Blokfløjtens hemmelighed

Kom hjem fra A ved 14 tiden idag. Havde taget hunden Birthe med derover – havde jo nok forudset lidt at jeg ville ende med at sove hos ham. Kom selvfølgelig for sent hjem til ham – jeg tænker altid at jeg liiige skal have fjernet hår med min epilator og at det kan jeg da sagtens lige nå på 20 min – det kan jeg så aldrig, det tager altid længere tid. Så ringer Ida lige i det jeg parkerer hos A, hun er trist fordi Morten har presset hende til at fortælle en hemmelighed som hende og jeg havde. Jeg havde sagt til hende at hun skulle tage sin blokfløjte med hjem til Morten og bilde ham ind at læreren havde sagt at de SKULLE øve sig mindst 15 min hver dag – synes selv det var ret sjovt ;D Det blev dog knap så vel modtaget i den anden ende… Syntes selvfølgelig det var mærkeligt at han havde reageret sådan på at hun havde en hemmelighed.

A og jeg nåede kun lige at sætte os til bords så ringede Morten. Han ville tage Ida’s tlf og Ipad fra hende, så hun kun havde det hjemme hos ham for han gad ikke have at hun ringede til mig hver gang hun fik ballade hjemme hos ham. Ifølge ham havde hun allerede frivilligt fortalt om det med blokfløjten for to dage siden. Han har selvfølgelig ret i, at hun ikke skal spille os ud mod hinanden, men ligefrem fjerne al adgang til mig fra hende synes jeg var lige at gå over stregen, så jeg hidsede mig jo naturligvis fuldstændig op i det røde felt. Jeg faldt til ro efter lidt tid, bad ham om at tale med hende om det. Han fortalte mig igen hvor ked af det han er over det han har gjort mod mig mens vi var sammen og at han ikke kunne overskue sit liv uden mig i det – jeg holdt fast i, at jeg ikke kunne have ham i mit liv, for jeg havde alt for mange ting jeg skulle bearbejde på grund af den måde han havde behandlet mig på da vi var sammen. Han kan heldigvis stadig godt forstå mig, og vi sagde farvel…igen.
Jeg vendte tilbage til A… som selvfølgelig var lidt muggen over hele situationen. Måtte endnu en gang forklare ham, at jeg ikke er i stand til hele tiden at tage hensyn til hans behov. Han ved det godt men har selvfølgelig svært ved at tøjle sine følelser, hvilket er forståeligt nok. Det er meget at bede om, at nogen skal sætte deres egne behov på standby fordi jeg ikke kan overskue ansvaret for at opfylde dem. Så snart han begynder at have snerten af at kræve noget af mig, så har jeg lyst til at gå og være mig selv. Det var det samme med Tobias… I mit forskruede hoved føles deres behov og lyst til at være mere sammen med mig, som en form for kontrol over mig og min tid…

I virkeligheden er det formentlig bare fordi de i virkeligheden rigtig gerne vil være sammen med mig. Har igen siddet og gennemlæst alt hvad de skriver om på mødrehjælpens hjemmeside…burde snart samle mig mod til at ringe til dem…nu er der snart gået en uge siden jeg læste på deres side første gang.

Ingenting tager også tid!

Tænk at det kan tage 8 timer at lave absolut ingenting – jeg forstår det ikke… Har seriøst bare ligget i sofaen og gloet ud af vinduet hele dagen…okay har også set lidt tv – but still.

Vil kæmpe mig og min dårlige ryg i bad og tage hjem og blive forkælet hos A 🙂

Skildpadden

Har lige prøvet at forlade min seng – det gik ikke så godt. Ligger som en skildpadde på mit skjold og kan ikke bevæge mig – suk… Kunne der i det mindste ikke bare komme en forbi og give mig en snurretur?! Må have nogle smertestillende hvis jeg skal komme igennem denne dag… 

A little bit of heaven

Var hjemme hos min far og hans kone Margrethe til aften, havde brug for at fortælle dem om det jeg har fundet ud af mht Morten og vores forhold. Det var rart at få snakket med dem om det. De blev noget overrasket og spurgte hvorfor jeg dog ikke havde sagt noget om det før…tjah det er jo så fordi jeg er som alle de andre voldsramte kvinder, vi fortæller ikke om det før bagefter, enten fordi man skammer sig over at man ikke siger fra eller simpelthen fordi vi ikke rigtig er klar over hvad det er der er galt. Min far fortalte iøvrigt at han gerne ville have lavet en gastric bypass, så det skulle han til info om den 11/4 – han har for evigt, så længe jeg kan huske, været overvægtig. Han ligger gerne omkring de 135 kg, men har da været oppe på 155 kg engang også. Jeg kan godt forstå ham. Margrethe var imod, hvis der var den mindste risiko for at han kunne dø på operationsbordet så ville hun ikke have han fik det lavet. Måtte så lige minde hende om, at der er risiko ved alle slags operationer. Min far har været ‘syg’ siden han var 35 år. Der var han til lægen og kom hjem og fortalte grinende at hans blodtryk havde været så højt så de ikke kunne måle det. lægen havde sagt at hvis ikke han droslede ned så ville han ikke blive 40. Dengang trak han på skuldrene og sagde at han allerede følte han havde levet sit liv to gange, så han ville ikke føle han manglede at opleve noget. Min far er nu 58 år, og jeg er sikker på han hver eneste morgen, han står ud af sengen laver han ‘ninaninaninaaaa’ med to pegefingrer der kører henover hinanden op mod himlen. Hver eneste dag er en bonusdag for ham, og han lever så også derefter. Rejser hver 3. måned til et eller andet hjernedødt lækkert sted. Køber det han vil have og giver sig selv og dem han holder af, de oplevelser han synes han eller vi andre skal have. Min far er, i mit univers, verdens sejeste mand – den dag han ikke er her mere bliver uoverkommeligt…

Ægteskab uden sex

Har været ude med min kusine i aften, vi spiste på Meyers Deli på gl.Kongevej – det kan altså godt anbefales!
Fortalte hende om alt med min dumme ryg, og selvfølgelig det der faktisk fylder mest – hele min åbenbaring omkring Morten. Hun er også sygeplejerske, så hun kiggede undersøgende på mig, og siger: jeg tror altså også hele det ræs du har kørt de sidste to år har været en form for reaktion på det Morten har budt dig. Hun har formentlig ret… Adskillige nye mænd, nyt job, ny bolig i ny by…mange omvæltninger på kort tid, og en masse følelser jeg ikke kunne redegøre for, men som fik mig til at handle uforklarligt. Min kusine er gift med en mand som nok er mere hendes bedste ven end hendes mand, deres ægteskab fungerer med deres to små børn, som kun er blevet undfanget fordi de ville have børn ellers knalder de ikke – hun gider ikke, siger hun. Og han virker heller ikke som om han gider…siger hun.. men hun indrømmer det er hende der har mistet lysten. Han har fået lidt mave, som hun slet ikke kan acceptere og manden kan ikke tage sig sammen til at tabe sig… synes det er sørgeligt at man er i et forhold hvor man ikke har sex, medmindre man er en gammel dame med en indtørret rosin og ens mand er nødt til at spise Viagra for at få, hvad der end er tilbage af tissetrolden, op at stå, men det er nok fordi jeg jo også selv har været i sådan et forhold. Jeg håber hun snart enten finder lysten frem til ham igen, eller måske bare finder en hun kan hygge sig med ved siden af…

mød verdens mest satanistiske ansvarshavende

Har haft en lorte dag på job. For det første sov jeg over mig til morgen. Så kom 20 min for sent. Heldigvis var der da en p plads da jeg kom, ellers havde jeg nok været nødt til at stille mig op og tude indtil nogen kom og fjernede deres bil. Har været så grådlabil hele dagen – min største skræk har været hvis nogen opdagede jeg ikke så så glad ud som jeg plejer, og rent faktisk spurgte mig om hvordan jeg havde det – så ville hele facaden krakelere i en ordentlig tåreflod – og vedkommende ville fortryde for evigt at de overhovedet havde spurgt.
Gik til dagens ansvarshavende og fortalte hende at jeg havde det rigtig skidt og langtfra var på toppen, så hvis det kunne lade sig gøre ville jeg rigtig gerne gå når jeg havde kørt min patient op på en anden afdeling kl 12. Det ville hun lige se på, svarede hun. Og med det kæmpede jeg mig igennem til kl 12. Havde sindssygt mange rygsmerter, og alt det med Morten i hovedet gjorde mig mildest talt til et omvandrende psykiatrisk tilfælde. Da jeg kom retur efter at have afleveret patienten – fandt jeg ansvarshavende og hun siger muntert til mig: skynd dig at spise frokost, for de har allerede meldt den næste patient du skal modtage. Jeg var lige ved at krakelere! Spurgte hende hvad der blev af om jeg kunne gå, for jeg havde det altså stadig rigtig skidt. Nååå siger hun, nej det kan desværre ikke lade sig gøre sådan som det ser ud nu. Jeg overvejede et kort sekund om jeg skulle bure mig inde på toilettet og tude -give hende fingeren og skride eller mande mig op, spise noget mad og trodsigt modtage den næste patient. Jeg gjorde selvfølgelig det sidste – jeg har tilsyneladende ikke nosser nok til bare at skride! Skulle have meldt mig syg imorges. Man forstår slet ikke hvordan sådan en kvinde overhovedet er blevet sygeplejerske – hun ejer ikke et eneste gram af empati – hun var fuldstændig ligeglad med jeg stod med våde øjne og plederede for at komme hjem. Til daglig er hun vores fuldtidsvagtplanlægger, hun overholder sjældent overenskomstreglerne, så længe vagtplanen går op. Når nogen så påpeger at hun har lavet fejl, så bliver de efterfølgende lagt på is, og ignoreret. I virkeligheden er hun måske mentalt kun et barn…? Nå – jeg holdt ud, og kørte hjem til tiden kl 16.

Angstprovokerende MR!!

Hold nu op hvor er det angstprovokerende at ligge i en MR skanner! Med max 20 cm fra min næsetip til loftet i skanneren, høreværn på som fastlåste mit hoved i en i forvejen smal hovedstøtte og en larm som en borehammer (hjælper det høreværn overhovedet?) så kan jeg sgu godt forstå det nogle gange er nødvendigt at sedere (bedøve) i forvejen urolige patienter når de skal skannes – nå det blev overstået efter 30 min og jeg fik lov at se skanningen. Hmmm…lægerne tror jo det er et brud i min lænd, det jeg så lignede dog en prolabs, jeg kan faktisk bedre forholde mig til et brud end en prolabs – synes ikke jeg er gammel nok til at min ryg falder sammen øv bøv. Får endeligt lægesvar engang i næste uge…

%d bloggers like this: