Tag: ARGH!

Friendzone

Chefen og jeg har ENDELIG fået talt om hvad vi er og hvad vi ikke er. Det har været en lang proces. (halvandet år, for at være helt præcis)

Det startede med vi skrev om noget med sex, og så tænkte jeg, at nu må vi sgu få hul på bylden, jeg tager jo lissom til Smukfest lige om lidt. Så jeg spurgte ham, om han havde behov for vi lige fik defineret hvad vi er.

Han svarede at han stadig tænkte frem og tilbage. Jeg skrev jeg havde været på kaffedate dagen før, og det eneste jeg kunne tænke på, var hvor ekstremt kedelig denne her mand var, og hvor nemt Chefen og jeg har det sammen på alle planer.

Han bliver noget chokeret over jeg har været på date, og går endnu mere i tænkeboks. Han fortæller om alle de mennesker han snakker med om han og jeg. At han føler sig meget rodet når det kommer til mig. At han elsker at snakke, skrive og være sammen med mig. At jeg bringer ham så mange smil og good feeling, og at han kan sparre med mig om alt der er svært. At han synes vi kører meget i friendzone. At han ikke synes han har ret til at sige at jeg ikke må hygge mig på Skanderborg. Men at han havde fået ondt i maven over jeg havde været på date. At jeg er på lige fod med de andre få mennesker han har i sin indercirkel.

Han skriver at han er meget bevidst om, at han elsker mig.

Jeg spørger ham, hvad han fortæller de mennesker han taler med, om mig. Jeg havde regnet med hans svar ville være noget i stil med; Ja altså jeg synes du er sød og dejlig, men jeg ser dig slet ikke som andet end en ven. Istedet sendte han dette.

Ja jeg forstår sgu da heller ikke hvorfor du ikke klikker over, når du beskriver mig sådan der!

Blev pænt træt af ham! Og en lille smule ked af det… Han siger at det er inde i ham den er gal, ja no shit Sherlock, det er jeg så godt klar over det er, for jeg tænker da bestemt, at ethvert velfungerende menneske, som havde det sådan med et andet menneske, ville ikke kunne lade være med at give sig fuldt ud.

Nå, men fordøjer lige hans besked og svarer ham så. Fortæller at jeg har det på samme måde med ham, at han er unik for mig, at jeg har lyst til at ruske ham hårdt, så han måske kunne se hvad det egentlig er han har lige foran sig. Men at jeg stadig mener, at jeg ikke vil undvære ham i mit liv. Så skal vi kun være venner, så er det det vi er, og så må vi finde ud af hen ad vejen, hvordan vi hver især tackler når den anden møder en ny. For det er vi begge meget bevidste om, ikke vil blive det nemmeste i verden…

Må jeg godt have lov at være en lille smule frustreret???

Houdini

Må man gerne ind imellem få lyst til bare at råbe fuck jer allesammen! Altså ikke jer! Men alle de lorte mænd der ikke har nosser nok til overhovedet at høre under kategorien MÆND!

I forrige indlæg fik jeg lige nævnt lidt om et spøgelse fra fortiden, der var dukket op. Han har haft virkelig mange navne undervejs i vores 17 år lange on/off flirt – hans seneste og mest vedholdende navn er nu Houdini. Det er en enormt lang historie med ham. Og jeg pynter faktisk ikke på det, når jeg skriver 17 år… Det hele startede da jeg var 21 og havde overtaget 2/3 dele af min fars værtshus. Houdini var sælger fra Carlsberg. Ret hurtigt blev vi mere og mere glade for hinanden, og han kom ret ofte og besøgte mig i baren, mere end hvad der var normalt for en sælger. Som han selv siger, så sagde min far altid hvor jeg var, før han sagde Hej til ham, når han kom. Vi var ret vilde med hinanden og det var tydeligt for alle omkring os. Alle der kendte os begge, gik bare og ventede på vi officielt fandt sammen. Alligevel fik vi aldrig rigtig fundet ud af det sammen…altså vi kyssede ind imellem og jeg har også sovet hos ham, men mærkeligt nok knaldede vi aldrig. Rygtet gik pludselig på at han havde været hos sin chef og spørge om tilladelse til at date en kunde (mig) fordi han var blevet forelsket… Chefen havde sagt, at det måtte han selvfølgelig gerne, men så mistede han sit job… Han valgte jobbet, og vores flirt tog drastisk af i fart.

I de efterfølgende år var han altid med til vores fester og vi flirtede altid helt vildt. Til den ene fest, valgte han dog at gå hjem med en af mine ansatte… jeg græd absurd meget da jeg kom hjem den aften.

Så mødte jeg selvfølgelig Morten og vi fik børn og tiden gik. Morten og jeg gik fra hinanden i 2012 og i 2013 var jeg til min første Smukfest… Houdini var også med det år.

Om lørdagen fandt vi hinanden og var sammen hele den aften. Vi endte med at kysse på toppen af bakken ved Bøgescenen. Jeg husker det som det vildeste mest intense kys, jeg nogensinde har oplevet. Sådan et af de der kys, hvor man udelukker hele resten af verden og kun mærker alt ved hinanden. Vi sov sammen i telt den nat. Kyssede og pillede ved hinanden hele natten. Aftalte at vi skulle snakkes ved mandag om at ses igen. Mandag skriver vi sammen et par gange, og pludselig er der tavst fra hans side. Jeg er ret forundret og skriver flere gange til ham for at høre om han er okay…intet svar. Jeg opgiver. Ret trist over han endnu engang ikke tør tage chancen.

Sidste år i oktober får vi pludselig kontakt igen via fb. Vi skriver meget sammen, han fortæller om den fest han har i sin mave hver gang han tænker på mig og hvor meget han tænker på vores flirt der tilbage for 17 år siden. Vi aftaler at skulle mødes til kaffe. Jeg er ret spændt da vi når til den dag vi har aftalt. Op af formiddagen modtager jeg en besked fra ham om, at han er syg. Jeg svarer ham… intet svar! Kraftstejleme om ikke han laver en Houdini på mig igen – helt tavst fra hans side af. Mine beskeder til ham på messenger åbner han ikke engang.

Så for omkring en uges tid siden, så dukker han op på Tinder. Forinden er han begyndt at like og kommentere på mine opslag på IG…meget mærkeligt. På tinder swiper jeg ham til venstre (nej tak) men han bliver ved med at dukke op igen, og igen og igen – hvad fuck sker der for det?! Nå, men til sidst så kører jeg ham til højre… MATCH! WTF tænkte jeg straks. Der går ikke længe så skriver han til mig derinde. Vi skriver lidt kort frem og tilbage derinde – jeg skriver at han skylder mig en forklaring på hans Houdini tendens, og den siger han han også gerne vil give mig, bare ikke på skrift. Han nævner igen festen han har i sin mave pga mig.

Næste dag skriver han på sms. Og næste dag igen. Men der har jeg fået nok af hans forsøg på at charme mig igen. Jeg skriver til ham, at al hans charme preller af på mig, indtil han fysisk dukker op og taler med mig. Han vil gerne forklare skriver han. I tirsdags går han all in på at fortælle om at han godt ved hvor godt vi ville kunne få det sammen, han sender hjerter og smileys med hjertekys –  jeg kommenterer ikke på det, men holder mig til at svare på de andre ting, han skriver. Men jeg kan godt mærke han kommer under huden på mig igen. Til sidste skriver jeg til ham, at jeg skal til noget familie halløj i nærheden af ham onsdag (igår) og om han giver en kop kaffe når jeg kører retur. Han skriver ja.

Vi kommer til onsdag og vi skriver lidt sammen, han skriver han laver tag hos sin far og først er hjemme ved 21 tiden – fint vi ses der. Kl 19:30 skriver han at taget driller og at han og hans bror er nødt til at blive der og sove og arbejde videre på det imorgen. Jeg skriver jeg gerne vil have billedbeviser. Og så vendte Houdini stærkt tilbage med tavshed…igen…


Jeg blir så træt! Jeg ved jo godt jeg er mere værd end hans lort. Så hvorfor har den mand så meget magt over mig…hvorfor lader man overhovedet nogle mennesker have så meget magt over en? Er der nogle af jer, der også har Houdini’er i jeres liv? Hvad fuck er deres game?

Det eneste positive ved hans tilbagevenden, var at jeg fik Chefen lidt på afstand… endnu en mand der ikke kan nosse sig sammen til at finde ud af hvad han vil. Hvad er odds’ne for jeg render ind i to på een gang…

Så i dag søler jeg lidt i manglende tillid til mænd og til at der nogensinde dukker en op igen, hvor det hele er nemt, uden de store problemer og ikke mindst gengældt. Hvor puslespillet ikke føles så svært…

Hvad jeg har lært i Juli måned

  • At 4th of july også betyder uafhængighedsdag for mig! Wuhuu speciale blev afleveret!
  • At det at Chefen og jeg fik klarlagt at vores ‘forhold’ er et venskab – selvfølgelig medførte akut trang til at forsegle det med sex… igen og igen…
  • At jeg virkelig har nydt nogle længere perioder uden børnene… jeg ved godt man ikke må sige sådan noget højt, men fuck hvor har det været skønt…og stille
  • At jeg kyssede med en fyr i byen, før Chefen og jeg havde sex, som kyssede bedre end Chefen… men som selvfølgelig var gift!
  • At en mandlig kollega pludselig også begyndte at flirte…okay jeg kom til at flirte tilbage.. han er fandeme også gift! Gifte mænd-stop jer selv!! Mig … stop med at tiltrække gifte mænd!
  • At min nu 12 årige datter Ida, har en sørgelig teenage tendens til at kunne bringe mit pis i kog på et nanosekund – hvad fuck sker der i hovedet på en præteenager?! Hun ved det tydeligvis ikke selv når adspurgt… indtil videre siger hun stadig undskyld… jeg er spændt på hvor længe det varer endnu
  • At jeg egentlig ikke gider holde sommerferie – vil bare helst ligge og stene Netflix…nærmere betegnet Vampire Diaries… jeg skulle bare lige smugkigge hvad den handlede om og vupti, nu kan jeg ikke slippe den igen…på trods af at det er teenagere den handler om, selvom nogle af dem selvfølgelig har levet i flere hundrede år… Men åh jeg kan simpelthen ikke få nok af Ian Somerhalder!
  • At jeg nok bør få min lilletå røntgen undersøgt – den blir lissom ikke bedre, tværtimod!
  • At jeg synes det er lidt irriterende at min nabo udlejer sit hus via airbnb… pænt træt af nye nysgerrige naboer hver anden weekend, som iøvrigt også snupper min p-plads! Det er faktisk ret vildt at noget så banalt kan irritere så meget
  • At det hjælper på følelsesniveauet ift Chefen, når vi ikke ses. Vi har ikke set hinanden siden forrige fredag, hvor han pludselig blev så fornuftig. Vi taler og skriver dog hver dag… det er meget venskabeligt…måske det er okay
  • At jeg på mirakuløs vis godt kan løbe 5 km – DHL kan bare komme an (hader at løbetræne)
  • At jeg har et kæmpe softspot for en mand fra fortiden, som jeg overhovedet ikke burde lade få lov at charme sig ind på mig igen…men det er dælme svært at ignorere de sommerfugle han planter i min mave – pis os’!
  • At A har unblokeret mig på facebook… spændende hvornår der dukker en besked op fra ham…
  • Det samme har FILF’en – tænker det passer med han og hans piger er taget til Bornholm, hvor vi skulle ha’ været med…han lægger ihvertfald pinligt mange offentlige opslag op derovre fra
  • At jeg skal slippe min OCD ift tallet på vægten… muskler vejer mere end fedt – fat det nu altså
  • At jeg har set 1800 minutters Vampire Diaries i Juli måned…

Frustreret !!

Så jeg føler lidt at staus med Chefen er ret lig sidste år på præcis det her tidspunkt. Han er på, meget på! Vi skriver og snakker flere gange dagligt.

Han kom hjem til mig i fredags…vi krammer og han prikker lidt til mig, lige som sidst…men ingen kys eller lignende… ret mærkeligt, men alligevel ret naturligt at være sammen uden.

Da det bliver tid til at gå i seng, spørger han om han skal køre hjem.. Øh nej! Jeg ville blive ret trist hvis du kørte hjem. Så vi gør klar til at gå i seng…og så er det det bliver lidt mærkeligt ikk! Fordi… så kravler vi under dynen…ham i boksershorts, mig i trusser (og ja – lige der syntes jeg faktisk måske det begyndte at blive liiidt akavet… ingen kys eller berøring hele aftenen og nu næsten nøgne sammen)

Tænker du måske ikke vi burde forventningsafstemme det her? spørger jeg ham

Jo det mente han vi burde…

Og så tog fornuften HELT over hos ham! At måske vi lige burde mærke lidt efter hvad det her egentlig var, før vi havde sex igen. Jeg blev SÅ træt!! og ikke mindst frustreret – seksuelt frustreret! Er vi venner, er vi venner med fordele, er vi venner med flirt, er der mere i det end bare venner… ? 

Samtidig med han sagde alt det lort, sagde han samtidig 1000 helt fantastiske søde ting til mig, som bare øger forvirringen max hos mig. Fx fortæller han, at jeg betyder alt for ham, at han elsker at have mig i sit liv, at han slet ikke kan forestille sig at jeg ikke skulle være en del af hans liv, at jeg er hans mest fortrolige, at vi har den vildeste kemi på alle planer, at han tænder så meget på mig, så det kræver alt af ham, ikke at flå mig rundt konstant. Derudover fortalte han også, at han havde været ret ked af det sidste år, da han og jeg stoppede. At han virkelig havde følt han havde jokket i spinaten og at det havde taget ham et godt stykke tid at komme videre efterfølgende.

Jeg var ret chokeret over den sidste udmelding. Vi har jo aldrig rigtig talt om følelser før, så det kom ret bag på mig. Jeg spurgte ham, hvad han var bange for ift mig og ift at se hvor det kunne føre hen. Han var bange for at såre mig, sagde han. Men ikke dig selv?? Jo det var han jo nok også…

Der var en pause… og pludselig fik jeg sagt; jeg endte med at kysse mig igennem Smukfest sidste år. (en uge efter vi stoppede) Han spærrede øjnene op; HVAD?? sagde han. Ja jeg var så sur på dig, så jeg kyssede mig igennem smukfest… Chefen blev helt urolig og lignede han fik det småskidt. Skulle du til Smukfest igen i år??  spurgte han nu helt oppe på albuerne i sengen. Jep!  Han så helt forkert ud. Jeg smilede af ham og sagde, jeg troede ikke det betød noget for dig hvad jeg rendte og lavede, du virker altid så cool når jeg har fortalt dig om andre mænd… men Joooo han havde skam jalousifølelser ift mig, fik han til sidst ud. Jeg sagde til ham, at jeg selvfølgelig ikke ville lave samme stunt i år, hvis han og jeg var blevet enige om, at vi ville se hvor vi kunne ende henne…

Nå…men status blev… jeg sov stort set ikke, og det gjorde Chefen iøvrigt heller ikke, uforløst sex kan virkelig plante uro kroppen – fuck hvor var jeg frustreret! Hvad sker der for manden pludselig skulle være SÅ fornuftig?

Næste morgen bliver vi enige om, at vi vist ikke har talt helt færdig om hvad vi egentlig er, og skal finde en dag i løbet af denne uge, hvor vi kan mødes og få snakket… og lige give os selv lidt tid til at tænke over ‘os’.

Jeg ved sgu ikke hvad jeg selv skal tænke om det hele… Jeg er ret vild med ham, det har jeg nok været helt siden februar sidste år…men om jeg lige nu og her er klar til at slippe min nyfundne singlestatus ved jeg ikke. Jeg ved heller ikke om det måske mest af alt handler om at blive afvist, der gør at jeg gerne vil have ham… Jeg er ikke såååå vant til at blive afvist…så når der ind imellem er en, der rent faktisk ikke vil mig, så vil jeg selvfølgelig vildt gerne ham.. ret klassisk ikk?!

Samtidig går jeg virkelig med overvejelser om, hvad jeg kan leve med, hvis vi bliver ‘enige’ om bare at forblive venner… der er ingen tvivl om, at jeg helst gerne vil beholde ham i mit liv, kontra undvære ham. Men jeg ved jo godt at vores fortrolighed forsvinder, så snart en af os finder en kæreste, og jeg ved ærlig talt heller ikke hvor gerne jeg vil vide noget som helst om hans datingliv, hvis/når han ikke vil have mig… lige meget hvor jeg selv befinder mig i den proces, så kan det kun gøre ondt, at han hellere vil have en anden…  Jeg kan også godt have lysten til bare at ruske ham, og spørge ham, hvad fuck det er han føler der mangler imellem os… for ud fra hvad han siger og ud fra hvordan vi er sammen, så burde det være et match made in heaven…og jeg forstår ikke hans tøven…

Nå, men hvis vi ender med at forblive på venskabsniveau, så skal min indre singleslut edderdælme lukkes ud igen – og ja… så er det selvfølgelig meget belejligt at Smukfest venter lige om hjørnet !

Chefen part 2

Sidste år havde Natalie og jeg en lidt vild periode. Der blev udforsket lidt af hvert…blandt andet sexklubber.

Tilhørende disse sexklubber er der selvfølgelig en hjemmeside hvor man har en profil, lidt a la scor.dk, bare meget mere vulgært og direkte.

Nå, men derinde møder jeg Chefen, altså på siden, ikke i klubben. Vi skulle jo faktisk bare mødes med det formål at se om vi kunne nyde hinanden seksuelt … det kunne vi!! Og det endte faktisk med vi blev ved med at se hinanden i 6 mdr.

Vi nåede aldrig til et punkt hvor vi ville introducere familie og venner. Men alligevel stak det mere og mere i mig hver gang vi var ude i offentligheden, fordi han ikke engang kunne holde mig i hånden eller være bare en lille smule kærlig. For når vi var hjemme privat, kunne han slet ikke lade være med at skulle røre ved mig hele tiden, så det hang slet ikke sammen for mig, at vi opførte os enormt meget som kæreste og ligeså snart vi kom uden for en dør, så kunne jeg få et dask på skulderen.

Det kulminerede i slutningen af Juli hvor vi havde været sammen non-stop i mere end en uge og jeg tænkte nu må han sgu da for helvede snart fortælle mig bare et eller andet om hvad han føler, og tænker om ham og mig. 

Det skete ikke. Jeg var pænt skuffet.

Dagen vi slutter, sker der det at han spørger om ikke jeg kan køre ham til en polterabend han skal til. Selvfølgelig siger jeg og tænker at det blir spændende, for så kommer jeg jo med ud til hans venner og det har han med garanti ikke gennemtænkt.

Det havde han heller ikke. Så da vi er ved at nærme os kan jeg mærke han går lidt i panik. Og da jeg parkerer foran 10 af hans venner, og han kigger panisk på mig samtidig med han giver mig verdens hurtigste tantekys og nærmest flyver ud af bilen, der tænkte jeg at det var slut. Jeg gad ikke gemmes væk længere.

30 sek efter han havde forladt min bil fik jeg den første undskyldning. Derefter kom der adskillige opkald. Jeg ignorerede dem alle. Senere blev jeg bombarderet med billeder af deres aften.

Han vidste udemærket godt han havde jokket big time i spinaten.

Dagen efter fik vi talt sammen og jeg stoppede det. Han var ikke klar på at vi skulle defineres, hvilket jeg egentlig heller ikke var, jeg ville bare gerne holde i hånd når vi var ude. Jeg græd det meste af aftenen og han drak sig i hegnet. Hvilket han ellers aldrig gjorde normalt. Han var afholdsmand fordi han gik så meget op i sin træning, så han ikke ville ødelægge det med alkohol.

Der går 3 mdr ca hvor vi kun har lidt sporadisk kontakt via sms. Efter jeg kom hjem fra Californien spurgte jeg ham om ikke han ville hjælpe med at strukturere min træning – det ville han meget gerne.

Og sådan startede vi stille og roligt med at opbygge et form for venskab igen. Dog med visse seksuelle undertoner ind imellem, eftersom vi begge stadig tænder på hinanden.

I takt med at det går dårligere og dårligere mellem FILF’en og jeg øges vores kommunikation. Og da jeg melder ud at FILF’en og jeg endelig er slut er det næsten på daglig basis at jeg hører fra Chefen igen. Dvs næsten 2 måneder nu, med en eller anden form for daglig kontakt.

Chefen selv havde været en del på Tinder dates, han fortæller at han føler han er klar til en kæreste men er også ved at være pænt træt af mærkelige kvinder. Det gjorde mig lidt glad når han fortalte om det. 

Men så pludselig for 3 uger siden spørger han mig om han må spørge mig om noget ift kvinder. Øh ja siger jeg og tænker hvad fanden kommer der nu…

Så fortæller han, at han havde datet en kvinde den gang han og jeg startede med at træne sammen tilbage i oktober. Hun havde stoppet med ham pga mig. Hun havde så vendt tilbage for omkring 2 mdr siden og de havde haft sex og hun havde meldt ud at hun ikke ville andet end det. Fint med ham. Så begynder han at date en anden kvinde, en ung en der vil have børn og hele molevitten, hende dater han i en uge, hvorefter den første kvinde pludselig kontakter ham og fortæller ham, at hun er smask forelsket i ham og vil det hele med ham. Han bliver så snot forvirret, og stopper med hende den skrukke, og går i tænkeboks i et par dage. Mere når han ikke fordi, hende den forelskede pludselig opdager han er på Tinder og flejner fuldstændig. Så Chefen mister stort set alt for hende den forelskede, fordi hendes anklager var så uberettiget.

Alt imens prøver jeg virkelig at holde den ‘nej jeg er overhovedet ikke chokeret’ maske gennem telefonen. Chefen spørger om det er okay at han fortæller mig de her ting… Jaja det er helt fint, lyver jeg. Det gjorde faktisk mere ondt end jeg selv lige var klar over det ville gøre…. Det er faktisk lidt hårdt at høre Chefen snakke om følelser for andre kvinder, når han ikke kunne vise mig de rigtige dengang…Okay jeg lyver…det er meget mere end hårdt – og det var ret heldigt han ikke stod foran mig, da han fortalte om de to andre kvinder, så havde jeg ikke kunne skjule den mavepuster det medførte at høre om dem.

Nå men han har jo så droppet begge kvinder og udbryder, at han er pænt træt af og SÅ færdig med KVINDER! Og ikke skal have noget med nogen at gøre det næste lange stykke tid. Fedt tænker jeg, så er jeg den der kvindeven, som til sidst alligevel får sneget mig ind på ham…jaja det skal nok lykkes! Vi aftaler at vi skal træne sammen i løbet af den kommende uge. Hvilket vi også gør, flere gange faktisk og samtidig bliver hans sms’er til mig bliver mere og mere direkte ift sex. Jeg tænker det er fint, jeg kan sagtens bare have et ukompliceret fuckbuddy forhold til ham. Mange ting ville blive løst på den måde = fast sex med lækker partner, ikke behøve bekymre sig om kæresteissues, ingen forventninger.

Hvorfor jeg vil have Chefen har jeg tænkt meget over… hvad er det han gør, som gør at jeg ikke kan slippe ham. Først og fremmest handler det vel om noget uforløst fra sidste år. Derudover så er han nok det mest positive menneske jeg kender og jeg har svært ved at få nok af ham, han har en meget smittende og tiltalende måde at være på. Når jeg er sammen med ham, er der intet i hele verden der ikke kan lade sig gøre.

 

Da jeg afleverer mit speciale i tirsdags er jeg helt kvæstet om aftenen, Jeg ligger på sofaen da Chefen ringer. Han er lige så kvæstet efter en hård arbejdsdag. Vi snakker lidt om hvad der er at stene i tv om aftenen, hvorefter han spørger om jeg vil komme hjem til ham og stene film sammen med ham… Øhhh jaaah… det vil jeg gerne… 

Jeg skynder mig at pakke træningstaske, for det tilfælde at jeg ender med at sove der, og vi kan tage hen og træne næste dag. Jeg skynder mig at barberer mig de mest nødvendige steder…for det tilfælde at jeg ender med at sove der… Skynder mig at skifte til noget tøj jeg ved han synes er lækkert på mig… og 30 min efter sidder jeg i min bil med Luna i røret… Jeg er lidt panikken….

hvad hvis jeg ender med at sove der????? 

 

 

Hvad jeg har lært i Juni

  •  At mine børn sørme også kan få børneorm
  •  At Mortens luderkæreste er en lille og lav, men meget kraftig rund tønde. Stik modsat hvad han normalt ville gå efter – jeg var chokeret! Men okay – Morten har vist også for længst lagt sit vaskebræt på hylden, og så gør det vel ikke noget at han bliver solidarisk med sin kæreste.
  • At Tinder nok er et af de mest tidsrøvende dødsyge spil…som jeg ikke kan stoppe mig selv i at spille.
  • At jeg synes Happn er grænseoverskridende!
  • At det ikke kun er nok at slå kameralyden fra når jeg er i nattevagt (læs; nedsat belysning)… ville prøve at tage et sniger billede af min lækre kollega og sende til Natalie som er på ferie… Blitz er faktisk også noget man skal huske at slå fra.
  • At jeg ikke så godt kan lide røde roser mere, efter FILF’en flere gange har efterladt store bundter af dem foran min dør. Han mener de siger mere end ord. Jeg har den største røde kravle rosen busk på hele den ene side af min hoveddør – kunne de ikke bare have været en anden farve!
  • At jeg mistænker FILF’en for at være paranoid skizofren…!
  • At jeg åbenbart har grænser
  • At jeg har verdens bedste mennesker i mit liv, som altid støtter mig og er der for mig, også selvom de selv har en svær periode i deres eget liv
  • At resultatet af, at børnene er 2 1/2 uge hos Morten, medfører at jeg har mistet evnen til at rydde op og gøre rent…faktisk har jeg vist bare helt mistet min ansvarsfølelse og istedet brugt tiden på veninder, byture, mousserende rosévin, shopping og træning – ego ego ego ! Jeg er ret vild med det!
  • At jeg har fundet ro i, at kommunen har lagt sagen med børnene og Morten på standby, til børnene er retur hos mig, de er på ferie, og hunden bliver passet.
  • At Chefen virkelig er vendt tilbage i mit liv på daglig basis… og jeg ikke lige helt kunne finde mit fodfæste i det…venskab… men tror jeg har fundet ud af det nu hvor vi er trådt ind i næste måned…more to come on that one.
  • At jeg godt kan mærke at 122 timers arbejde på 12 dage beviser at jeg vist ikke er 25 længere
  • At sådan en brækket tå faktisk gør ondt i lang tid! Og jeg blev straffet hårdt i søndags, efter at have været i byen i høje hæle om lørdagen…jeg kunne simplethen ikke få mig selv til at gå i byen i flade sko.
  • At jeres søde opbakkende kommentarer her på bloggen, løfter mit humør helt vildt – tak ❤️

Dagens Drama #8

Jeg var SÅ sur idag….! Eller nu er det vist ved at være igår.

For lidt tid siden skrev jeg om min manglende tålmodighed med en kollega, fordi jeg ikke mente hun var kompetent nok. Jeg prøvede der at vende den om og tænke jeg istedet skulle prøve at hjælpe hende med at få de kompetencer hun manglede.

Men i går blev jeg desværre bekræftet i, at jeg ikke tog fejl af hende.

Hun lavede så mange fejl i forhold til den 3 mdr gamle pige hun passede, så da jeg kommer forbi for at hjælpe hende med noget basalt, og opdager hvor skidt pigen har det, går jeg straks i gang med at hjælpe hende med hendes vejrtrækning og få fat på en læge. Vi får hende på ret køl igen…eller det vil sige, hun blev lagt i kunstigt koma og lagt i respirator. Min kollega havde ikke reageret på alle de symptomer pigen udviste, som indikerede hvor skidt hun havde det, og hvor meget hun kæmpede for at få vejret.

Jeg var rasende! For pga hende, gik jeg hjem med dårlig samvittighed over jeg ikke også havde overblik over hendes patient og kunne have afhjulpet så stort et setback for den lille pige og hendes familie. Rasende over min kollega ikke spørger om hjælp, hvis hun er i tvivl om hvad hun skal gøre. Rasende over ledelsen ikke reagerer på alle de observationer vi bringer dem, om denne kollegas manglende kompetencer og daglige fejl.

Pga episoden, endte jeg selv med at have overarbejde, fordi min baby patient nåede at blive semi skidt i processen også, fordi jeg ikke kunne være 100% til stede, som han havde brug for. Bosserne var derfor smuttet inden jeg var færdig, hvilket har resulteret i, at jeg har sendt dem en mail istedet for at få talt med dem personligt…

Jeg har lige læst mailen igen. Og jeg må sige, jeg vist nok glemte at trække vejret inden jeg sendte den afsted. Puha hvor var jeg sur, og hvor har jeg skrevet mange hårde ting. Aj jeg lægger faktisk ud med at undskylde længden af mailen…for derefter selvfølgelig at begrunde det med at jeg er sur! Men ja – min kollega lader jeg ikke tvivlen komme hende til gode…ikke længere.

 

 

%d bloggers like this: