I søndags gav Tobias mig en pose med tøj til ungerne som hans børn ikke kunne passe mere, heriblandt nogle ret fede rulleskøjter til Ida fordi Fiona ikke kunne passe dem. Hun havde så heller aldrig brugt dem så de var helt som nye – Ida elsker dem, har dem på 24/7. Jeg skrev til Tobias efter et par dage at Ida var virkelig glad for dem.

Så igår skriver han pludselig til mig at hans mor var blevet sur over at han havde givet mig dem og han var nødt til at bede om at få dem igen, han håbede jeg forstod. WTF!! – NEJ jeg forstår ikke hvordan fanden en mand på 43 ikke kan sige til sin mor om at han har taget en beslutning om at forære et par rulleskøjter væk og så tage ansvar for sine egne handlinger, men næh nej istedet skal det gå ud over en 8 årig pige, som helt bestemt ikke vil kunne forstå hvordan man kan give en gave og så bede om at få den igen en uge efter.

Spurgte ham om jeg istedet måtte købe dem af ham for jeg kunne virkelig ikke overskue at skulle gøre hende ked af det fordi han har klokket i det. Han undskyldte og sagde han godt vidste det var hans fejl. Så gik der lidt tid hvorefter han så skrev at nu havde han talt med sin mor og hun havde sagt at jeg kunne købe dem for 100 kr… ?!! What?!! Var jeg lige ved af gøre min datter møg ked af det for sølle 100 kr?!! Bad om konto nr, hvilket jeg fik rimelig hurtigt og overførte de 100 kr – hold nu kæft en nar altså!

For nogle mdr siden havde han hørt et radioprogram om at kvinder syntes det var turn off når voksne mænd stadig var afhængige af deres mødre…og spurgte mig om hvad jeg syntes, jeg endte med at sige at jeg heller ikke lige syntes det var super maskulint.

Hans mor har siden da betalt hans gæld ud på hans bil så han kunne sælge den, betalt indskud til hans nye lejlighed, han har så fået indskuddet fra den gamle lejlighed tilbage og istedet for at betale hende bare lidt tilbage så har han købt ny IPhone til sig selv. Så er hun flyttet ind til ham de 6 dage han har sine børn, for at hun kan aflevere dem i skole og børnehave, og han kan møde kl 6 på sit nye arbejde. Det er jo super fedt at han har så stor en hjælp i hende, men nøj hvor det bare har en negativ effekt på hvor attraktiv og maskulin jeg synes han er. Jeg vil godt have en mand der har styr på sit liv, selv kan beslutte om han vil give et par rulleskøjter væk, uden at skulle spørge moar om lov først. Radio programmet havde ret – det er virkelig et mega turn off! Iøvrigt låner manden min bil mens jeg er på ferie, afleverer den næsten tom for benzin, og skriver til mig at han skylder mig en vask og en rengøring af den, men har rigeligt travlt med at opkræve fucking 100 kr for et par rulleskøjter – og jeg var desværre ikke kvik nok til at sige til ham at så gik det vist lige op…men igen, så ville jeg jo bare være lige så smålig som ham!

Nå men mens jeg gik og blev mere og mere irriteret på ham igår, gik jeg tur med Birthe og tog min Tlf med fordi jeg skrev med Louise om det, og bang så lå min IPhone 5 pludselig på jorden med helt knust frontskærm – arhmen altså! – det manglede jo bare. Nå nævnte det for både Morten og A. Morten tilbød at køre med ind og få den repareret et sted og A ville gerne betale… !  Mine små sugardaddy’s 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *