Tag: A

SMUKFEST and some other news

Det er sgu et lidt dårligt år for mig og bloggen. Jeg ved ikke helt hvor tiden bliver af.

Jeg prøver lige at lave en opsummering på august.

31. juli: Chefen droppes efter 6 mdr.

1.august: Ida blev 11 år. I dag fangede jeg hende i, at flirte med teenagedrenge nede i det lokale indkøbscenter… jeg frygter lidt hun ender med at blive lige som sin mor – alt for flirtende for sit eget bedste.

3-7. august: Skanderborg Festival. Aldrig har jeg givet den så meget gas til den festival, som i år. Måske jeg lige havde noget indestængt der skulle ud efter hele affæren med Chefen. Var afsted med Louise, hendes storesøster og storesøsters veninde og mand + en ven. Samme Camp, samme mennesker de sidste 4 år.

Den første aften kyssede jeg med den sødeste mand, med de lækreste læber jeg længe har kysset på. Så ham ikke igen siden. Senere den aften kyssede jeg så med Nutella-pusheren – jeg har ingen anelse om, om det var godt eller skidt, men jeg kan tydeligt huske at min cowboyskjorte, hvor jeg kun havde en bh indenunder, fik jeg på en eller anden måde en fuldstændig sindssyg idé om, at den da lige skulle knappes op, så manden kunne se lidt mere af mig. 2 min senere er jeg på vej videre ud for at finde Louise, opdager at jeg inde for samme tidsrum har mistet min tlf. Zigzagger tilbage til teltet og vågner senere ved at Louise kaster sig ind på mig og hulkende siger at hun troede der var sket mig noget. Hun havde iøvrigt også mistet sin tlf, men fundet den igen. Næste morgen, som min bevidsthed begynder at komme mere og mere tilbage, ryger mine hænder også flere og flere gange op foran mit ansigt med tilhørende udbrud som ‘aj shit – det gjorde jeg bare ikke’.  Nutella-pusheren hjælper mig med at finde min tlf og kysser mig da jeg skal til at gå tilbage til campen igen… Han tror tydeligvis at aftenens kysseri betyder at det da er noget vi skal fortsætte med. Tarvelige mig.

Fredag tænker Louise og jeg at vi da skal ryge en joint – det har vi selvfølgelig ikke gjort siden 1995, og spørger derfor vores ene nabo om lån af lighter. Han ender med at joine os om jointen. Han er Journalist. Og vi får hurtigt konstateret at der vist er mere cigaret over den joint. Effekten udebliver ihvertfald. Han ender så med at feste sammen med os resten af aftenen. Og ham ender jeg også med at kysse med…og liste ind i hans telt da vi kommer tilbage til campen. Journalisten er hurtig på hænderne da først jeg ligger ved siden af ham. Og jeg må give ham credit – manden er et naturtalent med sine fingrer. Vi knalder ikke, vi er alt for stive til det begge to, og jeg har egentlig heller ikke lyst, i et telt, på skanderborg. Men hænderne vandrer og det er mega hyggeligt. Jeg lister tilbage i mit telt ved 4 tiden.

Lørdag tager Louise hjem, der kan hun ikke mere. Jeg har til gengæld aftalt at feste videre med Natalie og hendes bror. Da jeg møder dem foran bøgescenen går der heller ikke længe før jeg ender med at kysse med hendes bror. Vil godt lige have lov at sige at jeg faktisk havde prøvet at undgå den. Han er jo Natalies bror. Men han hiver fat i mig og kysser mig, og det er rigtig dejligt. Og så sker der ikke rigtig mere på den konto resten af aftenen. Til gengæld, så er den jeg har kysset mest med på den festival, faktisk Natalie. Vi har råsnavet 100 gange til stor underholdning for os selv. Og en hulens masse mænd, der uden tvivl havde en masse fantasier om at være tilskuer til to kvinder der er sammen. Så mødte vi A… Som ikke kunne forstå at jeg ikke ville være sammen med ham. Så på trods af mine mange nej’er, så påtvang han sigselv fysisk ved at fastholde mig indtil jeg havde kysset ham. Han fik et tantekys og så stak jeg af i mængden. Og mødtes med Journalisten. Vi fester lidt til Suspekt og bliver enige om at smutte tilbage til teltene. Men lige inden jeg skal til at snige mig ind i Journalistens telt den aften, kommer resten af Campen også hjem, dvs veninden og kæresten og dennes ven. Mændene er spritstive og jeg lader som om jeg er på vej i seng i mit eget telt. Pludselig kommer kæresten og sætter sig i døråbningen. Der er noget han gerne vil sige til mig, men han ville egentlig helst sige det når han var ædru. Noget han har ville sige de sidste 3 dage. Veninden, hans kæreste, er lige kravlet ind i deres telt lige skråt over for mit. Men kæresten kan selvfølgelig ikke vente til han er ædru og fortæller mig så, at han er ret tændt på mig… Jeg kigger på ham og siger: ‘gå over i dit telt til din kæreste’. Hvilket han skynder sig at gøre. Jeg er rystet! Hvad nu hvis kæresten i teltet har hørt ham – sådan nogle telte er jo ikke ligefrem kendt for at være lydtætte.

Nå, endte ovre i Journalistens telt da der var faldet ro i lejren – og denne gang var vi knap så stive. Vi knaldede stadig ikke, for Journalisten ville egentlig helst bare lege med mig med sine hænder og tunge, passede mig fint – sikke et talent. Manden fik mig til at komme uden at det virkede som om det krævede noget af ham. Og så tænker jeg tilbage på Chefen, som ikke har haft den fjerneste fornemmelse af hvad der skulle til for at han ikke altid kun, var den eneste der blev færdig når vi havde sex. 6 mdr uden en eneste orgasme sammen med ham, udover de 3 jeg gav mig selv når han var færdig.

Søndag morgen. Veninden virker noget stram i masken. Mon hun alligevel hørte hvad hendes kæreste sagde til mig om natten… da hun går på toilettet, siger kæresten til mig at han var glad for min måde at håndtere ham på, da han havde sagt det der om natten. Han mente det dog stadig. Jeg sagde at jeg ikke håbede hun havde hørt det, der var ingen grund til hun skulle være ked af det. Han overvejede selv at fortælle hende det, for ikke at lyve overfor hende… Jeg aner ikke om han gjorde det eller ej… men jeg var helt sikkert ikke hendes favoritperson den sidste dag… spændende om vi skal ligge i camp sammen til næste år.

Mødtes med A for at redde trådene ud, hvilket gik fint og egentlig var ganske hyggeligt og føltes meget normalt at hænge ud med ham. Manden har så efterfølgende udmeldt at han er på en enmandsmission mhp at få mig tilbage. Om det så skal tage ham 10 år, så VED han bare at vi bliver kærester igen… suk…

10.august er jeg nogenlunde ved at være ovenpå efter Smukfest.

11.august bliver jeg nedlagt af den sindssygeste halsbetændelse. Piv.

17. august er jeg direkte årsag til at Mortens on/off kæreste gennem 4 år, vælger at flytte fra ham, igen. Pludselig indser hun at hun faktisk ikke kan leve med at jeg eksisterer. Når man som kvinde (eller mand) vælger en kæreste som har børn med en anden, så er det mig en gåde, at hun har bildt sig selv ind, at jeg på en eller anden måde forsvandt.

20. august er jeg i nattevagt og midt på vagten tikker en besked ind fra Tobias – han kan ikke sove. Han er åbenbart blevet klar over at han er ved at være klar til en kæreste… og han håbede på at jeg gerne ville være det, altså hans kæreste. Det er jeg hverken klar til, hverken med ham eller nogen anden.

Derefter er resten af måneden gået med børn, arbejde og at være soccermom 4 ud af 7 dage om ugen – føler mit andet hjem efterhånden foregår på et stadion.

Journalisten har add’et mig på samtlige sociale platforme jeg er på og vil vildt gerne ses igen, men da jeg blev bevidst om at der eksisterede en kæreste gennem 15 år og to små drenge børn, så tænker jeg egentlig at jeg bare holder det til ‘hvad der sker på skanderborg, blir på skanderborg’. Gudetalent eller ej. Jeg skal aldrig være nogens elskerinde.

 

Så har jeg lavet et løfte til mig selv, eftersom jeg egentlig har en ret klar følelse i min krop af, at jeg faktisk ikke har mere at give af til nogen mand. Jeg skal prøve noget nyt!!

Ikke flere mænd resten af 2016….

Når man er direkte uintelligent

I nogle situationer er det faktisk helt okay at slå et andet menneske!

Og jeg tænker jeg gerne vil stille mig selv til rådighed – jeg trænger tydeligvis gevaldigt til at få banket noget fornuft ind i skallen!

I går var jeg nemlig så dum, så jeg besvarede et opkald fra A. Jeg har ikke hørt fra ham i noget tid og tænkte at noget måtte være galt siden han ringede. Det var der så også. Manden havde været ude for en bilulykke. Bilen var helt smadret, men han var okay. Det var faktisk befriende bare at snakke med ham, uden at han skulle dreje samtalen over på, HVORFOR jeg ikke vil give ham en chance til.

Han spørger om jeg en dag kunne have lyst til at mødes til lidt frokost. ‘Øhhh tjah det kan vi vel godt’ svarede jeg naivt.

Han skriver så allerede i dag og spørger om jeg kan kl 11. Hvilket jeg siger OK til….  (dumtdumtdumt! Hvorfor kan jeg ikke bare acceptere, at det er helt okay, ikke at være venner med alle?!)

Den første lille time går ganske fint. Ingen udbrud om, hvorfoooor!?! Indtil manden pludselig og temmelig højt udbryder ‘hvornår skal vi knalde? – jeg er mega liderlig og trænger virkelig til noget god sex!’ ‘Det skal vi ikke’ svarer jeg grinende, for ligesom at dække over min skræk for hvilken retning samtalen nu drejer sig hen imod.

A bliver ved! Jeg er så dum!! Jeg kunne jo nok godt have sagt mig selv hvad han egentlig var ude på. ‘Kan vi ikke bare knalde én gang – så véd jeg at du vil se at du stadig har følelser for mig. Om ikke andet så bare for at give mig closure…’ ‘ØØHHH what – skulle jeg sprede ben for at give DIG closure?’

Han bliver ved med at bore i, hvorfor jeg ikke har lyst til ham. Og spørger om jeg har en anden. Jeg svarer ja. Jeg ser en anden. Jeg fortæller at vi ikke har noget label på, men jeg vil ikke knalde med flere på samme tid. (jaja den holder ikke helt når man lige husker på der også var en Læge – I know, men det behøver han jo ikke vide).

A bliver noget mut og spørger om jeg har rumlen i maven over ham den anden. Jeg kæmper inderligt for ikke at slå et stort bøvet smil op og sige ja. I stedet får han den mere neutrale udmelding at, ja der er da lidt rumlen, men måske er det lige så meget fordi jeg ikke ved hvor jeg står henne i alt det med Chefen. Og endnu mere udglattende… at jeg heller ikke ved om jeg har lyst til at vide hvor jeg står, for jeg nyder det som det er lige nu.

A strækker sine arme bagud for at flexe sine genvundne brystmuskler og se om jeg kigger. Den tilfredsstillelse skal han selvfølgelig ikke have, så jeg kigger væk istedet. Han siger så, at han føler sig sat ud af spillet og at ham den anden har vundet. så nu er jeg åbenbart en præmie…? Han synes det er mega uretfærdigt at jeg aldrig har givet ham chancen for at bevise, hvor godt alting kunne blive imellem os igen. Han føler sig forurettet over jeg allerede har en anden…  på trods af at vi jo var afsluttet…eller jeg troede åbenbart fejlagtigt at vi var helt afsluttet. Hans gentagne sviner mails skulle jeg selvfølgelig have læst med et kærligt blik. My bad!

Jeg kan mærke at han begynder at bevæge samtalen over på, at det nu er okay at småsvine mig. Så jeg samler mine ting og gør klar til at rejse mig. ‘Hvad nu – hvad skal du?’ spørger han. Jeg forklarer ham, at jeg kender ham godt nok til at vide, hvor samtalen vil ende, så jeg vil gå ud og tisse og så skal jeg ud og købe ny bærbar, for Morten har været så venlig at hælde kaffe i min nuværende (mega piv i øvrigt!)

På vej fra toilettet og hen til hans exit, griber han fat i mig og kysser mig. Arhmen altså! Jeg er simpelthen SÅ dårlig til at sige fra!  Får dog stoppet ham og siger jeg ikke har lyst. A står lidt og tænker og jeg kigger undrende på ham. Hvorefter manden smilende siger ‘jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal tage kampen op mod Chefen’. Denne udmelding kommer han så med efter jeg gentagne gange har fortalt ham, at jeg ikke vil afslutte det med Chefen. Heller ikke til fordel for ham.

Vi siger farvel med et kram.

Han ringer lidt efter…  ‘jeg skal nok få vippet Chefen af pinden!’

JUST SHOOT ME!!

reaction frustrated facepalm seriously couples therapy

Når nogen fejlsender en sms

Lørdag aften modtager jeg en sms fra A.

Han havde dagen forinden bedt mig om at sende nogle billeder til ham via mail og jeg regnede derfor med at det var derfor han skrev, for at sige at han havde modtaget dem.

Men nej! Man tror næsten ikke at den mand kan synke lavere, men så lavede han simpelthen det mest nederen ‘trick’ ever, og sendte en besked som skulle have været til en anden. Og jeg er nødt til at vise jer den!

Jeg havde Natalie i tlf da den kom, og jeg begyndte straks at grine. Og hende med, så snart jeg havde læst den højt for hende. For hvor er det dog noget af det mest usle, ynkelige nederdrægtige og gennemskuelige den mand nogensinde har gjort.

Så sent som i mandags prøvede han stadig at overbevise mig om at han skulle have en chance til. Siden har vi ikke skrevet eller talt sammen, så jeg tvivler stærkt på, at vores korrespondance har ligget så højt oppe i hans sms indbakke fem dage efter, så denne her besked tilfældigvis blev sendt til mig ved en fejl. Jeg er med på det kan ske, at man sender forkert, når man skriver med flere på samme tid, jeg indrømmer gerne at jeg selv har fået rodet mig ud i nogle værre forklaringsproblemer da jeg var yngre, fordi jeg ikke lige fik kigget på modtageren inden jeg trykkede send.

Men det mest ynkelige ved denne situation er, at lige meget hvilket resultat han havde regnet med at få ud af det, så sætter det hele ham i dårligt lys. Endnu mere dårligt lys. ‘I am lost for words’-dårligt lys!

1: Lad os nu sige at manden rent faktisk allerede har mødt en ny, som giver ham sommerfugle i maven og har lavet morgenmad til ham i lørdags. Og lad os sige at jeg stadig havde følelser for ham, så ville det være SÅ lavt at have behov for at såre mig ved at ‘fejlsende’ sådan en besked. For der er jo ingen tvivl om, at den er sendt med vilje.

2: Lad os sige at han har opdigtet beskeden bare for at få en reaktion fra mig, fordi han med den besked, håber på at jeg så pludselig opdager, at jeg faktisk slet ikke kan udholde tanken om, at han er sammen med en anden, og dermed gerne vil have ham tilbage. Så er det nok noget af det mest ynkelige han kunne gøre. Og det er bestemt ikke med til at jeg overhovedet kunne få den mindste lille bitte tanke presset ind i mit hoved om, at jeg pludselig NU ville begynde at kæmpe for at få ham tilbage. Derudover! Så er resultatet også, at det aller sidste gram af respekt jeg end måtte have tilbage for ham, nu er forsvundet HELT!

Han har heldigvis ikke skrevet den klassiske ‘ups – den var vist ikke til dig’ besked’ efterfølgende og jeg har heller ikke svaret.

 

A Closure

Mødte A på Nørreport kl 18:30 og allerede på afstand kunne jeg se at han havde alle sine parader oppe. Han var hård som sten.

Vi gav hinanden et akavet kram, sådan et af dem hvor det kun er den ene arm man slynger om den anden, og det bliver sluppet lige et halvt sekund for hurtigt til at det kunne fejlfortolkes som om at der var nogle følelser imellem os.

Vi gik, med en meters mellemrum, ned mod den restaurant han havde bestilt bord ved og smalltalkede om menneskerne vi passerede og at han også havde taget toget. Alt i mens gik jeg og tænkte, at han virkelig gjorde det nemt for mig at holde fast i, at vi ikke skulle være sammen. Og endnu federe at vide at han havde taget toget, for så vidste jeg at han havde arrangeret sovemulighed hos sin faster…fremfor hans, tidligere på ugen, forslag om, om han kunne sove hos mig… ?!? (what!)

Vi kom ind på restauranten og jeg blev mindet om, at jeg faktisk syntes at han er lidt pinlig når man sådan kommer ind nye steder og han nærmest råber sit navn op og at han har bestilt bord til to – hele restauranten blev helt stille og alle kiggede på ham…og mig… A har en meget MEGET mørk mandestemme, man kan ikke undgå at høre ham, når man er i nærheden af ham.

Vi fik vores bord og fik bestilt mad og drikke. Han spurgte hvordan det var for mig at se ham igen, og jeg svarede ærligt at det var mærkeligt og at han udstrålede at han ville være hård. Hvilket så fik ham til at bløde lidt op. Det var også tydeligt at han sørgede for at hælde vin i mit glas, så jeg ikke løb tør…velvidende at jeg samtidig er på smertestillende og at den kombi måske ville komme ham til gode. Jeg holdt igen med vinen.

Flere gange spurgte han om jeg virkelig ikke kunne se at han havde tabt sig. Øh jooh..det kunne jeg da, men du mangler stadig de der 10 kg på maven ikk…? Aj han havde tabt sig lidt og jeg kunne godt se at han havde trænet, han havde fået pæne muskuløse arme og brystkasse igen. Men hvorfor skal han dog bekræftes i det…3-4 gange i løbet af hele aftenen… Jeg er ikke så god til de der usikre mænd tror jeg. Og jeg er endnu dårligere til at give folk komplimenter og bekræfte dem – det ligger virkelig ikke naturligt for mig.

Snakken er lidt akavet on/off igennem hele aftenen – jeg kan ikke rigtig engagere mig. Han siger på et tidspunkt, at han da er glad for at jeg er så køn at kigge på, ellers havde jeg nok været verdens kedeligste date. Jeg måtte give ham ret.

Snakken bløder lidt op og pludselig siger han til mig, at nu vil han komme over og kysse mig…! Nej får jeg udbrudt – det vil du ikke! Det har jeg ikke lyst til. 10 minutter efter gentager samme scenarie sig og igen og igen og igen, indtil han ikke accepterer mit nej længere og rejser sig og kysser mig…. Nada – jeg følte nada. Og var mest af alt pisse irriteret over at han igen ikke respekterede hvad JEG ønskede.

Vi går mod Comedy Zoo og jeg kan sådan set godt acceptere at gå arm i arm med ham, hvilket også var en god støtte når man nu har højhælede støvler på og nogen har valgt at kaste brosten rundt omkring i Københavns gader. Altså helt ærligt! Men jeg har det svært med, at han konstant stoppede op for lige at kysse mig igen.

Vi bliver placeret helt oppe foran i Comedy Zoo, og lige bag ved os sidder måske omkring 20 lækre mænd, som jeg ihærdigt prøver at lade være med at smugkigge på. Man virker ikke så single når man kommer sammen med en anden mand vel…

I pausen mellem de to stand-up’ere, går A på toilettet og kommer tilbage med et alvorligt udtryk i øjnene. ‘jeg stopper med at kysse dig nu – jeg kan mærke du ikke har lyst til det’ Jeg gav ham ret. Igen.

Forestillingen ‘det dystre skæg’ sluttede, den var i øvrigt rigtig sjov! Og vi stiller os i kø efter jakkerne og så begynder A at bearbejde mig til at han skal med hjem til mig. ‘Vi behøver ikke lave noget – jeg trænger bare til nærhed, og jeg lover jeg forsvinder hurtigt i morgen tidlig’. Han bliver ved og ved og ved og kigger på mig med de mest nedslående øjne.

Jeg er ganske velvidende om, at han aldrig ville overholde at vi kun skulle sove sammen, han ville lave alle sine listepik moves og inden jeg så mig om, ville han have fået overtalt mig med liderlighed og vi ville ende med at knalde…og jeg ville fortryde det hele bagefter. Men peoplepleaser som jeg er, ender jeg med at sige okay til at han tager med hjem…

 

AJ for helvede hvor jeg gjorde! Jeg stod fandeme fast! Og tog natbussen hjem ALENE! Jeg er SÅ stolt af migselv! Og jeg har det fantastisk her til morgen, helt alene i min kæmpe seng – ingenting jeg fortryder at have gjort. Og jeg fortryder faktisk heller ikke at have set ham i går – for det var en god afslutning.

Han siger til mig, inden jeg hopper på bussen, at nu vender han sig ikke om længere og han forsvinder ud af mit liv.

Han skriver dog adskillige beskeder til mig efterfølgende, bla. at jeg ikke må kontakte ham, medmindre jeg finder ud af at jeg ikke kan leve uden ham, så må jeg gerne kontakte ham. Og i næste besked står der desuden at ’selvom han måske står som værende i et forhold, så bare prøv alligevel, så tager vi den derfra’. 

Arhmen altså…mænd…

Ej og fandeme om ikke Morten så har stalket mig via Ida’s tlf via den der App ‘find venner’ og konstateret at jeg ikke er hjemme i går aftes. Ja jeg løj overfor ham tidligere fordi jeg ikke syntes at det vedkom ham, hvad jeg skulle og fordi jeg ikke magtede at høre på hans meninger om, at jeg skulle mødes med A. Så han sendte mig en sviner for at have løjet for ham om at jeg skulle ud. Og det eneste jeg tænker om ham er, hvorfor har han brug for at stalke mig, og gad vide hvor længe han har gjort det… så nu kan Ida selvfølgelig ikke længere følge mig derinde… Det er hvad det er, og jeg smiler over endnu engang at være blevet bekræftet i, at Morten er som han er. Selvom han har forandret sig og virkelig prøver at være sit allermest eksemplarisk selv, så kan han ikke styre sit behov for at have kontrol.

Mænd!

happy excited victory yas hell yes

I sexklubben

Okayokay!

ALT forsinket kommet her endelig beretningen om da Natalie og jeg tog i sexklub.

Vi skulle jo have god tid – så jeg er allerede hjemme hos Natalie ved 15:30 tiden, vi har total tøjkrise – for altså! hvad fanden tager man på i sådan en klub?! Vi havde fået at vide, at undertøj eller lignende var mest det folk havde på – men come on – det var simpelthen så grænseoverskridende bare tanken om, at skulle rende rundt kun i undertøj blandt en masse andre mennesker. Selvom de selvfølgelig også bare havde undertøj på…but still.

Natalie ender med en gennemsigtig bodystocking, sort nederdel, selvsiddende strømper, og lånte mine overknees sorte læderstøvler – hun så fræk ud!

Jeg havde en sort stram blondekjole på, en lys lædernederdel udover og sorte støvler.

Vi var hotte! Og her er jeg.


Natalie havde forinden knaldet med en mand der kom i klubben. Ham havde vi aftalt at han skulle komme og hente os ved 20 tiden. Han virkede sød og fortalte grinende at vi nok ville komme til at være de eneste med SÅ meget tøj på. Shit. Blufærdigheden var på sit højeste.

Det trak op til snestorm, så jeg skyndte mig at tage lange bukser på udover og ville tage nederdelen med derhen og skifte. Da vi kommer derhen opdager jeg til min rædsel at min nederdel stadig lå hjemme hos Natalie – fuckfuckedifuck da også!

Nå, men heldigvis gik min lille kjole lige ned over røven og så viste det sig jo at der var varmt som en sauna i klubben. Så jeg savnede slet ikke min nederdel og Natalies røg da også af efter kort tid.

Da vi træder ind af døren bliver vi modtaget af den mest karismatiske lille lettere buttede kvinde. Hun siger velkommen og vi afslører ret hurtigt at vi er nye, bare sådan for god ordens skyld – og i den grad for at afvæbne en evt forventning om, at vi lægger os ned og knalder så snart vi har fået overtøjet af. Og ikke mindst fordi i det første lokale vi træder ind i, står der allerede 3-4 mænd med deres pik glidende frem og tilbage i deres ene hånd og kigger sultne på os. Vi var helt klart det nye kød på menuen.

Og vi var klart overdressed…

Natalies påhæng viste os rundt i klubben og afslørede alle mulige små afkroge hvor folk havde sex. Nogle kunne vi stå en meter fra og kigge på, og andre kunne vi kun høre skrige deres orgasmer ud et eller andet sted fra et mørkt rum.  Det var overraskende naturligt sådan bare at stå lige der ved siden af nogen der kneppede, og observere dem.

Der var desværre ikke rigtig nogle mænd jeg syntes levede op til min, for aftenen, åbenbart kræsne fisse. Og så var der sådan nogle små splejsede somaliermænd, som bare rendte rundt i halen på os og hev sig i pikken. Det var lige så jeg fik gåsehud ved synet af dem. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet – selvfølgelig er der også mindre tiltrækkende mennesker sådan et sted.

På et tidspunkt lægger vi os ind i et stort fællesrum. Der ligger to par derinde i forvejen. Det ene er et ældre par, hvor manden er i fuld gang med at slikke kvinden til orgasme – de er fuldstændig opslugt af hinanden, og virker slet ikke til at ænse at der er flere i rummet. De er meget dragende og jeg kan næsten ikke kigge væk. Det andet par er yngre – kvinden ligger med spredte ben, så jeg kan kigge lige op i hendes fisse, fra hvor jeg ligger. Manden giver hende finger samtidig med at han prøver at holde øjenkontakt med mig. Og eftersom jeg jo havde læst at øjenkontakt var det samme som en invitation, så valgte jeg at slå blikket væk hver gang han fangede det. Natalie og påhænget begyndte lidenskabeligt at kysse lige ved siden af mig… Så lå jeg dér! som det kiksede tredje hjul. Han fjernede hendes bodystocking lidt til siden og gav hende finger. Også temmelig frækt…hvis ikke det liiige var fordi jeg ikke rigtig vidste hvor jeg skulle gøre af mig selv. For hvis jeg lige så stille valgte at smutte ud af rummet, så de kunne få lidt ‘privatliv’ så vidste jeg jo godt at jeg, helt alene og forsvarsløs, gik lige i favnen på de der mænd med pikken i hånden, som rendte hvileløst rundt i gangene, mens de håbede på at se noget så frækt at de ville nå klimaks. Eller måske selv fik lov til at være med i nogens leg.

Nå Natalie stoppede påhængets fingerleg og vi forlod den kæmpe madras og returnerede til baren…ahhh…baren er et helt okay sted at være. En bar er velkendt. Men så dukkede der det her ekstremt erfarne par op. Og inden vi havde set os om startede de med at sexe lige der midt i baren, lige midt imellem Natalie og jeg. Natalie fnisede som en lille skolepige og hendes påhæng prøvede ihærdigt at få hende med på at lege lidt med ham i baren også. Jeg satte mig over på en barstol og lænede mig op af væggen imens jeg nød synet af de der helt bramfrie og ublufærdige mennesker – hvor er det fedt at nogen bare sådan er ligeglade. Gad vide om jeg også ender med at kunne knalde foran en masse mennesker i den klub…

Gik på toilettet og da jeg kom ud igen, lå kvinden med blindfold på, oppe på bardisken. Hendes partner stod nede mellem hendes ben og slikkede hendes fisse. På den ene side stod den karismatiske kvinde og holdt hendes ene ben, samtidig med at hende og kvinden kyssede. På den anden side stod en ivrig ung fyr, der havde fået lov at deltage ved at holde hendes andet ben. Kvinden eksploderede i den mest skrigende orgasme jeg ikke engang har hørt lignende i en pornofilm. Og 5 sekunder efter hun var kommet gik manden ned på hende igen og så startede de forfra.

På det tidspunkt var jeg ved at være træt og vi blev enige om at smutte hjem til Natalie hvor jeg skulle sove. Påhænget kørte hjem til sigselv.

SÅ! Ikke den frækkeste oplevelse, men jeg er bestemt ikke afskræmt og skal helt sikkert derned igen. Det jeg især lærte var, at jeg nok ikke helt endnu er et sted hvor jeg er ok med bare at plukke en fyr fra mængden og knalde med ham. Jeg er nødt til at have en aftale med en om at mødes dernede.

Hvilket bringer mig til den gudelækre læge som jeg har skrevet med inde på klubbens hjemmeside. Vi har skrevet så meget sammen, så jeg ind imellem lige skal huske mig selv på, at det kun handler om sex. Jeg skal mødes med ham på søndag til et ‘kemikaffe’ møde. Jeg er lige ved at snurre rundt om mig selv af bar nervøsitet og nysgerrighed på samme tid.

Lige nu er jeg ved at gøre mig klar til at mødes med A – jeg kan simpelthen ikke slippe af med ham via tlf eller sms’er, manden vil bare ikke fatte noget. Han mener at jeg bare skal se ham, så vender alle følelserne tilbage og så kan vi finde sammen igen. Og hvis ikke de gør, så vil han se det i mine øjne og først dér acceptere, hvis jeg stadig ikke vil være sammen med ham. Jeg ved selvfølgelig egentlig ikke om jeg har en masse følelser der vender tilbage for ham – jeg håber det ikke.

Jeg har en mission om at prøve at være en slut og ikke hele tiden havne i et forhold.

Ønsk mig held og lykke !

 

Bitterfissen

Oh yes – det er desværre mig…og jeg er bestemt ikke stolt af det.

Jeg tror måske jeg er kommet til den konklusion, at det ikke er sundt for mig at være sygemeldt uden kontakt til andre voksne mennesker på daglig basis, jeg får simpelthen alt for mange mærkelig idéer i mit uinspirerede hoved!

Jeg har længe virkelig følt at A kom ud af vores brud med langt flere plusser på sin side end der var på min. Uretfærdighed på højt plan. I mit hoved.

Så pludselig i nat lå jeg vågen og kunne ikke sove, simpelthen fordi jeg var nødt til at skrive en mail til A, om at der var flere ting fra sommerhuset, som jeg gerne ville have. Ting jeg havde købt dertil vel at mærke, og som jeg helt klart føler er mine, men fordi det endte med at vi kun kom derop i en bil i stedet for to biler, da jeg skulle hente mine ting. Så endte jeg med at være nødt til at acceptere at jeg ikke fik det hele med. Og så var jeg også rimelig dopet på det tidspunkt, dér lige udskrevet fra hospitalet, så jeg tænkte nok ikke helt klart i situationen og gjorde derfor ikke krav på de ting til senere afhentning, da vi var der.

Det meste af dagen i dag, er så gået med at diskutere med A over mail, fordi han ikke mener at jeg har mere at komme efter i mit elskede sommerhus. At alt er blevet fordelt.

Fuck jeg er en bitterfisse! Og det er bare sådan nogle små ting som nogle glas og skåle, nogle gardiner, og så selvfølgelig AL malingen til huset, både indvendig og udvendig, som min far har sponsoreret. Jeg synes virkelig ikke han bare sådan uden videre skulle have de ting.

Jeg ved godt det er fuldstændig latterligt at jeg farer i flint over det – men jeg kunne simpelthen ikke styre mig selv. Og igen bunder det nok i, at jeg måtte afgive sommerhuset. Jeg føler på en eller anden måde måske at det bliver opvejet hvis ikke A får de der latterlige ting.

Det gør det sikkert ikke i sidste ende – jeg burde virkelig bare give slip på det, selvom jeg nok altid vil savne det skide hus…

Jeg har måtte erkende med total nederlagsfølelse, at jeg ikke får de ting og at jeg simpelthen er nødt til at komme videre. Der er trods alt også lige startet et helt nyt år, ret god anledning til at nulstille, hvis man lige tænker sig lidt om…

 

sad stephen colbert celebration unhappy

 

Naij – jeg bærer da ikke nag!

Normalt!

Men A formår stadig ind imellem at bringe mit pis i kog. Og han gør det med fuldt overlæg, og det er jo nok præcis det, der pisser mig allermest af. Og så selvfølgelig at jeg lader mig påvirke.

Det er ikke det, at han 10 dage efter vores brud skrev at han var videre og klar til at date igen. I couldn’t care less. Eller at han bevidst nu pludselig laver bestemte opslag offentlige på facebook for at ramme mig med hvor aktiv han er, når han både tjekker ind til træning eller til koncert med den ven, han ellers havde droppet, fordi han var for deprimerende at være sammen med. Alle de der ting, jeg længe havde prøvet at få ham til at lave uden mig.

Nejnej, det er når han slår opslag op fra sommerhuset, der rammer mig. Og ja jeg ved godt jeg ‘bare’ skal lade være med overhovedet at stalke hans fb profil, men ind imellem løber min nysgerrighed alligevel af med mig. Og i går havde manden så valgt at smide to billeder op af badeværelset, som han havde ændret fuldstændig. Skødet er ikke engang underskrevet endnu, om at han har overtaget min del, og han har allerede revet ting ned og sat nyt ind. Gad vide om det egentlig er lovligt…

Grunden til jeg ikke ville have nyt badeværelse, var fordi et sommerhus i mine øjne ikke skal være stilrent sort/hvidt og gråt i indretningen, og det her badeværelse havde en knaldrød håndvask, som gav det karisma kombineret med andre røde detaljer. Og nu har han selvfølgelig opsat hightech håndvask, møbler og skabe derind i stedet. Og som prikken over i’et, er der en kvinde, han bestemt ikke var venner med førhen, der har kommenteret, at det er blevet så meget bedre.  

Fuck ham, fuck alle de ting jeg savner deroppefra, fuck mit elskede sommerhus, jeg køber kraftsteljme mit eget…når jeg lige har fået sparet lidt penge sammen, mindre detalje…

Tænk at man kan savne en materiel ting så meget. Det er fandme åndssvagt!

computer work mad technology

%d bloggers like this: