Tag: arbejde

I don’t give a fuck ;)

Der er styr på livet igen!

Puha var da lige ved at miste forstanden i torsdags.

A og jeg fik løst vores uoverensstemmelser og kom tilbage på rette spor. Vi har erkendt at vi vist begge to har lidt for mange lig i lasten ift konflikter og konfrontationer, at vi simpelthen ikke kan finde ud af at skændes på en konstruktiv måde og at vi måske burde se en parterapeut, som kan give os nogle redskaber til ordentlig håndtering af skænderier, så det ikke ender helt derude hvor jeg lukker mig inde bag min meterhøje mur og han smutter i sommerhuset.

Han hjalp mig med at aflevere Ida fredag morgen, og sørgede for at vi alle kom ud af døren i ordentlig tid, hvilket resulterede i, at jeg kom 10 min for tidligt på arbejde! Det var vildt! Helt ro i maven hele vejen ind til arbejde – og fandt oven i købet en p plads med det samme.

To af mine chefer kom da også og spurgte mig gentagne gange om jeg var ok, og om det var gået bedre med morgentrafikken end dagen før.

Fik i øvrigt en sms sent torsdag aften fra Natalie, om at hun var brudt sammen inde på arbejdet onsdag, og at hun nu endelig ville sygemelde sig i mindst en måned. Det har hun fandeme været længe om – hendes skilsmisse fra også en psykopat eksmand, som tævede hende, har bestemt heller ikke været nem. Og bliver det heller ikke foreløbig.

Gad godt at være en flue på en væk inde på bagkontoret på arbejdet.
‘Aj og så brød Natalie sammen onsdag og tudede og tudede – og gudhjælpemig om så ikke Malou bryder sammen torsdag og sidder og græder midt inde i afdelingen’.
De må dælme tænke sit vores ‘kære’ chefer.

Nå – I don’t give a fuck! ;))

Stress… /:

Tror jeg er ved at gå ned med stress…

Har tudet hele vejen ind på arbejdet, var SÅ tæt på bare at slukke min Tlf og lade som om jeg ikke skulle på arbejde og lade kollegaerne sejle i deres egen sø, uden behov for at give dem besked om hvor jeg var.
Men sådan er jeg jo ikke…
Kom 45 min for sent pga kø og unger der hele tiden glemte ting så jeg måtte vente på dem. Og Ida der glemte sin opgave i bilen, som skulle afleveres idag og som hun havde arbejdet på hele ugen, så måtte vende bilen om og køre tilbage med den.
A der stadig har masser af spørgsmål til mig ift min adfærd som han ikke mener er den korrekte. Og lige prikken over i’et… Så begyndte han at stille spørgsmålstegn ved min færden på facebook.
‘Hvorfor kan du sende ‘kærlighedserklæringer’ til veninder derinde og ikke til mig?’
Jeg havde sendt et billede til Natalie med hende og mig på fra arbejdets sommerfest og skrevet ’smukkeste Natalie’
Er det en kærlighedserklæring ?
Og så var han utilfreds med at min eks Tobias har liket mine sidste to updates…
Nu har jeg deaktiveret min profil… Fuldstændig som jeg gjorde med Morten dengang vi var sammen fordi han ville bestemme hvem jeg var venner med derinde…
Brød sammen på arbejdet da jeg endelig kom op i afd og min ene chef kiggede på mig og spurgte om det var trafikken igen der havde drillet… Der var flere der så det, så nu kigger alle forsigtigt på mig…
Vil bare gerne hjem og putte mig under dynen uden kontakt til nogen resten af dagen…
Men ansvar ligger og venter med børnene der skal hentes og A der stadig har alt for mange ubearbejdede ting jeg skal forholde mig til…

Argh folk uden situationsfornemmelse!

På vej til grøn koncert med yndlings kollega Natalie, hende der også har en psykopat mand, eller rettere ex mand nu.

Vi hygger os max til koncerten, og møder da også nogle andre kollegaer derinde.

Det sjove er at vi tager nogle selfies og lægger på fb – det ene billede giver vi hinanden et kys og gudhjælpemig om ikke flere af vores kollegaer forsigtigt, dagen efter, spørger mig inde på arbejdet, om jeg ikke er sammen med min kæreste mere. 😀 Det er fandeme humor, at de tror at man skifter ’side’ bare fordi man har lagt sådan et sjovt billede op 😀

 

Beretninger fra nattevagt#5: The Mantitty Parodien

På nattevagt igen – den sidste i denne omgang – får ungerne retur imorgen 😉

The Mantitty er her også. Han kom ind for lidt siden for at fortælle at han nok ikke var så tilgængelig som i går, for han var jo blevet bedt om at være med inde ved børnene, fordi de var dårlige. Jeg kom til at grine lidt af ham, men han opdagede det selvfølgelig ikke, han havde travlt med at fortsætte med at fortælle om sin egen storhed… Han er virkelig en parodi… har bare ikke helt regnet ud hvad for en parodi…?

Beretninger fra nattevagt#4: ‘Hva så, er du blevet gift?’

Nattevagt igen.

Og endnu engang med The Mantitty… Jeg sidder på en stue hvor patienten er isoleret, og han kommer ind nogle gange for at høre om jeg har brug for hjælp med noget – hvilket jo er ganske fint, da man ellers godt kan blive glemt lidt når man passer en isoleret patient.

Men nu hvor det er sommerferie så fortæller han lystigt om hvor efterspurgt han altid er når der er ferie og helligdage, om hvor glade ledelsen bliver når han siger at han gerne vil komme og arbejde.
Han er virkelig en joke altså!

Til rapporten kommer der en vikar som hedder Henrik og da han ser The Mantitty spørger han ud af det blå ‘hvad så – er du blevet gift?’
Total god humor!! 😀 Vi begyndte alle sammen at grine, for alle ved jo godt at sandsynligheden for at The Mantitty sådan lige finder en at gifte sig med, nok er temmelig ringe. Selvom han selvfølgelig selv påstår noget andet 😉

1 time endnu så har jeg fri – bliver fantastisk! Tror A og jeg skal på stranden imorgen i det skønne vejr 😀

Uønsket hårvækst….

Hehe så sidder min skønne kollega i nat og tager sig til hagen, hvorefter hun udbryder : aj kender du det når man har sådan et genstridigt hår på hagen? Nu er det på vej ud igen og det er virkelig stift, normalt ligger det bare sådan hen langs min hage… 😀

Jeg sagde at det måtte da være vildt irriterende og fortalte om en gammel dame jeg engang passede på et plejehjem, som netop opdagede at hele hendes hage var fyldt med sådan nogle stive hår og hun vinkede mig diskret hen til sig og hviskede til mig om ikke jeg ville hente hendes barbermaskine inde på hendes værelse. Da jeg kom ud med den bad hun mig om at fjerne de hår på hendes hage. OG da jeg startede maskinen var der vist ingen der var i tvivl om hvad der foregik… det er sgu svært at være diskret med sådan en barbermaskine 😉

Jeg undlod at fortælle hende at jeg også selv har sådan et genstridigt hår på hagen, som jeg fjerner jævnligt… ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke bare hoppede med på samtalen om hvor irriterende sådan et lorte hår kan være… Forfængelighed vel…

Beretninger fra nattevagt#3: The Mantitty part 2

Puha – på nattevagt The Mantitty igen, og denne gang er han og jeg helt alene i Obs’en med hver vores patient, patienterne sover = Jeg er den eneste han lige umiddelbart kan kaste sig over ift konversation! Jeg har drejet min skærm og isoleret mig helt henne i et hjørne – mit nonverbale sprog skriger nærmest: ‘lad mig være’
Men alligevel kommer han over og spørger om han nu også har husket at invitere mig til fyraftensøl fredag 6/6 – ‘ja mindst en million gange’ svarer jeg. Han griner og siger istedet ‘nå men kan jeg så ikke lige få dit tlf.nr til min liste, så jeg for fremtiden kan sende dig beskeder når der sker noget socialt med arbejdet?’ Det er vel okay? – Han får mit nr, og jeg krydser mentalt fingrer for at han ikke er typen der skriver alt muligt mærkeligt på alle mulige tider af døgnet.
Så tilføjer manden sørme: ‘jeg skal også lige have et billede af dig’ ‘Øhh nej’ svarer jeg, ‘Jo – for ellers kan ikke huske folk fra hinanden’
Flot – så jeg er den eneste med mit navn på afdelingen, men han vil stadig ikke kunne huske hvem jeg er. Og tilsyneladende også den eneste i hans tlf med det navn. Overtaler ham til at undlade billede – det er jo nat og man er jo ikke sit kønneste selv her midt om natten på job 😉 …og så synes jeg måske også at det er mega upassende at manden har et billede af mig på sin tlf!

Han har tilgengæld igen i nat formået at finde en t-shirt der passer, som holder kropsbehåringen inde, men som i den grad viser hans mantitties… det er sjovt – han påstår han dyrker meget motion…jeg synes bare ikke rigtig hans figur bærer præg af det…

Han var lige ude for at hente en trøje, fordi han frøs, var væk lidt længe, og da han kommer tilbage kan han ikke lade være med at fortælle at han lige var blevet shanghajet til at hjælpe i en af de andre Obs’er fordi der var noget de ikke kunne finde ud af og de havde brug for hans expertise – hygger mig simpelthen så meget over hans behov for hele tiden at skulle fortælle hvor dygtig han er til alting 😀

%d bloggers like this: