Tag: arhmen altså

Karma

Så jeg har været lidt stille den sidste tid, og det er der naturligvis et par årsager til. For det første så har januar bare stået på ekstremt mange dagvagter, og er der noget jeg dør langsomt af, så er det dagvagter, især når jeg pludselig har 4 eller mere i træk. Jaja! jeg ved udemærket godt at helt normalt velfungerende mennesker fungerer så ganske fint i et 8-16 job 5 dage om ugen, bare ikke mig. Jeg elsker at have fri om dagen og nyde mit eget selskab. Gøre præcis hvad jeg har lyst til, om det er træning eller tage en moffe på sofaen, eller mødes med en veninde til kaffe, så er det min tid. Men når jeg kun arbejder om dagen, så er jeg tvunget til at handle sammen med resten af Danmark direkte fra arbejde, jeg kommer hjem til børn der allerede er hjemme fra skole som, inden jeg overhovedet når at tage overtøjet af, har 1000 fortællinger fra deres dag, gerne på samme tid, samtidig med de ret hurtigt konstaterer at de egentlig er ret sultne, og hvornår jeg har tænkt mig at lave mad. Imellem det og aftensmaden er der jo som regel et barn eller to der skal til en fritidsaktivitet, og de skal dælme også hentes hjem igen. Så er der vasketøjet og madpakkerne… Og Birthe, som selvfølgelig også kræver lidt opmærksomhed, selvom hun faktisk er den nemmeste og mest taknemmelige i min lille flok af mini habitants.

Så alt ovenstående har naturligvis medført, at jeg kl 22 er tom for energi og tankevirksomhed – som i HELT tom. Jeg kan sidde og stirre på tv’et og ikke ane hvad jeg ser, og være så træt så jeg nogle gange er nødt til at tage en lur på sofaen, inden jeg har styrke til at gå op i seng. Yes I know, så sørgeligt.

Nå! men idag har jeg fri! Ingen dagvagt, ingen vagt overhovedet. Jeg tager selvfølgelig revanche fra imorgen hvor jeg lige nupper en arbejdsweekend på 43 timer fordelt på aften og nattetimerne. Men det er jo først imorgen…

Så lige nu nyder jeg i den grad stilheden herhjemme. (hvis altså lige jeg filtrerer Birthes snorken fra)

Mit næste problem har været, at jeg har 3 veninder som kender til bloggen her. Og det jeg har haft på hjerte det sidste stykke tid, har omhandlet noget ift de 2 af dem. Og så nytter det jo ikke rigtig at jeg hælder mit hjerte ud her, og de så læser om det, når nu noget af det måske ikke helt skal fortælles til dem endnu.

Jeg valgte jo faktisk at være undercover blogger netop for at undgå sådan nogle problemer, så nu straffes jeg selvfølgelig for, i sin tid, at have fortalt om bloggen. KARMA.

Nå men nu er det heldigvis sådan så den ene veninde Natalie endelig er informeret om hvad der fyldte, som jeg ikke lige kunne fortælle hende om på det aktuelle tidspunkt, så nu er jeg ved at få hul på skriveriet igen – og det føles sgu meget rart!

Jeg håber I stadig er derude 🙂

Dodgeball

Okay, som I måske kunne fornemme på det forrige indlæg så er jeg temmelig træt af datingverdenens mærkelige mænd. SÅ! Jeg tog en beslutning den 30/12 midt i badet til træning, at jeg lægger dating på hylden igen (altså…bare indtil jeg ændrer mening igen, naturligvis). Så jeg gik ind i det nye år og havde slettet samtlige datingapps…hvilket føltes virkelig godt! Så nu kan der uforstyrret være fokus på min træning, mine børn, mit arbejde og mit byggeprojekt i mit hus. Sidstnævnte er det dog mest håndværkerne der har styr på.

Aj jeg er faktisk stadig medlem af en af de der singlegrupper der eksisterer på facebook, men den har jeg tænkt mig at blive i, for det var fucking svært at blive medlem, det krævede både jeg stod som single og havde fødselsdag og by offentligt på min egen profil, og stadig måtte jeg ansøge 3 gange og vente 3 uger på jeg blev optaget! Siden burde hedde; Facebooks Fort Knox gruppe for singler!

Men altså…universet var ikke helt enige i, at jeg skulle holde pause fra virtuelle mænd, så det kan godt være jeg slettede dating apps’ne, men sjovt nok begyndte min messenger istedet bare at blive fyldt op med beskedanmodninger fra mænd, som jeg gætter på var tømmermændsliderlige, desperate og alene den 1. januar.

Great…!

Den ene var super lækker, altså så lækker, så jeg ret hurtigt tænkte; ‘du er vist en fake kammerat’! Ret hurtigt skrev han om han måtte sende mig et billede? ‘Ja da, så længe det ikke er et dicpick’!  ‘Jamen den er ellers virkelig stor’ Skrev han tilbage. ‘Jeg er pænt ligeglad med din pik – du kan sende mig et billede af dig selv (uden pik) fra i aften’? Hvilket sjovt nok resulterede i tavshed på linien. Og lidt efter var jeg blokeret. Virkelig flot fake mand.

Og så er der dem på +60 som ligner de er mere døde end levende, uden gnist tilbage i øjnene, med uregerligt skæg og hår, og en ølvom i en gammel slidt Metallica t-shirt, men som stadig mener de er guds gave til kvinder… jaja de kan jo kun få et nej, og ja selvfølgelig er jeg da også fan af, at man jo ikke får noget ud af ikke at prøve… men altså…

Så er der en kollega, som jeg synes er sød…og jeg tror også han synes jeg er sød…men vi kan godt blive enige om, at det der med at skide i egen baghave, har jeg ligesom eksperimenteret med dengang med FILF’en, og det gik ikke skide (haha) godt, vel?! Nej, så hellere undgå potentiel ballade på arbejdspladsen.

Så status på singletilværelsen her et par dage inde i 2018 er, at jeg befinder mig i et dodgeball spil, hvor jeg ihærdigt prøver at undgå at blive ramt af en (semipsykotisk) mandebold.

 

Nå ja, og godt nytår for pokker! Håber I kom godt ind i 2018! Er der nogen der har nogle sjove nytårsfortsæt??

 

S U K

Så det der datingshit, det kører bare skide godt!

Fx. Så skrev jeg sammen (en HEL dag og aften) med den her enormt humoristiske lækre fyr midt i 30’erne ved navn Tommy. Et godt stykke inde i samtalen afslørede han dog, at han var sygemeldt, og havde været det i 2 1/2 år pga slid og han var i gang…eller skulle til og i gang med at blive omskolet… Det lød til at have lidt lange udsigter, men altså nu havde jeg jo ligesom brugt hvad der lignede 20 timer på at kommunikere med manden, så ville det måske være pænt sigende om mig, hvis jeg valgte at sige; ‘Arhmen det var også skide hyggeligt – shit du virker sød og dejlig, men at du ikke har noget arbejde, har jeg det stramt med.’ SÅ! Vi aftalte inden vi gik i seng, at vi skulle mødes næste dag til kaffe. Så måtte jeg jo tage den derfra.

Næste morgen, hvor jeg alligevel var ude og træne sammen med Chefen i Tommys nærområde, skrev jeg Godmorgen til Tommy ….stilhed… kl 14 skrev han ‘godmorgen’ … Okay, manden er sygemeldt…han står op kl 14… (Jeg prøver lige at tæmme alle mine fordomme) Og så var der ellers tyst igen. Resten af døgnet. Jeg havde skrevet en enkelt besked mere til ham, ikke noget om om vi skulle mødes, som aftalt, men han svarede ikke. Ikke før et godt stykke op af næste dag. En kort besked, hvor han skrev noget i stil med, at han havde været svimmel dagen før pga alt den medicin (!?!) han tog pga smerter og havde været til lægen, efterfulgt af en masse smileys der grinte så tårerne spruttede. Så en ny besked; ‘nå men nok om det, har du en god dag?’ Jeg besvarede med et spørgsmålstegn. Som han så besvarede 10 timer senere med, at han jo bare ville forklare hvorfor han havde været stille på linien. Som om det var en forklaring. Så han blev slettet.

Der sker altså et eller andet med den ellers så gode kommunikation man kan have med en mand en hel dag, så snart der kommer en nats søvn i vejen. Det er som med så mange andre ting, at man ser klarere efter en god nats søvn. Men ift dating verdenen, så stinker det altså virkelig. Jeg føler mig lidt som Drew Barrymore i filmen ’50 first dates’. Bortset fra at jeg starter forfra med en ny mand pr vågen dag.

Aj så var der også Henrik, vi skrev sammen over et stykke tid, men han spurgte ikke een gang om vi skulle mødes. (Alarmklokke nr 1) Han var sjov men havde været single i 7 år (argh alarmklokke nr 2). Men havde ellers styr på sit liv. Boede i hus, som han sendte billeder af, havde arbejde og familie osv. Men så pludselig slog han over i at være lidt en fantast. (Alarmklokke nr 3) Der var ikke det han ikke skulle fra jul og 3 uger frem. Han skulle både rejse til spanien til sin søster, og til Østrig og stå på ski og så selvfølgelig lige en tur til Asien også. Okaayyyy…og du er sikker på du overhovedet har tid til at date…? Nå ja, han var iøvrigt også lige i gang med at lægge 250 m2 terrasse om sit hus. Hvor han iøvrigt egenhændigt skulle fjerne x antal kg ton jord. Hvilket var grunden til han ikke gad træne. Han trænede rigeligt med at bygge sit hus om. Og så var der hans arbejde, der var han selvfølgelig også chef og den eneste der kunne løse diverse opgaver. (4)

Af en eller anden årsag gik jeg ind i min veninde Luna’s og min messenger samtale og kiggede de billeder vi havde sendt frem og tilbage til hinanden og opdagede at vi for lang tid siden faktisk havde sendt billedet af Henrik til hinanden, fra en tidligere dating periode. Hvem der havde sendt det til hvem kunne jeg ikke huske, men jeg havde virkelig en mærkelig fornemmelse omkring ham. Luna bekræftede min fornemmelse. Henrik var nemlig en hun engang havde skrevet med også, og været på date med. På daten havde han spurgt hende, hvordan hun havde turde tage på date med ham, tænk hvis han var psykopat og kunne finde på at slå hende ihjel? Det havde hun syntes var en lidt mærkelig ting at sige. Ikke desto mindre havde de kysset, og hun havde så fundet ud af efterfølgende at hun ikke var interesseret alligevel.

Med det resultat at Henrik begyndte at stalke hende. På den der virkelig klamme måde, hvor han bare stod og holdt øje med hendes hus og kiggede ind af vinduerne. Hun endte med at få politi tilhold på ham. Og politiet kunne så afsløre, at Henrik slet ikke hed Henrik, han havde stjålet en anden mands identitet. SÅ…ham stoppede jeg stille og rolig bare med at svare… og det har han heldigvis virket til at være ligeglad med.

Så var der Byggelederen, ham så jeg lige en gang til inden jul og efter jeg havde været sammen med Coach’en, men har meddelt ham igår, at vi ikke skal ses mere. Det blev virkelig tydeligt, at vi havde rigtig god sex ja, men virkelig lidt at tale om. Han var ikke enig i den sidste del.

Så er der Christoffer, virker SÅ sød og dejlig og ikke mindst klar. …Vi har så børn stik modsat hinanden…

Sebastian …lækker håndværker… afslører pludselig at han ryger 80 smøger om dagen….

Jesper har sendt mig en flirt på Single.dk… han er 5 år yngre end mig og har passet samtlige af mine børn i børnehaven… Jeg overvejer stadig om jeg skal acceptere eller ej… ?

Hannibal, har jeg været sammen med da vi var meget unge, han var lidt kikset dengang, men sød og pæn (2 meter høj… og med en lille diller – didn’t see that coming) har nu inviteret mig ud ca en gang om ugen gennem et godt stykke tid. Point for vedholdenhed. Total kærestepotentiale…men jeg kan simpelthen ikke abstrahere fra mindet om den lille diller… Han påstår at han ikke er kikset mere, og kan en masse i sengen nu, som sjovt nok ikke har noget med selve sex delen at gøre… måske han har lært at kompensere…?

Det der er mest irriterende ved alt det her random online dating er, at det tager så hulens meget tid. Tid jeg kunne bruge på Bloggen her, for jeg har simpelthen så meget på hjerte, men som jeg virkelig føler jeg forsømmer, fordi min tlf konstant brummer med beskeder fra mænd der snupper mit fokus, og som alligevel er væk igen, så snart de har fået en god nats søvn og er kommet til fornuft.

S U K

 

Forresten! Skulle der sidde en og læse med, som har fundet en Henrik på Tinder, der matcher nogenlunde min beskrivelse, så send mig gerne en mail, så skal jeg nok bekræfte om det er ham eller ej…bare sådan så der ikke er flere der skal ud i politi tilhold eller hvad der end måtte følge med med ham.

(sex)date med Coach’en

Så var på date med den 33 årige Coach…

og ja på alle sine billeder havde han en krop med omg effekt…Men! Da jeg spurgte ham hvor høj han var, fordi jeg, ud fra hans billeder havde lidt en mistanke om at han måske var lidt lav, og han svarede; …170 ca (hvilket jeg selv er) så tænkte jeg; okay det går nok – jeg vil normalt helst gerne have mænd der er højere end jeg selv er, men altså – skrivekemien var der virkelig! (Især også på det frække område) så okay, det kan vel godt gå at vi er lige høje…

Så jeg kørte hjem til ham forleden aften efter aftenvagt og da han åbnede døren sank jeg helt sammen i mine høje hæle…hvilket iøvrigt er ret svært uden at komme til at se virkelig kikset ud, når man prøver at gøre sig lavere end man er.

For de der ‘170 ca…’ burde nok have heddet ‘160’ish’ istedet. Arhmen altså!!

Nå! Jeg kunne jo ikke bare sådan vende om på hælen og gå vel, så jeg skyndte mig at smide skoene så jeg i det mindste ikke var næsten et hoved højere end ham. Selvom et halvt hoved højere også føltes helt forkert…for jeg har aldrig været sammen med en der var lavere end mig.

Han inviterede mig ind i en meget nydelig lejlighed og vi havde nærmest også kun siddet i sofaen i 10 min, før han tog min hånd og hev mig over så vi kunne kysse. Handlekraftig lille fyr! Og når vi sådan sad der ved siden af hinanden så var det lidt nemmere at abstrahere fra hans manglende højde og fokusere mere på hans temmelig veltrænede krop (mon han kompenserer for noget…)

Så var det han hev mig ind i soveværelset og inden jeg fik set mig om var vi i gang med sex… hvilket faktisk alligevel var ganske godt – lidt ros skal han da ha’! Men han havde en ring i sin diller, ikke en Prins Albert ring i pikhovedet, men en der sad fast i huden på oversiden af skaftet, sådan ca 5 cm fra maveskindet, og den havde en lille fin perledut i også. Selv med kondom på, kunne jeg mærke den..og ikke på en lækker måde. Gad vide hvad sådan en ring hedder når nu det ikke er en Prins Albert?

Da vi var færdige var jeg bestemt også klar til at smutte igen og kan nu konstatere at den ting jeg altid har haft med at manden skal være større end mig – den gælder i den grad stadig!

Så!

Man kan vist godt sige jeg tog en for holdet med Coachen.

2. date med Byggelederen

På anden date med byggelederen kørte jeg til hans hus i nordsjælland. (Jaja jeg ved udemærket godt, at chancen for man overgiver sig til sex er 98% større end når man er ude i offentligheden… men altså… so be it) (og iøvrigt!! hvordan fuck kan han allerede have et hus som 30 årig, som han iøvrigt købte som 26 årig, altså mit hoved forstår det overhovedet ikke… jeg tror jeg har glemt hvor voksen jeg selv var som 30 årig… der fik jeg faktisk mit andet barn… okay jeg prøver at holde kæft nu med hvor overraskende jeg synes det er, at han ikke er et barn i hovedet)

Nå, det var selvfølgelig en lille smule akavet de første par timer, eftersom vi stadig ikke havde kysset. Hen af aftenen blev det dog heldigvis ændret, da han hev mig ned til sig i sofaen, og vupti – meget mere afslappende stemning. Iøvrigt kyssede han helt vildt godt med meeeega bløde lækre læber og uden at være angribende med sin tunge og mundvand. Puha inden jeg så mig om, var jeg pænt tændt og havde absolut intet imod hans undersøgende hænder der gik på opdagelse overalt på min krop.

Byggelederen havde iøvrigt været snedig. Han havde tændt op i sin brændeovn og ovenpå sat et glas med kokosolie. Så da han hev mig ind i sin seng og havde pillet alt tøjet af mig, hentede han olien og gav mig en timelang fullbody massage. Det har jeg sgu aldrig prøvet første gang jeg har været sammen med en. Så man kan vist godt sige, at der nærmest ikke er den del på min krop, han ikke har været.

Vi havde selvfølgelig sex…x mange! Han er lige som en af de der tumling figurer som istedet for ben, har sådan en rund bund de står på, så de aldrig kan vælte, de bouncer bare tilbage igen. Og der må jeg sige! Ung vinder klart her – for han er endnu ikke nået til det punkt hvor søvn vejer tungere end sex. Og at han så tilmed kan samtlige tricks i bogen, som virker på mig, så er der hermed dømt 1-0 til ung mand kontra ældre mand. Og når jeg snakker ældre mand, så hentyder jeg meget direkte til mine erfaringer med Filfen… (øj læste lige det indlæg igen, som jeg her henviser til – jezuz hvor havde jeg glemt hvor slemt det var med ham! Læs det – det er faktisk også lidt sjovt)

Nå…jeg kan vist desværre ikke komme udenom, at der også er en ulempe ved Byggelederen, og det er at han snorker… OG har søvnapnø – I ved, der hvor man holder pauser med at trække vejret mens man sover. Så selv i pauserne mellem sex, sov jeg stort set ikke. Enten fordi han snorkede så afsindigt højt, iøvrigt i samtlige stillinger jeg skubbede ham i, eller fordi når han ikke snorkede, så trak han ikke vejret, og så lå jeg semipanisk og tænkte; træk vejret trækvejrettrækvejret! Hvorefter han selvfølgelig trak vejret ind i et endnu voldsommere snork, som om han lige skulle indhente det minuts tid, hvor han ikke havde snorket, og som iøvrigt havde en ganske forskrækkende effekt på mig hver gang også.

Næste dag havde jeg dagvagt…jeg var sgu lidt sløv den dag. Seksuelt mere end tilfredsstillet…men viiirkelig sløv.

 

 

Hvad man kan få for 14.000 kr

  • Ikea’s 3. dyreste uformet sofa af mærket Kivik – vel og mærke hvis man vælger stof modellen.
  • Alternativt kan man få 20 af deres billigste sofa Hammarn, som ovenikøbet er en nyhed og hvis man siger navnet rigtig hurtigt, lyder det enten som om man får sagt hammeren eller et eller andet islamisk ord.
  • Man kan også komme 3 mennesker til Thailand i 2 uger, eller 4 mennesker til Florida i samme periode – shit det gad jeg godt! Varme, sol og ferie…ahhh
  • Man kan få den nye IPhone X 256GB + ca 10 forskellige covers at skifte imellem
  • Så kunne man forkæle sig selv med 28 timers (helt sikkert meget velfortjent) massage
  • Få et øjenbrynsløft
  • Eller handle ind i netto for 1000 kr om ugen i 14 uger – gal en masse mad man kunne få!
  • Eller købe 14 stk af de dyreste vinterdæk fra THANSEN (altså til min bil), så ville jeg i hvert fald være godt dækket ind de næste par år
  • Man kunne købe samtlige julekalendere fra the Bodyshop…7 gange!
  • Eller ens hund kan få fjernet hele underlivet ved en akut operation OG få en super smart hundebody med i købet.

Når man ville ønske man var struds…bare det næste år

Jeg er så flov! 
I min afdeling har vi en kirurgisk overlæge, som ikke er særlig høj, jeg gætter på ca 165-170 cm, men han er nok den dygtigste vi har og pga hans hjerne så har han mega meget pondus og maskulin udstråling…synes jeg. Men det ved han selvfølgelig ikke at jeg synes.

Så da en kollega og jeg sidder og spiser frokost idag i personalestuen, kommer han ind og smilende spørger om æblerne på bordet er gode. Jeg svarer ja det plejer de at være. Hvorefter han opdager de hjemmebagte Cookies der ligger længere henne på bordet hvor kollega og jeg sidder og spiser. 
Lille overlæge, nu lidt savlende over cookies’ne: Øj hvad er det der står der?
Mig: nå, så er æblet måske udkonkurreret? 

Kollega: du kan bare tage en cookie. 

Lille overlæge overvejer: hmm må jeg godt det tror I? 

Mig lidt for kæk: nej DET må du ikke, de er kun til folk over 170 (cm) 

Lille overlæge blev helt paf og min kollega konstaterede at jeg vist var liiige lovlig streng nu. 
Mig: Aj det var da for sjov – selvfølgelig må du gerne tage en cookie. 
Lille overlæge prøver at tage det med oprejst pande og siger: næh! Ta’ du to istedet. Hvorefter han forlod personalestuen … uden cookie…

Allerede her er jeg allerede ret bevidst om min kæmpe brøler. 

Kollega: Aj jeg talte for nylig med en sygeplejerske der havde arbejdet sammen med Lille Overlæge der hvor han arbejdede før. Og hun havde mødt ham igen for nylig og var kommet til at spørge ham, om ikke han var blevet mindre, og havde skyndt sig at tilføje; altså om ikke han havde tabt sig, fordi dengang på den gamle afdeling vidste man godt at Lille Overlæge var rigtig ked af sin højde. 

Jeg har naturligvis lagt min opsigelse da jeg gik hjem til eftermiddag, og er fremad at finde i mit strudsehul. 

%d bloggers like this: