panic stressed tv the big bang theory sheldon

Ok, så mit og Natalie’s første sexklub besøg skal forestå om 2 dage, og jeg er pænt nervøs! For at sige det meget mildt.

Her kan jeg vist godt erkende at jeg kommer så langt ud af min comfort zone, så jeg i de sidste mange dage både har lidt af on/off diarre, lidt feber, massiv hovedpine, og noget der ligner øjenbetændelse i mit venstre øje. Det eneste positive ved det er, at jeg faktisk har tabt mig lidt. Nå ja, og så har jeg fået en lille bums på overlæben for nogle dage siden, som nu til forveksling ligner et forkølelsessår. Altså helt ærligt!

Nu mangler der vel egentlig bare, at jeg også får min menstruation.

Jeg har læst en del inde på sexklubbens hjemmeside, og der skriver de blandt andet, at måden hvorpå man inviterer hinanden til sex, er ved øjenkontakt og et frækt smil.

Nu er det tilfældigvis sådan, at jeg er rigtig dygtig til at holde folks øjenkontakt – og dermed tværtimod mestrer knap så godt det der med at slå blikket i jorden når nogen kigger mig i øjnene. SÅ, altså, endnu en stor grund til at jeg får så enormt mange sommerfugle i maven hver gang jeg tænker på hvad der skal ske på torsdag.

For ude i den virkelige verden, er et smil og øjenkontakt jo ikke nødvendigvis en invitation til sex, det er måske en invitation til et ‘hej’, men det er virkelig virkelig sjældent der er nogen der rent faktisk kommer over og inviterer en ud på den baggrund. Medmindre alle er stive og man er i byen.

Natalie har mødtes med en af mændene fra klubben og allerede haft noget fantastisk sex privat. Og denne herre har været så elskværdig at han vil vise os klubben, så vi ikke kommer derned helt nye og alene. Det i sig selv er faktisk ganske betryggende. For jeg kunne godt forestille mig, at når først vi står foran døren dertil, så kræver det eddermame noget gåpåmod, at åbne døren og rent faktisk træde ind over dørtærsklen. For ikke at tale om, at vi skal smide en del af tøjet, langt mere end overfrakken, i garderoben, inden vi så træder ind i selve klubben. Så en stor del af vores bekymringer for tiden består også især af tøjvalg. For vi må selvfølgelig ikke komme i en turtleneck. Det skal gerne være lidt frækt, uden at vi føler os fuldstændig nøgne. Hvilket åbenbart og selvfølgelig også er tilladt at være.

Husaren har fortalt mig, at vi helt klart vil gå som ungt kød i klubben og vil blive meget eftertragtede….puha igen ekstra pres…

MEN jeg forestiller mig, at vi bare lige skal indenfor, så skal det nok gå… Og så skal vi lige have et par enkelte alkoholfyldige drinks forinden også – så hæmningerne kan blive lagt lidt i skabet. For vi skal fandeme ikke bakke ud nu, det har været et kæmpe samtale emne og vi SKAL afprøve det… og oven i al nervøsiteten, så glæder jeg mig faktisk også!

Vi har desuden lovet hinanden, at selvom vi ikke er imponeret efter vores første besøg så skylder vi os selv at besøge klubben bare én gang mere, så vi ikke løber ’skrigende’ bort med vores førstehåndsindryk, og fordømmer den verden uden måske egentlig at have set alt det, vi lige nu har planer om, at vi skal være en del af.

…fortsættelse følger efter torsdag…

2 comments on “sexklub og vaskeægte panik”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *