Så med hjælp fra jeres meget brugbare og hjælpsomme kommentarer igår, skrev jeg følgende i en gruppebesked via messenger til mine tre veninder:

‘hej piger – jeg tænkte på om I evt havde lyst til at komme hjem til mig og spise i stedet, – evt medbringe noget sushi eller tapas? 🙂 Eller er det alt for irriterende at der er børn?’

…Og så gik der halvanden time… intet svar.

Jeg kunne se at de alle havde læst beskeden. I mit hoved gav jeg dem, på det tidspunkt, en svarfrist på to timer – hvilket gav dem 30 min mere til at svare, hvorefter jeg ville have skrevet, at de ikke længere behøvede tænke over at skulle træffe så svær en beslutning, og at jeg alligevel var blevet syg. De nåede det desværre lige akkurat.

Det var Michelle der endelig tog teten og meldte ud, at hun altså sådan havde glædet sig til at skulle ud og spise og om det var okay at den aftale blev fastholdt, og at hun i øvrigt ikke håbede at det var alt for tarveligt!

ØH JO! det er fucking tarveligt!! var min første tanke. Det er ikke fordi jeg ikke selv sagtens kan forstå hvorfor det er mega fedt at komme ud og spise på restaurant. Især når man er børnefri. Jeg ville bare aldrig nogensinde selv vælge en af de tre fra, til fordel for et restaurantbesøg, hvis vi alle fire kunne ses i stedet. Også selvom det indebar at den vi så var nødt til at være hos, havde sine børn hjemme.

Jeg blev så såret så jeg uden at tænke og med det samme svarede; at det var ok, jeg havde alligevel lagt mig med influenza og var derfor nødt til at aflyse helt. Og at jeg håbede de fik en hyggelig aften.

Minuttet efter svarede Louise og Linda, sjovt nok, nærmest i kor på hinanden, at de også havde glædet sig rigtig meget til at komme ud og spise. Som om de bare ventede på der var en der turde at melde ud. Eller måske i virkeligheden havde de internt mellem de tre, allerede brugt de to timer på, at finde ud af hvordan de kunne svare, at de gerne ville ud og spise kontra at komme hjem til mig, velvidende at de jo så valgte mig fra.

Og så var det, at de også lige opdagede min fake sygemelding og igen simultant straks skrev, at de var kede af at høre at jeg var blevet syg og at de ellers alle sammen lige havde glædet sig SÅ meget til at vi alle sammen endelig skulle være sammen igen.

Rimelig ironisk når nu de bevidst lige havde valgt, at vi netop ikke alle sammen skulle ses – eller jo til aftenkaffen…hvor de gerne ville beære mig med deres tilstedeværelse (indebrændthed lurer vist lige under overfladen her)

Endnu mere pudsigt var det, da Louise så valgte at skrive en privat sms til mig, for at høre hvor hårdt ramt af influenzaen jeg var, og at hun håbede det nåede at gå væk inden juleaften og tilmed også ringede, formentlig på vej til restauranten. Og yderligere til morgen idag har hun skrevet for at høre til mig, og tilmed spurgt om jeg mangler noget og hvornår hun kan komme forbi med julegave.

Louise har formentlig luret mig – eftersom hun kender mig allerbedst…

Men sjældent har jeg følt mig så ligegyldig! Jeg magter slet ikke at se nogen af dem foreløbig. Jeg kan slet ikke beskrive hvor skuffet og såret jeg er…

13 comments on “Stadig tøsefornærmet med et skvæt af max skuffet”

  1. Åh altså – kvinder er vitterligt kvinder værst. Læste dit indlæg i går og håbede på en noget bedre afslutning på hele balladen end det her. Jeg kan sq godt forstå, du reagerede, som du gjorde –
    Jeg ville også have meldt mig syg (og i øvrigt nok også undladet at tage telefonen/svare på sms’er efterfølgende). Sikkert ikke den mest voksne reaktion, men når man er skuffet, er man skuffet. For høvled da også – er der mon chance for udglatning før jul?

    • Hov din kommentar var havnet blandt alle spamkommentarene om tilbud på viagra 😉

      Ja jeg var bestemt ikke særlig voksen i håndteringen af denne her situation – og du har helt ret, det er simpelthen så svært at styre sig selv år man er skuffet.

  2. Øv øv øv!
    Som en lille, meget ringe trøst lyder det lige præcis som om, at Louise har regnet den ud og har dårlig samvittighed!
    Jeg synes stadig godt, du kan tillade dig – når den værste vrede har lagt sig – at formulere en pæn besked om, hvor inderligt skuffet du blev og følte dig virkelig udenfor😞

      • Ja indrømmer helt sikkert at sygdommen var fake, når jeg får talt med dem om alt det her. For du har ret – jeg kunne overhovedet ikke overskue at skulle se nogle af dem i øjnene. Jeg har desværre ikke helt lagt vreden bag mig endnu, er stadig virkelig skuffet over dem 🙁

    • Ekstremt skuffende! 🙁
      Jeg håber de alle tre har en anelse om det…
      ellers får de det når jeg engang får taget mig sammen til at fortælle dem det – er stadig ved at bearbejde min enorme skuffelse 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *