Tag: arbejde

Hvad jeg lærte i september 

…lidt forsinket – det var en hård måned, som nogle af jer så sødt bemærkede, så var jeg lidt stille herinde

  • At september har budt på en del bump på vejen
  • At Morten for anden måned i træk har undladt at betale børnepenge 
  • At det tager statsamtet 12 uger at give svar på ansøgning om børnepenge. 
  • At Morten synes jeg er en kost
  • At jeg faktisk trives virkelig godt med at Morten synes jeg er en kost! HA! 
  • At det at jeg har fået lavet en ordning med mit arbejde om at jeg har mere weekend fri, bare er resulteret i, at Ida gerne vil være mere hjemme end hos Morten. Så meget for at jeg skulle til at have en masse egofritid med sjov og ballade. 
  • At jeg faktisk alligevel nyder dagene alene sammen med Ida – mor/datter bonding på højt plan!
  • At jeg ikke behøver have sex med en 21 årig igen
  • At det der bare skulle være et eftersyn hos tandlægen endte med at koste 3700kr 
  • Nævnte jeg at jeg indtil videre mangler børnepenge for to mdr…? Meget dårlig timing Morten! 
  • At være trivselsforældre i en trivselsgruppe, hvor halvdelen af de tilmeldte forældre består af mænd, faktisk er lidt mærkeligt. Jeg mistænker dem for, at de ser trivselsmøderne som en mulighed for at slippe væk hjemmefra. 
  • Luna og jeg er iøvrigt de eneste singlemødre i ovennævnte 0.klasse…det var ikke alle mændenes koner der lignede nogen der syntes det var en god ide at deres mænd meldte sig som trivselsforældre. 

Og til det lidt mere sørgelige:

  • At det var okay at tårerne trillede ned af mine kinder, da jeg meldte ud til forældrene til det barn de mistede og som vi ikke kunne redde, at der var grænser for hvor professionel jeg kunne blive ved med at være da han døde…
  • At den oplevelse bød på timer hos Rigshospitalets krisepsykologer efter at have været det hårdeste patientforløb jeg til dato, har været en del af. 
  • At jeg er ret taknemmelig for min arbejdsplads passer så godt på os. 
  • Og at jeg elsker mit arbejde – også selvom det ind imellem er benhårdt og kræver lidt dage i fosterstilling…  

Hvad jeg har lært i august 

 

  • At jeg følelsesmæssigt er 100% ovre Morten. Mødte hans nye (luder) kæreste, og hun var faktisk ganske sød. Og var det ikke fordi jeg er pisse træt af Morten, så kunne jeg godt se mig selv hygge mig i deres selskab.
  • Den 5/8 nåede jeg 100 følgere på Bloglovin – jeg kan så godt lide lige tal. Ved godt der er massere af blogs der har flere tusind følgere, men jeg synes stadig 100 er mange – tak fordi I læser med – det betyder meget mere end I aner!
  • At jeg er et mega nederen menneske når jeg swiper til venstre på Tinder, og fravælger en ellers ganske pæn mand bare fordi han fx hedder Keld eller Kenneth Ricky… I’m sorry…jeg kan det simpelthen ikke.
  • At jeg er ved at blive mere og mere irriteret, når lægerne imellem fortæller hinanden om hvad de har gjort for patienterne… NEJ! Du har fucking bare sagt noget du ville have gjort. Det er sgu da os sygeplejersker der laver alt det praktiske. Jeg krummer tæer over det i øjeblikket! Og når den næste læge siger noget lignende i nærheden af mig, så er jeg ikke sikker på jeg ikke kommer med en sarkastisk kommentar i stil med, at jeg jo lige så godt kan gå hjem, eftersom lægerne alligevel laver alt arbejdet. Hvorfor ikke bare sige vi??
  • At det åbenbart ikke er så nemt at blive lukket ind i nogle af de der singlegrupper på fb – fandeme mange krav de stiller før optagelse kan komme på tale.
  • At det alligevel er lykkedes en del spøjse mennesker at komme med i de grupper
  • At jeg måske er en lille smule forelsket i Rune Klan efter at have set hans show Barnløs
  • At det både var godt og skidt at mødes med A igen på Smukfest
  • At selv i en alder af 38 kan livet, i bedste teenagestil, sagtens ændre sig inde for bare samme døgn. Jeg er faktisk ikke fan.
  • At jeg godt kan løbe 5 km uden at dø
  • At straffen for at være til Smukfest og sove i telt, har sørget for jeg, helt ind i september, stadig hoster som en søløve
  • At der måske er noget om det der med at gammel kærlighed aldrig ruster….

DHL

For små 2 år siden, fik jeg en diskus prolabs, og blev virkelig invalideret, kunne ikke gå den første uge pga smerter og føleforstyrrelser og det tog mig efterfølgende 3 mdrs genoptræning, sammen med alle seniorborgerne, hos kommunen, før jeg nogenlunde kunne begynde at fornemme, at jeg ville få livet tilbage til normal igen. Lægerne sagde til mig at jeg aldrig kom til at løbe igen. Ikke at lige præcis det var så stort et tab for mig, eftersom jeg virkelig hader at løbe, og jeg altid kun har kunne slæbe mig op på små 3 km, hvoraf jeg hele vejen konstant tænkte på, hvornår jeg snart kunne stoppe igen, samt om jeg mon hostede mine lunger op undervejs.

Men så for en måned siden kom min chef så og spurgte om ikke jeg skulle være med til at løbe DHL. Argh sagde jeg, jeg tror ikke jeg kan den dag! Men hun pressede på, og jeg endte med at sige ja, for jeg har jo ikke lavet andet end at styrke min ryg siden jeg fik diskus prolabsen, så det kunne jo meget vel være jeg kunne begynde på det der løb, uden der skete noget. Okayokay, jeg indrømmer…jeg synes også altid det ser SÅ hyggeligt når folk sidder og hygger bagefter løbet med øl og mad, så måske det trak lidt også. Nå! Så jeg startede med at træne op til DHL og det lykkedes mig dælme at nå de 5 km på en tid, der lå omkring de 35 min – hvilket jeg syntes var ganske fint, min rookiestatus taget i betragtning.

DHL dagen oprandt så i mandags for Rigshospitalet. Og jeg fucking løb de 5 km på 30 min. Jeg kunne jo næsten ikke få armene ned igen! Pisse stolt jeg er af mig selv, hvis jeg lige må have lov at være så fri! Men shit hvor er det nederen at skulle løbe den sidste kilometer i grill-os, lige på det værste stykke, hvor man i den grad har brug for helt ren ilt… og når jeg skriver man så mener jeg selvfølgelig undertegnede, for der var da helt sikkert nogen der lignede de ikke lavede andet end at løbe i al deres fritid. Og så var der dem, flertallet måske ovenikøbet, som jeg seriøst overvejede om der ikke burde være transportable respiratorer med til, til når de slæbte sig over målstregen. 

Faktisk var der en ting der var værre end grill-osen, og når nu jeg fortæller denne her lille hemmelighed til jer der følger med herinde, så har i edderfandeme bare at grine af det, for det prøver jeg virkelig at overbevise mig selv om at det er…altså sjovt..det jeg nu ømtåleligt vil fortælle…

Så hvordan starter jeg lige det her emne…

Øhm…. årh…. I kan godt fornemme det er lidt svært ikk?

 

Nå, here goes… jeg har skrevet om det her før faktisk.

Jeg havde….forberedt mig selv på, at jeg måske kunne risikere at lække lidt under sådan et anstrengende løb, selvom jeg faktisk næsten ikke har haft nogle tilfælde af utætheder når jeg har løbet på løbebånd, men altså helt ærlig! Jeg er så mega træt af, at fordi jeg har fået tre børn, så er det som om jeg har mistet forbindelsen til min blære når jeg anstrenger mig. Fx har jeg hostet voldsomt siden Skanderborg, og kommer sådan et host eller nys uventet, så småtisser jeg i trusserne. Så trusseindlæg er i høj kurs herhjemme lige pt.

Til løbet igår havde jeg så taget et normalt bind på, for tænk hvor pinligt det kunne være hvis jeg bare småtissede hele ruten rundt og mine bukser endte med at være helt våde af tis, og ikke af sved. 

Den første halvanden km kunne jeg slet ikke styre det, og jeg havde ovenikøbet lige tisset af OG ladet være med at drikke noget i flere timer op til – Arhmen come on – jeg hader min krop på det punkt! Efter de første 1500 meter var det som om jeg fik ok styr på det igen – eller måske var jer bare endelig tom, either way, jeg var lidt letter. Jeg løb og tænkte på, at ligesom når man har menstruation, så føles det altid værre end det reelt er, så jeg havde en klar forventning om, at det der bind havde virket efter hensigten… Det var først da jeg kom i mål og kunne slappe af og mærke efter, at jeg opdagede at det der skide bind jo kun havde virket lidt efter hensigten. Jeg var helt våd mellem benene – arhmen altså!! Dog ikke ned til knæene, meeeen en 15 cm var jeg nok. Jeg havde heldigvis sorte bukser på…meeen jeg syntes godt man kunne ane at de var lidt våde. 

Jeg hev min blå T-shirt godt ned over røven og håbede inderligt at alle dem der har løbet bagved mig og dem der har stået og kigget på os løbere, ikke har set det. Fuck hvor er det nederen altså! 

Heldigvis havde jeg en langærmet jeg bandt om livet så snart jeg var tilbage i teltet hos kollegaerne. 

Jeg forudser at når jeg bliver gammel, så ender jeg med at blive sådan en grå dame der sjattisser hele tiden, som på plejehjemmet altid render rundt med sådan en ammoniak odeur hængende omkring sig, jeg håber dælme jeg er så dement på det tidspunkt, så jeg ikke selv opfatter det. 

Lort altså … eller, tis også! 

Hvad jeg har lært i Juli måned

  • At 4th of july også betyder uafhængighedsdag for mig! Wuhuu speciale blev afleveret!
  • At det at Chefen og jeg fik klarlagt at vores ‘forhold’ er et venskab – selvfølgelig medførte akut trang til at forsegle det med sex… igen og igen…
  • At jeg virkelig har nydt nogle længere perioder uden børnene… jeg ved godt man ikke må sige sådan noget højt, men fuck hvor har det været skønt…og stille
  • At jeg kyssede med en fyr i byen, før Chefen og jeg havde sex, som kyssede bedre end Chefen… men som selvfølgelig var gift!
  • At en mandlig kollega pludselig også begyndte at flirte…okay jeg kom til at flirte tilbage.. han er fandeme også gift! Gifte mænd-stop jer selv!! Mig … stop med at tiltrække gifte mænd!
  • At min nu 12 årige datter Ida, har en sørgelig teenage tendens til at kunne bringe mit pis i kog på et nanosekund – hvad fuck sker der i hovedet på en præteenager?! Hun ved det tydeligvis ikke selv når adspurgt… indtil videre siger hun stadig undskyld… jeg er spændt på hvor længe det varer endnu
  • At jeg egentlig ikke gider holde sommerferie – vil bare helst ligge og stene Netflix…nærmere betegnet Vampire Diaries… jeg skulle bare lige smugkigge hvad den handlede om og vupti, nu kan jeg ikke slippe den igen…på trods af at det er teenagere den handler om, selvom nogle af dem selvfølgelig har levet i flere hundrede år… Men åh jeg kan simpelthen ikke få nok af Ian Somerhalder!
  • At jeg nok bør få min lilletå røntgen undersøgt – den blir lissom ikke bedre, tværtimod!
  • At jeg synes det er lidt irriterende at min nabo udlejer sit hus via airbnb… pænt træt af nye nysgerrige naboer hver anden weekend, som iøvrigt også snupper min p-plads! Det er faktisk ret vildt at noget så banalt kan irritere så meget
  • At det hjælper på følelsesniveauet ift Chefen, når vi ikke ses. Vi har ikke set hinanden siden forrige fredag, hvor han pludselig blev så fornuftig. Vi taler og skriver dog hver dag… det er meget venskabeligt…måske det er okay
  • At jeg på mirakuløs vis godt kan løbe 5 km – DHL kan bare komme an (hader at løbetræne)
  • At jeg har et kæmpe softspot for en mand fra fortiden, som jeg overhovedet ikke burde lade få lov at charme sig ind på mig igen…men det er dælme svært at ignorere de sommerfugle han planter i min mave – pis os’!
  • At A har unblokeret mig på facebook… spændende hvornår der dukker en besked op fra ham…
  • Det samme har FILF’en – tænker det passer med han og hans piger er taget til Bornholm, hvor vi skulle ha’ været med…han lægger ihvertfald pinligt mange offentlige opslag op derovre fra
  • At jeg skal slippe min OCD ift tallet på vægten… muskler vejer mere end fedt – fat det nu altså
  • At jeg har set 1800 minutters Vampire Diaries i Juli måned…

Independence Day

4.th of July fik en helt særlig betydning for mig i år. Independence Day!
Kl 1:45 for at være helt præcis… der sendte jeg mit færdige speciale til min vejleder! 

Det var den mest mærkelige følelse ever. Sad der og kiggede på hele opgaven, op og ned på alle siderne, og jeg var sørme løbet tør for ord og kommaer at tilføje. Den var færdig… 

Over et år har det taget mig at få det møg færdigt og grunden til jeg endelig fik taget mig sammen, var Luna. Hun skulle nemlig til eksamen den 4. og da vi var i byen i lørdags gav vi hånd på at vi skulle henholdsvis læse til eksamen og skrive opgave de efterfølgende to dage. 

Søndag foregik dog i sofaen med Netflix, grundet lidt for meget alkohol indtag dagen før, men mandag tog vi os sammen. 

Hun gik op og fik 10 og jeg fik afleveret mit speciale. Top lækkert!

Så nu kan jeg se film om aftenen uden at have dårlig samvittighed. Wuhu!

Den helt store lettethedsfølelse lader dog vente lidt på sig endnu, men regner bestemt med den kommer når censor har været indeover og jeg er 100% homefree. 

Dagens Drama #8

Jeg var SÅ sur idag….! Eller nu er det vist ved at være igår.

For lidt tid siden skrev jeg om min manglende tålmodighed med en kollega, fordi jeg ikke mente hun var kompetent nok. Jeg prøvede der at vende den om og tænke jeg istedet skulle prøve at hjælpe hende med at få de kompetencer hun manglede.

Men i går blev jeg desværre bekræftet i, at jeg ikke tog fejl af hende.

Hun lavede så mange fejl i forhold til den 3 mdr gamle pige hun passede, så da jeg kommer forbi for at hjælpe hende med noget basalt, og opdager hvor skidt pigen har det, går jeg straks i gang med at hjælpe hende med hendes vejrtrækning og få fat på en læge. Vi får hende på ret køl igen…eller det vil sige, hun blev lagt i kunstigt koma og lagt i respirator. Min kollega havde ikke reageret på alle de symptomer pigen udviste, som indikerede hvor skidt hun havde det, og hvor meget hun kæmpede for at få vejret.

Jeg var rasende! For pga hende, gik jeg hjem med dårlig samvittighed over jeg ikke også havde overblik over hendes patient og kunne have afhjulpet så stort et setback for den lille pige og hendes familie. Rasende over min kollega ikke spørger om hjælp, hvis hun er i tvivl om hvad hun skal gøre. Rasende over ledelsen ikke reagerer på alle de observationer vi bringer dem, om denne kollegas manglende kompetencer og daglige fejl.

Pga episoden, endte jeg selv med at have overarbejde, fordi min baby patient nåede at blive semi skidt i processen også, fordi jeg ikke kunne være 100% til stede, som han havde brug for. Bosserne var derfor smuttet inden jeg var færdig, hvilket har resulteret i, at jeg har sendt dem en mail istedet for at få talt med dem personligt…

Jeg har lige læst mailen igen. Og jeg må sige, jeg vist nok glemte at trække vejret inden jeg sendte den afsted. Puha hvor var jeg sur, og hvor har jeg skrevet mange hårde ting. Aj jeg lægger faktisk ud med at undskylde længden af mailen…for derefter selvfølgelig at begrunde det med at jeg er sur! Men ja – min kollega lader jeg ikke tvivlen komme hende til gode…ikke længere.

 

 

Hvad jeg har lært i maj måned

  • At lægge mascara! Der er åbenbart både regler for hvordan sådan en børste trækkes ud af holderen, samt at man kan kombinere flere forskellige typer. Effekten var fantastisk! Nu tager det mig så pludselig en krig at lægge mascara hver morgen…man vil vel gerne være lige lækker hver dag ikk…eller ihvertfald de dage hvor jeg har make up på
  • At Ida er ved at være en stor pige, lidt større end moren sådan lige helt er tilfreds med. Lurede på hendes Musical.ly på hendes tlf…pigen danser frækt med hofter, bider sig i læben og laver det der ‘meget intelligente look’ med at sætte tungen ud mellem tænderne. Hun mestrer heldigvis ikke helt den frække version endnu – hendes tunge er sådan lidt mere bare en splattet klump der bliver mast mellem hendes tænder – very charming…  but still…min lille baby
  • at årsdagen for Natalies ulykke, er samme dag som Luna har fødselsdag
  • at det der weekendfri uden børn bestemt er noget jeg sagtens kunne vænne mig til
  • at det er fucking hårdt at komme i gang med at træne igen – piv
  • at jeg faktisk ikke kan tåle at holde pause fra min træning. Av diskus prolabs, av hoved…nå ja og piv vægt …+ 4 kg
  • at Chefen gerne vil ses igen…og ikke kun i forhold til træning…
  • at jeg kun kan drikke af min nyindkøbte drikkedunk, hvis jeg drikker af den udtrækkelige tut – det der med at skrue låget af for at få det sidste med var jeg åbenbart ikke voksen nok til at kunne administrere – velkommen miss wet t-shirt! (og jaja – jeg var selvfølgelig omgivet af en masse mennesker, det ville da også være pisse ærgerligt hvis sådan en brøler skulle gå ubemærket hen…)
  • at jeg nok alligevel er ret glad for mit arbejde, så jeg bliver sgu hængende lidt endnu
  • at jeg overhovedet ikke kan koncentrere mig om at sidde i en bil, når der er en mellemstor edderkop der vandrer frem og tilbage over forruden…indenfor! Godt min far var chaufføren!
  • at Alex heller ikke kan lide edderkopper indenfor i bilen. Knægten panikkede fuldstændig midt mens vi kørte 110 på motorvejen, da en lille edderkop firede sig ned og satte sig på nakkestøtten foran ham – aldrig har jeg set ham klikke sig så hurtigt ud af sit sæde og nærmest flyve over på storebrors skød. Hvorefter ALLE panikkede i bilen, både fordi han ikke længere var spændt, så pga edderkoppen, og ikke mindst fordi bilen gik fuldstændig amok i alarmsystemet over der var en der havde tilladt sig at klikke sig op. Man skulle dælme tro Fort Knox var blevet brudt op, sådan som den alarmerede!
  • at jeg er ret dårlig til at tage imod komplimenter… Var til fest med en masse gamle venner og blev ved med at få at vide, at jeg stadig blev kønnere og kønnere med alderen… hvorfor er det så svært nogle gange bare at sige tak – istedet begynder jeg at lave jokes… arhmen altså
  • at jeg aldrig mere lover jeg vil smøre 5 (FEM!) madpakker kl 24, efter at være kommet hjem fra fest…det tog halvanden time fordi jeg var så træt. Til gengæld fik jeg dog kæmpe ros næste dag fra FILF’ens to piger – det var de bedste madpakker de nogensinde havde fået. Yes mand! – tænk hvor latterligt, at der ikke skal mere til for at jeg laver en sejrsdans – velkommen til voksenlivet med børn…suk… (mine egne unger var som sædvanlig ganske uimponeret – måske jeg skulle prøve kun at give dem kedelige klapsammenmadder med i en periode – så kunne de måske også begynde at være lidt taknemmelige…)
  • at når man involverer skolen i alt bøvlet der foregår hjemme hos Morten – vupti, så er kommunen pludselig også involveret
  • at vi i år springer foråret over – frost den ene uge, 26 grader den næste – velkommen sommer…eller…så længe den varede.
  • at min fars helbred er virkelig skrantende…og manden trækker bare på skuldrene og griner
  • at Luna godt kan lide bryster når hun bliver stiv
  • at Frisøren nok aldrig holder op med at spøge i mit hoved… og jeg ved heller ikke om jeg egentlig ønsker han skal forsvinde… heldigvis trøster jeg mig med at det går begge veje, han skriver gennemsnitligt hver uge at han savner og elsker mig, og hvornår vi kan ses igen.
  • en clairvoyant har fortalt mig at jeg tilsyneladende har clairvoyante evner. Hun kiggede intenst på mig og tilføjede; og du véd det godt! 
%d bloggers like this: