Det er fredag aften, min bedste veninde Louise og jeg havde aftalt at spise sammen, med børn. Hendes ville dog blive hentet af hendes mand ved puttetid og så skulle vi bare hygge når mine 3 rollinger var puttet.

Min kæreste Morten vidste ikke hun kom, han var alligevel aldrig hjemme, så der var jo ingen grund til at fortælle ham om det og hun ville nå at gå inden han kom hjem fra job ved 01.00 tiden.
Havde spurgt lang tid forinden om han måske ville overveje at komme hjem tidligt, så Louise og jeg kunne gå på cafe når ungerne var lagt – ‘det kan du godt glemme!’ var svaret fra Morten.

Men wupti – hvem træder ind af døren kl 20:30! Han er bestemt ikke tilfreds over den uventede gæst. Jeg bliver begejstret over vi så alligevel kan gå på cafe. Louise har problemer i sit ægteskab, som vi talte om da han kom, naturligt sænkede vi niveauet så min kæreste ikke kunne høre samtalen – kom jo ikke ham ved vel!

Vi gik på cafeen der lå lige nede om hjørnet, han var pissed. På cafeen snakkede vi videre om Louise’s skrantende ægteskab og mit tilsvarende kulsejlede forhold med en mand der hellere ville arbejde og køre sit sololiv, end være sammen med undertegnede og vores tre børn – jeg siger til Louise at jeg er sikker på der må være noget bedre til mig derude end Morten.

Jeg kommer som sædvanlig hjem til en mørklagt lejlighed, det er Mortens måde at fortælle at de næste par dage vil vores kommunikationsniveau være begrænset til næsten ingenting.

Åndsvagt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *