Tag: ARGH!

Babyface

Læs forhistorien her

Så jeg går i panik og ringer til Luna…der kl 4 om natten. Heldigvis var hun vågen – hende og kæresten var i gang med en opgave til studiet.

Jeg er simpelthen nødt til at få et godt råd ift at Babyface gerne vil have at jeg kommer retur og sover hos ham på hotellet. (hvor iøvrigt min mor og hendes mand og hele hans familie også overnatter). Men altså hvornår får jeg nogensinde muligheden for at prøve at være sammen med en ung fyr…altså som jeg også synes er lidt sød. For unge fyre er der jo nok rigeligt af, hvis først man åbner op for at få lov at være en ægte MILF. Jeg har bare ikke rigtig været der før. Og er jo egentlig rigtig meget til mænd..ikke drenge.

Nå, men Luna synes selvfølgelig bare jeg skal springe ud i det. Lev livet, kom nu, det er da mega sjovt, siger hun ivrigt. Jajaja siger jeg endnu mere panisk, det er jo heller ikke dig der måske skal have sex med en jeg i realiteten kunne være mor for – det går slet ikke!!

I min halvbrandert får jeg dog både skrevet min adresse til Babyface, og 2 sekunder efter, at det nok er en ret dårlig ide, og det er bedst han ikke kommer. Der går lidt tid, så svarer han at han allerede er halvvejs. FUUUCCCCKKKKK! 

Jeg lægger på med en grinende Luna i den anden ende af tlf og åbner 2 min efter døren til 2 meter høj meget ung menneskedreng.

Han kysser mig meget forsigtigt. Sjovt nok blev jeg lynhurtigt kastet tilbage til min ungdom og mindet om, at unge mænd/drenge jo er usikre. Ergo…det blir mig der skal styre hele showet.

Aldrig i mit liv har jeg haft så verbal sex. Og altså ikke på den frække måde… men på den forklarende måde. Det var ikke fordi han intet vidste om kvinders anatomi, men alligevel liiiidt tæt på. Jeg skulle forklare ham stort set alt. Hvordan han skulle fingerkneppe, hvordan han skulle kysse, hvordan han skulle holde om mine hofter, når han tog mig bagfra, og ikke mindst hvordan han IKKE skulle agere Duracell kanin så snart han fik chancen. Knægten lignede et stort spørgsmålstegn hver gang jeg kaldte ham for Duracell kaninen. (Er den reklame virkelig så gammel??)

På et tidspunkt spørger han om han skal slikke mig? Kan du finde ud af det?? får jeg desværre sagt lidt for skeptisk. Babyface svarer at han da kan prøve. (…Stakkels dreng)

Jeg var lige ved at falde i søvn mens han slikkede mig – igen var han meget meget forsigtig. Og endnu engang blev jeg mindet om, hvorfor jeg egentlig ikke brød mig så meget om at blive slikket da jeg var ung – det var jo decideret kedeligt.

På et tidspunkt da jeg rider ham siger han mens han kigger op og ned af min krop; Jeg har aldrig været sammen med en mor før. Og jeg har aldrig været sammen med en der var yngre end jeg selv før, griner jeg tilbage – fuck hvor var det bare en sjov kommentar, midt i sex, arhmen altså.

Jeg giver ham et blowjob bagefter, og han udbryder undervejs ; shit du har styr på dit kram! Øh ja – jeg har ligesom også liiidt mere erfaring end dig. Han fortsætter og siger at han rigtig gerne vil se mig igen; jeg tror du kan lære mig virkelig meget. Jep det kan jeg, men jeg tror altså ikke at vi skal ses igen på denne måde, altså sexmåden. Desværre kan vi ikke undgå at ses til diverse arrangementer.

Han bliver og overnatter. Eller han bliver de få timer der er til jeg skal til fødselsdagsbrunch hos en veninde. Eller nej vent… jeg smider ham faktisk ud kl 7. Han spørger ellers om ikke vi skal prøve det der sex igen. Nej jeg orker ikke – jeg vil hellere sove, du må hellere smutte inden mine naboer står op og evt ser dig. 

Han siger ikke et ord – giver mig et forsigtigt kys og smutter.

Arhhh….ro.

 

Nå ja… Babyface var forresten 21 år  – 17 år yngre end mig…(yes – indsæt gerne emoji-abe med hænderne for øjnene NU) Og grunden til han hedder Babyface, var fordi, da jeg vendte mig om lidt i 7 om morgenen og kiggede ind i hans ansigt, var det det eneste ord der poppede op i mit hoved…

Hvorfor gøre noget halvt…

Jeg havde en lidt anderledes søndag i søndags. Jeg var nemlig til fest – kæmpe fest. På mit gamle arbejde i barverdenen, en verden hvor man er ligeglad hvilken dag man fester, den ene dag er lige så god som den anden. Heldigvis havde jeg planlagt min vagtplan så jeg havde fri mandag – hvilket var ret heldigt eftersom jeg stadig var stiv, da jeg gik i seng mandag aften. Hvilket selvfølgelig har udskudt hele rekreationsprocessen og jeg derfor stadig er voldsomt kvæstet langt ind i tirsdag… altså hvad fuck sker der for det? Jeg har da godt hørt om at det tager længere og længere tid at komme sig over en druktur, jo ældre man bliver…men det er jo min far der siger sådan noget og han er altså 22 år ældre end mig.

Nå! jeg tog til fest. Iført den flotteste knaldrøde kjole, røde negle og høje hæle. Skrev til en af de mænd (faktisk en ekskæreste) jeg havde aftaler om at mødes med at han skulle holde øje med pigen i den røde kjole. Da jeg kommer gående hen mod den bar hvor han står, sammen med ca 10 andre mænd jeg også kender fra gamle dage, kan jeg allerede på lang afstand godt se at de har spottet mig, da de alle 10 nærmest samtidig vender sig om og følger mig hele vejen hen til dem. (Hokus pokus mig i fokus) En af de første kommentarer fra en af mændene, Simon – som ellers aldrig giver komplimenter; der er nok en der stadig er single, så godt som du ser ud. JEP svarer jeg og soler mig i alle deres kommentarer om at kvinder altid burde have røde kjoler på. Simon er en af min ex Mortens bedste venner, så jeg er altid lidt på vagt overfor ham, fordi jeg ved at han fortæller Morten alt om min laden og gøren når jeg har været til fester med de gamle slæng. Simon er dog meget interesseret i, at jeg finder ham senere… hmm…okay…tænker jeg, det var uvant.

Nå – jeg ender med at blive ved mandebordet i et par timer. Vi har det mega sjovt og jeg glemmer helt at jeg faktisk har en aftale om komme forbi og spise aftensmad sammen med nogle andre gamle kollegaer kl 22. Heldigvis når jeg det og festen fortsætter med det slæng. Jeg får både danset og snakket og drukket en hel del sammen med dem også. Jeg ender med at falde i snak med Peter, en kæmpe basse på min egen alder, som jeg også har kendt i 15 år. Midt i snakken kan jeg godt fornemme, at han måske ikke har det helt så godt derhjemme, sammen med hans kone gennem 20 år. Snakken udspringer af at han fortæller han bliver 40 til november og jeg ivrigt spørger ind til om han skal holde stor fest. ‘Nej, siger han mut, min kone bliver 40 til næste år, så der skal vi holde en stor fest…sammen… og de sidste 8 år har min fødselsdag været slået sammen med min søns fordi vi har i samme måned…’ Jeg kommer til at grine – men trods de kæmpe mængder øl og vin jeg allerede har indtaget opfanger jeg godt der er lidt sørgmodig alvor over ham. Han ligner en der føler sig totalt kastreret. Og når jeg spørger om ikke de bare kunne holde to 40 års fester, istedet for en sammen, så svarer han, at hun (konen) havde givet ham et blik, der havde fortalt ham, at han ikke skulle spørge. Shit hvor fik jeg ondt af ham. Så jeg inviterede ham selvfølgelig prompte til min 40 års fødselsdag om halvandet år. Stakkels mand.

Så ved jeg ikke lige hvordan jeg kom videre derfra, men jeg prøvede så at skulle mødes med ham ekskæresten igen, hvilket aldrig lykkedes. Istedet befandt jeg mig pludselig på knæ ved en ung knægt der havde overdoseret et eller andet lort og lignede en der var ved at gå i hjertestop hver andet minut. Så i omtrent 15 min indtil ambulancen ankom, sad jeg og maste mine knoer ned i brystbenet på ham, for at holde ham ved bevidsthed, klar og forholdsvis fokuseret til at ændre strategi og begynde hjertemassage, skulle det komme til det. Ambulancen kom, og jeg fortsatte festen.

Og mødte Simon igen. Simon havde købt hele flasker vodka + red bull. Jeg drikker normalt ikke sprut på den måde længere – jeg kan ikke rigtig finde ud af at styre det lige så godt som vin og øl. Simon har brug for at fortælle om Morten. Om hvor meget Morten har løjet for ham, brændt ham af, fået 90.000 kr for noget arbejde han skulle udføre, men som han ikke gjorde færdig. Simon er SÅ skuffet og beskriver deres venskab som fuldstændig ikke eksisterende. Jeg får mega optur over hans udmelding! ENDELIG! er der en fra Mortens omgangskreds, der ser Morten som jeg ser ham. Som en patologisk lystløgner og manipulator, der tager røven på alt og alle. Han bekræfter også hvor mange Morten har knaldet med mens han og jeg var sammen. Hvilket iøvrigt ikke var første gang den aften, at nogen havde behov for at fortælle mig – jeg faldt i snak med en mega sød mand i det første slæng af mænd jeg mødte, som kendte Morten, men han og jeg kendte ikke rigtig hinanden, han kiggede også mærkeligt på mig og spurgte om ikke jeg vidste jeg skulle holde mig fra ham dengang… øh nej tydeligvis ikke… det positive er selvfølgelig at jeg fik 3 børn med psykopaten – jeg kunne faktisk næsten ikke være mere stolt af mig selv… (christ altså!)

Nå, Simon og jeg hænger ud i, hvad jeg fornemmer er, flere timer. Han fortæller også om sit ægteskab, som iøvrigt ikke er helt så gammelt, om at han også var på Smukfest, hvilket jeg blev vildt overrasket over, og så fortæller han, at han havde været nødt til at fortælle konen at han skulle arbejde. Så hun vidste ikke han havde været derovre. Og det derfor også havde været ret hemmeligt. Hvad pokker sker der for alle de mænd der har det skidt derhjemme med deres koner… For iøvrigt var grunden til jeg skulle mødes med min eks, også at han skrev han trængte til et kram, fordi det heller ikke gik så godt mellem ham og hans kone.

Singlelivet er sgu ikke så slemt når man hele tiden skal høre på, hvor skidt en masse mennesker har det i deres forhold… det er lidt sørgeligt synes jeg…

Simon og jeg ender ved et bord i et hjørne og snakker videre… og jeg mistænker lidt at jo mere samhørighed Simon og jeg fik ift Morten, ooog muligvis også mængden af vodka/redbull jeg fik – jo mere attraktiv blev Simon i mine øjne. Så selvfølgelig prøver jeg i min efterhånden 4 hestes brandert, at score ham. Han er heldigvis standhaftig og siger nej… ikke bare een gang, men mange gange, for jeg giver åbenbart ikke sådan lige op. Jeg mindes noget med at jeg placerer hans ene hånd på mit lår…. Arhmen altså! Fuck mig! – SÅ pinligt!

Hvorfor jeg pludselig vælger at skulle hjem, har jeg ingen anelse om, men mistænker, at jeg trods alt selv vurderer at det er ved at være på tide. Jeg kan se jeg har sendt en toiletsnap kl 4:33 fra barens toilet, hvor jeg har skrevet; de er SÅ unge (hvilket de også var, mange af de nye ansatte) og jeg har googlet taxa tlf nr OG ringet i et minut til taxa. Men husker egentlig bare, at jeg snupper den taxa der kommer kørende forbi foran samtlige andre mennesker der stod og skulle hjem på samme tid. Om det var en jeg havde bestilt i mit navn siden jeg fik den, har jeg ingen idé om.

Det næste jeg husker er, at taxamanden siger til mig; du er nok nødt til lige at guide mig lidt her (efter vi er kørt af motorvejen) så du må altså ikke falde i søvn igen. Hvorefter han er nødt til at vække mig ved hvert lyskryds vi kommer til, indtil vi endelig er havnet foran mit husnr.

Da jeg gik hjemmefra var jeg så glad for min far for nylig havde sat en nøgleboks med kode op på huset, så jeg ikke behøvede slæbe nøgler med. Det skulle dog vise sig at være min største udfordring da jeg kom hjem der om morgenen… i så stor en brandert, så nogen ligeså godt kunne have givet mig briller på med styrke -10 og bedt mig løse en soduko. Fremover så lægger jeg vist bare min nøgle under blomsterpotten, som jeg plejer, hvis jeg skal i byen, for risikoen for jeg aldrig finder den rette talkombination og ender med at sove på dørmåtten, den var helt sikkert tæt på at være en realitet i søndags.

Kl 11 vågner jeg helt rundforvirret og frygter børnene kommer hjem 15 min efter. Det gjorde de selvfølgelig ikke før ved 14:30 tiden. Jeg opdager min røde kjole ligger på vrangen på gulvet, sammen med mit undertøj. Jeg kan ikke huske at have taget det af. Gad vide om jeg egentlig gik tur med Birthe…hmm…jeg tror det ikke, men altså, jeg ved det ikke…hun virker ikke tissetrængende. Det er faktisk helt uforsvarligt at drikke sig så fuld!  Jeg skriver en besked til Simon; jo mere vodka/redbull jeg fik, jo mere attraktiv blev du – undskyld. Simon svarede med det samme, at jeg ikke skulle undskylde. Ok case closed – jeg er stadig flov.

Til aftensmad henter vi McDonalds. Ungerne er begejstrede uden at vide, at det faktisk allermest var mor her, der havde brug for det. (Jeg burde iøvrigt nok ikke have kørt bil…) Mens vi sidder og spiser fortæller Ida om da hun var hjemme om morgenen for at hente sin cykel, da Morten havde afleveret hende… Har du været hjemme imorges? flyver det ud af mig, samtidig med jeg prøver at sætte et ikke alt for overrasket ansigt op. JA, siger Ida, jeg råbte også hej og farvel til dig, og du svarede også.  Okaaayyy tænkte jeg, det har jeg absolut ingen erindring om. Lidt scary. Ida griner af mig og tilføjer; du må godt nok have været træt efter din nattevagt!  Hahaha oh yes, det var præcis det jeg var.

Når man er kritisk på Tinder

Så jeg er jo begyndt at bevæge mig hastigt igennem Tinder. Altså ment på den måde, at Tinder jo nærmest kun kan benyttes hurtigt. Swipe venstre, venstre, venstre, venstre, venstre… øj der røg en til højre. Det er ikke så ofte det sker kontra venstre. Og jeg er begyndt at lægge mærke til, at jeg altså nok har en del holdninger til hvilken slags billeder de der Tindermænd ligger på deres profil, som gør at jeg swiper dem til venstre;

  • Mænd der spiser, hvor maden er halvvejs på vej ind i munden
  • Mænd med Snapchat muse- eller blomster-i-håret – filter. Er nok lidt skadet efter Filf’ens forsøg på at være en del af tøserne.
  • Mænd med 5 forskellige versioner af dem selv. Altså…hvilken en af dem er du så idag?
  • Gruppebilleder – så man skal lege Sherlock Holmes for at finde ud af hvem der har profilen
  • Mænd på ski, udspring, svømning, med dertilhørende hjelm og briller – jeg kan jo ikke se dig! Og jeg er blevet for gammel til Kindersurprise når det gælder mænd.
  • Mænd der er i byen = natbilleder= jeg kan stadig ikke se dig!
  • Mænd som har børnebilleder af dem selv – altså er det for at jeg kan se hvordan vores evt fremtidige barn kan risikere at se ud? I don’t get it!
  • Mænd som har klippet halvdelen af deres bryllupsbillede over, men man lige kan ane brudens hvide kjole
  • Mænd med generaliserende citater om hvordan kvinder er. Igen nok skadet af Filf’en, som var så skadet af sine tidligere forhold, så hans sætninger ofte startede med; I kvinder… 
  • Mænd med slørede billeder
  • Mænd der skriver at deres uddannelse er ‘livets hårde skole’. Godt så – jeg har allerede dømt dig som tidligere Vridsløselille ansat.
  • Mænd der har billeder af et tomt træningscenter…men ingen billeder der viser træningsresultatet. Så er han nok en af de mange der primært bare betaler til det.
  • Mænd der har 6 billeder på profilen, men det i virkeligheden kun er 2 forskellige der gentages 3 gange
  • Bredhovedet mænd der ligger ned og tager selfies – nej det bliver du ikke mindre bred af
  • Madbilleder …. WHY???
  • Hvad sker der for hver anden mand skriver de er Sapioseksuelle? Måtte Google det for at lære hvad det betød. Og jeg tror ikke på nogen udelukkende kan være det.
  • Mænd der ligger billeder op af deres sy-kørekort fra 1981
  • Mænd der prøver at sælge sig selv ved at smide billeder op af deres MC og/eller båd eller lækre bil… Ja okay, jeg ved godt der findes golddiggeres derude der falder for den slags blær.
  • Mænd der ligger billeder op af deres trænings udstyr … uden noget andet. Helt i samme kategori som madbilleder og dem med billeder af træningscentret….
  • Hvis en mand skriver han er liiiige under 177… så kan han jo i realiteten sagtens være dværg… altså er der ikke frit spil så?
  • Mænd der skriver de er bananplantagebestyrer hos Hogwarts
  • Og hvorfor synes jeg de svenske mænd ofte er pænest – jeg ønsker mig en mulighed for kun at få mænd op fra eget land tak, jeg bliver SÅ skuffet hver gang.

Hvad jeg har lært i august 

 

  • At jeg følelsesmæssigt er 100% ovre Morten. Mødte hans nye (luder) kæreste, og hun var faktisk ganske sød. Og var det ikke fordi jeg er pisse træt af Morten, så kunne jeg godt se mig selv hygge mig i deres selskab.
  • Den 5/8 nåede jeg 100 følgere på Bloglovin – jeg kan så godt lide lige tal. Ved godt der er massere af blogs der har flere tusind følgere, men jeg synes stadig 100 er mange – tak fordi I læser med – det betyder meget mere end I aner!
  • At jeg er et mega nederen menneske når jeg swiper til venstre på Tinder, og fravælger en ellers ganske pæn mand bare fordi han fx hedder Keld eller Kenneth Ricky… I’m sorry…jeg kan det simpelthen ikke.
  • At jeg er ved at blive mere og mere irriteret, når lægerne imellem fortæller hinanden om hvad de har gjort for patienterne… NEJ! Du har fucking bare sagt noget du ville have gjort. Det er sgu da os sygeplejersker der laver alt det praktiske. Jeg krummer tæer over det i øjeblikket! Og når den næste læge siger noget lignende i nærheden af mig, så er jeg ikke sikker på jeg ikke kommer med en sarkastisk kommentar i stil med, at jeg jo lige så godt kan gå hjem, eftersom lægerne alligevel laver alt arbejdet. Hvorfor ikke bare sige vi??
  • At det åbenbart ikke er så nemt at blive lukket ind i nogle af de der singlegrupper på fb – fandeme mange krav de stiller før optagelse kan komme på tale.
  • At det alligevel er lykkedes en del spøjse mennesker at komme med i de grupper
  • At jeg måske er en lille smule forelsket i Rune Klan efter at have set hans show Barnløs
  • At det både var godt og skidt at mødes med A igen på Smukfest
  • At selv i en alder af 38 kan livet, i bedste teenagestil, sagtens ændre sig inde for bare samme døgn. Jeg er faktisk ikke fan.
  • At jeg godt kan løbe 5 km uden at dø
  • At straffen for at være til Smukfest og sove i telt, har sørget for jeg, helt ind i september, stadig hoster som en søløve
  • At der måske er noget om det der med at gammel kærlighed aldrig ruster….

Nye naboer

Okay, jeg har i går aftes måtte erkende jeg virkelig er smålig på nogle områder…og jeg godt kan forstå, at der udbryder krig i verden.

Veninde Luna kommer over forbi. Jeg bor i et lille enderækkehus for enden af en lille lukket stikvej. Vi er fire huse der hænger sammen. For enden af stikvejen, lige ud foran mit hus, er der plads til tre biler. En plads til mig, til min nærmeste nabo, næste nabo, og det modsatte enderækkehus har så deres egen p-plads lige ved siden af deres hus.

Så mens Luna og jeg står og snakker i køkkenet, med vindue ud til der hvor vi parkerer, ser jeg en stor hvid transit parkere midt i de to p-pladser der er til de to huse i midten. Jeg holder på min plads. Jeg bliver sgu lidt irriteret inde i mit køkken…!

Det skal lige siges, at ham der parkerede, troede jeg var håndværker, men i virkeligheden var han manden til det par, der lige har købt det modsatte enderækkehus i min række, og som jeg ikke har hilst ordentlig på endnu, fordi både han og konen ikke har været der så meget pga ombygning og fordi, når de endelig har, så har de haft det mest lukkede kropssprog ever, så jeg har ikke følt det var naturligt at hilse på dem, når jeg så dem.

Nå, men jeg kan simpelthen ikke rumme det, og åbner min dør og spørger ham stille og roligt (synes jeg selv) ; undskyld må jeg spørge om noget? Regner du med at du skal holde der hele aftenen? Manden svarer ja. ‘Okay, det er bare fordi vi plejer at kunne holde 3 biler hernede for enden, så måske du kunne rykke din lidt ud til siden, så der også er plads til de andre når de kommer hjem?’  Så istedet for at blive lidt ydmyg, som jeg selv ville blive, hvis nogen bad mig tage hensyn til andre mennesker, vælger manden at sige; Jamen de kan bare komme ind og banke på og spørge om de må tage vores plads istedet.  Ideen er jo som sådan fin nok, men hvorfor skulle man overhovedet overveje at tage en plads der tydeligt høre til et bestemt hus, bare fordi de har taget en af vores pladser. Det ville jeg ihvertfald ikke gøre, så ville jeg parkere oppe ved vejen, og være pisse irriteret over jeg skulle holde så langt væk.

Manden gik ind i huset uden at ændre på noget ved bilen. Men efter 10 minutter flyttede han den alligevel op til deres egen plads ved siden af deres hus – arhmen altså, hvorfor ikke bare parkere der fra start!

Nå, men min frustration hele aftenen gik så på, at jeg jo fik herre dårlig samvittighed. For nu er jeg hende den emsige nede forenden, som er fuldstændig hysterisk med hvordan parkeringspladserne fordeles ligelidt mellem os der bor der, og gud nåde og trøste den der kommer til at tage en plads der ikke er deres, eller endnu værre, vælger at parkere så de optager TO pladser på een gang. (Ja det pisser mig for vildt af, når nogen ikke tænker videre ud over deres egen næsetip).

Så jeg har gået og brygget på en do-over indgangsvinkel til de nye i rækken; Hej undskyld, det var altså ikke for at være emsig over alt det med bilen, jeg syntes bare det var lidt fjollet du havde parkeret midt i det hele… og i øvrigt er jeg normalt skide sød og ikke særlig besværlig, bor nede i det sidste hus, (som I nok har gættet) og hedder SH, Velkommen til !’ 

Fuck altså… input til at redde det her nederen førstehåndsindtryk, som mine nye naboer utvivlsomt må ha’ fået af mig igår, modtages med kyshånd…

Snerpe på Smukfest

Jeg var jo til Smukfest i Skanderborg. Med intentionen om at finde min indre slut frem igen. Jeg var SÅ klar. Bare kom an mænd. Jeg ville bare kysse med nogle lækre mænd og gerne kvantitet fremfor kvalitet…altså, max gas I ved… ingen hæmninger.

Men hvad der så skete derovre kom fuldstændig bag på mig. Jeg kunne ikke! Hvad fuck skete der for det?! For det var jo ikke fordi tilbuddene ikke var det. Men snerpen her havde pludselig fremfundet en højst usædvanlig (for mig vel at mærke) undvige manøvre frem hver gang nogen prøvede at kysse mig. Og dem der bagte ihærdigt endte med at spørge direkte om de spildte deres tid… øhm jaaa jeg er ikke rigtig til noget, fik jeg sagt et par gange. Natalie og jeg kom ind på en bar en aften og jeg kunne mærke mindst 10 mænds blikke følge os rundt i mængden og min største skræk var pludselig at nogle af dem, skulle komme på den sindssyge ide, at komme over for at tale med os. Kunne vi ikke bare få lov at være os selv og danse og drikke?

Jeg tog mig selv i flere gange at sige til henholdsvis Louise og Natalie, at jeg ville have det skulle betyde noget, hvis jeg kyssede med en mand derovre… altså come on for crying out loud, det var en fucking festival! Må ændre bloggens navn til SnerpeHviskeren, hvis den tendens fortsætter.

Friendzone

Chefen og jeg har ENDELIG fået talt om hvad vi er og hvad vi ikke er. Det har været en lang proces. (halvandet år, for at være helt præcis)

Det startede med vi skrev om noget med sex, og så tænkte jeg, at nu må vi sgu få hul på bylden, jeg tager jo lissom til Smukfest lige om lidt. Så jeg spurgte ham, om han havde behov for vi lige fik defineret hvad vi er.

Han svarede at han stadig tænkte frem og tilbage. Jeg skrev jeg havde været på kaffedate dagen før, og det eneste jeg kunne tænke på, var hvor ekstremt kedelig denne her mand var, og hvor nemt Chefen og jeg har det sammen på alle planer.

Han bliver noget chokeret over jeg har været på date, og går endnu mere i tænkeboks. Han fortæller om alle de mennesker han snakker med om han og jeg. At han føler sig meget rodet når det kommer til mig. At han elsker at snakke, skrive og være sammen med mig. At jeg bringer ham så mange smil og good feeling, og at han kan sparre med mig om alt der er svært. At han synes vi kører meget i friendzone. At han ikke synes han har ret til at sige at jeg ikke må hygge mig på Skanderborg. Men at han havde fået ondt i maven over jeg havde været på date. At jeg er på lige fod med de andre få mennesker han har i sin indercirkel.

Han skriver at han er meget bevidst om, at han elsker mig.

Jeg spørger ham, hvad han fortæller de mennesker han taler med, om mig. Jeg havde regnet med hans svar ville være noget i stil med; Ja altså jeg synes du er sød og dejlig, men jeg ser dig slet ikke som andet end en ven. Istedet sendte han dette.

Ja jeg forstår sgu da heller ikke hvorfor du ikke klikker over, når du beskriver mig sådan der!

Blev pænt træt af ham! Og en lille smule ked af det… Han siger at det er inde i ham den er gal, ja no shit Sherlock, det er jeg så godt klar over det er, for jeg tænker da bestemt, at ethvert velfungerende menneske, som havde det sådan med et andet menneske, ville ikke kunne lade være med at give sig fuldt ud.

Nå, men fordøjer lige hans besked og svarer ham så. Fortæller at jeg har det på samme måde med ham, at han er unik for mig, at jeg har lyst til at ruske ham hårdt, så han måske kunne se hvad det egentlig er han har lige foran sig. Men at jeg stadig mener, at jeg ikke vil undvære ham i mit liv. Så skal vi kun være venner, så er det det vi er, og så må vi finde ud af hen ad vejen, hvordan vi hver især tackler når den anden møder en ny. For det er vi begge meget bevidste om, ikke vil blive det nemmeste i verden…

Må jeg godt have lov at være en lille smule frustreret???

%d bloggers like this: