Så stolt :)

Har givet Ida, min 8-årige datter, et mobilabonnement hvor hun bla har fri sms, har lagt al familie og hendes venner ind på hendes tlf. Så nu sidder hun lystigt og skriver sms’er med dem alle sammen- jeg er så stolt af hende-hun laver næsten ingen stavefejl. Men frygter dog lidt den dag hun kommer og vil have en facebook side… 

Nå ja – og så blev jeg jo også lige lidt klogere til aftensmaden hvor jeg måtte indføre ‘ingen mobiler ved bordet’ for pigen kunne jo slet ikke koncentrere sig om at spise når der samtidig tikkede beskeder ind … Arh do I know the feeling 😉 

Argh det dumme mad!

Føj – har lige spist en hel plade Toms chokolade! Hvorfor gør jeg det? Hver dag siger jeg til migselv at fra imorgen skal du stoppe med at voldæde alt muligt crap. Vægten sagde +4 kg til morgen – og de forsvinder jo ikke af sig selv og da slet ikke når man ikke stopper med at proppe usundt mad i munden – det er den onde cirkel man nogen gange befinder sig i, som er så helvedes svær at bryde ud af, jeg håber imorgen bliver dagen hvor jeg kan begynde at sige nej til alle fristelserne…nå nej der skal vi til middag hos min ældste og bedste kammerat inkl kone og børn – de plejer ikke ligefrem at spare på kalorierne, nå så må min intention være at starte fra søndag … 

Big mistake

Idioten A kom lige til at sende mig screenshots af dele af vores samtale fra igår og idag, det var selvfølgelig ikke til mig men til en veninde, som han gerne ville høre hvad hun tænkte om de ting jeg skriver. Han gik selvfølgelig helt i panik og ringede med det samme og undskyldte en million gange. Men hold nu op – jeg blev jo fysisk dårlig over at vide hvor udstillet jeg pludselig var!

Louise og jeg gør det jo hele tiden når der er noget nogle af de mænd vi har i vores liv gør og siger af dumme ting … Har bedt A om at lade mig være til imorgen – kunne slet ikke holde ud at høre på ham – ved godt jeg er mega dobbeltmoralsk lige nu… Især fordi jeg jo så lige sendte hans besked til Louise… /:

Det er dumt at blive opdaget! 😉

Doktor M

Der er en læge… Han er ældre og sofistikeret… der er altså et eller andet over ham jeg ikke kan sætte ord på… Han bliver, af de andre læger, omtalt og tiltalt Doktor M (forkortelse herinde) – altså ikke ved fornavn som alle andre. Der er mange der ikke bryder sig om ham men han er min yndlings læge i afdelingen. Vi taler også ofte om ting i privatlivet – hvilket jeg ikke fornemmer han ellers fortæller om. Han hilser altid pænt på mig og bruger altid mit navn. Så nu inden jeg skulle gå- stod jeg og fandt uniformer på min hylde i sådan et rum hvor reolerne kører på skinner for at spare plads, og pludselig begynder min række at blive mindre og jeg er lige ved at blive mast mellem to reoler, jeg himler selvfølgelig op og så er det HAM der skulle finde noget tøj imellem reolerne på den modsatte side… Vi griner lidt af det og siger farvel for idag og da vi er drejet i hver vores retning råber han tilbage at man jo næsten heller ikke kan se mig… Hvilket uden tvivl var en kompliment. Jeg er ikke tynd men eller ikke tyk, hvis man lige ser bort fra de par ekstra kilo der har sneget sig ombord siden ferien i januar… Så jeg endte med at gå smilende ned af trappen… Hvad skete der lige der? Hvorfor fascinerer han mig sådan??

Utaknemmelig

Morten mener jeg er utaknemmelig når han hjælper mig med ting og når han giver mig ting… Han har nok lidt ret – altså jeg synes det er fantastisk når han lige kommer med en vaskemaskine og en opvaskemaskine inde for samme uge, men jeg føler samtidig at han skylder for alt den misery han har budt mig…plus hele det første år vi delte den gamle lejlighed og han ikke betalte til huslejen og samtidig brokkede sig gevaldigt når han kom og overtog børnene og jeg ikke havde handlet ind til hele den tid han skulle have dem – gad vide om man nogensinde når til et punkt hvor man tænker han har udtjent sin straf? 

Bussemand

En mors lod i livet er åbenbart også at få overrakt bussemænd fra bagsædet i bilen, fra børn der synes det er så klamt så de er ved at blive helt hysteriske over at de har en bussemand på fingeren. Så kunne jeg så køre med deres bussemænd på fingeren! Note til selv – husk at købe kleenex til bilen… 

Speciel delivery for me ;)

Skulle lige have en lur efter jeg havde afleveret ungerne til morgen – havde en aftale med A, så lod døren stå ulåst og så kom han og vækkede mig med sex – der er simpelthen ikke noget bedre end at blive vækket med sex…hænder der langsomt begynder at udforske ens krop mens man stadig er helt døsig og langsomt vågner op. Han har nu en ret flot krop, nyder virkelig at kigge på hvordan hans muskler arbejder i hans skuldre og bryst når han læner sig henover mig, jeg bliver altid helt tryllebundet..han ved jeg tænder helt vildt på det og på ham selvfølgelig, så han får altid det mest selvtilfredse smil på når han opdager det, er sikker på han også udmærket ved hvordan han skal bevæge sig for at få mig til at kigge på hans krop…men igen – jeg gør jo præcis det samme 😉 Vi knaldede 2 gange med indbygget frokostpause imellem – han havde taget frokost med. ‘Jeg vil gerne bestille 2 x sex og 1 x frokost og det må gerne blive leveret til min seng – JA TAK ! ;D

%d bloggers like this: