Tag: ARGH!

Naij – jeg bærer da ikke nag!

Normalt!

Men A formår stadig ind imellem at bringe mit pis i kog. Og han gør det med fuldt overlæg, og det er jo nok præcis det, der pisser mig allermest af. Og så selvfølgelig at jeg lader mig påvirke.

Det er ikke det, at han 10 dage efter vores brud skrev at han var videre og klar til at date igen. I couldn’t care less. Eller at han bevidst nu pludselig laver bestemte opslag offentlige på facebook for at ramme mig med hvor aktiv han er, når han både tjekker ind til træning eller til koncert med den ven, han ellers havde droppet, fordi han var for deprimerende at være sammen med. Alle de der ting, jeg længe havde prøvet at få ham til at lave uden mig.

Nejnej, det er når han slår opslag op fra sommerhuset, der rammer mig. Og ja jeg ved godt jeg ‘bare’ skal lade være med overhovedet at stalke hans fb profil, men ind imellem løber min nysgerrighed alligevel af med mig. Og i går havde manden så valgt at smide to billeder op af badeværelset, som han havde ændret fuldstændig. Skødet er ikke engang underskrevet endnu, om at han har overtaget min del, og han har allerede revet ting ned og sat nyt ind. Gad vide om det egentlig er lovligt…

Grunden til jeg ikke ville have nyt badeværelse, var fordi et sommerhus i mine øjne ikke skal være stilrent sort/hvidt og gråt i indretningen, og det her badeværelse havde en knaldrød håndvask, som gav det karisma kombineret med andre røde detaljer. Og nu har han selvfølgelig opsat hightech håndvask, møbler og skabe derind i stedet. Og som prikken over i’et, er der en kvinde, han bestemt ikke var venner med førhen, der har kommenteret, at det er blevet så meget bedre.  

Fuck ham, fuck alle de ting jeg savner deroppefra, fuck mit elskede sommerhus, jeg køber kraftsteljme mit eget…når jeg lige har fået sparet lidt penge sammen, mindre detalje…

Tænk at man kan savne en materiel ting så meget. Det er fandme åndssvagt!

computer work mad technology

Når man lige pludselig er ekstra glad for at være en MILF

Så jeg er jo stadig temmelig aktiv, i skrivende forstand vel at mærke, inde på den der sexklub’s profilside. Og der er faktisk mange ting derinde der er fuldstændig som på en almindelig datingside.

Her er der også mærkelige mænd der bare skriver hej, eller mærkelige mænd der sender standard breve, eller mærkelige mænd der mener at de er guds gave til det kvindelige køn, og dermed bliver noget så fortørnede hvis man ikke svarer tilbage inden for 10 minutter efter at de har sendt deres intetsigende besked, og så dermed sender endnu en besked hvor de forsmået skriver noget i stil med at de åbenbart ikke er gode nok til at jeg gider svare dem. Og her er det jeg så leder efter blokér knappen.

Og så er der selvfølgelig alle de måder hvorpå det overhovedet ikke ligner en almindelig datingside.

De fleste viser for eksempel ikke deres ansigter, og det gør jeg bestemt heller ikke. For størstedelen af mændenes profilbilleder er det et billede af deres kæmpe pik. Og I kender jo min holdning til pikbilleder. Og dem der har en lækker overkrop, har billede af den. Der er i øvrigt skræmmende mange lækre mænd derinde. Og så er der dem der hverken har det ene eller det andet fortrin at blamere sig med, så enten har de ikke noget billede eller også har de et billede af en blomst eller deres røv. For kvinderne gælder det, at de også ofte har deres fisse eksponeret helt åben i profilbilledet eller selvfølgelig deres røv eller bryster. Kvinder har vist generelt lidt flere fordele at vise frem end mænd. Og mænd har vist ingen grænser for hvad de synes er for meget at få klasket op på skærmen. Unlike me – jeg er sgu lidt træt af alle de der pikke der popper op hele tiden… Men igen – hvad havde jeg dog forventet hos en sexklub.

På forsiden af klubbens side kan folk også uploade billeder og film af dem selv, enten hvor de knalder eller ornanerer, eller bare poserer nøgne eller i noget frækt tøj. Der er intet filter what so ever. Man skal virkelig ikke være en sart sjæl derinde! Hvilket jeg heldigvis heller ikke er…og dog…!

For den anden aften var der en pige på 21 år der havde oprettet en profil derinde. Og hun havde selvfølgelig lagt nogle billeder op af sin krop, som bestemt var flot, med perfekt flad mave og endnu mere perfekte velplacerede bryster! Men hun var selvfølgelig også kun 21, ingen børn har ødelagt den krop endnu. Jeg kunne ikke lade være med at lure på hendes profil, hun havde bla skrevet en note på sin forside om, at hun var meget beæret over de mange beskeder og at hun nok skulle prøve at svare dem alle sammen så hurtigt som muligt. Sjovt tænkte jeg, sådan var det også for Natalie og jeg lige da vi oprettede vores profiler. Yeah nyt kød, så går de alle sammen fuldstændig amok!

Denne her side har selvfølgelig også en funktion hvor man kan se, hvem der har besøgt ens profil…så inden længe poppede der pludselig en besked ind i min indbakke fra den ‘sødetøs’ på 21. Og hun lægger ret hurtigt ud med at spørge hvad jeg er til, om det bare skal være hende og jeg der skal lege eller om vi skal finde nogle mænd også.

Jeg svarer så, at jeg er rimelig ny i det her univers og er meget på hjemmebane med de der mænd og egentlig søger grænser og gerne vil udforske piger.

Og hendes retursvar på det, og således hendes tredje besked til mig, er: ja jeg er også ny herinde, men har prøvet en del Wink tænkte på om vi skulle hygge sammen en dag, hvor 69 er i fokus? Wink ellers tænker jeg vi finder 2 fyre herinde og knepper dem på skift, hvor de så kommer os i munden, hvorefter vi snaver hinanden med spermen kørende fra den ene mund til den anden Winktongue har prøvet det før i en trekant, og det var så frækt og dejligt!

Jeg har ikke svaret endnu………

Jeg sad måbende da jeg læste hendes besked…hun er fucking 21 år gammel! Hvordan kan hun allerede ‘have prøvet en del’? Og sperm kørende fra hendes mund til min og omvendt er sgu ikke lige et drømmescenarie hos mig. Så lækkert synes jeg faktisk ikke sperm er, så jeg har lyst til at smage på to forskellige mænds sperm kontinuerligt i en snaveproces. Altså må man spytte det ud til sidst eller skal man så synke sådan en varm blanding – og hvordan fordeler man det 50/50 mellem hende og jeg…?  ARGH…!

Altså jeg synes jeg har prøvet en del, men for det første er jeg også 15..nå nej 16 år ældre end hende, men jeg har kun prøvet en del med mænd…sgu ikke med både mænd og kvinder, og heller ikke på samme tid. Har dog en gang prøvet en trekant med 2 mænd, som gik helt skævt fordi de ikke kunne præstere foran hinanden – det var nok det mest kiksede ever!

Jeg frygter lidt for Ida når hun skal til at begynde at have sex. Hvis man allerede som 21 årig skal have prøvet så meget, så det ikke længere er nok med en almindelig datingprofil, eller almindelig sex, men man har behov for at være med i en sexklub…shit altså, hvor jeg virkelig håber den ‘sødetøs’ bare er en ener, ud af mange andre, knap så velbevandrede i sexuniverset, 21 årige.

Men jeg synes faktisk at mindes, at jeg for noget tid siden godt havde hørt, at de unge mennesker så så meget porno, og de alle følte de skulle leve op til det de så i filmene og dermed dyrkede enormt meget sex.

…så lige nu er jeg faktisk ret så glad for min egen alder og tror vist bare jeg fremover holder mig til de andre MILF’s…

 

Glædelig jul! og noget om selvdiciplin

Først og fremmest glædelig jul til jer alle!

Jeg kan faktisk godt lide julen – havde glædet mig afsindigt til at skulle julehygge med mine tre unger hele december Jeg havde planlagt hver eneste weekend jeg skulle have dem, med et eller andet, synes jeg selv, nærværshalløj som julebagning og julepyntning. Nok også rigtig meget for at kompensere for at jeg og A var gået fra hinanden. Og at de ikke kun mistede ham i deres liv, men i den grad også vores elskede sommerhus.

Alt det blev selvfølgelig afbrudt og udskudt af 10 dage på hospitalet. Vi har dog fået julebagt den ene af weekenderne, og oppyntningen blev uddelegeret til Ida. Hvilket gjorde at juleoppyntningen ikke blev helt som den plejer og knap så omstændig, eftersom hun hurtigt mistede fokus og gik kold i det. Så i dag skal jeg bare stille og roligt gå rundt og pille små klæbenisser af vinduerne og tage de få julemænd ned fra hylderne, hun dog fik sat op. Det bliver den nemmeste juleafrydning jeg nogensinde har haft – og lige nu, – er det ret fantastisk!

For man får jo også nok af alt det jul alle vegne og endnu mere af alt det mad.

Jeg steg på vægten til morgen…! – forinden sad jeg lidt på sengekanten og havde en lille indre dialog om hvorvidt det nu også var klogt ovenpå sådan en juleaften. Men jeg gjorde det. Puha… 73,1 kg sagde den. Jeg hoppede ned igen..og steg så op igen, efter den havde slukket sig selv. For min vægt har det med altid at veje lidt forkert den første gang, især hvis jeg er kommet til at skubbe til den forinden, så er det som om den lige skal afbalancere sit vægtmodul. Næste vægt viste den 72,8 kg, og den vægt fastholdt den de næste 3 gange jeg steg op på den igen.

Der er altså virkelig noget psykisk med sådan nogle tal. Det handlede jo kun om skide 300 gram, men fordi den var på den gode side af 73 kg, så følte jeg mig helt lettet.

Det er ligesom de manipulerende indkøbspriser, som de altid sætter til at slutte på 5 øre under et stort rundt og skræmmende tal. 9.999,95 kr, ser ikke helt så slemt ud, som hvis de havde skrevet 10.000 ligeud vel?

Jeg er selvfølgelig overhovedet ikke tilfreds med min vægt selvom den kom under 73 kg, for i virkeligheden, så er det stadig 9,9 kg for meget ift hvad jeg ‘plejer’ at veje.

Jeg lider nemlig og desværre af konstant yoyovægt, normalt svinger den 2-5 kg afhængig af årstid, og det kan jeg sagtens leve med, men TI kg – det kræver noget seriøs selvdiciplin fremover! Hvilket selvfølgelig først skal og kan træde i kraft fra i overmorgen, for skal naturligvis lige have udryddet resterne af al julemaden og julegodterne inden sådan noget kan opstarte. Og da morgenmaden i dag kunne bestå af enten yoghurt eller ris a la mande, valgte jeg efter mange overvejelser stolt yoghurten…  efterfulgt af ris a la manden 30 min senere…

Shit det bliver en hård kamp…

 

Hverdagsproblemer #2

Og som om min forkølelse ikke forårsagede nok problemer med alt det ufrivillige tisseri.

Så står jeg i Netto og skal handle (nå ja what else?!) og hører lydbog samtidig. Ved grøntsagsafdelingen står en forholdsvis attraktiv mand bag ved mig og er ved at finde grøntsager til sig selv, da jeg vælger at snøfte op… og min næse på den mest indiskrete måde vælger at proklamere, at den har en busser på tværs!  Meget højlydt udsender min næse den mest pivende lyd, udstrukket til hele snøftets længde – det var ikke bare sådan en afslutningsvis piven – nejnej! Fra start til slut højlydt -ikke til at tage fejl af- pivelyd, som jeg snildt kunne høre henover lydbogen, der kørte direkte i mine ører.

Dum som jeg er, snøfter jeg prompte op igen. Arhmen hvor dum har man lov at være?!Hvorfor skal jeg altid lige dobbeltjekke alting!

Vælger at lade være med at vende mig om og kigge om den attraktive mand bag ved mig, ligner en der har hørt min lille koncert. Skynder mig videre til mælk og brød. Hvor jeg så gentager forestillingen foran en af Netto’s unge medarbejdere….!!

Videre til Kleenex!

 

Hverdagsproblemer

Der var engang, hvor jeg kunne være snothamrende forkølet, med voldsomme richterskala hosteanfald hvert andet minut UDEN at jeg småtissede i bukserne hver gang!!

Tænk at det værste ved en forkølelse nu, indebærer sjattisseri, bare fordi jeg har fået 3 børn! Så skal man åbenbart også lige straffes med periodevis inkontinens – som om strækmærker og sløje bryster ikke var rigeligt! (okay jeg har fået fixet mine – så de er heldigvis knap så sløje mere) But Still !!

Jeg har hostet så meget i nat, så jeg har skiftet trusser 3 gange, og det er vel at mærke efter, at jeg i forvejen havde lavet en solid ‘ble’ af toiletpapir. Og hver gang jeg kunne mærke et større hosteanfald var på vej, løb jeg ud og satte mig på toilettet – så var der ligesom styr på tisseriet. Det vilde er, at selvom jeg presser og presser til den allersidste dråbe er kommet med ud, når jeg så rejser mig, tager trusserne på og hoster et lille host, så kommer der alligevel mere tis ud! Jeg forstår det ikke! Jeg kunne med egen kraft ikke selv presse mere ud, men med et host oveni, så er der åbenbart altid mere i beholderen…suk!

Pludselig er det måske ikke helt så skidt at A kom til at købe Tena i stedet for trusseindlæg sidst jeg betroede ham så vigtig en opgave, som at købe ladies products til mig. Men det er simpethen SÅ grænseoverskridende, at skulle tage hul på den pakke. At den ligger i sommerhuset, gør det selvfølgelig unægtelig også noget nær umuligt at benytte sig af.. før jeg selvfølgelig kommer derop senere i dag.

Jeg indrømmer gerne at jeg glemmer at lave mine knibeøvelser. Jeg husker det kun i situationer som nu, hvor jeg er forkølet og igen døjer med problemet. Eller sidst jeg sad omkring toiletkummen og ørlede…og samtidig tissede ned af mine ben – Der er virkelig uanede kræfter på spil, når man kaster op! Og når jeg uforberedt kommer til at nyse, og ikke når at knibe sammen inden. Nå ja, eller når jeg løber – dér går det helt galt. Så det er jeg stoppet med. Der er selvfølgelig også ungernes trampolin, som de ind imellem får mig overtalt til at hoppe på, der får mit underliv til at føles som om det ryger med ud, ved hvert eneste hop – samtidig med jeg selvfølgelig lige selvvander mine trusser. Trampolinhopning er derfor også holdt på et minimum. I øvrigt gælder samme problem når datteren gerne vil dobbeltsjippe med mig…jeg fortæller hende at min ryg ikke har godt af alt det hoppen, hvilket den heller ikke har…meeen….

Så i dag står den på  knibeøvelserknibeøvelserknibeøvelser…og som nok er den mest kedelige træning ever.

ugh animated GIF

 

Voksenmobning

Jeg er for øjeblikket ikke på min egen afdeling, da jeg er i gang med en specialuddannelse inden for sygepleje, som desværre indebærer at jeg skal i ‘praktik’ på andre afdelinger. Og når jeg skriver ‘desværre’, så er det fordi den afdeling jeg er på, har skuffet mine forventninger helt vildt. Jeg havde SÅ høje forventninger! Glædede mig ubeskriveligt til at få en pause fra min egen afdeling, og samtidig komme ud og se nogle andre specialer og forhåbentlig stifte bekendtskab med en masse rigtig syge mennesker, som bare ikke var rigtig syge på samme organer som dem jeg selv arbejder aller mest med.

Jeg ved godt, at det lyder fuldstændig grotesk for andre mennesker, der ikke arbejder på et hospital, at man gerne vil passe de rigtig syge patienter. Men for de fleste sygeplejersker, især dem der passer patienter med tendens til at blive akut dårlige på meget kort tid, så er det præcis derfor vi elsker vores arbejde.

På denne her afdeling, er det som sådan ikke patienterne der ikke lever op til forventningerne, det er ledelsen og noget af personalet.

Ledelsen – fordi de konstant placerer mig på de mindst udfordrende patienter. Og noget af personalet – fordi de enten taler til mig som om jeg er kommet direkte ud af 9.klasse og tilsyneladende ikke burde fatte hat af hvad helvede jeg foretager mig som sygeplejerske, på trods af, at jeg normalt arbejder på en mere kompleks afdeling end deres. Eller også taler de slet ikke til mig. Altså jeg har vist aldrig rigtig forstået det der voksen mobning. Men det begynder så småt at dæmre for mig. Godt jeg kun har små to uger tilbage hos dem.

Nogle af dem er selvfølgelig mega søde, det er heldigvis umuligt at en hel afdeling kan bestå af selvhøjtidelige kællinger. Det er desværre bare ikke dem der dominerer afdelingen.

Men bare for lige at give et par eksempler på disse kællinger, og så jeg lige kan komme af med lidt galde, kommer her et lille uddrag.

I går er jeg igen blevet placeret på en, i mine øjne, kedelig patient. Det er selvfølgelig godt for patienten at han er i bedring, men jeg lærer jo mest af at være på dem, der er komplicerede syge. Hende jeg skal gå med er sød og spørger ledelseskælling om ikke jeg kan komme på en lidt mere spændende patient, hvorefter ledelseskælling uden mimik svarer, at jeg havde en spændende patient i sidste uge (ja i tre af dagene). Og dermed har jeg åbenbart opbrugt min kvote for at passe de spændende patienter…

Nedenfor er det så et par enkelte eksempler ud af MANGE, på hvor meget op af bakke min praktik er.

Kælling 1 gør en stor ære i, at ignorere det jeg siger eller spørger om.

Mig: Skal jeg holde, så du bedre kan sætte forbinding på?

Kælling 1: ….. (ingen respons)

kælling 1, ½ minut efter, til den observerende studerende: gider du lige holde her?

Sådan foregik to laaaange dage med kælling 1.

Kælling 2 er ikke til at slå et smil af – og lige meget hvor mange åbne spørgsmål jeg stillede hende, så lykkedes det hende at lukke samtalen med en enkelt kort sætning. Hun var også typen der sagde; vi skal også lige have gjort sådan og sådan. Uden at efterlade sig skyggen af tvivl om, at når hun nu sagde vi, så mente hun altid mig. Og da jeg spurgte om jeg måtte smutte hjem 30 min før tid fordi der ikke var mere at lave, så sagde hun; altså det skal du snakke med den ansvarshavende om – VI mangler bare at tjekke om der er kommet afføring i patientens ble. Jeg svarede hende at hun bare kunne bede de pårørende om at vente udenfor et øjeblik, så kunne VI lige tjekke bleen inden jeg gik. Aj så kunne hun bare gøre det selv, om 20 minutter, svarede hun tydeligt irriteret.

En anden situation med kælling 2 opløftede dog hele min lortedag.

På et tidspunkt står hun midt i en smal døråbning, jeg står inden for døråbningen og en mandlig ny sygeplejerske på afdelingen prøver at komme igennem. Men hun rykker sig ikke en mm. Han spørger undskyldende om han lige må komme forbi, men hun svarer ham ikke og udviser ikke nogle som helst tegn på at hun har tænkt sig at flytte sig. Han er en lille smule overvægtig, så han smiler lidt skævt og tager en dyb indånding, og prøver at lave en joke ud af at han skal gøre sig slank for at kunne smutte igennem. Hvilket hun selvfølgelig heller ikke reagerer på. Han får med møje og besvær maset sig igennem, med et ordentlig prust, for hun står fast som om hun havde beton i skoene. Da han endelig kommer ind gennem døren til hvor jeg står, siger han, (til hendes ryg) med overdreven positivitet i stemmen: Hvor var det dog fantastisk sødt af dig at tro at jeg kunne komme igennem SÅ lille en døråbning – tak skal du have. Kælling 2 ignorerede ham endnu engang, og forlod døråbningen. Endelig! Jeg var helt smadret af grin indvendig! For hvor var det dog den fedeste kommentar EVER !! Alle har jo prøvet at skulle forbi nogen, der ikke mente de behøvede flytte sig til ære for en – og denne her kommentar er hermed adopteret til næste gang jeg selv står i sådan en situation.

Og hvad angår kælling 2, så kan jeg næsten ikke vente til i morgen, hvor jeg står til at skulle følges med hende. Igen.

glee animated GIF

 

Uddrag af Birthe’s lovelife

Ok her kommer et indlæg jeg har udskudt at skrive i flere måneder.. simpelthen fordi jeg har været alt for flov til at dele det med nogen. Men deles det skal det dog! Bare ikke med dem, der kan grine af mig til daglig.

I slutningen af Juli var Birthe i løbetid. Jeg har altid gerne ville have hvalpe på hende, men det har ligesom aldrig rigtig passet. For hvornår får man lige presset 1 til måske (oh rædsel)12 hvalpe ind i familien samtidig med jeg blev ved med at få flere og flere børn?

Nå, jeg fik arrangeret med en, for 2000 kr venlig DBA hancocker ejer, at hendes hund og Birthe skulle mødes et par dage ud i fremtiden. De dage, i venten, endte jeg så med at nærstudere nettet for hvordan man håndterer en drægtig tæve og hvalpe etc, bare for at komme frem til den konklusion at Birthe simpelthen er blevet for gammel idet der kan risikere at komme alvorlige komplikationer under fødslen eller hun ikke har overskud til at passe på hvalpene.  Av! Total nedtur! Ingen dejlige Birthe hvalpe til mig. Og mig, som hele tiden havde planlagt at den næste hund jeg skulle have, skulle være en klon af Birthe…suk…

Skæbnen ville det så sådan, at jeg tog i sommerhus den uge hun var i løbetid. Og inden få dage måtte vi nærmest have fast vagt på Birthe for det der ‘løbetid’ kom da virkelig til sin ret. Jeg kunne gå og hænge vasketøj op og Birthe luntede camoufleret og meget udspekuleret roligt lige i hælene på mig og jeg troede selvfølgelig at det blev hun ved med, men i virkeligheden ventede hun bare på at jeg lige vendte hovedet den anden vej i et nanosekund – WHUP så var hun væk! Aldrig har jeg set hende forsvinde SÅ hurtigt – og jeg mener virkelig hun var hurtig! Det var ikke engang sådan så jeg kunne se hende spurte afsted i den anden ende af haven – hun var som et spøgelse! Puff.

Da vi så endelig fik styr på hende og sørgede for hun ikke stak af, begyndte der i stedet at dukke hanhunde op – ALLE slags hanhunde! Også dem der skulle have en skammel for overhovedet at kunne nå op til noget der kunne ligne en parring. Det var selvfølgelig resultatet af de gange hun var smuttet afsted og når vi havde luftet hende, hvor hun jo havde sat sine lokkende ‘kom-og-knald-mig-jeg-er-ligeglad-hvad-du-hedder-og-hvad-race-du-er- duftspor som en lang række kagekrummer i flere 100 meters afstand fra huset, men alle sammen ledende direkte til vores hus. Især nedenstående vuf havde vi rendende i pendulfart rundt om huset. Hele ugen!

er det overhovedet en hund? jeg er i tvivl.

Så en morgen, da jeg sad og spiste morgenmad på terrassen samtidig med jeg havde et bestemt jeg-holder-øje-med-dig stir på Birthe, hørte jeg en raslen, brød øjenkontakten og vendte mig om. Og dér stod Arnold i vores have. En sort Cocker Spaniel – what are the odds for en hanhund af samme race?! Og WHUP – væk var Birthe! Jeg nåede ikke engang at rejse mig, så var Arnold hoppet op på ryggen af Birthe og i gang med at humpe hende. Så kan I nok tro jeg fik accelereret! Ud over terrassen efter hundene, som selvfølgelig i dagens anledning tilsyneladende havde fået deres unghunde sportsform tilbage – shit de løb hurtigt! Jeg måtte opgive – ikke kun pga deres fart, men også fordi jeg selvfølgelig ikke havde tisset af inden jeg satte i løb – fucking fødselsblære, der ikke kan holde på en dråbe så snart der kommer uventet pres på.

Jeg satte mig med min morgenmad igen og tænkte; ok, sker det så sker det, men jeg gider fandeme ikke rende forpustet rundt efter et par liderlige hunde som ikke vil fanges, samtidig med jeg kæmper for ikke at tisse i bukserne. 2 min efter kom en halvløbende nabo ind i haven; ved du godt der er en sort hund der er i gang med at parre sig med Birthe længere nede af vejen? Øh ja og nej – jeg ved der er en sort hund, jeg ved ikke at de stadig parrer sig.

Pludselig kommer begge hunde tilbage igen, begge med tungerne langt ude af halsen og munden åben som om de grinede. Jeg får fanget dem begge ude på vejen ved hjørnet af vores grund. Naboen er fulgt med og begynder at tale om, at hun vist godt ved hvem der ejer den sorte Cocker. Jeg aner ikke lige hvad jeg skal gøre med de to virile hunde. Men så kommer der en bil i det samme, som stopper op og ruller vinduet ned for at snakke med naboen. Jeg står dér med et fast greb i  de to forpustede Cockere… og så ved jeg simpelthen ikke hvad pokker jeg tænkte på. Mens naboen var optaget, stak jeg, på bedste bjørnebandemanér, af med hundene – ind af vores ‘bagindgang’ til haven og ind i et indhegnet område i haven, hvor de ikke kunne stikke af igen. Og vi alle var ude af syne. Så kunne de bare parre løs.

Og det gjorde de…eller Arnold gjorde sit allerbedste, hver gang Birthe kørte halen til siden og struttede med muffen i hans retning. Tænk at en hund kan være sådan en skøge! Problemet var bare; Arnold kunne ikke ramme! Arhmen altså, helt ærligt for en amatør!

Så var det jo jeg fik den her fantastiske idé, at jeg da hellere måtte hjælpe det stakkels kræ. Så jeg satte mig ned og holdt fast i Birthes halsbånd med den ene hånd og når Arnold hoppede op på hendes ryg, prøvede jeg at guide Arnolds hundediller ind i Birthes…hundemuffe, med tommel- og pegefinger. Det var fandeme svært! For det første, så flyttede Birthe sig når det var tæt på at lykkedes, og for det andet….så troede Arnold hele tiden at han endelig havde ramt rigtigt, når jeg prøvede at få den lirket ind, så han gik for fuld skrue i gang med at humpe sin hundediller ind og ud imellem mine fingrer….. jeg kan afsløre at den er pænt tynd og spids, sådan en hundediller – og den kan fandeme blive lang, når den tror den er det rigtige sted…Jeg slap den hurtigt når han satte turboen til, han skulle eddermame ikke sprøjte hundesperm ud over min hånd!

Efter en times tid med adskillige! gentagelser af ovenstående scenarie, bad jeg Arnold om at smutte hjem. Og Birthe blev lukket ind i huset – helt udmattet.

Og jeg kunne endelig få vasket hænder!!! Sådan en hundediller udskiller, på samme måde som mennesker tilsyneladende, en form for præ glidevæske… jeg afslører: det dufter ikke af roser…. Forestil jer en mands diller sent om aftenen efter en lang arbejdsdag, måske har han også dyrket noget svedig sport, han har ikke dryppet ordentlig af en eneste gang når han har tisset og det sidste bad han har taget var måske forrige kvartal. There you go for en stinker!  Senere samme aften havde jeg da også stadig ‘fornøjelsen’ af at kunne fornemme Arnolds dillervæske på mine hænder, på trods af håndvask x 100. Mindst.  yes det er nu tilladt at ørle!

Og hvor ved jeg så fra den sorte Cocker hed Arnold? Jo – for dagen efter, jeg havde siddet på hug i græsset, med Arnolds væskende hundediller flyvende gennem mine fingrer, kom hans ejer forbi med ham i snor, for at høre om det var os der havde en tæve i løbetid. Det var svært at skjule, eftersom de to hunde allerede inden den sætning var færdiggjort, var i gang med parringsforsøgene igen. Ejeren var en nydelig ældre dame omkring de 75 år som fortalte at hendes hund hed Arnold og han var 12 år gammel. Hun blev undskyldende ved med at prøve at trække Arnold af Birthe indtil jeg sagde at det var ligemeget – han kunne alligevel ikke ramme. Damen og A kiggede spørgende på mig; hvor ved du det fra? Mig; øh…jeg kunne bare se at han var langt fra at ramme de få gange de prøvede. Men lysten fejler åbenbart ikke noget tilføjede den ældre dame, som var overrasket over Arnold overhovedet kunne bevæge sig så hurtigt. ja hun skulle bare vide hvilke moves han er i stand til. Vi får os en ca 15 minutters snak om hundene og sommerhus området, alt imens de to liderlige hunde gjorde alt hvad de kunne for at få parringen til at lykkes denne gang. Jeg siger ikke det var en akavet samtale, men anderledes –  det var den!

En uge efter var den ældre dame forbi med et kort med tlf nr og adresse… hvis nu… der kom hvalpe alligevel, for hun ville også rigtig gerne have en Arnold hvalp som Arnolds efterfølger.

Der er ikke kommet nogle hvalpe. Men Arnold har været på optimistisk besøg et par gange siden, men skøgen Birthe har pakket muffen væk, så i bedste ‘player stil’ smuttede Arnold hurtigt videre.

Og her er så Arnold – jeg er i øvrigt helt vild med navnet!

%d bloggers like this: