Tag: ARGH!

Hvor naiv har man egentlig lov til at være?

Lå i hospitals sengen og blev mere og mere mig selv igen og dermed også mere klar i hovedet. Funderede over hvad det er der gør at jeg bliver ved med at finde mig i at Morten vader henover mig?

Af adskillige omgange har han udmeldt at jeg absolut intet må have med hans familie at gøre – for når man slår op med hinanden så er man pr automatik heller ikke en del af den andens familie længere. Sådan ville jeg måske også have det, hvis ikke vi havde børn med hinanden og hver vores sæt forældre ikke stadig var en del af børnenes liv selvom vi ikke er sammen længere – men det er de nu engang.

Gudhjælpemig om ikke idioten så har haft ringet til min far i går morges og spurgt om han havde noget arbejde til ham og hans lillebror fordi de ikke selv havde noget at lave i hans firma for tiden!! Min gode far har selvfølgelig brug for ekstra arbejdskraft og siger ja tak – og informerer mig om det, men eftersom jeg var i panisk blodhelvede om morgenen, fattede jeg hat da han fortalte mig det, men senere tænkte jeg noget mere klart.

Hvad ind i helvede bilder Morten sig ind?! At diktere at jeg ingen kontakt må have med hans familie men han må gerne ringe og bede om arbejde hos min far.

Det kan vist ikke udelukkes at Morten får en sviner pr sms om at holde sin dobbeltmoralske røv væk fra min familie.

Hidsighidsighidsig!

I bund og grund kunne alting være foregået meget mere civiliseret hvis bare Morten ikke havde haft så pisse mange regler (ja pardon my french) Så havde vi kunne hjælpe hinanden på kryds og tværs fordi vi netop har været en del af hinandens familier i næsten 10 år – Jesus fucking christ for en kæmpe nar  !!

Det mest ironiske ved det hele, er at jeg stadig bliver overrasket over hans helt igennem idiotiske opførsel…
Der må snart være en grænse for hvor naiv jeg har lov at være!
imagesR91M9VB6

Lidt om Mammografi & uønsket tyngdekraft

Fandt jo en knude i mit venstre bryst for noget tid siden. Og har i dag endelig fået undersøgt den hos en røntgen klinik i København. Var egentlig ikke nervøs for at det var noget ondt hvilket lægen heller ikke mente efter at have ultralydsscannet mig og set røntgen billederne, men er blevet henvist til det offentlige for at få lavet en biopsi – just in case.

Prøvede også at få lavet Mammografi da jeg var 20, inden jeg fik opereret mine kæmpe bryster mindre. Og mindedes tydeligt hvor ondt det gjorde at få mast mine bryster, et for et, fuldstændig flade på alle leder og kanter. Man tror man har fyldige bryster, men sådan en mammografi maskine ødelægger da virkelig ens forestillinger om det – og det eneste man står og håber på, mens man ser de bliver fladere og fladere, er bare de ikke får varig skade!

I dag var ingen undtagelse – av for ind i helvede!

Den kække ansatte, der skal udføre mammografien, siger til mig mens jeg er ved at tage tøjet af: ‘har du prøvet det før?’ Mig: ‘ja da jeg var 20′. Hende: nå, jamen mon ikke det så bliver lidt nemmere nu’  Samtidig med hun sender et sigende smil af sted underforstået at tyngdekraften har gjort mine bryster noget mere medgørlige end da jeg var 20.

Måtte skuffe hende, og i præcis denne situation også migselv, med at fortælle at de var blevet opereret mindre og dermed ikke havde mødt tyngdekraften helt så alvorligt som hun antydede. Hun afsluttede dog alligevel med at sige: ‘arrhhh mon ikke de alligevel er blevet mere samarbejdsvillige end lige da du fik dem opereret?’ blinkblink.

Arhhh…what to say… tag nu bare de dumme billeder!

abe

 

 

Projekt sex

Så A og jeg diskuterer sex tidligere i dag…

….fordi vi ikke lige har haft så meget af det den sidste måneds tid… Og ja det er min skyld, for det er ikke fordi han ikke har lagt op, jeg har bare fundet på undskyldninger for at vi ikke skulle – menstruation, ondt i maven, træthed, ladet ham falde i søvn på sofaen, for så selv at luske i seng…eller omvendt.

Grunden er egentlig at vi har skændtes en del i januar/februar måned og det har altså påvirket min lyst til sex – jeg kan ikke bare lægge mig ned og sprede ben lige efter et heftigt skænderi. Eller jo nogle gange kan man jo godt have forsonings sex, men når vi havde skændtes så meget i så lang tid, så var løbet for det der forsoning ligesom kørt.

Nu har vi ikke skændtes så meget her i marts måned og jeg har egentlig følt at vi var ved at være på rette spor igen…selvfølgelig lige bortset fra sex, som naturligvis bare er en lille bitte detalje… øhh…for hvem Malou?

A har mere eller mindre efterhånden opgivet at lægge op til mig, så den hænger på mig nu. Men fordi der nu er gået lidt lang tid, så kan jeg slet ikke føle mig naturlig i min måde at lægge op til sex med ham. Det er lidt som om vi skal lære hinanden at kende igen på det punkt – eller jeg skal lære ham og det at kende igen.

Det er lidt akavet synes jeg

Hvad gør I andre for at holde gejsten oppe? Hvem tager initiativet og hvordan (og hvor ofte) bliver det taget? Jeg tænder fx fuldstændig af på, når A kommer og lige laver den der ‘honkhonk’ på mine bryster – I hate it!

Nu står den desværre på nattevagter fra i nat, så vi skal ikke ses før søndag igen – så har nogle dage til at udtænke en initiativplan…suk…det er sgu noget nemmere når det ikke skal være så planlagt.

untitled

 

Ny bil – men hvilken??

Lavede en kæmpe fejl fredag morgen på vej på kursus!

Er nødt til at køre ind på en tank og tanke benzin på bilen, og mens tælleren løber højere og højere op kommer jeg til at stå og regne på hvor meget min bil egentlig kører på literen – det skulle jeg aldrig have gjort!

9,6 km/L !!

Samtidig ringer A og inden jeg når at fortælle ham om min gruopvækkende opdagelse, fortæller han begejstret om sin nye bil, som han har haft præcis en uge. Han siger: ‘Er det ikke vildt – jeg har kørt 480 km indtil videre og den skriver stadig at der er 700 km til den skal tankes op!’

%¤/#/&¤/#¤”

Nøj det var dødsstødet for min bil!

Er simpelthen nødt til at få mig en anden mere økonomisk bil  – but hvilken??

Hvis den skal være rigtig rigtig økonomisk, er jeg nødt til at finde en i en størrelse Polo/Golf agtig en, måske bare i en lidt billigere version (læs;mærke) som selvfølgelig også liiige skal kunne rumme min overproduktion af unger 😉

Har allerede sms’et min dejligste kammerat Tom, som i denne situation, meget belejligt, er bilsælger og sat ham på sagen – så det bliver spændende hvad jeg så ender med – jeg glæder mig i hvert fald! Og alt andet lige, kan det kun blive bedre rent kilometermæssigt.

 

OH NO! endnu en Cruella

Var på aftenvagt i går.

Der er startet en masse nye sygeplejersker i min afdeling. Så til aftensmaden valgte jeg, synes jeg selv, meget høfligt at spørge de tre, for mig, ukendte ansigter, om de var nye sygeplejersker i afdelingen samtidig med jeg rakte hånden frem. Den første kiggede vantro op på mig med løftede øjenbryn og rakte tvivlsomt sin hånd frem, mens hun præsenterede sig og samtidig sagde: ‘jeg er lissom startet 1.februar’.

Kom til at smile lidt overbærende af hende… hilste på de to andre nye, lidt mere ydmyge, sygeplejersker, hvorefter jeg så henvendte mig til  nr 1 igen og sagde: ‘du kan lige så godt vænne dig til at der vil være folk der kommer og spørger om du er ny det næste halve år’

Det havde hun ikke nogen kommentar til. Er faktisk lidt forundret over at hun ikke anså sig selv som værende ny i afd. når hun kun har været der lidt over en måned… mennesker der kan det hele på den halve tid, er sgu lidt farlige in my line of Work…

Hun spiser færdig og rejser sig for at gå ind og fortsætte med at arbejde (i oplæring) og Gudhjælpemig om hun så ikke bevæger sig fuldstændig som Cruella ! Brysterne skudt helt frem og så den der ‘her kommer jeg’ attitude uden et smil på læben, hele hendes udstråling skriger bare  ‘JEG ER SÅÅÅ MEGET BEDRE END ALLE JER ANDRE’!

OMG jeg magter ikke to Cruella’er i mit arbejdsliv!

Gad vide om ”gamle’ Cruella vil synes om nye Cruella? …uuhhh det bliver spændende… 😉

imagesMX8OKFEB

 

Nutella-afhængighed #2…og BJ

A og jeg har besluttet at vi begge ville gå på kur fra i dag af…

Problemet er, at jeg stadig har Nutella stående i mit køkkenskab…

Det er som om jeg ikke rigtig kan retfærdiggøre at gå på kur så længe der er noget tilbage i det glas!    ….så nu spiser jeg igen Nutella madder, på mit nye friskbagte rugbrød (ja jeg har bagt endnu et;) og overholder overhovedet ikke vores aftale…

Det er som om den obligatoriske motivation for vægttab, jeg normalt begynder at få, så snart udsigten til bikini nærmer sig, den helt er udeblevet i år… Men jeg håber dælme snart motivationen begynder at indfinde sig – måske den kommer når jeg har tømt Nutellaglasset – tror heldigvis kun der er til et par madder endnu…og jeg er jo næsten nødt til at se om det hjælper…ikk? 🙂

Gad vide om man kan komme på Nutella afvænning?

Men håber (lidt dobbeltmoralsk) virkelig at A har fundet sin MOJO for at tabe sig – for OMG hvor er han blevet stor. På maven og i hovedet! Han er helt rund i hovedet – hans hage har en ekstra hage der starter ca 2 cm under den normale og hans kinder er efterhånden så store, så jeg bliver helt i tvivl om han stadig har mad i kinderne efter vi har spist. Det eneste positive er dog at effekten af fedme er jo at det glatter nogle af rynkerne ud – og A har/havde mange mange rynker i ansigtet, fordi han altid har dyrket solen lidt mere end hvad der nok har været sundt.

Og så er der hans mave…altså jeg forstår slet ikke han kan passe hverken bukser eller bluser mere. Det er så slemt, så da jeg lå og gav ham et bj i går aftes og ville kigge frækt op på ham imens, så kunne jeg ikke se hans hoved og dermed heller ikke få øjenkontakt………fordi hans mave blokerede for udsynet! Han lå selvfølgelig helt fladt og havde heller ikke en pude under hovedet….meeen for filan da også hvor jeg bare ikke synes det er særlig tiltrækkende… Jeg lukkede efterfølgende øjnene og forestillede mig den ‘gamle’ A, med vaskebræt og veltrænede bryst- og armmuskler…

Han har lovet mig at han nok skal komme tilbage i form… jeg krydser fingrer!

…også for mig selv 😉

 

Bonus info!! Har lige talt med A – der fortæller at han skal have købt sig nogle nye bukser, for dem han har på er revnet på arbejdet tidligere idag ! Ahahahahahaha det er fandeme top humor !

 

Beretninger fra nattevagt#8: dårlige Tinderdates og Cruella intro

Lige hjemvendt fra nv.

Har arbejdsmæssigt haft en forholdsvis rolig nat – min patient var så udtrættet så han heldigvis ikke havde kræfter til at spytte efter mig, som han gjorde den foregående nat, og han havde ‘desværre’ heller ikke kræfter til at give mig fuckfinger hver gang jeg kiggede i hans retning.

Ved godt det er lidt forkert, som sygeplejerske, at man nogle gange synes det er ok at patienterne er lidt passiviseret, men for pokker vi er jo også bare mennesker – og det er vel de færreste der synes det er motiverende at gå på arbejde og blive spyttet på?

Men bortset fra patienterne, så var det en rigtig hyggelig og sjov nv os kollegaer imellem. I det ene rum blev der spillet højt musik OG sunget med på sangene – argh! pas på x-faktor, der er skjulte talenter i det offentlige..or nooot 😉

Snakken gik lystigt om Tinder dates gone wrong.

En havde en veninde, som var endt hjemme hos en fyr i slutningen af en ellers virkelig vellykket første date, han havde så spurgt om han måtte binde hende til sengen, og af uvisse, og meget ukloge, årsager, havde vedkommende indvilget i det. Manden var så forsvundet ud af rummet og kommet tilbage lidt efter med en pose fyldt med appelsiner, som han så var begyndt at tyre på hende, mens hun lå der nøgen i hans seng! Da han var løbet tør for appelsiner, var hun så blevet løsladt igen. Ret mærkelig fetish, men for helvede hvor jeg grinte af den historie! 😀

En anden havde prøvet at date en mand, som havde spurgt ind til hendes vaske muligheder der hvor hun boede, og hun havde fortalt at hun havde en ganske fin vaskekælder i hendes ejendom, hvorefter manden havde medbragt to IKEA poser fyldt med vasketøj på deres anden date! De får vasket alt hans tøj (vildt nok!) og hun tænker: okay, det kan vel ikke blive meget værre resten af aftenen. De spiser så en hyggelig middag sammen og efter maden spørger han så om hun har en vaskebalje, for han kunne godt lige trænge til et fodbad!

Arhmen altså – hva fanden sker der for folk??!

Tror ikke der blev en tredje date 😉

En tredje kollega havde været ude med en gut på første date, som pludselig out of nowhere havde strukket sine arme op i vejret og gabt, som om han var træt, for derefter direkte at lægge hele sin overkrop og hoved ned i min kollegas skød… natnat….     ØHH?!

Nå jeg hører sådan nogle historier, så savner jeg virkelig ikke dating livet!

Men top underholdning alligevel 😀

Ved vagtskifte til morgen mødte en af mine mindre værdsatte kollegaer ind. Jeg synes seriøst hun er noget af det mest modbydelige og forstår slet ikke sådan et kvindemenneske er blevet sygeplejerske – empati er bestemt ikke et fortrin hun har. Til gengæld bevæger hun sig rundt som om hun er Guds gave til den jord hun betræder, samtidig med at hun strutter med sine bryster, er firkantet som en kasse og har en mund som en brøndbyfan. Hun får jævnligt de studerende til at låse sig inde på toilettet og græde. Hun er typen der ikke lærer fra sig, men som bare gerne vil have andre har lidt frygt for hende. Nå ja, og så er hun vel 1.60 m høj og farvet lyst hår med spor af lidt mørkere hår i bunden.

Lad os bare kalde hende Cruella!

imagesPJ2XHUW6

Dengang jeg startede i afdelingen, ragede Cruella og jeg uklar ang. en patient. Jeg lavede en fejl, ikke en kæmpe fejl, men det forhindrede hende ikke i at svine mig til for det alligevel og da hun så lavede en fejl lige umiddelbart bagefter, og jeg kom til med et smil at kommentere på det, så har vi bestemt ikke været hinandens yndlings kollegaer siden. Nu 2 år efter er vi kommet så langt, så vi hilser på hinanden når vi møder på job til samme vagter, ellers er kommunikationen holdt på et minimum.

Så til morgen, skal to af mine kollegaer gå kl 7, jeg skal først gå kl 7:45, og gudhjælpemig om ikke vores ansvarshavende ude på gangen, siger til Cruella, at hun skal ind og sidde i samme rum som mig i en halv time, indtil hun skal over og passe sin egen patient en halv time efter. Ansvarshavende tilføjer så med en kæk bemærkning: ‘så kan du også lige samtidig underholde Malou, hun er så ensom derinde, og trænger til du går ind og snakker med hende’    (no no no no no no no no no!)

Cruella svarer så: ‘jamen det er da det jeg skal, det er der da overhovedet ingen problemer i, hende snakker jeg da gerne lidt med’

Jeg sidder bare og krummer tæer og tænker ‘fuck en falsk kælling’

Men hun kommer ind, og vi får da også lige talt lidt om noget mad, og lidt sommerferieplaner – lige indtil en af hendes patienter får hosteanfald og dermed smerter, og hun så er nødt til at gå ind på stuen.

Saved by the bell – eller…hostende patienter. Gætter på vi begge var lettede lige der 😉

I går ved morgenvagtskifte, var der en anden kollega der sad og fik rapport af Cruella, samtidig med jeg gik forbi – min søde kollega siger til mig: ‘aj hvor ser du godt ud Malou! du har da ikke været i nv vel?’ Jeg svarer meget forundret: ‘jo det har jeg da, forstår slet ikke lige hvordan det kan lade sig gøre at se godt ud på nuværende tidspunkt (07:00) – men tak’ 😀 Jeg er meget glad for den fine observation! Hvorefter Cruella bryder ind og siger: ‘ja det er sørme fint, må jeg godt lige få lov at fortælle færdig, så jeg kan komme hjem, så kan I to snakke videre bagefter!’

BUM så var den ligesom lukket!

Tilbage til i dag – jeg går fra afdelingen og ned i kælderen for at klæde om, går direkte ud på toilettet inden jeg skal have mit eget tøj på. Og mens jeg sidder der og tisser kan jeg så sidde og nyde udsigten til en ‘ladypose’ der hænger åben i sin holder med ikke bare ET åbent menstruationsbind nede i! Næh nej der var adskillige åbne menstruationsbind dernede! Og de ligger alle med øh indholdet op ad!

Altså hvad sker der for de kvinder der ikke pakker deres menstruationsbind ordentlig sammen?? og tilmed lader posen stå åben?!

Var pludselig ikke så træt, havde nærmere travlt med at komme ud fra toilettet og hjem.

Nåede dog lige at smide noget toiletpapir ned oveni posen for at blokere lidt for udsynet – syntes trods alt ikke der var andre der behøvede samme kvalmefremkaldende toiletbesøg som mig – føj siger jeg bare!

%d bloggers like this: