Puha…hvor skal jeg dog begynde…

A har jo taget frier afslaget ret hårdt – forståeligt.

Vi havde aftalt at vi skulle snakke sammen når jeg havde været til Madonna koncert og samtidig også når jeg havde fået skrevet en opgave færdig til noget ift arbejdet, som fyldte meget. Han ringer dog allerede samme eftermiddag jeg er kommet hjem fra Herning, for han kunne ikke vente til dagen efter, hvor vi skulle mødes.

Så. Han gav mig et ultimatum. ‘Enten siger du til mig at du vil giftes med mig på et eller andet tidspunkt eller også så kan jeg ikke se hvordan vi kan have en fremtid sammen’

Jeg kunne simpelthen ikke få det over mine læber. Jeg ville ikke have et giftemål hængende over hovedet, som sådan en skalting fordi det skulle være endnu en af A’s forventninger jeg skulle tage hensyn til.

Hvilket han rent faktisk direkte udtrykte til mig. At det kunne godt være, at jeg ikke lige havde set mig selv blive gift, men i et forhold så indgår man kompromisser og rykker sine grænser, hvis det betyder meget for den anden.

Øh ja – indgår gerne kompromisser hvis kompromisset indebærer at udskifte frikadellerne med fiskefrikadeller. Sgu ikke at blive gift!

Så vi blev nogenlunde enige om at vores veje skulle skilles. Han kunne ikke se hvordan han nogensinde skulle kunne komme over det afslag jeg havde givet ham. Og jeg vil ikke presses til at blive gift…for hans skyld. Så vi sluttede tirsdag aften.

Beslutningen var nok lidt mere min end hans dog – det stod nok 60:40 til mig. Han prøvede ihærdigt at overtale mig til at sige det han ønskede. Og jo mere han pressede på desto mere  overbevist blev jeg om, at jeg var sikker i min beslutning.

Vi aftalte at han skulle hente sine ting onsdag når ungerne alligevel skulle hjem til Morten. I den tid han var hos mig lavede han ikke andet end at prøve at overtale mig til at sige det han ønskede. Han havde dog ændret sætningen lidt til nu at være ‘hvis jeg nogensinde skulle giftes, så skulle det være med ham’. Jeg kunne stadig ikke – selvom dén sætning rent faktisk fritager mig fuldstændig fra at love at jeg ville giftes. Jeg kan bare ikke mere af alt hans drama og forventninger. Og en af grundene især var også fordi han i minuttet efter vi havde lagt på dagen før, hvor vi blev enige om at afslutte forholdet, der havde han slået bruddet op på facebook! Han havde lige nået at blokere mig og Louise, og intensionen var åbenbart at nå at slette alle mine venner og familie først…det ‘nåede’ han bare ikke helt. Han havde postet ‘Så blev man sgu single. Virkeligheden er ikke altid hvad den udgiver sig for. Op på hesten igen.’

Min far havde set det! Igen igen(!) fratog han mig alle rettigheder for selv at bestemme hvornår mennesker i MIT liv skulle informeres om ting – private ting. Lige som da han inden for 20 min havde postet at han havde friet til mig. Mine nærmeste fik det at vide via fucking facebook! Arhmen Altså det er uacceptabelt i mit univers!

Han beklagede selvfølgelig dagen efter, og indrømmede at det nok var lidt forhastet – han var bare SÅ såret. Tror dog kun han beklagede det, fordi jeg fortalte ham, at jeg aldrig kunne se nogle mennesker i øjnene igen, hvis jeg gik tilbage til ham. Facebook er selvfølgelig ikke hovedårsagen til jeg ikke kan forholdet længere. Jeg har undervurderet hvor hårdt det rent faktisk er at prøve at leve op til en andens forventninger hele tiden. Jeg er begyndt at udvise små tegn på stress. Fx så svigter min hukommelse mig. Især når jeg skal genfortælle, hvad A har sagt, til Louise eller Nathalie. Jeg kan starte på en sætning og være helt ophidset over det jeg skal til at fortælle, og pludselig går klappen ned. Og så er jeg helt blank. Og det tager mig LANG tid at genfinde det jeg ville sige.

Nu er det ikke fordi det kun er A der er knust, det er også hårdt for mig, at vi er gået fra hinanden. Jeg har stadig følelser for ham. Men det er bare ikke nok længere. Som Nathalie siger; at leve er ikke nok. Og det var det jeg gjorde – jeg levede og det fungerede i det store hele – og ja vi havde da også en masse rigtig gode ting og stunder sammen. Men jeg har aldrig omtalt vores forhold eller ham, som kvinden vi mødte i Herning efter Madonna koncerten, gjorde om sin mand.

I dag er det så søndag. A har hver eneste dag siden i tirsdags, forsøgt at overtale mig til at jeg skal give det en chance til. Han har åbenbart fundet frem til, at vi ER to forskellige mennesker, og at han ikke kan projicere sine forventninger over på mig, da jeg er anderledes end ham. Godt set Sherlock!

Han er villig til at gå til psykolog, for at lære hvordan han accepterer at jeg har andre behov end ham. Han syntes lige pludselig ikke ægteskab er så vigtigt, kontra at miste mig. Han vil stoppe med at have forventninger til mig… (som om). Der er praktisk talt ikke det han ikke vil gøre for mig, og for at gøre mig glad. Han vil tilmed ikke være venner med mig på facebook…ikke til at starte med i hvert fald, og heller ikke tagge os ind sammen hele tiden. (Wuhu!) Det sidste er jo en ret stor bedrift i hans verden.

Jeg bliver helt træt når han kører monologerne af, om alt det han vil gøre og ændre på. Min mave har talt. Jeg er ikke mere at give.

Og jeg tror endelig jeg er trængt igennem til ham imorges. Eller det håber jeg inderligt jeg er, for det er dælme hårdt at skulle blive ved med at afvise ham, når han trygler og be’r om at vi skal starte på en frisk.

100:0 til mig. I’m the bad guy now.

8 comments on “Samtalen”

  1. Shit!! Kender dig jo kun fra her, men har til gengæld læst hele din dagbog. Og med fare for at være hende dér, der siger noget grimt om eksen lige efter bruddet, hvorefter I finder sammen igen… Så har jeg aldrig været fan af A. Han har altid lydt ret umoden og selvcentreret, når du fortalte om ham. Surt at du skal igennem det her, men jeg tror du er bedre uden ham. Kram.

    • Tak 🙂
      og ja det stinker når man kommer til at svine en andens ex til, hvorefter de så finder sammen igen 😀 Men bare rolig – jeg kan simpelthen ikke se hvad han kan gøre eller sige, som kan få mig til at ændre mening.
      Og havde godt luret du ikke var en fan haha ;D

  2. Du er sej. Det er så meget nemmere at blive i et forhold der (næsten) kører, men det gør du sgu ikke. Hvis jeg var lidt som dig ville jeg have haft meget kortere forhold bag mig. Har aldrig kunnet. Finde ud af at stå fast på mig selv på den måde du gør.

    • Tak Birgitte <3
      Vil sige…jeg synes faktisk også jeg har været lææænge om at stå fast på min beslutning – han har fået overtalt mig til at blive alt for mange gange før. Det er mega svært at stå fast og følge mavefornemmelsen, fremfor bare at blive i noget der ‘fungerer’. Kan sagtens forstå du synes det er svært.
      Håber du i dag i det mindste, er i et forhold der mere end kører…

  3. Havde først lyst til at sige, at jeg var ked af at høre det, men jo mere jeg læser af de ting, du skriver, jo mere stemmer jeg for, at du er heldig! Han lyder til at være ekstremt manipulerende. Og ja, barnlig, som en anden også skriver. Og det tager bare for meget energi, når man skal prøve at please en, der opfører sig sådan. Gufaen er du ikke The Bad Guy, du er The Awesome Woman!! Hold fast! Det bliver bedre!!

    • HAHA tak! Og ja ved godt det bliver bedre – det er det allerede! Føler mig lettet.
      Og ja han har faktisk været manipulerende, men er ikke sikker på han selv ser det sådan, eller egentlig har intenderet det med vilje. Og ja – af en mand på 42, så er han nok den barnligste mand jeg nogensinde har mødt 😀
      Kram fra ‘The Awesome Woman!’ ;D

  4. Wow…
    Ved ikke helt om jeg skal sige tillykke eller hvad, for som du selv siger gør det jo også rigtig ondt på dig.
    Men din sætning “min mave har talt” siger faktisk det hele – godt gået!
    Og at det nu pludselig er ham der skal underlægge sig alle dine forventninger til ham (altså efter hans mening) ville garanteret blive til nogen frygtelig bebrejdelser før eller siden “se hvor meget jeg har gjort for dig og forandret mig for din skyld og så gør du / siger du / gør du ikke osv osv” .
    Nej, så svært og trist det nok kommer til at blive i en periode, så har du gjort et godt valg ved ikke at lade dig manipulere igen.
    Håber dine børn ikke bliver alt for kede af det!
    Og du er ikke Bad Guy, du er bare den voksne der tager ansvaret når nu I ikke kunne være fælles om det 😍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *