Tag: angst

Hvorfor kan man aldrig få det hele…?

Arhmen altså ! Nogle gange ønsker jeg virkelig jeg stadig var single. Det der parforhold, det er sgu ikke altid lige nemt!

A og jeg blev uvenner her til aften, fordi jeg spurgte om han ville tage Ida med fra skole når han alligevel skulle ud og køre. Han skulle være i Hørsholm kl. 16 for lige at hjælpe nogle venner med deres opvaskemaskine. Og ja han kom lidt for sent fordi han skulle have hende med, men det var bare et spørgsmål, han kunne bare have sagt nej, og så havde jeg nok selv fundet en løsning på at hente hende. Det var meningen jeg skulle til forældremøde kl. 17, hvilket jeg så sagde jeg ville melde fra til for at han ikke skulle stresse, som jeg ved han gør rigtig nemt.

Men i stedet blev han så sur, så vi endte tilbage i en diskussion vi havde forrige weekend, om at han ikke synes jeg tager hensyn til ham og ikke prioriterer ham nok, siden jeg beder ham om at tage Ida med, velvidende at han så bliver presset på tiden og kommer for sent.

Jeg blev vildt arrig og smækkede med en dør, for jeg har stort set ikke lavet nogle aftaler med andre end ham siden før sommerferien, fordi han hele tiden ytrer at han ikke synes vi har nok tid alene sammen.

Jeg har ikke lyst til at lave aftaler med andre de dage jeg har børnene, for så kræver det jo at han skal passe dem, og det vil jeg aldrig forvente af ham, selvom han siger at det har han ikke noget imod. Ved ikke om det er et gammelt levn fra min tid med Morten, hvor jeg kun til nøds kunne lave en kort kaffe aftale efter børnene var puttet, for han ville ikke have besværet med dem, bare fordi jeg skulle ud og hygge mig.

A’s og mine uenigheder er efterhånden gået fra at være samtaler vi kunne have stille og roligt, til nu reelle skænderier, hvor jeg lukker mig inde i mig selv igen, fordi jeg føler alt jeg siger bliver analyseret og vendt imod mig, ligesom med Morten. Det hele endte med at han igen er kørt i sommerhuset. Hvilket passede mig fint. Men det er jo ikke meningen at man skal have lyst til at ens kæreste skrider, så man kan holde ud at være i sit hjem.

Det var ellers lige lykkedes os (A, jeg og min psykolog) at få mig ud af den dårlige vane jeg havde pga Morten, hvor jeg lukker ned og overhovedet ikke kan kommunikere en eneste sætning ud når jeg kommer i konflikter, men nu kan jeg godt mærke at jeg er på vej tilbage pga den måde A håndterer vores skænderier på nu.
Det er som om at han har glemt alt hvad jeg har været i gennem og hvor hårdt det har været for mig at komme ud på den anden side. Og fordi at han har ‘glemt’ det, så forventer han nu at jeg kan skændes som normale mennesker – men det kan jeg bare ikke, når jeg føler han taler ned til mig, ruller med øjnene, smågriner af det jeg så endelig får sagt og i det hele taget bare udnytter at han har ‘the upper hand’  fordi jeg allerede ligger ned og han så kan blive ved med at fortælle mig om alle mine fejl.

For to uger siden sagde han at jeg var et af de mest egoistiske mennesker han havde kendt, der eksisterede kun mig (og mine børn)  i mit univers – ifølge ham.
Det kan godt være jeg gør alt for mine børn, jeg kender faktisk ikke rigtig nogen forældre der ikke gør det, men derudover har jeg aldrig tænkt om mig selv at jeg på nogen måde kunne betegnes som egoist.
Jeg synes jeg gør alt muligt for alle andre mennesker end mig selv hele tiden – og faktisk er det ret sjældent jeg får noget igen, andet end fra A, og førhen Louise, men jeg har det nok sådan at jeg i hvert fald ikke vil have hængene på mig, at jeg ikke er opmærksom på andre.
Hvis nogens børn har fødselsdag husker jeg det, hvis fx Louise har en trist dag, eller jeg bare tænker på hende, når jeg er nede og handle, så køber jeg nogle gange blomster til hende, eller fylder hendes fryser med is, mens hun er på arbejde. Jeg køber ekstra mad ind til A så han har til sin frokost på arbejde.

Måske ved jeg bare ikke hvordan man er en ordentlig kæreste fordi 9 år med psykisk vold har efterladt mig så fucked up så jeg ikke kan finde ud af det.

Tænker ofte at A burde have forelsket sig i en anden, der var mere værdig til ham og hans forventninger til en kæreste. Han skulle have fundet sig en der ikke havde børn, og som ville gøre alt for ham, og som ikke havde andre prioriteringer – og så kunne de have fået en lækker unge sammen, sådan som han så brændende ønsker sig, men som jeg ikke kan give ham. I stedet giver jeg ham ikke andet end en masse dagligdags besvær, fordi mit liv er så pakket med børn og arbejde, som han har været nødt til at tage del i for at kunne være sammen med mig.
Han siger ofte at han føler det hele er et drømmescenarie, at børnene elsker ham, han elsker børnene og at vi er så forelskede. Men manden kan sgu da ikke benægte at hans liv er vendt fuldstændig på hovedet.
Han er gået fra at være singlefyr nr 1, med mere end én ny kvinde hver weekend, til bonusfar med alle de forpligtigelser der følger med den rolle…

Det værste er, at jeg kan mærke jeg er ved at være så langt tilbage i alle mine angst neuroser ift at blive begrænset, at jeg også kan mærke at jeg er begyndt at bygge min mur op igen og dermed lukke ned for mine følelser på et split sekund. Jeg er simpelthen ikke i stand til at græde længere… det er virkelig noget lort – og dælme godt at jeg skal til psykologen på mandag. For jeg føler ikke jeg kan tale med A om det længere – han tror vi er videre fra alt det.

Derudover har Louise trukket sig 100% efter A er kommet ind i billedet – hun siger det er fordi vi skal finde en balance i vores nye roller, fordi jeg nu bruger A mere til at snakke om alting med og ikke hende. Jeg kan bare ikke rigtig se hvor balancen er, når man trækker sig 100% ud. Når jeg har skrevet til hende på det sidste går der gerne længe inden hun svarer og nogle gange dage, og hun er ofte lidt kort for hovedet i sine svar. Hun siger at hun ikke er bitter, at hun jo godt ved at det er den vej det går når en af os møder en ny mand, men derfor behøvede hun jo ikke stoppe fuldstændig med at være der.
Jeg ved godt jeg selv har haft meget at se til efter A er kommet ind i billedet, men føler stadig jeg har prøvet at følge op på det når hun har været trist over noget.

A siger at han ikke kan forstå vores ‘afhængighed’ af hinanden. Nogle gange fornemmer jeg at han prøver at sige, at det er normalt at venner falder fra når man finder en kæreste. Men Louise er bare ikke en der skal falde fra, hvilket jeg også har sagt til ham.

Gad vide om jeg har det skidt med A i øjeblikket fordi jeg føler vores forhold er på bekostning af mit og Louise’s…
Efter Morten, har Louise og jeg lovet os selv og hinanden, at ingen mand nogensinde skulle kunne komme imellem os igen… and then look what happend’ !

Hvorfor kan man aldrig få det hele…? ;(

Sommerhus ejer?

Nå ja – lige en indskydelse… 🙂

A og jeg er ved at købe sommerhus sammen oppe ved Ellinge Lyng – og helt uden at jeg er ved at gå i panik over pludselig at være så forbundet med ham. Det er store sager!

Vi har skrevet under i dag, så nu mangler sælger bare – der er givet mundligt accept på vores bud, nu mangler det skriftlige bare – det er så vildt, jeg glæder mig helt ekstremt til en masse hyggelige stunder deroppe sammen med venner og familie! <3

Natalie og hendes psykopat

Kan godt mærke at jeg har lidt noia når jeg går i kælderen her på arbejdet, når jeg har aften og nattevagter, fordi jeg er nervøs for at rende ind i Mikkel. Selvom Camilla sidst skrev at han var meget rolig, så kan jeg ikke forestille mig at jeg er en af hans favorit personer efter jeg afslørede hans utroskab overfor hans kæreste. Nå den tid den sorg…
Camilla har deaktiveret sin facebook profil, så gætter på at enten er hun flov over at skulle forklare sig for alle folk over at hun har valgt at gå tilbage til sin psykopat ex som slår hende, eller også er det ham, der har fået hende manipuleret til at slette den. For hun var rimelig aktiv derinde, så kan ikke forestille mig det er med hendes gode vilje at hun har lukket den…

Har en kær kollega, faktisk min yndlings kollega, Natalie, vi læste også sammen, men fik så job forskellige steder i mange år, men er nu havnet her samme sted – det er monster hyggeligt! Nå men hun har selvfølgelig også en psykopat mand som hun har to drenge med, han har også gennem 10 år fået nedbrudt hende så meget så hun heller ikke aner hvor hendes egne grænser går. Og han har tævet hende adskillige gange og truet med at slå hende ihjel, især hvis hun var ham utro… Hun har længe ønsket at komme væk fra ham, men det er jo et rigtig svært valg at tage, for man ved hvor sindssyge de mænd kan være, og nogle gange – ja så er det nok bare nemmere at blive.

For 3 uger siden mødte hun så en anden mand…som hun virkelig har en god connection med, de taler rigtig meget sammen og har kysset en enkelt gang. Natalie føler sig mere klar til at forlade sin mand. Men så sker der selvfølgelig det, at hendes mand opdager at hun snakker med en anden mand. Det gør han selvfølgelig fordi han tjekker hendes tlf, mail, fb osv hele tiden. Hvis hun har koder på, så bruger han bare hendes mail til at få nulstillet dem, og så laver han selv nye koder. Hvis hun kommer 10 min senere hjem efter aftenvagt skal hun redegøre for hvad hun har lavet i de 10 min. Det er ligesom da jeg var sammen med Morten og han nærmest havde stopur på mig, hvis jeg gik ned og handlede alene -jeg fik aldrig halvdelen af det jeg skulle, fordi jeg var bange for at komme for sent hjem.

Igår afløste jeg hende her på job, hun var dirrende af frygt for hvad han kunne finde på når hun kom hjem – han gjorde heldigvis ikke noget. Har skrevet med hende idag – hun fortæller hvordan han prøver at overbevise hende om at grunden til at han begrænser hende så meget er jo bare fordi han er bekymret for om der sker hende noget fordi han jo elsker hende. Og han siger at alle mænd er som ham, og at han faktisk ikke er så slem som alle de andre, så hun skal faktisk være taknemmelig for at han ikke har begrænset og kontrolleret hende mere end han har.

Jeg har tilbudt hende at bo hos mig med sine drenge hvis det brænder på og hun skal hurtigt væk. Og A har tilbudt at flytte ud til mig, så hun kan bruge hans lejlighed. Jeg håber inderligt at hun er stærk nok til at forlade ham, og ikke vender tilbage ligesom Camilla…

Jeg kunne godt overveje at melde mig til en eller anden kriselinie for kvinder… Vil så gerne hjælpe andre der har været i min situation…

Suk hvor er nødudgangen?!

Puha – den er ved at løbe af sporet fra mig igen med A…

Han fylder for meget endnu engang, er nødt til at få noget luft igen snart, han ringer og skriver hele tiden. Den anden dag sagde jeg til ham at vi ikke skulle snakke sammen mere når børnene var omkring mig – kunne godt høre på hans stemme at det ikke faldt helt i god jord mens han prøvede at overbevise mig med at det var ok.

Han kommer om lidt og skal hjælpe mig med nogle praktisk ting i min lejlighed, ungerne er hos deres far. Og så skal jeg til middag hos ham på lørdag og vi sås også i søndags… Der går kun max 2-3 dage mellem vi ses…er det mig der er nærtagende?
Eller ja det er det jo – når man tænker på alle mine issues Morten har påført mig med min nu kæmpe angst for at nogen kommer for tæt på så de kan kontrollere mig, så er det jo nok mig der er problemet… /:

Slut med A sex

Har lige talt med A, og vi blev enige om at stoppe med at ses. Han følte ikke han kunne mærke mig, baseret ud fra at jeg ikke havde ringet eller skrevet igår. Mindede ham om at vi fra start af havde aftalt at vi kun brugte hinanden til sex, netop fordi jeg ikke havde mere end det at give af i øjeblikket. Hvorfor ved jeg egentlig ikke…tænker jeg rigtig godt efter drejer det sig jo desværre nok om at hvis jeg finder en hvilken som helst anden at være sammen med end Morten, så bliver mit liv så ekstremt meget mere komplicereret end det allerede er, fordi han vil gøre alt hvad han kan for at gøre mit liv til et levende helvede. Det er skræmmende så meget magt han stadig har over mig og mit liv – jeg får lyst til at tude når jeg tænker på det. Det var jo det jeg flygtede fra…og her 2 år efter er jeg åbenbart ikke kommet videre. Eller det er jeg – jeg har fået min selvtillid igen og er blevet glad igen, men jeg er stadig alt for styret af Morten. Suk… Enten bør jeg bryde helt fri af ham, og få et mere kompliceret liv, eller bukke under og prøve at se om han virkelig kunne blive en god kæreste igen, med en evig frygt for at han lyver for mig og langsomt får mig hjernevasket til at blive underkuet igen til jeg bare sidder derhjemme og passer børn mens han lever sit ego liv igen.

Nå tilbage til A…han havde jo fået en masse følelser for mig igen og nu hvor det er begyndt at blive forår så ville han gerne ud og lave alt muligt sammen også gerne med ungerne, hvilket jeg længe før A kom retur i mit liv, havde besluttet mig for at lige meget hvem jeg end fandt sammen med, så skulle de, altså børnene, ikke involveres i mit kærligheds liv – eller mangel på samme i øjeblikket. Måske jeg skulle tage en kold tyrker og holde mig helt væk fra mænd et stykke tid…jeg plejer ikke være så god til at holde mig fra dem, men man kan vel godt have en intention om det 😉

A afsluttede samtalen med nogle ting han selvfølgelig liiige havde brug for at få lettet fra sit hjerte, ang Morten. Han mente bla at jeg brugte ham til at få dækket mit seksuelle behov og Morten til at få dækket mit familiebehov. Han har jo nok ret… og jeg kan så selv tilføje at jeg bruger Louise til alt det resterende – hvad skulle jeg dog gøre hvis jeg ikke havde hende?!

Jason Derulo

Oh yes – var til koncert igår med Jason Derulo, billetterne var en julegave fra Louise. Det var en fantastisk koncert, fyldt med halvnøgne veltrænede mørke mænd og skrigende teenage tøser, men virkelig god stemning og Louise og jeg gav den gas, og så var det ovenikøbet på en mandag, jeg kommer jo som regel kun ud hver anden onsdag, hvis ikke lige min sadistiske vagtplanlægger har været så elskværdig at give mig en av på min eneste friaften 😉

Nå men da jeg kommer hjem og skal afløse Morten, som har passet børnene hjemme hos mig, kan jeg godt se at der er noget helt galt med ham. Og han angriber mig da også nærmest med det samme og forlanger at få at vide om jeg ser nogen for tiden eller flirter med nogen. Jeg siger selvfølgelig nej, han kan nemlig umuligt vide noget om A. (priser mig lige der heldig over jeg ikke fik lavet en knalde aftale med ham, efter Morten var kørt, som havde været min plan) Kan godt mærke han hentyder til en bestemt, men vil bare gerne have mig til at falde i ved at spørge åbent.

Det viser sig så at han for 14 dage siden af omveje har fået at vide at jeg flirtede med en der hedder Brian fra vores tidligere fælles arbejdsplads.. Øh ja ham knaldede jeg med for omkring et år siden siger jeg så. Han falder lidt til ro, men så er jeg jo helt oppe og køre og sviner ham til, og det ender faktisk med han ENDELIG indrømmer at han HAR knaldet udenom mens vi var sammen – han påstod så at det kun var de sidste 5 mdr af vores forhold…jaja…det kan man jo altid komme og sige. Men jeg føler faktisk en vis lettelse over han endelig holdt op med at lyve om det – jeg har jo vidst det, og er faktisk ligeglad nu.

Det der kom ud af hele vores skænderi, var dog at han stadig ikke kunne forestille sig ikke at være kæreste med mig igen. Jeg ved virkelig ikke hvad der er det rigtige at gøre ift til ham – jeg er jo rædselsslagen for at han ender med at pille mig helt fra hinanden så jeg bliver en skygge af mig selv igen. Jeg tror nu aldrig det ville komme til det igen – men frygten er der stadig, for sidst kom det jo også snigende, man opdager det jo ikke i processen. Sagde til ham at den eneste vej frem, som både er op ad bakke og i modvind, er via en parterapeut, hvilket han hellere end gerne vil gå i krig med. Jeg aner ikke om jeg egentlig orker det – jeg elsker mit single liv og dermed ikke sagt vi skal være kærester med det samme, men det er jo det der nok er meningen med det, medmindre man til parterapi også kan finde ud af at vi ikke skal være sammen fordi vi ikke bringer noget godt til hinandens liv…

Han siger også på et tidspunkt om ikke jeg bare tror det er bedst for mig hvis han forsvandt helt ud af mit liv – vidste ikke lige hvad jeg skulle svare på det tidspunkt, men nu hvor jeg sidder her og tænker på det, kommer jeg i tanke om, at de foregående gange han har sagt sådan har han ment HELT ud af mit liv og dermed også børnenes…hmm…gad vide om det var det han mente… Han har også førhen truet med at hoppe af færgen i Rødby, hver gang har selvfølgelig haft den effekt at jeg har været den der skulle overbevise ham om at det ville der ikke komme noget godt ud af… Han er en mester i manipulation …

%d bloggers like this: