Tag: ARGH!

Når man når sin grænse

Så her i uge 30 havde hverken Chefen eller jeg nogle børn hjemme fordi de var på ferie hos deres respektive anden forælder. Hvilket endte i, at vi fik set hinanden stort set hver dag i den uge. Det var mega hyggeligt! Og jeg havde nok en lille forventning om, at manden forhåbentlig snart ville åbne munden og fortælle mig bare et eller andet om, hvad han egentlig gik og tænkte om han og jeg…os. Det skete ikke. Vi har ikke talt om noget som helst vedrørende hvad han og jeg er, siden dengang han var ved at droppe mig for fake-mig på Dating.dk. Men vi har hygget os, grint en hel del og det har været ukompliceret og lækkert.

Men jeg kunne godt mærke jeg begyndte at trænge til bare en lille smule mere. Ikke noget offentligt på facebook eller introduktion af familie og venner, (selvom alle i hans familie og omgangskreds udemærket godt vidste hvem jeg var) men jeg gad virkelig VIRKELIG gerne at manden ikke fik ticks hver gang vi kom lidt for tæt på hinanden ude i offentligheden. Jeg ville bare gerne kunne holde ham i hånden når vi gik til og fra en restaurant eller var i biffen. Jeg begyndte desperat at holde fast i de små berøringer han ’tilfældigvis’ alligevel viste mig når vi var ude. Helt åndssvagt!

Så da vi nåede til lørdag formiddag skulle Chefen til polterabend og spørger om jeg gider køre ham der hen hvor han skal mødes med alle de andre. Straks tænkte jeg at det godt nok blev spændende hvordan han havde tænkt sig at tackle den konfrontation. Så da jeg kørte bilen front ind foran en hel gruppe af mænd, der alle stirrede direkte ind i bilen, siger Chefen anstrengt og halvtgrinende til mig: ‘du kan godt se jeg har virkelig svært ved at kysse dig farvel lige nu ikk?’ i et par sekunder er han helt desperat og prøver på ‘bedste’ Deadpool (the movie) maner at give mig en high-five, som jeg ikke møder. Han kysser mig hurtigere end nogensinde og flyver ud af bilen og jeg skynder mig at køre væk.

30 sekunder senere får jeg den første undskyldning fra ham. Jeg svarer ikke. Han forsøger desperat at få mig til at afsløre om jeg er rasende. 3 timer senere svarer jeg ham fast besluttet på, at manden er nødt til at give mig noget jeg kan bruge til noget, ellers må det slutte. Vi skriver lidt sammen i løbet af aftenen og natten. Han skriver han tænker på mig hele tiden. Jeg skriver at jeg gerne vil ham, men hvis han vil have mig, så skal han ud af busken nu. Han drikker sig i hegnet – hvilket han normalt aldrig gør. Og jeg prøver at holde fokus på den patient jeg passer den nat.

Vi snakker sammen næste dag. Han kan ikke forklare hvad det er der kolliderer i hans hoved når vi er ude og hvorfor han ikke bare kan holde mig i hånden eller kysse mig, for det er ikke fordi han ikke har lyst. Jeg siger til ham, at det nok handler om, at han ikke er klar og/eller at jeg ikke er den rette. At jeg ikke har mere at sige til ham og i det jeg siger til ham at nu lægger jeg på, siger manden kraftstejlme at jeg er dejlig.  Jeg lader bemærkningen hænge i luften, inden jeg lægger på uden at kommentere yderligere.

Vi er stadig venner på fb og han liker alt jeg lægger op.

Det har taget mig til nu – dvs ca 10 dages tid, ikke konstant at tjekke hvor meget han er online derinde. Jeg har slettet min profil på sexklubben – for jeg ville da først blive fuldstændig sindssyg hvis jeg kunne tjekke at han pludselig begyndte at være enormt meget online derinde – den ville sgu ramme mig hårdt…

Derudover har jeg afreageret de sidste 5 dage af sidste uge, ved at kysse mig igennem Smukfest’s lækre mænd….og Natalie. Samtidig har det krævet en del, at undertrykke trangen til at skrive til ham og spørge om han da slet ikke savner mig…

Jeg savner ham… det er pisse irriterende!

 

Når udbetaling danmark pisser på min sukkermad

Jeg har idag råbt af en dame i telefonen fra Udbetaling Danmark. Er ikke helt så stolt, men hun fortjente det fandeme!

Det startede med at jeg i eftermiddag fik et brev i e-boks vedr. en sagsbehandling om at jeg ikke havde betalt pasning for mine børn og dermed blev trukket i børnepenge her den 20.juli. Det drejede sig om 410 kr – ikke alverden nej, men da jeg har i forvejen, de sidste 4 mdr, har fået breve fra udbetaling danmark om at jeg har tjent for meget, og de dermed har trukket mig i boligsikring i lige så lang tid, så var det her altså dråben. Især fordi det har føltes noget så uretfærdigt at de har trukket mig. For det der har gjort at jeg har tjent for meget var, i juni måned fordi jeg fik min 6. ferieuge udbetalt fordi jeg ikke havde brugt den – det sker så ikke i år. I maj måned var det fordi jeg fik feriegodtgørelse, den kan jeg vidst ikke rigtig ændre på i næste ferieår, og i marts/april var det ganske rigtigt fordi jeg havde arbejdet ekstra vagter. 3 ekstravagter for at være præcis. Og grunden til jeg ved det er præcis 3 vagter er fordi jeg normalt aldrig har overskud i mit meget pressede børnedeleordningsprogram, til at tage ekstra vagter. Men jeg fik mine børn passet og arbejdede ekstra … fordi en familie var ved at miste deres 13 årige datter, og hver gang de skulle forholde sig til et ukendt sygeplejerskeansigt, røg de så meget længere ned i deres krise, så jeg simpelthen ikke kunne få mig selv til bare at gå hjem og holde weekend. Udbetaling Danmark er selvfølgelig pisse ligeglade med hvorfor jeg har arbejdet ekstra. Det er bare mig, der synes det er uretfærdigt, at jeg som det mindste ikke kan få lov at tjene det ekstra, når nu jeg prioriterede at være der for nogle andre på bekostning af mine egne børn. Penge er selvfølgelig ikke alt, de er bare rare at have, og jeg ville uden tvivl gøre præcis det samme for en anden familie, skulle jeg havne i samme situation igen på mit arbejde.

Nå men jeg ringer så til udbetaling danmark. Og set i bakspejlet burde jeg måske lige have trukket vejret en gang eller to, måske ovenikøbet løbet en lang tur, inden jeg tastede nummeret. For mit hjerte hamrede så hårdt i mit bryst i bar arrigskab, så jeg var klar til at råbe allerede i det der var en stemme i den anden ende. Jeg forklarer meget speedet, damen i den anden ende, hvad sagen drejer sig om og at jeg ikke kan forstå det, når nu der er blevet trukket til institution hver måned nærmest forevigt, at der nu pludselig er en sag, som jeg ikke er blevet inddraget i før nu. Damen i den anden ende kan oplyse mig om at hun ihvertfald kan se jeg mangler at betale 14 kr i marts og så er der et andet beløb her i juli…blablabla… WTF?!?

Jeg siger: hvordan kan det være at jeg mangler at betale når I selv trækker beløbet direkte ud af min konto via pbs.

Damen: ja det er jo nok fordi der så ikke har været nok

Mig: Hvad mener du, når du siger der ikke har været nok?

Damen (nedladende): Ja altså så har du nok ikke haft nok penge på kontoen

Mig (råbende): Når nu jeg fortæller dig at I selv trækker beløbet hver måned, gider du så godt forklare mig hvorfor jeg nu bliver trukket i mine børnepenge?! OG JEG HAR NOK PENGE PÅ KONTOEN!

Damen (råbende): Du skal ikke råbe af mig! Jeg stiller dig videre!

Mig (med puls 220): Hvad!! Hvorfor det?

………ventetone…. Så vender damen tilbage – hvilket hun må have hadet

Damen (med tydeligt sammenbidte tænder): Hende du skal snakke med er lige optaget.

Mig (stadig stiktosset og med puls 220): Hvorfor stiller du mig videre?

Damen: Så du kan få forklaret hvad der er sket. Du vil blive ringet op.

Samtalen slutter med et meget ophidset standard ‘tak’ og ligeledes sammenbidt ‘selv tak’ fra damen.

Mit enorme problem med denne samtale er, at damen pr automatik gik ud fra at jeg var et socialt tilfælde uden penge på kontoen, og det var derfor jeg var blevet trukket i børnepenge. Hun ikke så meget som overvejede at undersøge nærmere hvad der var sket siden jeg havde fået sådan et brev. Og selvom jeg havde været et socialt tilfælde uden penge på kontoen, så skal man sgu stadig tale ordentligt til folk, som ringer ind for at få svar på ting som kun de ved noget om.

Jeg blev ringet op en time senere. Her var jeg faldet lidt til ro…og alligevel ikke helt. Det viste sig at efter de er gået over til at månedsberegne/efterberegne hvad folk skal have i støtte, så er der naturligvis gået ged i systemerne. Intet overraskende i det. Så i virkeligheden drejede det sig kun om de skide 14 kr, som de et eller andet sted har glemt at hæve børnenes institutions plads med fordi jeg har tjent for meget tilbage i første kvartal. Ergo – fejlen ligger hos dem. Hvilket bringer mig tilbage til damen. Hvis de i udbetaling danmark ved, at de pt døjer med forkerte udbetalings problemer hos en masse mennesker, for det fik jeg nemlig at vide under andet opkald, så forstår jeg slet ikke damens umiddelbare konklusion, at fejlen selvfølgelig lå hos mig.

Dame 2 fik forklaret hvorfor jeg havde råbt af hendes kollega, sagde desuden til hende at hun gerne måtte give Dame 1 en undskyldning (hvilket jeg bestemt ikke fik sagt med overbevisning i stemmen) og at hun samtidig gerne måtte fortælle hende, at hun nok fremover skulle overveje hendes måde at tiltale folk på.  Dame 2 gav mig ret i, at det var upassende og hun ville gå videre med det.

Her et par timer senere, er jeg stadig lidt oppe og køre over Dame 1 – hens dette indlæg, jeg var simpelthen nødt til at komme af med min vrede. Også fordi jeg nu skal til at forholde mig til min egen forudindtagethed om, at folk der sidder i kommuner og fx udbetaling danmark, er magtsyge mennesker der nyder at kunne sidde på deres kontor og styre hvad folk får, eller ikke får, udbetalt. Jeg hader den følelse af, at man skal prøve at være venlig og beherske sig i tlf, hvis man vil have noget igennem sådan nogle steder, fordi ellers har de magten til at gøre alting meget mere besværligt for en.

Jeg var så helt uden selvbeherskelse i denne situation… spændende om jeg er blacklistet næste gang jeg har brug for at ringe til udbetaling danmark 😉

 

nu også med spøgelser

Så jeg overlevede!! på trods af de åbenlyse tilstedeværende seriemordere alle forsamlet i Skagen, kun for at få ram på undertegnede.

Igår nat var jeg dog smartere! Der gik jeg i seng før det blev mørkt. Og shit en forskel på panikniveauet! Altså jeg tjekkede selvfølgelig stadig alle de gængse steder for eventuelle uindbudte gæster, men med langt mere ro i sindet. Bag sofaen, under sengene, i skabene, bag gardinerne og bag bruseforhænget, som sjovt nok er det der er allermest skræmmende! Altså hvorfor er det det overhovedet var trukket for? – jeg kan ikke huske det, men det gav sikkert god mening da jeg gjorde det i dagslys. Dumtdumtdumt kl 24 her til aften.

For i aften besluttede jeg mig så for at farve hår. Jeg har den sidste måneds tid været eksperimenterende og er blevet farvet blond. Jeg er normalt mørkhåret. Farvet mørkt dog, fordi efter Morten og jeg gik fra hinanden eksploderede antallet af grå hår på mit hoved, og jeg måtte opgive at følge med med pincetten, og eftersom jeg overhovedet ikke er klar på at se ældre ud end jeg er, så har jeg siden da farvet mit hår til den nærmeste farve af min egen hårfarve. (altså I ved – præ silverfox looket)

Nå, men det blonde fungerede ikke rigtig for mig. Jeg følte mig ikke rigtig ‘hjemme i mig selv’. På trods af, at jeg har været det masser af gange før, så er det som om det bare ikke rigtig passer til mig længere. Måske det alligevel har noget med alderen at gøre…men det taler vi selvfølgelig ikke højt om. Så mens jeg havde Natalie i røret gik jeg kækt i gang med hårfarvningen, uden at skæve til klokken. Så da det var klar til at blive skyllet ud og jeg havde lagt på med Natalie, ja så var det jo blevet mørkt uden for. Og så er vi straks tilbage til de åndsvage seriemordere igen.

Panikniveau på en skala fra 1-10, så er jeg nok på en 7’er til aften, da jeg gør klar til at gå i bad.

Men ikke nok med det, så mens jeg står i badet, med lukket dør, så trækker badeforhænget sig pludselig, og meget hurtigt, ind ad mod mig. Jeg bliver så forskrækket, så jeg flår det til side for at se om der er kommet nogen ind i badeværelset uden jeg har hørt det. Det er der ikke. Var der nogen der sagde spøgelser???

Panikniveau 10+ !!

Arhmen altså! Selvom det har været en fantastisk uge her i Skagen, så er jeg faktisk begyndt at tænke det nok er meget godt vi vender næsen hjemad imorgen eftermiddag, for lige nu mangler det da bare at det også bliver fuldmåne…

En ren gyser………

Så sidder i Skagen i et semi stort sommerhus med fire sovende unger i den anden ende af huset. Lige nu regner det – hvilket jeg synes er monster hyggeligt at sidde og lytte til.

Hvad jeg til gengæld ikke synes er så hyggeligt er det der med at være alene voksen (kvinde) efter mørkets frembrud, i et fremmed sommerhus. Jeg har lige luftet Birthe mens det stadig var en lille smule lyst og efterfølgende har jeg så gennemgået hele huset for boogiemænd. Altså jeg taler om, at jeg har ligget på gulvet og gloet ind under samtlige senge, kigget i alle skabe, hvor et menneske ville kunne presse sig ind, rullet samtlige gardiner for, med undtagelse af køkkenvinduet, fordi dem der har huset, af fuldstændig utilgivelige og uforklarlige årsager! har valgt ikke at sætte gardiner op der! Arhmen har de da ingen forståelse for den panik der kan udspille sig når man har et vindue man ikke kan lukke af for. Seriemordere kan jo stå og observere samtlige mine moves uden jeg har den fjerneste mulighed for at se at han står og holder øje med mig.

Derudover så hjælper det heller ikke at grunden til det her sommerhus er på 3300 m2 og efter adskillige ture med Birthe, har jeg hurtigt afkodet at det vist nok egentlig er gennemsnits størrelsen for sommerhusgrunde heroppe. Så det der med at skrige efter hjælp, skulle den der seriemorder dukke op og banke på køkkenvinduet med en allerede blodindsmurt jægerkniv, vil utvivlsomt være fuldstændig omsonst. Og at løbe efter hjælp vil med garanti også resultere i, at han indhenter mig ved at gribe mig om mine ankler samtidig med han lige skærer min achillessene over så jeg ikke kan løbe videre.

Ja, og så er løbet jo ligesom kørt ikk!! Den del er vi jo alle sammen godt klar over.

Og eftersom Danmark jo nærmest er verdenskendt for antallet af seriemordere on the loose, så ser jeg mig nok nødsaget til at ligge mig i sengerevnen mellem min to drenge i nat…

…just in case…

FilterFilterFILTER #3

Så jeg går og har lidt ondt i hovedet for tiden.

Det startede med at jeg for en måneds tid siden var gæstebartender på min gamle arbejdsplads. Det tiltrak pænt mange gamle stamgæster og dermed også ihvertfald én omgang til baren fra hver enkelt gæst – LÆS: Jeg blev ret stiv!

Jeg blev heldigvis kørt hjem af en overbærende og noget mere alkoholerfaren med-bartenderinde. Jeg kan huske at sidde i hendes bil og ikke kunne formulere en eneste sætning uden at skulle rette mig selv, fordi det var ren volapyk der kom ud af hovedet på mig. Kommer hjem og får låst mig ind, får gået tur med Birthe. How? I don’t know! Hun må dog virkelig ha’ nydt at få lov at sniffe i zigzag, for lige har jeg helt sikkert ikke kunne gå. Kommer ind igen, får skoene af og sætter mig ud på toilettet……..  Og efter ukendt antal minutter, måske timer, vågner jeg brat op igen, i det jeg tager fra med hovedet lige ind i døren. Jeg har ikke den fjerneste fornemmelse af, at jeg er ved at falde. Vi snakker frit fuldemandsfald ned af toilettet, bukserne nede om knæene og hovedet direkte ind i en dør, uden den mindste antydning af at jeg overhovedet besad et afværgereflekssystem til at tage fra med. Hvorfor også hæve en hånd, når jeg bare kan bruge hovedet. Arhmen altså! – selv i min brandert, da jeg prøvede at kæmpe mig på benene igen stadig med bar røv, lavede jeg en pagt med mig selv om at jeg aldrig ALDRIG nogensinde ville fortælle nogen om dette.

Jeg kan ikke huske så meget derefter, men i seng kom jeg da. Havde efterfølgende en kæmpe bule på toppen af hovedet i omtrent 14 dage. Og på pinlighedsskalaen fra 1- 10, ligger denne her helt sikkert på 10!! Og endnu værre blev det, da jeg alligevel var nødt til at fortælle Chefen hvad der var sket, for jeg havde overhovedet ikke nogen troværdig historie på hvorfor jeg peb hver gang han rodede mig i håret…

 

Og så var det jeg i forgårs aftes skulle på bootycall besøg hos Chefen. På vejen ud, tager jeg skraldespanden med ud til skralderummet og i det jeg svinger posen op i skraldecontaineren, mærker jeg mine nøgler smutter med derned. Arhmen for fuck’s sake da også!! – tal lige om at gå i panik. Skralderen var mere end halvt fyldt. Jeg var SÅ klar på at skulle se Chefen, efter ikke at have set ham siden før jeg tog på ferie. Desperat vil nogen måske kalde mig. Og så lå mine nøgler pludselig et ukendt sted i en skraldecontainer! Jeg svinger det kæmpe låg op af væggen og bukker mig ind over containeren og roder efter nøglerne, da låget på fuld skrald hamrer ned i hovedet på mig. Og ikke nok med det, så passede det med at mit hoved blev mast mellem låget og kanten af skraldespanden. Så ikke nok med jeg fik et slag af låget i baghovedet, så smadrede jeg ansigtet ned i kanten samtidig. Panikken over de manglende nøgler overvandt dog smerten og jeg skubbede låget op igen, men inden jeg fandt frem til nøglerne, kom låget retur. Strike two!

Havde jeg været en Disney figur havde jeg helt sikkert haft små gule fugle flyvende rundt om hovedet – av for ind i helvede!

Op med låget igen! Kunne nu mærke min bil nøgle nede i siden af containeren. YEAH! Hvorefter låget ramte mig 3.gang. Samme sted hver gang. Låget i baghovedet og venstre kindben smask ned i kanten. Yes I know! En klog ville måske have rykket containeren lidt ud så låget ikke faldt ned hele tiden. Men jeg var simpelthen så panisk over hvis mine nøgler skulle ryge længere ned og jeg så skulle op og kravle i den – for jeg havde ligesom ikke tid til også at skulle have et bad. Mønstret begyndte nu at dæmre lidt for mig og smertefuld erfaring gjorde, at jeg til sidst bare lod låget ligge ovenpå mit hoved mens jeg fik fisket nøglerne op…

Jeg gik efterfølgende lige hurtigt hjem igen og oversprøjtede mig med parfume, bare for at få den værste skraldedunst væk. Og var faktisk lidt svimmel… Forestil jer at det her måske udspillede sig på 1 minut, det har nok været enormt sjovt hvis man var vidne til det. Er heldigvis dejligt uvidende om, om der var vidner.

Var igen nødt til at fortælle Chefen om min fantastiske evne til at tage fra med hovedet, da jeg havde temmelig ondt i hovedet da jeg endelig kom hjem til ham. Jeg håber han synes kvinder med en hvis form for selvdestruktion er attraktive…

Så nu tager jeg lige igen en 14 dages tid, hvor hårvask og hårredning igen bliver lidt længere projekter og hvor casual omrokering af manken giver ømme reminders til endnu en pinlig episode i mit liv.

untitled_by_hetaliamegafan-d8nfbut

Der er ‘desværre’ flere historier her og her og her og her 😉

ALT for mange tegn på at jeg er ved at blive gammel

  • Når jeg skal have tilløb for at rejse mig fra sofaen. Nogle burde opfinde en sofa med indbygget katapult…
  • Når jeg lægger øjenskygge og øjenlåget ligesom bare følger med penslen
  • Når min eyeliner over øjet i løbet af dagen har kopieret sig selv op under øjenbrynet – det er altså bare ikke pænt!
  • Når min epilator gentagne gange pludselig bider sig fast i min hud og nu ikke længere kun hårene. Piv iøvrigt !
  • Når jeg er ude for at købe ny hovedpude og alvorligt overvejer om jeg skal købe en af dem der former sig efter ens hoved og nakke…bare sådan for at komme future nakkeproblemer i forkøbet.
  • Når jeg prøver at tage et frækt selfie liggende på siden i sengen og når jeg så efterfølgende kigger på billedet, opdager at mit nederste øjenbryn/øjenlåg nærmest hænger ned på puden. Delete Delete Delete!
  • Når ens veninde per automatik tror man har lagt et filter over et nyt selfie for at skjule rynker. (Så teknisk er jeg overhovedet ikke! – men vil da faktisk vældigt gerne vide hvordan man får sådan et filter på…bare sådan til fremtiden…)
  • Og når ens anden veninde med det samme spotter hvor ens ansigt er begyndt at hænge lidt, inden man overhovedet selv er begyndt at lufte sin egen opfattelse af det. (Hun fik selvfølgelig en lammer – den var fortjent!)
  • Når jeg sidder ved aftensmad bordet med ungerne og Ida spørger mig hvad jeg samlede på som barn og jeg svarer ‘Brevpapir’ og hun kigger på mig øjenbrynene helt oppe i hårgrænsen, fordi hun overhovedet ikke aner hvad det er. Og da jeg så prøver at forklare hende at jeg brugte det til at sende breve til mine pennevenner, bryder hun sammen af grin henover bordet. ‘Skrev man så og spurgte om nogen kunne lege og så ventede man flere dage på de skrev tilbage?, var det så ikke for sent at lege?’ 
  • Og iøvrigt lige måtte forklare hende hvad fidusen er med de der frimærker.
  • Når en ældre dame henvender sig til mig i Netto og spørger mig om hvordan man laver Sommersalat – om det er rygeost man kommer i??  Øhhh?!? How the fuck should I know?
  • Når en 23-årig gut på sexklubben skriver fredag aften, om jeg har gang i noget spændende og jeg svarer: Nope, kun marathon af Friends. Og drengens retursvar er: Hvad er det? – En TV-serie?  
  • ARGHHH!!
  • ARGHHH!!

join my rollercoaster ride

Jeg er lige hjemvendt fra en uge i sydens sol sammen med Louise. Ingen børn. Ingen mænd. Eller…og dog! For det var sgu lidt svært at ignorere Chefen. For manden skrev og ringede hver dag hvilket jeg selvfølgelig var rigtig glad for. Så var der ikke noget forandret bare fordi jeg var ude og rejse. Men selvom han havde så meget fokus på mig, så var han tiltagende mere og mere online inde på Dating.dk hver aften. Og en aften hvor Louise og jeg nok havde drukket lige rigelig Tapas, overtalte hun mig til at skrive til ham fra min undercover profil derinde. For hvad helvede lavede han dog derinde? Og om det var undercover-mig han skrev med eller andre kvinder, ændrede jo ikke på, hvis han besvarede min besked, at han alligevel viste sig at være fuld af lort. Og jeg ville endelig vide hvor jeg stod ift ham og hans ‘luren på hvad vi er’.

Oprindeligt oprettede jeg jo profilen fordi jeg var så pisse nysgerrig på hvad A havde skrevet han søgte en time efter han og jeg var endeligt gået fra hinanden…eller efter en af de utallige gange jeg forsøgte at få ham til at forstå at vi var slut. Han var faktisk temmelig meget ligesom en irriterende bussemand. Impossible to get rid off. Jeg har ikke selv aktivt søgt efter nogen derinde. Jeg havde jo gang i hele det der eventyr med sex klubben og skulle så absolut ikke have nogen ny fast mand i mit liv igen lige foreløbig. Alt uden følelser var det eneste der var velkomment på det tidspunkt.

Jeg havde faktisk prøvet at lure Chefen til at skrive til min profil for en måneds tid siden, ved at lægge et billede på, af en af mine veninder. Et billede hvor hun virkelig ser godt ud, men som uden tvivl ville skuffe i virkeligheden. (Hun havde selvfølgelig godkendt det inden). Derudover er hun min diametrale modsætning, sådan rent personligheds mæssigt, så skulle Chefen ved et tilfælde rende ind i hende en dag, så behøvede jeg ikke være nervøs for at han ville være interesseret i hende.  Teksten i profilen var all me, fuldstændig som jeg ville skrive den, hvis jeg reelt søgte seriøst. Det virkede den dag –  Chefen var inde og lure på min profil. Jeg fjernede så billedet igen efter 2 dage. Efterfølgende har Chefen besøgt min profil adskillige gange…og hver gang har det efterladt et kæmpe sug i min mave. For hvorfor?

Nå, trods min brandert fik jeg skrevet en ganske rolig besked til ham derinde, og helt uden stavefejl. Noget i stil med at han så sød ud, og om han ville uddybe hvad han søgte.

Han svarede med det samme efter han havde læst beskeden den næste aften…

Et kort svar: Jeg søger noget der kan udvikle sig til en kæreste

Av Av Av for et firdobbelt hestespark lige i mellemgulvet!

Jeg begyndte jo straks at prøve at finde på forklaringer på hvorfor han havde skrevet sådan, ingen af forklaringerne hang sammen med hans opførsel overfor mig. Jeg vidste at han var vild med mig. Men måske manglede der bare liiige det sidste ift til mig…? ARGH!

Jeg var nødt til at svare ham og få en dialog i gang med ham. Jeg svarede kækt tilbage og da jeg sendte og den opdaterede, kom der samtidig en lang besked mere fra ham. En besked hvor han uddyber hvem han er og spørger ind til undercover-me, som jeg har kaldt Camilla. Han vil rigtig gerne se hende.

Og der var det jeg løb tør for forklaringer… Han var opsøgende… til trods for alt hvad han havde sagt til mig.

Camilla’  sender det billede der havde været på en måned inden og får vinklet samtalen over på om han har haft held med at være på Dating.dk. Han skriver at hun er den første han har skrevet med siden start februar (hvor han og jeg var på vores første date) hvilket stemmer overens med hvad han har fortalt mig. At han bare havde luret rundt derinde. Samt at han havde lagt mærke til det billede hun havde lagt på en måned før, og han syntes hun var mega lækker og havde ledt efter det adskillige gange på profilen. Og nu hvor hun skrev, så tog han chancen og håbede på det var den samme profil/kvinde. Men at han iøvrigt var helt vild med ‘Camilla’s’ profil tekst; der lå meget glimt i øjet og menneske bag’   Ja for helvede dit kæmpe fjols – det er sgu da fordi det er fucking MIG der har skrevet det.  Og du er mega vild med mig, du har bare ikke selv fattet det endnu!

‘Camilla’ spørger ham om han så slet ikke ser nogen lige nu. Manden er så hudløst ærlig og fortæller hende om mig. (Det havde han jo sådan set ikke behøvet). Eller… han fortæller at han ser en for sjov. At vi har helt klare aftaler om at vi kun ses for sjov, og at jeg godt ved at han er på Dating.dk. Kæmpe motherfuckersvin! Vi havde tværtimod begge erkendt at det bestemt ikke længere bare var for sjov! Idiot! ‘Camilla’ skriver, at hun før har brændt nallerne på mænd der havde uafsluttede forhold bag sig, og at han lød lidt kompliceret. Manden svarer at han heller ikke vil spille på to heste på een gang, (hvad fanden er det så lige du har gang i?!) for det er ikke fair, men om hun ikke kunne overtales til at mødes med ham til en kaffe eller en gåtur. Men også, at hvis hun er utryg ved at han så ‘mig’, så kunne han vende tilbage når han havde lukket det andet (altså mig!) og håbe på at hun stadig var interesseret. ‘Camilla’ svarer at hun kan ses lørdag, men at hun har en date fredag også, som hun lige skal se hvad er. Derudover sender hun ham endnu et billede hvor hun er i fuld figur og iøvrigt overhovedet ikke ligner det første billede. Manden skriver fandeme stadig at hun ser sød ud. Hvor desperat er han lige for at finde alt andet end mig?!!

18 beskeder frem og tilbage og så er manden klar til at lukke ‘ham og mig’ ned pga et pretty face. For det var jo stadig mig i teksten og beskederne. Shit hvor var jeg såret… Hvorfor fanden bruger manden så så freakin meget tid på MIG? Hvis det er en man bare ‘leger med’, så ringer og skriver man når man er liderlig – ikk? Sgu ikke hvert eneste ledige øjeblik man har. Og man snakker slet ikke om sine børn, og hvad man skal have til aftensmad!

Samtidig med Chefens samtale med ‘Camilla’  testede jeg om han var blevet anderledes overfor mig. Jeg sendte ham et lækkert lidt kinky billede af min lækre solbrune mave, hvor man lige kunne se lidt af mine bryster også  – han opførte sig helt normalt og syntes jeg var så lækker. Idiot!

Den nat sov jeg sammenlagt 1 time. Min hjerne kørte på højtryk for hvordan jeg skulle håndtere Chefen. Skulle jeg tage skærmdumps af samtalen og sende til ham og afslutte med et stort og rungende FUCK YOU?! Skulle jeg lade som om jeg havde single veninder der havde set han var online derinde hele tiden og konfrontere ham med det? What the fuck to do!?!

Et eller andet var jeg nødt til at gøre. Either way, så skulle jeg være den der sluttede det – ikke ham! Tænk at han viste sig bare at være fuldstændig lige som alle de andre grådige mænd. Hvorfor er det så umuligt at finde en mand, der har nok i een kvinde. Jaja jeg ved godt mit aller første advarselstegn burde blinke i orange neon over mit hovet, når man lige tænker lidt over hvor jeg har mødt Chefen. Er det mon for sent at blive nonne…Cølibat må eddermame være vejen frem!

Louise pressede på for at jeg skulle sove på det, for man fortrød næsten altid følelsesmæssige udbrud senere hen. Hun er sgu ikke så dum endda.

Så jeg gik i tænkeboks og det eneste jeg gjorde næste morgen, var at give Chefen den kolde skulder. Jeg skrev at vi skulle et andet sted hen, hvor der måske ikke var Wifi, så han måtte have en god weekend. Ingen smileys. Ingen søde ord. Havde dog lige tilføjet at jeg ikke havde sovet særlig godt fordi jeg havde ligget og funderet over livet. meget dramatisk I know, men han skulle bestemt føle at det nok handlede om ham.

Responsen kom hurtigt: ‘er alt okay?’ 

Idiot Idiot Idiot

Samtidig havde han sendt en godmorgen besked til ‘Camilla’ inde på Dating og skrevet at hun kunne vende tilbage hvis hendes date den aften ikke viste sig at være noget, så kunne de tage den derfra…

 

Jeg er ked af at måtte lave en ‘lille’ cliffhanger her – men jeg har stadig rejseefterveer, og hvis jeg overhovedet skal give mening på skrift, så må fortsættelsen følge imorgen…

Stay tuned as they say

 

 

%d bloggers like this: