Så A og jeg diskuterer sex tidligere i dag…

….fordi vi ikke lige har haft så meget af det den sidste måneds tid… Og ja det er min skyld, for det er ikke fordi han ikke har lagt op, jeg har bare fundet på undskyldninger for at vi ikke skulle – menstruation, ondt i maven, træthed, ladet ham falde i søvn på sofaen, for så selv at luske i seng…eller omvendt.

Grunden er egentlig at vi har skændtes en del i januar/februar måned og det har altså påvirket min lyst til sex – jeg kan ikke bare lægge mig ned og sprede ben lige efter et heftigt skænderi. Eller jo nogle gange kan man jo godt have forsonings sex, men når vi havde skændtes så meget i så lang tid, så var løbet for det der forsoning ligesom kørt.

Nu har vi ikke skændtes så meget her i marts måned og jeg har egentlig følt at vi var ved at være på rette spor igen…selvfølgelig lige bortset fra sex, som naturligvis bare er en lille bitte detalje… øhh…for hvem Malou?

A har mere eller mindre efterhånden opgivet at lægge op til mig, så den hænger på mig nu. Men fordi der nu er gået lidt lang tid, så kan jeg slet ikke føle mig naturlig i min måde at lægge op til sex med ham. Det er lidt som om vi skal lære hinanden at kende igen på det punkt – eller jeg skal lære ham og det at kende igen.

Det er lidt akavet synes jeg

Hvad gør I andre for at holde gejsten oppe? Hvem tager initiativet og hvordan (og hvor ofte) bliver det taget? Jeg tænder fx fuldstændig af på, når A kommer og lige laver den der ‘honkhonk’ på mine bryster – I hate it!

Nu står den desværre på nattevagter fra i nat, så vi skal ikke ses før søndag igen – så har nogle dage til at udtænke en initiativplan…suk…det er sgu noget nemmere når det ikke skal være så planlagt.

untitled

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *