Tag: ARGH!

Karma

Så jeg har været lidt stille den sidste tid, og det er der naturligvis et par årsager til. For det første så har januar bare stået på ekstremt mange dagvagter, og er der noget jeg dør langsomt af, så er det dagvagter, især når jeg pludselig har 4 eller mere i træk. Jaja! jeg ved udemærket godt at helt normalt velfungerende mennesker fungerer så ganske fint i et 8-16 job 5 dage om ugen, bare ikke mig. Jeg elsker at have fri om dagen og nyde mit eget selskab. Gøre præcis hvad jeg har lyst til, om det er træning eller tage en moffe på sofaen, eller mødes med en veninde til kaffe, så er det min tid. Men når jeg kun arbejder om dagen, så er jeg tvunget til at handle sammen med resten af Danmark direkte fra arbejde, jeg kommer hjem til børn der allerede er hjemme fra skole som, inden jeg overhovedet når at tage overtøjet af, har 1000 fortællinger fra deres dag, gerne på samme tid, samtidig med de ret hurtigt konstaterer at de egentlig er ret sultne, og hvornår jeg har tænkt mig at lave mad. Imellem det og aftensmaden er der jo som regel et barn eller to der skal til en fritidsaktivitet, og de skal dælme også hentes hjem igen. Så er der vasketøjet og madpakkerne… Og Birthe, som selvfølgelig også kræver lidt opmærksomhed, selvom hun faktisk er den nemmeste og mest taknemmelige i min lille flok af mini habitants.

Så alt ovenstående har naturligvis medført, at jeg kl 22 er tom for energi og tankevirksomhed – som i HELT tom. Jeg kan sidde og stirre på tv’et og ikke ane hvad jeg ser, og være så træt så jeg nogle gange er nødt til at tage en lur på sofaen, inden jeg har styrke til at gå op i seng. Yes I know, så sørgeligt.

Nå! men idag har jeg fri! Ingen dagvagt, ingen vagt overhovedet. Jeg tager selvfølgelig revanche fra imorgen hvor jeg lige nupper en arbejdsweekend på 43 timer fordelt på aften og nattetimerne. Men det er jo først imorgen…

Så lige nu nyder jeg i den grad stilheden herhjemme. (hvis altså lige jeg filtrerer Birthes snorken fra)

Mit næste problem har været, at jeg har 3 veninder som kender til bloggen her. Og det jeg har haft på hjerte det sidste stykke tid, har omhandlet noget ift de 2 af dem. Og så nytter det jo ikke rigtig at jeg hælder mit hjerte ud her, og de så læser om det, når nu noget af det måske ikke helt skal fortælles til dem endnu.

Jeg valgte jo faktisk at være undercover blogger netop for at undgå sådan nogle problemer, så nu straffes jeg selvfølgelig for, i sin tid, at have fortalt om bloggen. KARMA.

Nå men nu er det heldigvis sådan så den ene veninde Natalie endelig er informeret om hvad der fyldte, som jeg ikke lige kunne fortælle hende om på det aktuelle tidspunkt, så nu er jeg ved at få hul på skriveriet igen – og det føles sgu meget rart!

Jeg håber I stadig er derude 🙂

Dodgeball

Okay, som I måske kunne fornemme på det forrige indlæg så er jeg temmelig træt af datingverdenens mærkelige mænd. SÅ! Jeg tog en beslutning den 30/12 midt i badet til træning, at jeg lægger dating på hylden igen (altså…bare indtil jeg ændrer mening igen, naturligvis). Så jeg gik ind i det nye år og havde slettet samtlige datingapps…hvilket føltes virkelig godt! Så nu kan der uforstyrret være fokus på min træning, mine børn, mit arbejde og mit byggeprojekt i mit hus. Sidstnævnte er det dog mest håndværkerne der har styr på.

Aj jeg er faktisk stadig medlem af en af de der singlegrupper der eksisterer på facebook, men den har jeg tænkt mig at blive i, for det var fucking svært at blive medlem, det krævede både jeg stod som single og havde fødselsdag og by offentligt på min egen profil, og stadig måtte jeg ansøge 3 gange og vente 3 uger på jeg blev optaget! Siden burde hedde; Facebooks Fort Knox gruppe for singler!

Men altså…universet var ikke helt enige i, at jeg skulle holde pause fra virtuelle mænd, så det kan godt være jeg slettede dating apps’ne, men sjovt nok begyndte min messenger istedet bare at blive fyldt op med beskedanmodninger fra mænd, som jeg gætter på var tømmermændsliderlige, desperate og alene den 1. januar.

Great…!

Den ene var super lækker, altså så lækker, så jeg ret hurtigt tænkte; ‘du er vist en fake kammerat’! Ret hurtigt skrev han om han måtte sende mig et billede? ‘Ja da, så længe det ikke er et dicpick’!  ‘Jamen den er ellers virkelig stor’ Skrev han tilbage. ‘Jeg er pænt ligeglad med din pik – du kan sende mig et billede af dig selv (uden pik) fra i aften’? Hvilket sjovt nok resulterede i tavshed på linien. Og lidt efter var jeg blokeret. Virkelig flot fake mand.

Og så er der dem på +60 som ligner de er mere døde end levende, uden gnist tilbage i øjnene, med uregerligt skæg og hår, og en ølvom i en gammel slidt Metallica t-shirt, men som stadig mener de er guds gave til kvinder… jaja de kan jo kun få et nej, og ja selvfølgelig er jeg da også fan af, at man jo ikke får noget ud af ikke at prøve… men altså…

Så er der en kollega, som jeg synes er sød…og jeg tror også han synes jeg er sød…men vi kan godt blive enige om, at det der med at skide i egen baghave, har jeg ligesom eksperimenteret med dengang med FILF’en, og det gik ikke skide (haha) godt, vel?! Nej, så hellere undgå potentiel ballade på arbejdspladsen.

Så status på singletilværelsen her et par dage inde i 2018 er, at jeg befinder mig i et dodgeball spil, hvor jeg ihærdigt prøver at undgå at blive ramt af en (semipsykotisk) mandebold.

 

Nå ja, og godt nytår for pokker! Håber I kom godt ind i 2018! Er der nogen der har nogle sjove nytårsfortsæt??

 

S U K

Så det der datingshit, det kører bare skide godt!

Fx. Så skrev jeg sammen (en HEL dag og aften) med den her enormt humoristiske lækre fyr midt i 30’erne ved navn Tommy. Et godt stykke inde i samtalen afslørede han dog, at han var sygemeldt, og havde været det i 2 1/2 år pga slid og han var i gang…eller skulle til og i gang med at blive omskolet… Det lød til at have lidt lange udsigter, men altså nu havde jeg jo ligesom brugt hvad der lignede 20 timer på at kommunikere med manden, så ville det måske være pænt sigende om mig, hvis jeg valgte at sige; ‘Arhmen det var også skide hyggeligt – shit du virker sød og dejlig, men at du ikke har noget arbejde, har jeg det stramt med.’ SÅ! Vi aftalte inden vi gik i seng, at vi skulle mødes næste dag til kaffe. Så måtte jeg jo tage den derfra.

Næste morgen, hvor jeg alligevel var ude og træne sammen med Chefen i Tommys nærområde, skrev jeg Godmorgen til Tommy ….stilhed… kl 14 skrev han ‘godmorgen’ … Okay, manden er sygemeldt…han står op kl 14… (Jeg prøver lige at tæmme alle mine fordomme) Og så var der ellers tyst igen. Resten af døgnet. Jeg havde skrevet en enkelt besked mere til ham, ikke noget om om vi skulle mødes, som aftalt, men han svarede ikke. Ikke før et godt stykke op af næste dag. En kort besked, hvor han skrev noget i stil med, at han havde været svimmel dagen før pga alt den medicin (!?!) han tog pga smerter og havde været til lægen, efterfulgt af en masse smileys der grinte så tårerne spruttede. Så en ny besked; ‘nå men nok om det, har du en god dag?’ Jeg besvarede med et spørgsmålstegn. Som han så besvarede 10 timer senere med, at han jo bare ville forklare hvorfor han havde været stille på linien. Som om det var en forklaring. Så han blev slettet.

Der sker altså et eller andet med den ellers så gode kommunikation man kan have med en mand en hel dag, så snart der kommer en nats søvn i vejen. Det er som med så mange andre ting, at man ser klarere efter en god nats søvn. Men ift dating verdenen, så stinker det altså virkelig. Jeg føler mig lidt som Drew Barrymore i filmen ’50 first dates’. Bortset fra at jeg starter forfra med en ny mand pr vågen dag.

Aj så var der også Henrik, vi skrev sammen over et stykke tid, men han spurgte ikke een gang om vi skulle mødes. (Alarmklokke nr 1) Han var sjov men havde været single i 7 år (argh alarmklokke nr 2). Men havde ellers styr på sit liv. Boede i hus, som han sendte billeder af, havde arbejde og familie osv. Men så pludselig slog han over i at være lidt en fantast. (Alarmklokke nr 3) Der var ikke det han ikke skulle fra jul og 3 uger frem. Han skulle både rejse til spanien til sin søster, og til Østrig og stå på ski og så selvfølgelig lige en tur til Asien også. Okaayyyy…og du er sikker på du overhovedet har tid til at date…? Nå ja, han var iøvrigt også lige i gang med at lægge 250 m2 terrasse om sit hus. Hvor han iøvrigt egenhændigt skulle fjerne x antal kg ton jord. Hvilket var grunden til han ikke gad træne. Han trænede rigeligt med at bygge sit hus om. Og så var der hans arbejde, der var han selvfølgelig også chef og den eneste der kunne løse diverse opgaver. (4)

Af en eller anden årsag gik jeg ind i min veninde Luna’s og min messenger samtale og kiggede de billeder vi havde sendt frem og tilbage til hinanden og opdagede at vi for lang tid siden faktisk havde sendt billedet af Henrik til hinanden, fra en tidligere dating periode. Hvem der havde sendt det til hvem kunne jeg ikke huske, men jeg havde virkelig en mærkelig fornemmelse omkring ham. Luna bekræftede min fornemmelse. Henrik var nemlig en hun engang havde skrevet med også, og været på date med. På daten havde han spurgt hende, hvordan hun havde turde tage på date med ham, tænk hvis han var psykopat og kunne finde på at slå hende ihjel? Det havde hun syntes var en lidt mærkelig ting at sige. Ikke desto mindre havde de kysset, og hun havde så fundet ud af efterfølgende at hun ikke var interesseret alligevel.

Med det resultat at Henrik begyndte at stalke hende. På den der virkelig klamme måde, hvor han bare stod og holdt øje med hendes hus og kiggede ind af vinduerne. Hun endte med at få politi tilhold på ham. Og politiet kunne så afsløre, at Henrik slet ikke hed Henrik, han havde stjålet en anden mands identitet. SÅ…ham stoppede jeg stille og rolig bare med at svare… og det har han heldigvis virket til at være ligeglad med.

Så var der Byggelederen, ham så jeg lige en gang til inden jul og efter jeg havde været sammen med Coach’en, men har meddelt ham igår, at vi ikke skal ses mere. Det blev virkelig tydeligt, at vi havde rigtig god sex ja, men virkelig lidt at tale om. Han var ikke enig i den sidste del.

Så er der Christoffer, virker SÅ sød og dejlig og ikke mindst klar. …Vi har så børn stik modsat hinanden…

Sebastian …lækker håndværker… afslører pludselig at han ryger 80 smøger om dagen….

Jesper har sendt mig en flirt på Single.dk… han er 5 år yngre end mig og har passet samtlige af mine børn i børnehaven… Jeg overvejer stadig om jeg skal acceptere eller ej… ?

Hannibal, har jeg været sammen med da vi var meget unge, han var lidt kikset dengang, men sød og pæn (2 meter høj… og med en lille diller – didn’t see that coming) har nu inviteret mig ud ca en gang om ugen gennem et godt stykke tid. Point for vedholdenhed. Total kærestepotentiale…men jeg kan simpelthen ikke abstrahere fra mindet om den lille diller… Han påstår at han ikke er kikset mere, og kan en masse i sengen nu, som sjovt nok ikke har noget med selve sex delen at gøre… måske han har lært at kompensere…?

Det der er mest irriterende ved alt det her random online dating er, at det tager så hulens meget tid. Tid jeg kunne bruge på Bloggen her, for jeg har simpelthen så meget på hjerte, men som jeg virkelig føler jeg forsømmer, fordi min tlf konstant brummer med beskeder fra mænd der snupper mit fokus, og som alligevel er væk igen, så snart de har fået en god nats søvn og er kommet til fornuft.

S U K

 

Forresten! Skulle der sidde en og læse med, som har fundet en Henrik på Tinder, der matcher nogenlunde min beskrivelse, så send mig gerne en mail, så skal jeg nok bekræfte om det er ham eller ej…bare sådan så der ikke er flere der skal ud i politi tilhold eller hvad der end måtte følge med med ham.

Når man ville ønske man var struds…bare det næste år

Jeg er så flov! 
I min afdeling har vi en kirurgisk overlæge, som ikke er særlig høj, jeg gætter på ca 165-170 cm, men han er nok den dygtigste vi har og pga hans hjerne så har han mega meget pondus og maskulin udstråling…synes jeg. Men det ved han selvfølgelig ikke at jeg synes.

Så da en kollega og jeg sidder og spiser frokost idag i personalestuen, kommer han ind og smilende spørger om æblerne på bordet er gode. Jeg svarer ja det plejer de at være. Hvorefter han opdager de hjemmebagte Cookies der ligger længere henne på bordet hvor kollega og jeg sidder og spiser. 
Lille overlæge, nu lidt savlende over cookies’ne: Øj hvad er det der står der?
Mig: nå, så er æblet måske udkonkurreret? 

Kollega: du kan bare tage en cookie. 

Lille overlæge overvejer: hmm må jeg godt det tror I? 

Mig lidt for kæk: nej DET må du ikke, de er kun til folk over 170 (cm) 

Lille overlæge blev helt paf og min kollega konstaterede at jeg vist var liiige lovlig streng nu. 
Mig: Aj det var da for sjov – selvfølgelig må du gerne tage en cookie. 
Lille overlæge prøver at tage det med oprejst pande og siger: næh! Ta’ du to istedet. Hvorefter han forlod personalestuen … uden cookie…

Allerede her er jeg allerede ret bevidst om min kæmpe brøler. 

Kollega: Aj jeg talte for nylig med en sygeplejerske der havde arbejdet sammen med Lille Overlæge der hvor han arbejdede før. Og hun havde mødt ham igen for nylig og var kommet til at spørge ham, om ikke han var blevet mindre, og havde skyndt sig at tilføje; altså om ikke han havde tabt sig, fordi dengang på den gamle afdeling vidste man godt at Lille Overlæge var rigtig ked af sin højde. 

Jeg har naturligvis lagt min opsigelse da jeg gik hjem til eftermiddag, og er fremad at finde i mit strudsehul. 

Babyface

Læs forhistorien her

Så jeg går i panik og ringer til Luna…der kl 4 om natten. Heldigvis var hun vågen – hende og kæresten var i gang med en opgave til studiet.

Jeg er simpelthen nødt til at få et godt råd ift at Babyface gerne vil have at jeg kommer retur og sover hos ham på hotellet. (hvor iøvrigt min mor og hendes mand og hele hans familie også overnatter). Men altså hvornår får jeg nogensinde muligheden for at prøve at være sammen med en ung fyr…altså som jeg også synes er lidt sød. For unge fyre er der jo nok rigeligt af, hvis først man åbner op for at få lov at være en ægte MILF. Jeg har bare ikke rigtig været der før. Og er jo egentlig rigtig meget til mænd..ikke drenge.

Nå, men Luna synes selvfølgelig bare jeg skal springe ud i det. Lev livet, kom nu, det er da mega sjovt, siger hun ivrigt. Jajaja siger jeg endnu mere panisk, det er jo heller ikke dig der måske skal have sex med en jeg i realiteten kunne være mor for – det går slet ikke!!

I min halvbrandert får jeg dog både skrevet min adresse til Babyface, og 2 sekunder efter, at det nok er en ret dårlig ide, og det er bedst han ikke kommer. Der går lidt tid, så svarer han at han allerede er halvvejs. FUUUCCCCKKKKK! 

Jeg lægger på med en grinende Luna i den anden ende af tlf og åbner 2 min efter døren til 2 meter høj meget ung menneskedreng.

Han kysser mig meget forsigtigt. Sjovt nok blev jeg lynhurtigt kastet tilbage til min ungdom og mindet om, at unge mænd/drenge jo er usikre. Ergo…det blir mig der skal styre hele showet.

Aldrig i mit liv har jeg haft så verbal sex. Og altså ikke på den frække måde… men på den forklarende måde. Det var ikke fordi han intet vidste om kvinders anatomi, men alligevel liiiidt tæt på. Jeg skulle forklare ham stort set alt. Hvordan han skulle fingerkneppe, hvordan han skulle kysse, hvordan han skulle holde om mine hofter, når han tog mig bagfra, og ikke mindst hvordan han IKKE skulle agere Duracell kanin så snart han fik chancen. Knægten lignede et stort spørgsmålstegn hver gang jeg kaldte ham for Duracell kaninen. (Er den reklame virkelig så gammel??)

På et tidspunkt spørger han om han skal slikke mig? Kan du finde ud af det?? får jeg desværre sagt lidt for skeptisk. Babyface svarer at han da kan prøve. (…Stakkels dreng)

Jeg var lige ved at falde i søvn mens han slikkede mig – igen var han meget meget forsigtig. Og endnu engang blev jeg mindet om, hvorfor jeg egentlig ikke brød mig så meget om at blive slikket da jeg var ung – det var jo decideret kedeligt.

På et tidspunkt da jeg rider ham siger han mens han kigger op og ned af min krop; Jeg har aldrig været sammen med en mor før. Og jeg har aldrig været sammen med en der var yngre end jeg selv før, griner jeg tilbage – fuck hvor var det bare en sjov kommentar, midt i sex, arhmen altså.

Jeg giver ham et blowjob bagefter, og han udbryder undervejs ; shit du har styr på dit kram! Øh ja – jeg har ligesom også liiidt mere erfaring end dig. Han fortsætter og siger at han rigtig gerne vil se mig igen; jeg tror du kan lære mig virkelig meget. Jep det kan jeg, men jeg tror altså ikke at vi skal ses igen på denne måde, altså sexmåden. Desværre kan vi ikke undgå at ses til diverse arrangementer.

Han bliver og overnatter. Eller han bliver de få timer der er til jeg skal til fødselsdagsbrunch hos en veninde. Eller nej vent… jeg smider ham faktisk ud kl 7. Han spørger ellers om ikke vi skal prøve det der sex igen. Nej jeg orker ikke – jeg vil hellere sove, du må hellere smutte inden mine naboer står op og evt ser dig. 

Han siger ikke et ord – giver mig et forsigtigt kys og smutter.

Arhhh….ro.

 

Nå ja… Babyface var forresten 21 år  – 17 år yngre end mig…(yes – indsæt gerne emoji-abe med hænderne for øjnene NU) Og grunden til han hedder Babyface, var fordi, da jeg vendte mig om lidt i 7 om morgenen og kiggede ind i hans ansigt, var det det eneste ord der poppede op i mit hoved…

Hvorfor gøre noget halvt…

Jeg havde en lidt anderledes søndag i søndags. Jeg var nemlig til fest – kæmpe fest. På mit gamle arbejde i barverdenen, en verden hvor man er ligeglad hvilken dag man fester, den ene dag er lige så god som den anden. Heldigvis havde jeg planlagt min vagtplan så jeg havde fri mandag – hvilket var ret heldigt eftersom jeg stadig var stiv, da jeg gik i seng mandag aften. Hvilket selvfølgelig har udskudt hele rekreationsprocessen og jeg derfor stadig er voldsomt kvæstet langt ind i tirsdag… altså hvad fuck sker der for det? Jeg har da godt hørt om at det tager længere og længere tid at komme sig over en druktur, jo ældre man bliver…men det er jo min far der siger sådan noget og han er altså 22 år ældre end mig.

Nå! jeg tog til fest. Iført den flotteste knaldrøde kjole, røde negle og høje hæle. Skrev til en af de mænd (faktisk en ekskæreste) jeg havde aftaler om at mødes med at han skulle holde øje med pigen i den røde kjole. Da jeg kommer gående hen mod den bar hvor han står, sammen med ca 10 andre mænd jeg også kender fra gamle dage, kan jeg allerede på lang afstand godt se at de har spottet mig, da de alle 10 nærmest samtidig vender sig om og følger mig hele vejen hen til dem. (Hokus pokus mig i fokus) En af de første kommentarer fra en af mændene, Simon – som ellers aldrig giver komplimenter; der er nok en der stadig er single, så godt som du ser ud. JEP svarer jeg og soler mig i alle deres kommentarer om at kvinder altid burde have røde kjoler på. Simon er en af min ex Mortens bedste venner, så jeg er altid lidt på vagt overfor ham, fordi jeg ved at han fortæller Morten alt om min laden og gøren når jeg har været til fester med de gamle slæng. Simon er dog meget interesseret i, at jeg finder ham senere… hmm…okay…tænker jeg, det var uvant.

Nå – jeg ender med at blive ved mandebordet i et par timer. Vi har det mega sjovt og jeg glemmer helt at jeg faktisk har en aftale om komme forbi og spise aftensmad sammen med nogle andre gamle kollegaer kl 22. Heldigvis når jeg det og festen fortsætter med det slæng. Jeg får både danset og snakket og drukket en hel del sammen med dem også. Jeg ender med at falde i snak med Peter, en kæmpe basse på min egen alder, som jeg også har kendt i 15 år. Midt i snakken kan jeg godt fornemme, at han måske ikke har det helt så godt derhjemme, sammen med hans kone gennem 20 år. Snakken udspringer af at han fortæller han bliver 40 til november og jeg ivrigt spørger ind til om han skal holde stor fest. ‘Nej, siger han mut, min kone bliver 40 til næste år, så der skal vi holde en stor fest…sammen… og de sidste 8 år har min fødselsdag været slået sammen med min søns fordi vi har i samme måned…’ Jeg kommer til at grine – men trods de kæmpe mængder øl og vin jeg allerede har indtaget opfanger jeg godt der er lidt sørgmodig alvor over ham. Han ligner en der føler sig totalt kastreret. Og når jeg spørger om ikke de bare kunne holde to 40 års fester, istedet for en sammen, så svarer han, at hun (konen) havde givet ham et blik, der havde fortalt ham, at han ikke skulle spørge. Shit hvor fik jeg ondt af ham. Så jeg inviterede ham selvfølgelig prompte til min 40 års fødselsdag om halvandet år. Stakkels mand.

Så ved jeg ikke lige hvordan jeg kom videre derfra, men jeg prøvede så at skulle mødes med ham ekskæresten igen, hvilket aldrig lykkedes. Istedet befandt jeg mig pludselig på knæ ved en ung knægt der havde overdoseret et eller andet lort og lignede en der var ved at gå i hjertestop hver andet minut. Så i omtrent 15 min indtil ambulancen ankom, sad jeg og maste mine knoer ned i brystbenet på ham, for at holde ham ved bevidsthed, klar og forholdsvis fokuseret til at ændre strategi og begynde hjertemassage, skulle det komme til det. Ambulancen kom, og jeg fortsatte festen.

Og mødte Simon igen. Simon havde købt hele flasker vodka + red bull. Jeg drikker normalt ikke sprut på den måde længere – jeg kan ikke rigtig finde ud af at styre det lige så godt som vin og øl. Simon har brug for at fortælle om Morten. Om hvor meget Morten har løjet for ham, brændt ham af, fået 90.000 kr for noget arbejde han skulle udføre, men som han ikke gjorde færdig. Simon er SÅ skuffet og beskriver deres venskab som fuldstændig ikke eksisterende. Jeg får mega optur over hans udmelding! ENDELIG! er der en fra Mortens omgangskreds, der ser Morten som jeg ser ham. Som en patologisk lystløgner og manipulator, der tager røven på alt og alle. Han bekræfter også hvor mange Morten har knaldet med mens han og jeg var sammen. Hvilket iøvrigt ikke var første gang den aften, at nogen havde behov for at fortælle mig – jeg faldt i snak med en mega sød mand i det første slæng af mænd jeg mødte, som kendte Morten, men han og jeg kendte ikke rigtig hinanden, han kiggede også mærkeligt på mig og spurgte om ikke jeg vidste jeg skulle holde mig fra ham dengang… øh nej tydeligvis ikke… det positive er selvfølgelig at jeg fik 3 børn med psykopaten – jeg kunne faktisk næsten ikke være mere stolt af mig selv… (christ altså!)

Nå, Simon og jeg hænger ud i, hvad jeg fornemmer er, flere timer. Han fortæller også om sit ægteskab, som iøvrigt ikke er helt så gammelt, om at han også var på Smukfest, hvilket jeg blev vildt overrasket over, og så fortæller han, at han havde været nødt til at fortælle konen at han skulle arbejde. Så hun vidste ikke han havde været derovre. Og det derfor også havde været ret hemmeligt. Hvad pokker sker der for alle de mænd der har det skidt derhjemme med deres koner… For iøvrigt var grunden til jeg skulle mødes med min eks, også at han skrev han trængte til et kram, fordi det heller ikke gik så godt mellem ham og hans kone.

Singlelivet er sgu ikke så slemt når man hele tiden skal høre på, hvor skidt en masse mennesker har det i deres forhold… det er lidt sørgeligt synes jeg…

Simon og jeg ender ved et bord i et hjørne og snakker videre… og jeg mistænker lidt at jo mere samhørighed Simon og jeg fik ift Morten, ooog muligvis også mængden af vodka/redbull jeg fik – jo mere attraktiv blev Simon i mine øjne. Så selvfølgelig prøver jeg i min efterhånden 4 hestes brandert, at score ham. Han er heldigvis standhaftig og siger nej… ikke bare een gang, men mange gange, for jeg giver åbenbart ikke sådan lige op. Jeg mindes noget med at jeg placerer hans ene hånd på mit lår…. Arhmen altså! Fuck mig! – SÅ pinligt!

Hvorfor jeg pludselig vælger at skulle hjem, har jeg ingen anelse om, men mistænker, at jeg trods alt selv vurderer at det er ved at være på tide. Jeg kan se jeg har sendt en toiletsnap kl 4:33 fra barens toilet, hvor jeg har skrevet; de er SÅ unge (hvilket de også var, mange af de nye ansatte) og jeg har googlet taxa tlf nr OG ringet i et minut til taxa. Men husker egentlig bare, at jeg snupper den taxa der kommer kørende forbi foran samtlige andre mennesker der stod og skulle hjem på samme tid. Om det var en jeg havde bestilt i mit navn siden jeg fik den, har jeg ingen idé om.

Det næste jeg husker er, at taxamanden siger til mig; du er nok nødt til lige at guide mig lidt her (efter vi er kørt af motorvejen) så du må altså ikke falde i søvn igen. Hvorefter han er nødt til at vække mig ved hvert lyskryds vi kommer til, indtil vi endelig er havnet foran mit husnr.

Da jeg gik hjemmefra var jeg så glad for min far for nylig havde sat en nøgleboks med kode op på huset, så jeg ikke behøvede slæbe nøgler med. Det skulle dog vise sig at være min største udfordring da jeg kom hjem der om morgenen… i så stor en brandert, så nogen ligeså godt kunne have givet mig briller på med styrke -10 og bedt mig løse en soduko. Fremover så lægger jeg vist bare min nøgle under blomsterpotten, som jeg plejer, hvis jeg skal i byen, for risikoen for jeg aldrig finder den rette talkombination og ender med at sove på dørmåtten, den var helt sikkert tæt på at være en realitet i søndags.

Kl 11 vågner jeg helt rundforvirret og frygter børnene kommer hjem 15 min efter. Det gjorde de selvfølgelig ikke før ved 14:30 tiden. Jeg opdager min røde kjole ligger på vrangen på gulvet, sammen med mit undertøj. Jeg kan ikke huske at have taget det af. Gad vide om jeg egentlig gik tur med Birthe…hmm…jeg tror det ikke, men altså, jeg ved det ikke…hun virker ikke tissetrængende. Det er faktisk helt uforsvarligt at drikke sig så fuld!  Jeg skriver en besked til Simon; jo mere vodka/redbull jeg fik, jo mere attraktiv blev du – undskyld. Simon svarede med det samme, at jeg ikke skulle undskylde. Ok case closed – jeg er stadig flov.

Til aftensmad henter vi McDonalds. Ungerne er begejstrede uden at vide, at det faktisk allermest var mor her, der havde brug for det. (Jeg burde iøvrigt nok ikke have kørt bil…) Mens vi sidder og spiser fortæller Ida om da hun var hjemme om morgenen for at hente sin cykel, da Morten havde afleveret hende… Har du været hjemme imorges? flyver det ud af mig, samtidig med jeg prøver at sætte et ikke alt for overrasket ansigt op. JA, siger Ida, jeg råbte også hej og farvel til dig, og du svarede også.  Okaaayyy tænkte jeg, det har jeg absolut ingen erindring om. Lidt scary. Ida griner af mig og tilføjer; du må godt nok have været træt efter din nattevagt!  Hahaha oh yes, det var præcis det jeg var.

Når man er kritisk på Tinder

Så jeg er jo begyndt at bevæge mig hastigt igennem Tinder. Altså ment på den måde, at Tinder jo nærmest kun kan benyttes hurtigt. Swipe venstre, venstre, venstre, venstre, venstre… øj der røg en til højre. Det er ikke så ofte det sker kontra venstre. Og jeg er begyndt at lægge mærke til, at jeg altså nok har en del holdninger til hvilken slags billeder de der Tindermænd ligger på deres profil, som gør at jeg swiper dem til venstre;

  • Mænd der spiser, hvor maden er halvvejs på vej ind i munden
  • Mænd med Snapchat muse- eller blomster-i-håret – filter. Er nok lidt skadet efter Filf’ens forsøg på at være en del af tøserne.
  • Mænd med 5 forskellige versioner af dem selv. Altså…hvilken en af dem er du så idag?
  • Gruppebilleder – så man skal lege Sherlock Holmes for at finde ud af hvem der har profilen
  • Mænd på ski, udspring, svømning, med dertilhørende hjelm og briller – jeg kan jo ikke se dig! Og jeg er blevet for gammel til Kindersurprise når det gælder mænd.
  • Mænd der er i byen = natbilleder= jeg kan stadig ikke se dig!
  • Mænd som har børnebilleder af dem selv – altså er det for at jeg kan se hvordan vores evt fremtidige barn kan risikere at se ud? I don’t get it!
  • Mænd som har klippet halvdelen af deres bryllupsbillede over, men man lige kan ane brudens hvide kjole
  • Mænd med generaliserende citater om hvordan kvinder er. Igen nok skadet af Filf’en, som var så skadet af sine tidligere forhold, så hans sætninger ofte startede med; I kvinder… 
  • Mænd med slørede billeder
  • Mænd der skriver at deres uddannelse er ‘livets hårde skole’. Godt så – jeg har allerede dømt dig som tidligere Vridsløselille ansat.
  • Mænd der har billeder af et tomt træningscenter…men ingen billeder der viser træningsresultatet. Så er han nok en af de mange der primært bare betaler til det.
  • Mænd der har 6 billeder på profilen, men det i virkeligheden kun er 2 forskellige der gentages 3 gange
  • Bredhovedet mænd der ligger ned og tager selfies – nej det bliver du ikke mindre bred af
  • Madbilleder …. WHY???
  • Hvad sker der for hver anden mand skriver de er Sapioseksuelle? Måtte Google det for at lære hvad det betød. Og jeg tror ikke på nogen udelukkende kan være det.
  • Mænd der ligger billeder op af deres sy-kørekort fra 1981
  • Mænd der prøver at sælge sig selv ved at smide billeder op af deres MC og/eller båd eller lækre bil… Ja okay, jeg ved godt der findes golddiggeres derude der falder for den slags blær.
  • Mænd der ligger billeder op af deres trænings udstyr … uden noget andet. Helt i samme kategori som madbilleder og dem med billeder af træningscentret….
  • Hvis en mand skriver han er liiiige under 177… så kan han jo i realiteten sagtens være dværg… altså er der ikke frit spil så?
  • Mænd der skriver de er bananplantagebestyrer hos Hogwarts
  • Og hvorfor synes jeg de svenske mænd ofte er pænest – jeg ønsker mig en mulighed for kun at få mænd op fra eget land tak, jeg bliver SÅ skuffet hver gang.
%d bloggers like this: