Tror jeg er ved at gå ned med stress…

Har tudet hele vejen ind på arbejdet, var SÅ tæt på bare at slukke min Tlf og lade som om jeg ikke skulle på arbejde og lade kollegaerne sejle i deres egen sø, uden behov for at give dem besked om hvor jeg var.
Men sådan er jeg jo ikke…
Kom 45 min for sent pga kø og unger der hele tiden glemte ting så jeg måtte vente på dem. Og Ida der glemte sin opgave i bilen, som skulle afleveres idag og som hun havde arbejdet på hele ugen, så måtte vende bilen om og køre tilbage med den.
A der stadig har masser af spørgsmål til mig ift min adfærd som han ikke mener er den korrekte. Og lige prikken over i’et… Så begyndte han at stille spørgsmålstegn ved min færden på facebook.
‘Hvorfor kan du sende ‘kærlighedserklæringer’ til veninder derinde og ikke til mig?’
Jeg havde sendt et billede til Natalie med hende og mig på fra arbejdets sommerfest og skrevet ‘smukkeste Natalie’
Er det en kærlighedserklæring ?
Og så var han utilfreds med at min eks Tobias har liket mine sidste to updates…
Nu har jeg deaktiveret min profil… Fuldstændig som jeg gjorde med Morten dengang vi var sammen fordi han ville bestemme hvem jeg var venner med derinde…
Brød sammen på arbejdet da jeg endelig kom op i afd og min ene chef kiggede på mig og spurgte om det var trafikken igen der havde drillet… Der var flere der så det, så nu kigger alle forsigtigt på mig…
Vil bare gerne hjem og putte mig under dynen uden kontakt til nogen resten af dagen…
Men ansvar ligger og venter med børnene der skal hentes og A der stadig har alt for mange ubearbejdede ting jeg skal forholde mig til…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *