sammen og grine hver dag? Chefen ringede op og spurgte hvorfor vi skulle vente helt til vi var 50, om ikke vi kunne sige 45. Hans 45, ikke mine, da han er ældst. Og så skulle vi også giftes og have lækker sex resten af livet. Deal ! svarede jeg.

Bagefter skrev han til mig at der var 1692 dage til han blev 45. At jeg skulle love at blive overrasket når han friede og at jeg garanterede at ville svare ja til ham…

Nogle gange følge jeg lidt det er lidt ligesom filmen ‘my best friends wedding’ hele denne her historie med Chefen…

%d bloggers like this: