Ok, så havde jeg min nummer 2 nattevagt sidste nat – og gudhjælpemig om ikke Mikkel kommer på afdelingen igen, fordi han skal aflevere en nyopereret patient.

Han havde vist ikke set mig til at starte med, så mens jeg lige er ude og hente nogle ting og kommer retur, står han og vasker hænder lige ved den dør jeg kommer ind ad. Det giver et helt gib i ham da han ser mig og han skynder sig at slå blikket ned og blive færdig.

Lidt efter kommer han igen igennem afdelingen med endnu en ny patient, denne gang er det bare ikke ham der skubber sengen, men en anden portør – jeg tænker godt over at det er da lidt spøjst at han så frivilligt følger med igen til min afdeling, når han jo egentlig kunne have undgået det.
Han kigger tilmed ind i det rum jeg sidder i og snakker højlydt til sin kollega, hvor han ellers i går holdt meget lav profil.

Hmm…hvad har han mon i gære?

Pludselig træder han ind hvor jeg er og spørger mig om jeg har brug for hjælp med noget…. ?

‘øøhh nej ellers tak’

M: ok har du det ellers godt? siger han mens han sætter sig på en kontorstol meget tæt på mig

‘jo tak – hvad med dig?’

M: Har det nogenlunde – savner at snakke med dig. Har tænkt rigtig meget på dig og på hvordan du går og har det, er du stadig sammen med A?’

‘…ok… øh ja det er jeg  …er du ikke sur mere?’

M: sur over hvad?

Som om han ikke vidste hvad jeg mente!

Han sagde at det var han ikke, han gad ikke bære nag.
Drama  (forhistorien til hvorfor Mikkel og jeg blev uvenner til at starte med)

Vi forklarede lidt frem og tilbage hver vores side af historien med ham og hans kæreste.
Det var som om han lettede helt op – tog en dyb vejrtrækning og gav mig et kæmpe kram.
Og gentog hvor meget han havde savnet mig.
Hvilket hans blik også indikerede….på den lidt for interesserede måde, hvor jeg faktisk blev lidt ilde tilpas – og endte med at sige til ham at der ikke kom til at ske noget mellem os igen.

Han forstod slet ikke hvad jeg mente, sagde han. Hele hans krop emmede bare af at han havde lyst til sex. Og bagefter skrev han da også på sms til mig at han jo nok havde nogle tanker omkring nogle ting, men at han heller ikke ønskede at udleve dem fordi vi begge havde kærester. Måtte lige minde ham om at det jo ikke havde stået i vejen for ham før… 😉
Han påstod så at han havde lært sin lektie qua al balladen i foråret.

Jeg er så glad for at jeg sagde fra overfor ham!

Jeg kan heller ikke helt slippe tanken om han i virkeligheden lagde lidt an på mig, for at se om han kunne lokke mig, så han kan gøre det samme mod mig, og afsløre det overfor A. Er virkelig nødt til at træde varsomt…

Men heldigvis ved jeg inderst inde at jeg er done med ham, der kommer aldrig til at ske noget mellem os igen.

Det er en rar følelse 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *