På job igår, har jeg en patient som er virkelig skidt efter operation, undertegnede + en kursist jeg havde med samt en læge, jeg ikke lige helt ved hvem er, kæmper hårdt for at holde patienten i live indtil de kan tage hende retur på operations bordet. Så midt i det hele tænker jeg at jeg er nødt til at vide lidt mere om ham lægen, han er forholdsvis ung, dog ældre end jeg, meget mørkhåret med lidt grå stænk i siderne, brune øjne, all in all ikke værst at kigge på, og meget venlig og tålmodig. Så jeg spørger ham: ‘Er du egentlig fast her i afdelingen – jeg synes nemlig kun jeg har set dig i perioder?’ Hvorefter han smiler overbærende og svarer: ‘Jahh det kan man vel godt sige jeg er, jeg er godt nok mest ovre i afdelingen (hmm…tænker jeg…hvilken afdeling?) men ja jeg har da været ansat her i 6 år, siden 2008 (ok det var det år jeg blev færdig som sygeplejerske). Mig: ‘nååå jamen det undrede mig bare at du ikke var her så ofte, så kunne du jo godt være en kursist eller lign.’ Lægen smiler, næsten griner: ‘Jeg har faktisk lige fået nyt job som din nye øverste chef’ Argh goddamnit Malou du er ude på et sidespor nu – hvorfor fanden havde jeg ikke luret at det var HAM de havde sendt mail ud om skulle være vores nye øverste chef!? Nå, men jeg får sagt noget i stil med : ‘Nååå er det dig – det er altid rart at få sat et ansigt på navnet’ Problemet var bare at jeg heller overhovedet ikke kunne huske hvad han hed – prøvede ihærdigt at genkalde mig den mail hvor de havde skrevet om ham, men intet dukkede op. Typisk når nu jeg faktisk havde brug for at kunne kalde på am hvis patienten blev endnu dårligere. Nå slog hans sidste lægenotat op på computeren og fandt hans navn….to fornavne og to efternavne…tænkte han blev kaldt ved det første navn. De jeg så lidt senere var nødt til at ringe efter ham, præsenterede han sig så ved hans andet fornavn… Ok det var så dagens første pinlige stunt…for lidt senere, da to af kirurgerne kom for at tilse patienten og ‘min’ læge var i gang med at informere de pårørende og dermed ikke var der – så gik de igen og da ‘min’ læge kom retur og spurgte om de havde været her og jeg så svarede: ‘Jahhh…altså der var to her, men jeg kan ikke huske hvad de hed – den ene var ham den høje og den anden var en dame med svensk eller norsk accent – kan det passe?’ SÅ kom der et grinende udbrud fra lægen: ‘Det er fandme flot – du kan ingen af lægernes navne her – og hende du tror er svensk er pære dansk, så du kan heller ikke høre?’ 😀 Mig: Aj jamen I kommer jo ikke så meget herovre – jeg kan da alle de lægers navne som jeg arbejder sammen med hver dag’ Til mit held havde vi jo heldigvis temmelig travlt med vores patient, så fokus blev heldigvis flyttet hurtigt, men helt ærligt! – jeg burde snart få mig et filter, så jeg ikke får rodet mig ud i sådanne situationer… 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *