Hvad jeg har lært i oktober

  • at jeg er lidt træt af mennesker
  • at jeg faktisk fungerer helt fint uden Tinder/Happn OG facebook
  • sidstnævnte har jeg dog måtte hente igen efter 2 1/2 uges pause, fordi al info om div. arrangementer, om det så er ungernes skole eller arbejde, så får man selvfølgelig kun info via facebook grupper. Tvungen afhængighed.
  • at jeg elsker ordet ‘surstråler’, som blev introduceret ved et foredrag på mit arbejde, og som handler om de mennesker som render rundt og stråler surt i hverdagen og faktisk påvirker vores andres arbejdsglæde.
  • at jeg fra samme foredrag også har adopteret ordet ‘synshandikap’, som omhandler folk der vender øjne af ting de ikke kan lide. Jeg forventer at bruge det i stor stil når Ida er teenageutilfreds med livet (og mig).
  • at på trods af diverse skærmende plastikgardiner, så støver det helt afsindigt når man går i gang med at ville bygge nyt køkken
  • at Birthe var ved at dø af en voldsom maveforgiftning – hun klarede den dog heldigvis, efter en kort indlæggelse på hundeintensiv afdeling.
  • at jeg nok ikke helt vidste hvad jeg gik ind til, da jeg meldte mig til en trænings bootcamp
  • at jeg helt sikkert melder mig igen!
  • at den 27.oktober havde Frisøren fødselsdag, og i bedste overtroiske stil spillede radioen konstant de sange Frisøren og jeg hørte sammen sidste år i Californien.
  • at jeg faktisk synes Halloween bliver sjovere og sjovere for hvert år, hvilket måske hænger sammen med jeg nu bor på en vej der tager Halloween lige så højtideligt som de gør i USA
  • at jeg ikke har fået sex i halvanden måned
  • at jeg ikke forventer jeg får sex resten af året… vel et resultat af at man isolerer sig fra resten af verden.

Bootcamp

Sidste år besluttede jeg mig for at blive fit, hvilket også lykkedes allerede efter forholdvis kort tid. Jeg var pænt tilfreds med mig selv. Men altså, det er virkelig svært at holde den gode form. Så jeg har meldt mig til en 6 ugers trænings bootcamp. Med i forløbet medfølger også en kostplan, som jeg nu har efterlevet de sidste 2 uger.

Jeg meldte mig, fordi jeg var røget af sporet med min træning og min mad. Det sker ca hvert halve år, så får jeg pludselig nok og går komplet ombord i Ben & Jerrys, kage og chokolade, og jeg mister motivationen til at træne. Virkelig dårlig kombi! 

Så NU står den på Bootcamp, så jeg forhåbentlig kan komme lidt hurtigere tilbage på sporet end hvis jeg helt alene skulle hive mig selv op på hesten igen.

Men altså fååårrk hvor er det hårdt!  Virkelig hårdt! Bootcampen, fordi jeg bliver presset på min fysiske form, og psykisk, fordi kostplanen ikke efterlader meget plads til snackeri…og min krop craaaaaver is og chokolade. Især om aftenen.

Men tag ikke fejl – det er på den fede måde – jeg elsker at kunne mærke jeg har brugt min krop. Alt det usunde er ‘bare’ en dårlig vane….som er fucking hård at bryde med!

4 uger igen – jeg skal fandeme klare det, det er virkelig for sølle hvis jeg ikke kan overholde 6 ugers kostplan og (monster) hård træning.

 

 

Når man ville ønske man var struds…bare det næste år

Jeg er så flov! 
I min afdeling har vi en kirurgisk overlæge, som ikke er særlig høj, jeg gætter på ca 165-170 cm, men han er nok den dygtigste vi har og pga hans hjerne så har han mega meget pondus og maskulin udstråling…synes jeg. Men det ved han selvfølgelig ikke at jeg synes.

Så da en kollega og jeg sidder og spiser frokost idag i personalestuen, kommer han ind og smilende spørger om æblerne på bordet er gode. Jeg svarer ja det plejer de at være. Hvorefter han opdager de hjemmebagte Cookies der ligger længere henne på bordet hvor kollega og jeg sidder og spiser. 
Lille overlæge, nu lidt savlende over cookies’ne: Øj hvad er det der står der?
Mig: nå, så er æblet måske udkonkurreret? 

Kollega: du kan bare tage en cookie. 

Lille overlæge overvejer: hmm må jeg godt det tror I? 

Mig lidt for kæk: nej DET må du ikke, de er kun til folk over 170 (cm) 

Lille overlæge blev helt paf og min kollega konstaterede at jeg vist var liiige lovlig streng nu. 
Mig: Aj det var da for sjov – selvfølgelig må du gerne tage en cookie. 
Lille overlæge prøver at tage det med oprejst pande og siger: næh! Ta’ du to istedet. Hvorefter han forlod personalestuen … uden cookie…

Allerede her er jeg allerede ret bevidst om min kæmpe brøler. 

Kollega: Aj jeg talte for nylig med en sygeplejerske der havde arbejdet sammen med Lille Overlæge der hvor han arbejdede før. Og hun havde mødt ham igen for nylig og var kommet til at spørge ham, om ikke han var blevet mindre, og havde skyndt sig at tilføje; altså om ikke han havde tabt sig, fordi dengang på den gamle afdeling vidste man godt at Lille Overlæge var rigtig ked af sin højde. 

Jeg har naturligvis lagt min opsigelse da jeg gik hjem til eftermiddag, og er fremad at finde i mit strudsehul. 

Hvad jeg lærte i september 

…lidt forsinket – det var en hård måned, som nogle af jer så sødt bemærkede, så var jeg lidt stille herinde

  • At september har budt på en del bump på vejen
  • At Morten for anden måned i træk har undladt at betale børnepenge 
  • At det tager statsamtet 12 uger at give svar på ansøgning om børnepenge. 
  • At Morten synes jeg er en kost
  • At jeg faktisk trives virkelig godt med at Morten synes jeg er en kost! HA! 
  • At det at jeg har fået lavet en ordning med mit arbejde om at jeg har mere weekend fri, bare er resulteret i, at Ida gerne vil være mere hjemme end hos Morten. Så meget for at jeg skulle til at have en masse egofritid med sjov og ballade. 
  • At jeg faktisk alligevel nyder dagene alene sammen med Ida – mor/datter bonding på højt plan!
  • At jeg ikke behøver have sex med en 21 årig igen
  • At det der bare skulle være et eftersyn hos tandlægen endte med at koste 3700kr 
  • Nævnte jeg at jeg indtil videre mangler børnepenge for to mdr…? Meget dårlig timing Morten! 
  • At være trivselsforældre i en trivselsgruppe, hvor halvdelen af de tilmeldte forældre består af mænd, faktisk er lidt mærkeligt. Jeg mistænker dem for, at de ser trivselsmøderne som en mulighed for at slippe væk hjemmefra. 
  • Luna og jeg er iøvrigt de eneste singlemødre i ovennævnte 0.klasse…det var ikke alle mændenes koner der lignede nogen der syntes det var en god ide at deres mænd meldte sig som trivselsforældre. 

Og til det lidt mere sørgelige:

  • At det var okay at tårerne trillede ned af mine kinder, da jeg meldte ud til forældrene til det barn de mistede og som vi ikke kunne redde, at der var grænser for hvor professionel jeg kunne blive ved med at være da han døde…
  • At den oplevelse bød på timer hos Rigshospitalets krisepsykologer efter at have været det hårdeste patientforløb jeg til dato, har været en del af. 
  • At jeg er ret taknemmelig for min arbejdsplads passer så godt på os. 
  • Og at jeg elsker mit arbejde – også selvom det ind imellem er benhårdt og kræver lidt dage i fosterstilling…  

Babyface

Læs forhistorien her

Så jeg går i panik og ringer til Luna…der kl 4 om natten. Heldigvis var hun vågen – hende og kæresten var i gang med en opgave til studiet.

Jeg er simpelthen nødt til at få et godt råd ift at Babyface gerne vil have at jeg kommer retur og sover hos ham på hotellet. (hvor iøvrigt min mor og hendes mand og hele hans familie også overnatter). Men altså hvornår får jeg nogensinde muligheden for at prøve at være sammen med en ung fyr…altså som jeg også synes er lidt sød. For unge fyre er der jo nok rigeligt af, hvis først man åbner op for at få lov at være en ægte MILF. Jeg har bare ikke rigtig været der før. Og er jo egentlig rigtig meget til mænd..ikke drenge.

Nå, men Luna synes selvfølgelig bare jeg skal springe ud i det. Lev livet, kom nu, det er da mega sjovt, siger hun ivrigt. Jajaja siger jeg endnu mere panisk, det er jo heller ikke dig der måske skal have sex med en jeg i realiteten kunne være mor for – det går slet ikke!!

I min halvbrandert får jeg dog både skrevet min adresse til Babyface, og 2 sekunder efter, at det nok er en ret dårlig ide, og det er bedst han ikke kommer. Der går lidt tid, så svarer han at han allerede er halvvejs. FUUUCCCCKKKKK! 

Jeg lægger på med en grinende Luna i den anden ende af tlf og åbner 2 min efter døren til 2 meter høj meget ung menneskedreng.

Han kysser mig meget forsigtigt. Sjovt nok blev jeg lynhurtigt kastet tilbage til min ungdom og mindet om, at unge mænd/drenge jo er usikre. Ergo…det blir mig der skal styre hele showet.

Aldrig i mit liv har jeg haft så verbal sex. Og altså ikke på den frække måde… men på den forklarende måde. Det var ikke fordi han intet vidste om kvinders anatomi, men alligevel liiiidt tæt på. Jeg skulle forklare ham stort set alt. Hvordan han skulle fingerkneppe, hvordan han skulle kysse, hvordan han skulle holde om mine hofter, når han tog mig bagfra, og ikke mindst hvordan han IKKE skulle agere Duracell kanin så snart han fik chancen. Knægten lignede et stort spørgsmålstegn hver gang jeg kaldte ham for Duracell kaninen. (Er den reklame virkelig så gammel??)

På et tidspunkt spørger han om han skal slikke mig? Kan du finde ud af det?? får jeg desværre sagt lidt for skeptisk. Babyface svarer at han da kan prøve. (…Stakkels dreng)

Jeg var lige ved at falde i søvn mens han slikkede mig – igen var han meget meget forsigtig. Og endnu engang blev jeg mindet om, hvorfor jeg egentlig ikke brød mig så meget om at blive slikket da jeg var ung – det var jo decideret kedeligt.

På et tidspunkt da jeg rider ham siger han mens han kigger op og ned af min krop; Jeg har aldrig været sammen med en mor før. Og jeg har aldrig været sammen med en der var yngre end jeg selv før, griner jeg tilbage – fuck hvor var det bare en sjov kommentar, midt i sex, arhmen altså.

Jeg giver ham et blowjob bagefter, og han udbryder undervejs ; shit du har styr på dit kram! Øh ja – jeg har ligesom også liiidt mere erfaring end dig. Han fortsætter og siger at han rigtig gerne vil se mig igen; jeg tror du kan lære mig virkelig meget. Jep det kan jeg, men jeg tror altså ikke at vi skal ses igen på denne måde, altså sexmåden. Desværre kan vi ikke undgå at ses til diverse arrangementer.

Han bliver og overnatter. Eller han bliver de få timer der er til jeg skal til fødselsdagsbrunch hos en veninde. Eller nej vent… jeg smider ham faktisk ud kl 7. Han spørger ellers om ikke vi skal prøve det der sex igen. Nej jeg orker ikke – jeg vil hellere sove, du må hellere smutte inden mine naboer står op og evt ser dig. 

Han siger ikke et ord – giver mig et forsigtigt kys og smutter.

Arhhh….ro.

 

Nå ja… Babyface var forresten 21 år  – 17 år yngre end mig…(yes – indsæt gerne emoji-abe med hænderne for øjnene NU) Og grunden til han hedder Babyface, var fordi, da jeg vendte mig om lidt i 7 om morgenen og kiggede ind i hans ansigt, var det det eneste ord der poppede op i mit hoved…

Min nye yndlingsfarve er rød

Så jeg var til min bonusbrors 50 års fødselsdag weekenden efter mine sidste udskejelser. 

Jeg blev placeret ved et rundt bord med 3 par, en ung fyr på min højre side, og en tidligere kollega/kammerat til min bonusbror på venstre side. Det ene af de tre par var meget stille og rolige. Så var der parret overfor mig, hvor manden blev ubehageligt beruset ca 10 gange hurtigere end vi andre gjorde og som ovenikøbet holdt en spontan tale for min bonusbror, hvor han iøvrigt flere gange fik småsvinet flere mennesker i selskabet undervejs. Han var den der farce, man ser i film, hvor nogen til sidst hjælper vedkommende med at afslutte den pinlige tale med en skål og får dem diskret fjernet fra mikrofonen. Der var desværre bare ikke nogen der fjernede denne idiot. Skålet gjorde vi dog. Det sidste par ved bordet bestod af en kvinde som tydeligt havde overscoret sin Clark Kent-lookalike lækre mand.

Jeg havde iøvrigt gentaget succesen og taget den røde kjole på igen. Sådan en rød kjole fungerer faktisk fuldstændig som at holde et rødt tørklæde foran en tyr…bare med mænd. Det kan godt anbefales til jer kvinder derude – gifte eller ej, bekræftelse kan alle jo have brug for ind imellem.

Jeg falder hurtigt i snak med den tidligere kollega/kammerat til min venstre side – KK. Han er enormt sød, men 50 år og et par cm lavere end mig. Så selvom han smiger alt det han kan og inviterer mig ud i fremtiden, så kan jeg ikke rigtig se det kommer til at ske. Manden fra det upassende berusede par overfor råber til os på et tidspunkt, at vi skal stoppe med at se så forelskede ud – vi responderer med tavshed og to meget spørgende udtryk i ansigterne. Senere kommer manden over og undskylder overfor mig – han troede vi var kommet som et par, fordi vi sad ved siden af hinanden. Flot! (blev faktisk lidt nervøs for om jeg udstrålede at jeg var interesseret i KK, siden den upassende mand havde opfattet os som et par…)

Efter maden bliver vi flyttet til et tilstødende lokale og jeg sætter mig og taler med min mor mens vi får kaffe og rigeligt med baileys.

Clark Kent kommer over og sidder på min anden side, end hvor min mor sidder. Han kigger så intenst på mig imens han fortæller om sit liv, så jeg er nødt til at spørge ham, om hans kone er okay med at han sidder og taler med mig. Han svarer at det ved han ikke, men at det også er hende problem hvis hun ikke er… (Ooookaayyyy, lykkelig gift siger du?). Han fortæller at han har været ejendomsmægler indtil for et år siden, hvor han stort set aldrig var hjemme, men tjente over 100.000 om mdr. Hans kone gik derimod hjemme med deres tre børn. Men nu havde han skiftet fuldstændig spor, og var ved at læse til akupunktør (shit et karriereskift, mine øjenbryn fløj helt op i panden af overraskelse) Men fedt for ham, at han havde fundet noget han syntes var mere spændende og mindre stressende end ejendomsmægler. Han smuttede efter ca 30 min i selskab med mig, og sjovt nok var min mors først kommentar bagefter; ‘hvaaa…er han ikke gift?’ Så det var altså ikke kun mig der havde bidt mærke i hans lidt for interesserede måde at tale med mig på.

Aftenen går med hygge og snak. Jeg ender på et tidspunkt bag baren, da fadølsanlægget driller for dem der ellers skulle passe baren.Jeg får fixet fadøllen og ender med at blive og skænke op, når nogen skal have øl. Sjovt nok bliver baren så også samlingspunkt for rigtig mange af de mandlige mænd i selskabet. Clark Kent heriblandt. Han hvisker mig i øret at han synes jeg er lækker og ret fræk, og at jeg udemærket godt selv er klar over hvad jeg udstråler. Jeg smiler kækt til ham, og svarer at jeg ikke ved hvad han snakker om. Et øjeblik efter spotter jeg han står og taler med sin kone, inden hun forlader festen for at gå op i seng på et af de værelser der er udlejet til dem i festens anledning. Jeg gætter på, at hun stiltiende accepterer mandens eskapader, for at kunne beholde sit nuværende liv, og i den forbindelse ved hun godt hvornår hun skal fortrække, hvis hun vil undgå at blive konfronteret direkte med det.

Da Clark Kent vender tilbage til mig, siger jeg til ham, at jeg har luret at han er typen der er vant til at få hvad han vil have og at han vist ikke har undværet noget i sit liv – gift eller ej… Han smiler uden at kommentere.

Lidt efter går jeg mod toilettet i den anden ende af bygningen. Clark Kent er åbenbart fulgt efter, uden jeg lige har spottet det. Da jeg kommer til toilettet er der låst, så jeg læner mig op af væggen mens jeg venter. Clark Kent kommer over til mig og skubber mig helt flad op af væggen og kysser mig. Bare sådan uden videre. Jeg kysser igen i et kort øjeblik…men kommer så til fornuft og skubber ham væk. Siger til ham, at jeg synes han skal gå op til sin kone og så forlader jeg hurtigt toilet forrummet og vender tilbage til festen.

Festen lakker mod enden og vi er nogle stykker der står ved garderoben for at bestille taxa’er. KK kigger flere gange på mig og spørger om hvilken vej jeg skal hjem. Vi skal modsatte vej, og jeg bider ikke på at dele en taxa hjem til enten ham eller jeg. Den unge fyr der havde siddet på min anden side ved middagen, siger henkastet at han faktisk har en ekstra seng i det værelse, der er lejet til ham –  den er godt nok ikke redt op, men altså der er en seng. Nånå jamen hvis den ikke er redt op, kan den jo ikke rigtig bruges siger jeg til ham og lægger ikke mere i det. De andre der skal bruge en taxa er et par, som samtidig har 1000 ting de render og skal nå at pakke sammen inden taxaen kommer.

Så da den første ankommer siger hele det taxaventende selskab, at jeg bare skal snuppe den første… hvilket jeg så gør. Alene.

Jeg kommer hjem og får løst sodukoen, aka min nøgleboks, ved min hoveddør uden problemer denne gang – dælme dejligt kun at være semi fuld denne gang.

I det jeg står og tager mine stilletter af, siger min tlf DIIING… og på skærmen er en besked fra den unge fyr (Babyface); synes du skal få taxaen til at vende om, jeg har redt den anden seng op… 

Jeg griner højlydt og siger til mig selv

WTF?!!

Hvorfor gøre noget halvt…

Jeg havde en lidt anderledes søndag i søndags. Jeg var nemlig til fest – kæmpe fest. På mit gamle arbejde i barverdenen, en verden hvor man er ligeglad hvilken dag man fester, den ene dag er lige så god som den anden. Heldigvis havde jeg planlagt min vagtplan så jeg havde fri mandag – hvilket var ret heldigt eftersom jeg stadig var stiv, da jeg gik i seng mandag aften. Hvilket selvfølgelig har udskudt hele rekreationsprocessen og jeg derfor stadig er voldsomt kvæstet langt ind i tirsdag… altså hvad fuck sker der for det? Jeg har da godt hørt om at det tager længere og længere tid at komme sig over en druktur, jo ældre man bliver…men det er jo min far der siger sådan noget og han er altså 22 år ældre end mig.

Nå! jeg tog til fest. Iført den flotteste knaldrøde kjole, røde negle og høje hæle. Skrev til en af de mænd (faktisk en ekskæreste) jeg havde aftaler om at mødes med at han skulle holde øje med pigen i den røde kjole. Da jeg kommer gående hen mod den bar hvor han står, sammen med ca 10 andre mænd jeg også kender fra gamle dage, kan jeg allerede på lang afstand godt se at de har spottet mig, da de alle 10 nærmest samtidig vender sig om og følger mig hele vejen hen til dem. (Hokus pokus mig i fokus) En af de første kommentarer fra en af mændene, Simon – som ellers aldrig giver komplimenter; der er nok en der stadig er single, så godt som du ser ud. JEP svarer jeg og soler mig i alle deres kommentarer om at kvinder altid burde have røde kjoler på. Simon er en af min ex Mortens bedste venner, så jeg er altid lidt på vagt overfor ham, fordi jeg ved at han fortæller Morten alt om min laden og gøren når jeg har været til fester med de gamle slæng. Simon er dog meget interesseret i, at jeg finder ham senere… hmm…okay…tænker jeg, det var uvant.

Nå – jeg ender med at blive ved mandebordet i et par timer. Vi har det mega sjovt og jeg glemmer helt at jeg faktisk har en aftale om komme forbi og spise aftensmad sammen med nogle andre gamle kollegaer kl 22. Heldigvis når jeg det og festen fortsætter med det slæng. Jeg får både danset og snakket og drukket en hel del sammen med dem også. Jeg ender med at falde i snak med Peter, en kæmpe basse på min egen alder, som jeg også har kendt i 15 år. Midt i snakken kan jeg godt fornemme, at han måske ikke har det helt så godt derhjemme, sammen med hans kone gennem 20 år. Snakken udspringer af at han fortæller han bliver 40 til november og jeg ivrigt spørger ind til om han skal holde stor fest. ‘Nej, siger han mut, min kone bliver 40 til næste år, så der skal vi holde en stor fest…sammen… og de sidste 8 år har min fødselsdag været slået sammen med min søns fordi vi har i samme måned…’ Jeg kommer til at grine – men trods de kæmpe mængder øl og vin jeg allerede har indtaget opfanger jeg godt der er lidt sørgmodig alvor over ham. Han ligner en der føler sig totalt kastreret. Og når jeg spørger om ikke de bare kunne holde to 40 års fester, istedet for en sammen, så svarer han, at hun (konen) havde givet ham et blik, der havde fortalt ham, at han ikke skulle spørge. Shit hvor fik jeg ondt af ham. Så jeg inviterede ham selvfølgelig prompte til min 40 års fødselsdag om halvandet år. Stakkels mand.

Så ved jeg ikke lige hvordan jeg kom videre derfra, men jeg prøvede så at skulle mødes med ham ekskæresten igen, hvilket aldrig lykkedes. Istedet befandt jeg mig pludselig på knæ ved en ung knægt der havde overdoseret et eller andet lort og lignede en der var ved at gå i hjertestop hver andet minut. Så i omtrent 15 min indtil ambulancen ankom, sad jeg og maste mine knoer ned i brystbenet på ham, for at holde ham ved bevidsthed, klar og forholdsvis fokuseret til at ændre strategi og begynde hjertemassage, skulle det komme til det. Ambulancen kom, og jeg fortsatte festen.

Og mødte Simon igen. Simon havde købt hele flasker vodka + red bull. Jeg drikker normalt ikke sprut på den måde længere – jeg kan ikke rigtig finde ud af at styre det lige så godt som vin og øl. Simon har brug for at fortælle om Morten. Om hvor meget Morten har løjet for ham, brændt ham af, fået 90.000 kr for noget arbejde han skulle udføre, men som han ikke gjorde færdig. Simon er SÅ skuffet og beskriver deres venskab som fuldstændig ikke eksisterende. Jeg får mega optur over hans udmelding! ENDELIG! er der en fra Mortens omgangskreds, der ser Morten som jeg ser ham. Som en patologisk lystløgner og manipulator, der tager røven på alt og alle. Han bekræfter også hvor mange Morten har knaldet med mens han og jeg var sammen. Hvilket iøvrigt ikke var første gang den aften, at nogen havde behov for at fortælle mig – jeg faldt i snak med en mega sød mand i det første slæng af mænd jeg mødte, som kendte Morten, men han og jeg kendte ikke rigtig hinanden, han kiggede også mærkeligt på mig og spurgte om ikke jeg vidste jeg skulle holde mig fra ham dengang… øh nej tydeligvis ikke… det positive er selvfølgelig at jeg fik 3 børn med psykopaten – jeg kunne faktisk næsten ikke være mere stolt af mig selv… (christ altså!)

Nå, Simon og jeg hænger ud i, hvad jeg fornemmer er, flere timer. Han fortæller også om sit ægteskab, som iøvrigt ikke er helt så gammelt, om at han også var på Smukfest, hvilket jeg blev vildt overrasket over, og så fortæller han, at han havde været nødt til at fortælle konen at han skulle arbejde. Så hun vidste ikke han havde været derovre. Og det derfor også havde været ret hemmeligt. Hvad pokker sker der for alle de mænd der har det skidt derhjemme med deres koner… For iøvrigt var grunden til jeg skulle mødes med min eks, også at han skrev han trængte til et kram, fordi det heller ikke gik så godt mellem ham og hans kone.

Singlelivet er sgu ikke så slemt når man hele tiden skal høre på, hvor skidt en masse mennesker har det i deres forhold… det er lidt sørgeligt synes jeg…

Simon og jeg ender ved et bord i et hjørne og snakker videre… og jeg mistænker lidt at jo mere samhørighed Simon og jeg fik ift Morten, ooog muligvis også mængden af vodka/redbull jeg fik – jo mere attraktiv blev Simon i mine øjne. Så selvfølgelig prøver jeg i min efterhånden 4 hestes brandert, at score ham. Han er heldigvis standhaftig og siger nej… ikke bare een gang, men mange gange, for jeg giver åbenbart ikke sådan lige op. Jeg mindes noget med at jeg placerer hans ene hånd på mit lår…. Arhmen altså! Fuck mig! – SÅ pinligt!

Hvorfor jeg pludselig vælger at skulle hjem, har jeg ingen anelse om, men mistænker, at jeg trods alt selv vurderer at det er ved at være på tide. Jeg kan se jeg har sendt en toiletsnap kl 4:33 fra barens toilet, hvor jeg har skrevet; de er SÅ unge (hvilket de også var, mange af de nye ansatte) og jeg har googlet taxa tlf nr OG ringet i et minut til taxa. Men husker egentlig bare, at jeg snupper den taxa der kommer kørende forbi foran samtlige andre mennesker der stod og skulle hjem på samme tid. Om det var en jeg havde bestilt i mit navn siden jeg fik den, har jeg ingen idé om.

Det næste jeg husker er, at taxamanden siger til mig; du er nok nødt til lige at guide mig lidt her (efter vi er kørt af motorvejen) så du må altså ikke falde i søvn igen. Hvorefter han er nødt til at vække mig ved hvert lyskryds vi kommer til, indtil vi endelig er havnet foran mit husnr.

Da jeg gik hjemmefra var jeg så glad for min far for nylig havde sat en nøgleboks med kode op på huset, så jeg ikke behøvede slæbe nøgler med. Det skulle dog vise sig at være min største udfordring da jeg kom hjem der om morgenen… i så stor en brandert, så nogen ligeså godt kunne have givet mig briller på med styrke -10 og bedt mig løse en soduko. Fremover så lægger jeg vist bare min nøgle under blomsterpotten, som jeg plejer, hvis jeg skal i byen, for risikoen for jeg aldrig finder den rette talkombination og ender med at sove på dørmåtten, den var helt sikkert tæt på at være en realitet i søndags.

Kl 11 vågner jeg helt rundforvirret og frygter børnene kommer hjem 15 min efter. Det gjorde de selvfølgelig ikke før ved 14:30 tiden. Jeg opdager min røde kjole ligger på vrangen på gulvet, sammen med mit undertøj. Jeg kan ikke huske at have taget det af. Gad vide om jeg egentlig gik tur med Birthe…hmm…jeg tror det ikke, men altså, jeg ved det ikke…hun virker ikke tissetrængende. Det er faktisk helt uforsvarligt at drikke sig så fuld!  Jeg skriver en besked til Simon; jo mere vodka/redbull jeg fik, jo mere attraktiv blev du – undskyld. Simon svarede med det samme, at jeg ikke skulle undskylde. Ok case closed – jeg er stadig flov.

Til aftensmad henter vi McDonalds. Ungerne er begejstrede uden at vide, at det faktisk allermest var mor her, der havde brug for det. (Jeg burde iøvrigt nok ikke have kørt bil…) Mens vi sidder og spiser fortæller Ida om da hun var hjemme om morgenen for at hente sin cykel, da Morten havde afleveret hende… Har du været hjemme imorges? flyver det ud af mig, samtidig med jeg prøver at sætte et ikke alt for overrasket ansigt op. JA, siger Ida, jeg råbte også hej og farvel til dig, og du svarede også.  Okaaayyy tænkte jeg, det har jeg absolut ingen erindring om. Lidt scary. Ida griner af mig og tilføjer; du må godt nok have været træt efter din nattevagt!  Hahaha oh yes, det var præcis det jeg var.

%d bloggers like this: