Tag: ARGH!

Suk hvor er nødudgangen?!

Puha – den er ved at løbe af sporet fra mig igen med A…

Han fylder for meget endnu engang, er nødt til at få noget luft igen snart, han ringer og skriver hele tiden. Den anden dag sagde jeg til ham at vi ikke skulle snakke sammen mere når børnene var omkring mig – kunne godt høre på hans stemme at det ikke faldt helt i god jord mens han prøvede at overbevise mig med at det var ok.

Han kommer om lidt og skal hjælpe mig med nogle praktisk ting i min lejlighed, ungerne er hos deres far. Og så skal jeg til middag hos ham på lørdag og vi sås også i søndags… Der går kun max 2-3 dage mellem vi ses…er det mig der er nærtagende?
Eller ja det er det jo – når man tænker på alle mine issues Morten har påført mig med min nu kæmpe angst for at nogen kommer for tæt på så de kan kontrollere mig, så er det jo nok mig der er problemet… /:

ManBitches

Nå, så i søndags, så ringede A…først snakkede vi bare lidt, jeg var lidt kort for hovedet – jeg har virkelig prøvet at være sød og imødekommende når han bliver ved med at ringe og gerne vil snakke i en evighed, for er der noget han er god til, så er det da virkelig det.

Men han ringer når han ved jeg har fået afleveret børnene om morgenen, når jeg kører hjem fra arbejde, og det er til trods for at jeg flere gange har fortalt ham, at jeg bruger min tid i min bil på at lægge min arbejdsdag bag mig hvis den har været ekstra hård. Og så ringer han når han ved børnene er lagt om aftenen…arhmen altså det føles temmelig meget som at have en kæreste og DET gider jeg virkelig ikke have rodet mig ud i igen, og slet ikke med ham, for tænk hvis han bare blev tilnærmelsesvis lige så psycho som sidst! Nå, men jeg kunne godt høre han lagde op til et lille oprør, men sagde ikke noget, så vi lagde på og 2 min efter ringede han op igen, og begyndte at bitche over at det var ham der hele tiden skulle tage initiativ til at ses og snakke. Jeg vidste jo det var den vej han ville ned ad, så jeg var heldigvis hurtig til at sige til ham, at han jo heller ikke gjorde det nemmere ved hele tiden at være i røret og spørge om vi skulle ses. Jeg får jo absolut ingen chance for at tage initiativ når han er så meget på. Han indrømmede så at han havde svært ved at finde en mellemvej fordi han jo havde følelser for mig. Vi aftalte at jeg skulle tage initiativ og at vi fremover kun knaldede og ikke snakkede sammen. Passer mig perfekt!

Men så i går, der havde jeg faktisk lige et øjeblik mens jeg var ved at gøre børnene klar til seng, hvor jeg fik lyst til at han skulle komme ud bagefter, så jeg skrev til ham inde i Quizbattle, fordi jeg alligevel var derinde og spille med ham – det eneste jeg skrev var : ‘Ku godt’ Manden ignorerede mig så i halvandet døgn – helt indtil for 1 time siden, hvor han så ringede igen. Jaja det var måske ikke det mest følsomme at skrive – men jeg syntes det var sjovt i det øjeblik jeg skrev det 😉 Han var SÅ fornærmet over det og indrømmede at det var derfor han havde valgt ikke at respondere på det – for han var bestemt ikke bare en eller anden ‘callfyr’ jeg bare kunne skrive sådan til og så kom han. Øh jo det er du faktisk, nu hvor det er det vi har aftalt. Jeg kunne jo have skrevet at jeg havde helt vildt meget lyst til ham istedet – Jaja A det kunne jeg – sorry my bad… IGEN – hvordan lykkes det mig altid at finde de mænd som ser helt vildt hårde ud udenpå, men er de største kællinger indeni?

Morten skrev så idag, han har tilgengæld været så sød de sidste par dag. Alex har fået skoldkopper, og er mildest talt ret hårdt ramt af det. Morten har været sød at komme og hente de to store om morgenen og køre dem i henholdsvis skole og børnehave, så jeg ikke skulle ud med feberramte Alex. Nå men idag skriver han så lige pludselig om vi skulle tage til Langelandsfestival sammen? Øh ja klart – især fordi jeg helt tilfældigt har ferie i den uge hvor den bliver holdt. Morten ved selvfølgelig ikke om han kan få ferie, men jeg er faktisk alligevel ret hooked på at tage afsted med ungerne. Læser at der faktisk er noget der hedder en single camp derovre, for enlige med børn – det lyder da lidt tiltalende…Er dog ikke sikker på Morten ville synes om lige præcis dén af alle mine briliante idéer, hvis han skulle med haha.

Imorgen skal børnene til Morten til på mandag, så Louise og jeg skal ud og spise imorgen aften, det bliver fedt! Vi skulle have været ude med Michelle og Laura også, men uden at lyde alt for bitter, så har de åbenbart alt for travlt til at svare på en flere uger gammel besked om om vi skal mødes imorgen… Oh well…det handler vel om prioriteter – og rækkefølgen af dem, kan man ikke påvirke hos andre folk – sådan noget ender man bare med at blive uvenner over.

Når de en dag bliver skilt og står i samme situation, så ved de hvad vi talte om, men indtil da, så gør de ikke… og ja – jeg skrev ‘når’ ikke ‘hvis’ …. desværre.

argh de dumme dumme mænd!

Knaldede jo med A igår… Og tog ham flere gange i at kigge forelsket på mig samtidig med han strøg mig over håret… Det går jo ikke! Det var ikke en del af aftalen…. Argh what to do?!

Han fortæller også om alle de mennesker han kender som han fortæller at han ser mig lidt igen. Han prøvede at bilde mig ind i forgårs at han kunne mærke han slet ikke havde de samme følelser for mig mere, at det var kun sex og ja det var da rart vi kunne snakke så godt sammen, men at det også kun var det.

Jeg skulle måske heller ikke have talt med ham i Tlf i 4 timer i forgårs aftes…

Nytårsaften

Nytårsaften foregik i børnehøjde hjemme hos mig, ‘kæreste’ Tobias og hans to børn, og hans mor kom også…Moren er fra Schweiz, er en ganske sød lille tæt dame…meeen tror vist der var nogen der glemte at klippe navlestregen mellem hende og Tobias, da han blev født! Nå men bortset fra deres, i min verden, lidt for afhængighedsagtige forhold, var det faktisk en rigtig hyggelig aften, vi fik lækker mad og en masse hvidvin, Rosé og lidt Champagne – just the Way I like it, og selskabet var også godt og alle opførte sig pænt og nogenlunde ordentligt, hvilket jo i sig selv er en rimelig stor bedrift med 5 børn i hytten.

Ved 17 tiden gik vi ud, for ungernes skyld, og skød lidt børnekrudt af, mine små tøsedrenge var ikke helt så begejstrede for at det sagde bang hver gang noget gik af, så vi gik tilbage efter 10 min, hvilket var mere held i uheld end man kunne håbe på, for da vi kom tilbage var Birthe (hunden min) godt i gang med at fortære desserten i form af den lækreste browniekage med daim chokolade og Toms skildpadder i. Nåede heldigvis at redde 3/4 dele af kagen. Birthe var selvfølgelig som en hund på speed resten af aftenen. Ungerne ved jo ikke Tobias og jeg er ‘kærester’ eller hvad vi nu er, så da vi krammede hinanden kl 24, blev tøserne helt fnidre agtige, hans datter mest, hun har længe håbet på hendes far og jeg kunne blive kærester, for så kunne hende og Ida blive ‘papsøstre’. Er ikke helt sikker på Ida er lige så meget med på den idé…

Efter vi havde spist løb ungerne rundt og legede, og pludselig fik Alex det dårligt, tror han havde spist for meget…han kastede ihvertfald op inde på sit værelse. Og måden jeg fandt ud af det på, var fordi de andre unger gik helt bananas fordi Birthe havde været så forhippet på at stå med åben mund og modtage brækket når det kom op, gætter på hun synes det er en vældig dejlig snack at få – godt gennemtygget mad tilblandet lidt galde, med det resultat at hunden selvfølgelig ikke havde formået at stå det rigtige sted, så den kom istedet løbende gennem stuen med bræk løbende ned over ører og hoved, samtidig med at hun ihærdigt prøvede at slikke det væk hun kunne nå… Wadr! Nogle gange er den hund virkelig ikke til pænt brug! Nå, så mig ud og give Birthe et bad, i min fine kjole, med armene helt strakte for ikke at blive pladdervåd, og så blev Birthe plantet i mit soveværelse i et par timer til tørring 🙂

Mikronosser…

Har været ude med min kusine i aften!

Hun udviste nye sider af sig selv og formåede rent faktisk at få mig til at indse, at det der med at få sig et par nosser, nok var vejen frem ift Tobias.

Jeg fik tidligere i dag meldt fra til forestående julefrokost med alle hans søskende og påhæng på lørdag, skrev jeg ikke var klar…i virkeligheden er jeg jo slet ikke klar til kæreste, burde virkelig mande mig op og sige det.

Nå men det kom helt af sig selv da min kusine og jeg kom ud fra Sokkelund og han havde lagt en semi slå op besked på min Tlf svarer om at han ikke gad blive ignoreret (ja ved godt jeg er barnlig på det punkt) og at han ikke kun gad ses når jeg bestemte vi skulle ses.
Tog mig sammen og ringede ham op, fik sagt alt hvad jeg skulle, lagde skylden over på mig selv og han virkede til at acceptere at det var slut….indtil manden pludselig siger; ‘Aj du fortjener ikke at miste mig, bare fordi du kæmper med nogle indre dæmoner i øjeblikket’
Mig helt paf…’jamen vi har jo lige talt om at du ikke fortjener den behandling jeg har udvist dig’ – han svarer: ‘jamen du har også brug for nogle succesoplevelser i dit liv, og jeg er helt sikker på at, det at vælge mig fra, vil være en dårlig oplevelse for dig’     …..??????WTF!!!!!!

Arhmen altså…så er det jeg bliver vatpikken igen og siger ok til at han lige kan komme over og sige farvel, forsøger ihærdigt at holde på at jeg har brug for at være migselv uden kæreste for at få løst mine indre issues pga min dumme dumme psykopat ex. Han siger at han ikke vil miste mig som ven, så det får vi aftalt at det er det vi så er fremover- bum!

Jeg følger ham hjem med Birthe. Da vi går den korte tur hen til hans dør i blokken bag ved min, siger manden så pludselig igen: ‘ok så nu hvor vi er ‘friends with bennefits’ så siger du bare til når du vil ses og ang. fredag (hvor vi havde en date) så kan du jo lige tænke over om ikke du alligevel gerne vil ud med mig’

I give up!    Friends with bennefits?!  Hvem fucking sagde noget om bennefits!

Er kommet hjem – sidder og Googler flybilletter med afrejse imorgen og frem til mandag ned til min mor i Spanien, øv rejsen derned er lige lovligt sent, mors mand er bigtime natteblind, så man må jo lige opveje om man tør sige ja til han henter en i lufthavnen efter mørkets frembrud…

Uuuhh det er nu alligevel ret fristende!

 

(lorte) Drillenisser #/&%&/#

Havde den hyggeligste morgen med ungerne… det vil sige indtil vi kom over på min datters skole og jeg lige tjekker hendes taske efter hendes nøgler hjem til. Det er ret vigtigt de er i hendes taske, så min ex kan hente det tøj der står klar til dem derhjemme.

Ida siger begejstret: de ligger derhjemme!
Mig: aj for pokker skat, hvordan skal du så komme hjem senere og hvordan skal far hente al tøjet?
Ida: nåååå, øh…

Nå, jeg får sagt farvel, temmelig irriteret for nu er jeg nødt til at køre hjem og låse hoveddøren op og lade den stå åben til dem i eftermiddag.

Fræser videre mod vug og børnehave, allerede alt for forsinket, kan mærke stressen lave store ansamlinger i min mave.

Ankommer til børnehaven, hvor der holder en kæmpe lastbil og læsser madvarer af.
Oh no, sådan en lastbil er jo det 8. Vidunder for to små drenge, og de er da i øvrigt også pænt ligeglade med at deres mor er ved at eksplodere ved siden af dem fordi de overhovedet ikke ænser at jeg står og råber at de skal komme med – for det er da langt sjovere at se på en (fuckinglorte) lastbil!

Ender med at kaste den mindste over skulderen og sige at han kunne se på den derfra mens jeg løber ind med den mellemste ved siden af. Kommer ind i entreen i børnehaven hvor der hænger noget irriterende snor fra et radiatorrør over til to ‘glemte sager’ kurve på gulvet.
Kaster kurvene til siden så vi ikke falder i snorene og vil skynde mig at hjælpe ungerne ud af tøjet.

Mindste dreng har så besluttet at I DAG skal være dagen, hvor han absolut selv vil tage alt overtøjet af – hvilket jo ikke ligefrem fremmer hastigheden på afleveringen – ARGH!

Får endelig tøjet af dem begge og åbner døren ind til børnehaven…. Hele gangen ned til børnehaven er så plastret til med sejlgarn på kryds og tværs, lige som det jeg irriteret havde kastet til side i indgangen. Der havde jeg bare ikke lige lagt to og to sammen endnu… Meningen er at man (juleglad) enten skal hoppe over eller bukke sig under det spindelvæv ‘nogen’ har kastet ud over det hele!
Samtidig kører julemusikken for fuld udblæsning nede i børnehaven, så jeg dårlig nok kan høre hvad jeg selv tænker. Normalt skal børnene afleveres i vuggestuen når man er der før kl. 8, men åbenbart ikke i dag…

Drengene elsker forhindringsbanen og styrter mod musikken i bh. Jeg kæmper mig igennem alle snorene og kommer endelig derned, rødglødende af raseri, bare for at finde… tomhed…! og den mindste er nu klatret op i et træhus malet som et æbletræ, sådan et hvor der er små huller i, men ikke nogen muligheder for at man rent faktisk kan fange sit barn og få ham hurtigt ned igen!

Nejnej han skal lokkes ned med alverdens søde gloser, hvilket kræver det sidste overskud ud af mig – men det lykkes – ungen kommer ned og vi returnerer til forhindringsbanen….¤%&%¤#

Nede i vuggestuen finder jeg endelig de voksne! De sidder så helt stille og roligt inde på en stue sammen med et par børn, helt uvidende om alle mine strabadser i den anden ende af institutionen. Tror dog ikke de er et sekund i tvivl om min frustration, da jeg hidsigt siger at man jo tror de er nede i bh med den høje musik der bliver spillet dernede. (som jeg i øvrigt slukkede prompte i min arrigskab)

Nå ja, siger min ellers normalt yndlings pædagog, smilende og med overskud i stemmen at ‘det er jo fordi der har været drillenisser.’
Samme pædagog har i øvrigt klædt sin bil, en lille Hyundai i30, ud som Rensdyret Rudolf til ære for alle børnene.

Kan godt høre jeg er helt galt på den, og det jo er for børnenes skyld, behersker mig og siger farvel til drengene og løber ud til bilen, shit 7:45, skal være på arbejde om 15 min…

%d bloggers like this: