Så jeg holdt hele 2 1/2 mdr uden mænd – jeg er sgu lidt stolt af migselv …haha

Jeg gik på Tinder igen for 2 ugers tid siden. Og har naturligvis begrænset mig selv til kun at have skrevet med omtrent 20 mænd giveortake siden jeg kom på.

Og det var faktisk mega fjollet jeg gik på igen, for jeg har egentlig ikke rigtig tid til at mødes med nogle af dem. Total narre tinder jeg er.

Nå, Men besluttede mig så alligevel for at mødes med en af dem fordi han kunne i dagtiden og jeg havde en fridag.

Vi mødtes på Cafe Jorden Rundt og lige da han steg ud af sin bil, tænkte jeg Fuck jeg er total underdressed!

Han var i pæne bukser, skjorte og sådan en semi lang blazer frakke – meget megetpæn mand. Sådan en mand som, hvis jeg mødte ham i byen, ville jeg ikke overhovedet overveje om jeg havde en chance hos ham. Ikke fordi jeg egentlig tænker jeg ikke er pæn nok, men bare fordi han snildt kunne få en yngre og endnu pænere model end jegselv. Og der ingen grund ville være til at forsøge. Det er nok sådan en kvindeting – det der med at tale sig selv ned.

Nå men 3 timer fløj afsted hvor vi snakkede som om vi havde kendt hinanden i længere tid end en uges tid frem og tilbage på skrift.

Han var virkelig sød og sjov (og pæn!) Og sarkastisk – det kan jeg godt lide! Han er sådan en badminton type, hvor han selvfølgelig selv spiller med sine venner og også træner sin 12 årige datter mod forhåbentlig at hun bliver mere prof. Så arbejder han som konsulent hvor han er med til at udvikle virksomheder – hvilket bringer mig tilbage til tøjet, det var selvfølgelig bare arbejdstøj. Men undertegnede var alligevel imponeret.

Jeg kunne simpelthen ikke finde noget bekymrende ved ham, udover han måske havde lidt små fine kontorhænder (and you know what they say about small hands) og hostede sig igennem alle sætninger fordi han, ligesom resten af Dk, har ligget med influenza i en evighed. Nå jo, og så var han en lille smule mindre pæn fra siden end forfra, men det lettede bare helt vildt på min følelse af ikke at være pæn nok.

Men sød det var han! Og han duftede så sindssygt godt! Hvad Fuck sker der for at de udvikler mandeparfumer der slører ens fornuft så meget så man er på nippet til at bore næsen ind i halsen på en fremmed mand bare for at få mere af duften??

Nå! Pludselig opdagede jeg at klokken var mange og jeg skulle til træning kl 16, så vi måtte bryde op lidt hurtigt. Jeg fik en krammer og vi sagde farvel. (Jep jeg sniffede diskret til ham igen)

Mens jeg var til træning fik jeg så en besked fra ham.

Jeg blev selvfølgelig smigret og måtte erkende jeg faktisk også gerne ville se ham igen. Men så er vi tilbage til min sparsomme tids problematik ikk! Arhmen altså…

Vi har selvfølgelig skrevet sammen efter daten og han spørger ofte hvornår jeg kan ses igen. Jeg foreslår på søndag, men der holder han så åbenbart fødselsdag, (indsæt selv himmelvendte øjne) han bliver 38, og på trods af utallige ufattelig gode (ironiske) ideer fra min side af, mener han alligevel ikke helt jeg skal møde hele hans regnbue familie endnu – hmm… okay, så lad gå da.

Han har spurgt til mit Tindermænd forbrug og jeg var jo nødt til at sige at jeg skrev med et par andre også, alt andet ville lugte langt væk af løgn. ‘Men naturligvis ikke lige så vedholdende som med dig!’ Hvilket også næsten er sandt. Og jeg har ikke nået at være på nogle dates med de andre endnu.

For som han skrev … hvis vi beslutter at mødes flere gange, så vil jeg ikke være en i mængden. Eller ihvertfald vil jeg have muligheden for at vælge fra, så vi skal være ærlige hvis der er andre.

Og han har ret. Jeg vil jo heller ikke være en i tinder mængden.

Men det er sjovt. For selvom han virker sød og engageret, så er det bare som om jeg har svært ved at tro på noget blir godt. Standardsætningen i disse dage er; ja, nu må vi jo se.

Der er jo så sindssyg mange ting der kan gå galt altså …

2 comments on “Stolt!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *