Ok – jeg er simpelthen nødt til at fortælle noget mere om hvor slemt det står til med det der parmavesyndrom der har udviklet sig herhjemme!

For at starte med migselv, så vejer jeg ca 7 kg mere end jeg gjorde dengang A og jeg startede med at ses for ca halvandet år siden. Jeg måler ikke cm! – for hvem har dog brug for også at blive opmærksom på hvor meget større de er blevet. Og jeg tager heller ikke billeder af migselv for at se forskellen fra dag til dag – ville bare udvikle en depression på rekordtid når jeg opdagede jeg ikke kunne se forskel.

Til gengæld er jeg meget glad for tallene på vægtens display! Jeg kan sagtens veje mig hver morgen, bare for at se om der er røget et par 100 gram af siden morgenen før. Det kan sikkert klassificeres som noget OCD hvis man spørger de rigtige mennesker.

Tallet er krøbet op af, og min mojo og jeg er ikke BFF i øjeblikket. Jeg har virkelig svært ved at tage mig sammen til at holde mig fra de usunde ting. Men det går dog fremad. Jeg voldæder ikke efter nattevagter mere og selvdiciplinen er langsomt ved at være på plads igen. Med det resultat at der da er røget 700 gram af siden vi kom hjem fra ferie for en uge siden – wuhu et resultat! (indsæt selvironisk smiley her) Der er vist plads til forbedringer.

Nå, men så kommer vi jo så til A…

Han vil ikke vise mig hvad vægten siger hos ham. Eller jo, han siger den er på lige knap 100 kg…meeen…eftersom han ikke vil vise mig hvad vægten siger, så har jeg svært ved at tro på at det ‘kun’ er 100 kg. Han vejede omkring 88 da vi startede. Og han stod knivskarpt, som en anden Vin Diesel. Han havde sixpack, de der skrå mavemuskler på hver side af hoften, markerede lækre store arme, og brystmuskler han kunne spænde så hårdt så de føltes som sten.

Og nu… nu er han lige så blød som en skumfidus…suk hvor er det sørgeligt. Når han indimellem spænder sine muskler for at vise mig at han altså stadig har dem – så kan jeg ikke se forskel på om han spænder eller ej. Han er blevet en af de der mænd, hvor man kan se de nok engang har været rigtig pæne og veltrænede, men så er holdt op med at træne, samtidig med de stadig spiser den samme mængde mad, og så hænger det, der engang var muskler, som sådan noget slattent wannabe hot men er nu mantitty, på dem.. A er blevet sådan en og jeg kan slet ikke ha’ det!

Jeg ved godt det måske er lidt flabet at sige (i det her tilfælde skrive), men jeg synes det hører under begrebet ’salg under falsk forudsætning’. Jeg ved jeg selv også har taget på, men min krop er nogenlunde den samme i form og figur. Jeg var ikke sportstrænet eller lign. dengang vi startede, og fordi mine bryster har nuppet en del af den ekstra vægt (jaja Linse er jeg ikke endnu) så er der ikke det store brok fra A’s side. Han er på 1 år gået fra at være manden med den lækreste krop jeg nogensinde har knaldet med, til at være en jeg ikke engang ville kigge efter, hvis jeg ikke kendte ham og gik forbi ham på gaden.

Jeg tror han har taget 20 kg på, og det sidder alt sammen på maven og i hovedet. Han har fået en kæmpe dunk. Sådan en dunk, så når vi krammer er jeg nødt til at stå i en ca 30 gr vinkel for at maven kan være imellem os. Når han ligger på siden i sofaen om aften, ligner han tilnærmelsesvis yours truly, dengang jeg var højgravid og havde kastet maven på siden i sofaen til aflastning. Da vi var til Marie Key koncert for et halvt år siden, og han stod bagved mig og holdt om mig, var jeg nødt til at rykke ud på siden af maven, for jeg fik ondt i ryggen af at skulle svaje i lænden for at den kunne være der. For ikke at nævne BJ situationen…  Og så er der hans hoved, der er blevet kuglerundt. Hoved og hals går næsten ud i et. Når han spiser noget – ligner han en hamster der samtidig sørger for at stashe vinterforråd i kinderne. Nogle gange kan jeg slet ikke stoppe med at fokusere på det – det er forfærdeligt! Ikke mindst fordi jeg også føler jeg burde være ligeglad, for jeg elsker jo manden. Men det påvirker mig helt vildt meget! Så meget så jeg i længere perioder har haft svært ved at have sex med ham. Til sidst var jeg nødt til at fortælle ham om alle mine tanker omkring hans vægt, for jeg er ikke ligeglad med hvordan han ser ud! Han solgte mig en lækker mand og jeg vil ha’ ham tilbage!

Kuren startede sidste mandag. Og han holder den vist nogenlunde. Jeg håber han kommer tilbage i form – ikke nødvendigvis den form han var i da vi mødtes, men bare halvvejs er også fint.

Faldt desværre over denne artikel… og den statistik den fremlægger, er jeg jo så nu en del af…fedt!

fedtfedt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *