Pin Pin Pinlig!

På job igår, har jeg en patient som er virkelig skidt efter operation, undertegnede + en kursist jeg havde med samt en læge, jeg ikke lige helt ved hvem er, kæmper hårdt for at holde patienten i live indtil de kan tage hende retur på operations bordet. Så midt i det hele tænker jeg at jeg er nødt til at vide lidt mere om ham lægen, han er forholdsvis ung, dog ældre end jeg, meget mørkhåret med lidt grå stænk i siderne, brune øjne, all in all ikke værst at kigge på, og meget venlig og tålmodig. Så jeg spørger ham: ‘Er du egentlig fast her i afdelingen – jeg synes nemlig kun jeg har set dig i perioder?’ Hvorefter han smiler overbærende og svarer: ‘Jahh det kan man vel godt sige jeg er, jeg er godt nok mest ovre i afdelingen (hmm…tænker jeg…hvilken afdeling?) men ja jeg har da været ansat her i 6 år, siden 2008 (ok det var det år jeg blev færdig som sygeplejerske). Mig: ‘nååå jamen det undrede mig bare at du ikke var her så ofte, så kunne du jo godt være en kursist eller lign.’ Lægen smiler, næsten griner: ‘Jeg har faktisk lige fået nyt job som din nye øverste chef’ Argh goddamnit Malou du er ude på et sidespor nu – hvorfor fanden havde jeg ikke luret at det var HAM de havde sendt mail ud om skulle være vores nye øverste chef!? Nå, men jeg får sagt noget i stil med : ‘Nååå er det dig – det er altid rart at få sat et ansigt på navnet’ Problemet var bare at jeg heller overhovedet ikke kunne huske hvad han hed – prøvede ihærdigt at genkalde mig den mail hvor de havde skrevet om ham, men intet dukkede op. Typisk når nu jeg faktisk havde brug for at kunne kalde på am hvis patienten blev endnu dårligere. Nå slog hans sidste lægenotat op på computeren og fandt hans navn….to fornavne og to efternavne…tænkte han blev kaldt ved det første navn. De jeg så lidt senere var nødt til at ringe efter ham, præsenterede han sig så ved hans andet fornavn… Ok det var så dagens første pinlige stunt…for lidt senere, da to af kirurgerne kom for at tilse patienten og ‘min’ læge var i gang med at informere de pårørende og dermed ikke var der – så gik de igen og da ‘min’ læge kom retur og spurgte om de havde været her og jeg så svarede: ‘Jahhh…altså der var to her, men jeg kan ikke huske hvad de hed – den ene var ham den høje og den anden var en dame med svensk eller norsk accent – kan det passe?’ SÅ kom der et grinende udbrud fra lægen: ‘Det er fandme flot – du kan ingen af lægernes navne her – og hende du tror er svensk er pære dansk, så du kan heller ikke høre?’ 😀 Mig: Aj jamen I kommer jo ikke så meget herovre – jeg kan da alle de lægers navne som jeg arbejder sammen med hver dag’ Til mit held havde vi jo heldigvis temmelig travlt med vores patient, så fokus blev heldigvis flyttet hurtigt, men helt ærligt! – jeg burde snart få mig et filter, så jeg ikke får rodet mig ud i sådanne situationer… 😉

Jysk og stodder

A har lige været her og knalde…er allerede begyndt at være træt af ham…og tror godt han kan mærke det… Da vi var færdige siger han til mig: ‘der er kraftedeme både jyde og stodder i dig’ ment på den måde at jeg ikke udviser den store begejstring over at se ham (ligesom mange jyder kan være svære at imponere) og stodder… fordi…jah det siger vel sig selv.

Dumme mand…

Så skete det igen! A ringede her til aften og jeg var bare SÅ træt, gad virkelig ikke at snakke med ham, eller nogen anden for den sags skyld. Så jeg tog den ikke, skrev en besked til ham bagefter at jeg var for træt til at snakke og at jeg håbede ham og hans datter havde en dejlig aften. Straks kom der svar: ‘jeg ville nu heller ikke snakke…men lad nu det ligge… Hyg dig med Morten’ afsluttet med en blinker smiley. Så 1) – han tror jeg er sammen med Morten fordi jeg skriver jeg er træt. 2) – han beskylder mig jo sådan set for at lyve og 3) – alt det han sagde han havde ændret ved sig selv og han var den her nye A, som var fuld af overskud og selvtillid, det faldt lige til jorden med den ene lille bitte kommentar. Morten var her selvfølgelig ikke – ham ville jeg sgu også have været for træt til at få på besøg, men helt ærlig – hvorfor bliver de sådan de mænd?! Jeg har sgu da ikke været efter ham fordi han ser alle mulige tøser…

Det er endnu engang bekræftet at det er nemmere at være single … Har også lige hygget mig med min senest indkøbte vibrator – det kan bestemt godt gå an i mangel af god sex, og kan bestemt godt fungere hvis jeg så slipper for de spydige kommentarer fra de dumme dumme mænd!

Frokost med M

Har lige været ude og spise en hurtig frokost med Morten, han skulle til tandlægen så vi havde kun en time, men det var også fint. Han spørger så om jeg vil følge ham til hans bil i P kælderen, hvilket jeg selvfølgelig gør, og vi giver hinanden en krammer og så trækker jeg mig væk hvorefter han ikke gør antræk til at sætte sig ind i bilen… Åh altså..,venter bare på han gerne vil kysse mig… Og ganske rigtig så trækker han mig ind igen og kysser mig, og samtidig kigger han helt ekstremt kærligt på mig… Christ! Bad ham om at lade være med det, hvorefter han blev ved med at spørge hvorfor han skulle lade være med det. Endte til sidst med at sige til ham at det var meget upassende eftersom han har kæreste, og at det iøvrigt også er upassende at vi kysser, det kunne han selvfølgelig kun give mig ret i. Det generer mig slet ikke at kysse ham – det føles trygt og velkendt men det går ikke videre end det, ikke nogle sommerfugle i maven eller kildende fornemmelse forneden – det er lidt som at kysse min far, som jeg husker det da jeg var barn. Og ja jeg ved godt det heller ikke er skide sødt over for hans kæreste – som han bliver ved med at sige at han har bedt om at flytte.

Sjovt nok var Louise til middag igår med sine unger. Hun tager så Ida med over for at hente Victor til fodbold mens jeg laver mad og passer de tre resterende drenge. Louise havde så frittet Ida lidt i bilen ang Mortens kæreste, om de kyssede og krammede foran dem og om de virkede glade for hinanden. Ida havde fortalt at det gjorde de- og at hun da også havde været med i svømmehallen i weekenden, altså kæresten. Til min far havde Morten sagt at kæresten allerede var flyttet. Som jeg hele tiden har tænkt, så er størstedelen af det der kommer ud af hans mund stadig løgn…han bliver aldrig anderledes, men han er alligevel en rigtig god ven og han hjælper med mange praktiske ting – men det er også fordi det er det han kan. Følelser og ærlighed kan han ikke! Ved også godt at det er tarveligt at jeg lader ham tro der er et håb for ham og mig, men han bliver jo stjernepsykopat hver eneste gang jeg siger til ham at ham og jeg aldrig kommer til at finde sammen igen.

Louise mener jeg bør knalde med ham…bare for at bevise overfor mig selv at vi er så milevidt langt fra hinanden seksuelt så jeg aldrig kommer til at finde tilfredsstillelse hos ham…jeg tror hun har ret…i begge ting… Men skal ikke knalde med ham så længe han har kæresten, men er nok nødt til at prøve ham igen på et eller andet tidspunkt…

Sex kontra støvsugning?

Puha – er lige vågnet fra min nattevagt, og har været så dum at presse mig ud i at sige ja til at komme hjem til A og spise og knalde inden min næste nv.

Kan godt mærke jeg allerede nu har lyst til at trække mig i det her med ham igen. Han var i byen i fredags og skrev også til mig i sin brandert at jeg jo ikke var i tvivl om hvem han gerne ville ha’.
To gange sex og så kan jeg ham allerede ikke mere …suk jeg er ikke rask! Eller også er jeg bare super dygtig til at finde de der mænd der bliver total klingy og vil ses hele tiden.

Morgenmad på job ;)

Har været på nattevagt, kommer ud fra patient stuen og føler mig mildest talt temmelig provokeret af at dagvagten har lagt sit friskindkøbte morgenbrød på mit arbejdsbord. Her har jeg rendt rundt med rumlen i maven i mindst en time og så er dagvagten så tankeløs så hun bare lægger sin morgenmad foran næsen på mig

Babytræning?

Har lige været til børnefødselsdag med Magnus – han vil ikke have jeg forlader ham – det er hans anden private fødselsdag han har turde tage med til, men kravet er også klart – Mor du skal med og du skal blive der HELE tiden! Okay okay – det gør jeg da gerne – også selvom jeg lige har afsluttet en 17 timers av+nv på job og stadig ikke har sovet mere end blot en enkelt time forinden. Nå, men jeg henter Magnus hos Morten og vi kører til fødselsdagen. Der var lige lidt panik inden, for Magnus havde selvfølgelig snuppet den fine invitation fra køleskabslågen og lagt et hemmeligt sted, så det der med en adresse kunne jeg jo så ellers bare tænke mig til…nå ja men byen er jo heller ikke så stor, vi kan jo bare køre lidt rundt og lede efter nogle flag ude foran et hus og håbe på det er det rigtige. Skrev til en anden mor fra børnehaven, som vi havde været til fødselsdag hos weekenden forinden, og hun nåede lige akkurat at sende mig den rigtige adresse idet vi ankom til byen. Forældrene til knægten som havde fødselsdag, virkede som om de begge var midt/slut 40’erne, de havde også en 4 mdr gammel babydreng. Moren er fra Rusland og ligner også lidt en streng dame der ikke tager bullshit fra nogen, og med lidt for meget på halen, som hun stadig ikke har smidt efter den sidste fødsel, hvis hun da ikke ser sådan ud normalt. Manden har et engelsk navn, men talte fint dansk, fik ikke spurgt om han var fra et andet land. Hans hud er en lille smule arret og hans øjne sidder tæt og laaangt inde i hovedet. Han har også en mellemstor direktør vom. Han kom personligt med sin søn og afleverede invitationen til sønnens fødselsdag halvanden uge forinden, og jeg følte allerede der at han havde en lidt spøjs måde at kigge på mig på. Nå men det er faktisk vældig hyggeligt til den fødselsdag, ikke mindst fordi der denne gang også er to andre forældre der bliver fordi deres drenge heller ikke er helt trygge ved at være ude til en fødselsdag. Hvad sker der iøvrigt for at sådan nogle 4-5 årige knægte er så bange for at være uden deres moar? Der er altså virkelig noget om det med mødre og deres sønner. Vi sidder så og får en kop kaffe alle os forældre, børnene leger og vi sidder og snakker, mest om børnehaven og pædagogerne og hvordan institutionen er ved at være på ret kurs igen efter et par tragedier for nogle år siden som jeg tilfældigvis er den eneste der har været vidne til eftersom jeg jo også har Ida der har gået der dengang. Nå, men så falder snakken på træning og hvordan vi hver i sær får tid til at holde os selv ved lige, når nu vi alle har travlt med børn og arbejde og få det hele til at passe sammen. Faren til fødselsdagsbarnet, med de indsunkne øjne sidder med sin lille babydreng i favnen, pludselig kigger jeg over på ham og han sidder nu foroverlænet i sin spisestuestol, han holder sin babydreng ud i armene, som hviler på albuerne på hans knæ, og så løfter han ham ellers op og ned , op og ned, alt imens han stirrer meget intenst på mig, som for at sige – se mig, se hvor stærk jeg er og sådan her træner jeg når jeg ikke lige har andre muligheder… Var virkelig! mærkeligt, så jeg var nødt til at kommentere og sige noget i stil med: ‘nåå ja sådan der kan du jo også få trænet lidt’ Det var simpelthen SÅ akavet, og virkede virkelig meget som om han prøvede at gøre sig til overfor mig eller alle os mødre… Skyndte mig at finde noget andet at fokusere på…han har sikkert haft ømme arme dagen efter, for han lignede bestemt ikke typen der normalt sad sådan og trænede med sin baby ;)- sådan kan det jo gå når man prøver at imponere det modsatte køn haha 😉

%d bloggers like this: