Alle de stakkels forsmåede piger

Var til 60 års fødselsdag i går sammen med en masse af Mortens og mine fælles venner – Morten var så elskværdig at blive hjemme og lade mig have en sjov aften ude. Hvilket jeg i den grad havde! Blev selvfølgelig halv fuld, men på den der helt fantastiske måde, hvor man bare hygger sig max og ikke samtidig laver små pinlige stunts 😉

Der var et par piger der lige havde brug for at få lettet deres hjerter ang. Morten. Den ene sagde bla til mig at hun jo på et tidspunkt havde været forelsket i Morten, men bare rolig det var mange år siden – var jo nødt til lige at spørge om det var mere end 2 år siden og ikke mere end 11 år siden. ‘Jaja bare rolig det er mere end 2 år siden’ sagde hun i sin brandert. Samtidig med hun fortalte at hun dog hurtigt holdt op med at være forelsket i ham, da hun fandt ud af at han havde kysset med både hende og hendes veninde samme aften. Nå ja jamen det kan jeg da godt se, det er da også vildt synd for DIG, at han behandlede dig så dårligt. Kunne godt høre hun havde brug for et klap på skulderen over at være blevet ‘udnyttet’ så groft af Morten, så jeg undlod at pointere at jeg formentlig havde siddet hjemme og passet Mortens og mine fælles børn, mens han rendte rundt og var sammen med adskillige andre piger.
En af mine venner spurgte mig også om jeg havde lagt mærke til hende der havde passet buffeten…næh ikke rigtig, nå men hun var så også en af hans erobringer, men ikke mens han og jeg var sammen, men mens han har været sammen med sin nuværende kæreste. Han fortsætter stilen… Kan ikke finde ud af om jeg bør advare stakkels nye kæreste til Morten…? Det er lidt groft, men hvis ikke det er hende han er sammen med og gør det mod, så er det bare en anden, og børnene er rigtig glade for hende her. Kan bare næsten ikke bære hvis hun om 10 år sidder i samme situation som undertegnede, formentlig også med nogle børn, hun er jo kun 23 år og vil gerne have børn…

Psykolog idag…….

Skal til psykolog idag for første gang – har lidt nerver på. Bare hun ikke beder mig om at ligge på en eller anden briks med foldede hænder og kigge op i loftet, mens jeg skal fortælle om alt det hun skal løse inden timen er slut. Godt jeg ikke er fyldt med fordomme… 😉

Ved jo desværre nok godt at mine problemer kræver mere end blot een enkelt time hos en psykolog… Suk…det bliver en dyr omgang.
Apropos dyr – var i IKEA igår med Louise, jeg havde en hel liste af ting jeg skulle have, endte selvfølgelig med lidt mere end listen og måtte slippe 1300 kr…. Fuck hvor jeg snart håber Morten har tænkt sig at betale de børnepenge han skylder mig!
Jeg sagde til ham forleden at jeg overvejede om vi skulle lade det gå gennem kommunen – der er så mange gange hvor jeg ikke har fået dem til tiden, fordi han ikke har dækning på sin konto. Resultatet blev at han truede med at så ville han søge om at få børnene 7/7, så han helt slap for at betale mig. Måtte informere ham om at han aldrig slap, for så skulle han bare betale halvdelen af alle udgifter til dem istedet. Men det er typisk ham at reagere sådan. Han ringede igår og vi fik talt ud – kan godt mærke at så snart jeg taler med ham, fremfor mail korrespondance, så har han en evne til jeg igen begynder at undskylde hans adfærd overfor andre, fuck jeg glæder mig til at han ikke har en nærmest hypnotisk effekt på mig mere!

Suk hvor er nødudgangen?!

Puha – den er ved at løbe af sporet fra mig igen med A…

Han fylder for meget endnu engang, er nødt til at få noget luft igen snart, han ringer og skriver hele tiden. Den anden dag sagde jeg til ham at vi ikke skulle snakke sammen mere når børnene var omkring mig – kunne godt høre på hans stemme at det ikke faldt helt i god jord mens han prøvede at overbevise mig med at det var ok.

Han kommer om lidt og skal hjælpe mig med nogle praktisk ting i min lejlighed, ungerne er hos deres far. Og så skal jeg til middag hos ham på lørdag og vi sås også i søndags… Der går kun max 2-3 dage mellem vi ses…er det mig der er nærtagende?
Eller ja det er det jo – når man tænker på alle mine issues Morten har påført mig med min nu kæmpe angst for at nogen kommer for tæt på så de kan kontrollere mig, så er det jo nok mig der er problemet… /:

Trannies og shemales igen igen…

Så den anden nat – opdager jeg at hans mail korresponderer med Ida’s Ipad- den mailkonto som han engang bildte mig ind at han havde glemt koden til og derfor måtte oprette en ny. 

På den mail kan jeg se at han, i januar i år, har oprettet en fake facebook profil under navnet Morten Blablabla… Det sjove er, at jeg jo kalder ham Morten herinde, det hedder han selvfølgelig ikke i virkeligheden! Og han vælger så sjovt nok også at kalde sig selv Morten i hans hemmelige univers – det er sgu komisk! 

Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at lure i Mortens mail – han bliver jo ved med at få mails om at nu har den og den fetish bdsm latex person accepteret hans venneanmodning på fb. 

 Gik ind og kiggede på hans falske fb profil, og bare på to dage har han liket over 90 fetish sider og på trods af at han hele tiden har prøvet at overbevise mig om at han bestemt ikke er til pik, men kun patter så er der alligevel en gennemgående rød tråd i det han liker – prøv at se det her lille uddrag fra hans falske profil:

Nå, ved ikke om det er for småt- men mange af ovenstående hedder noget i stil med tranny, shemale, trans osv… Og så er der så lige Vin Diesel… WTF? Jeg forstår det ikke…. 

Manden må jo have brugt ungerne og jeg som en form for skalkeskjul så han på overfladen virker nogenlunde normal, men i virkeligheden er han en helt anden…eller måske lider han af personlighedsspaltning? 
Opdagede også at han har en fake Twitter profil…der hedder han et andet falsk navn end på fb, den har han oprettet et halvt år efter han og jeg gik fra hinanden. 
Det må være hårdt at leve sit liv så meget på løgn… 
Det er også tankevækkende at i Januar talte han og jeg meget sammen – vi snakkede om sommerferie sammen med ungerne og han ville droppe sin kæreste osv. Og så opretter han den profil på fb samtidig… 
Nogle gange har jeg mareridt om at jeg rusker i hans nuværende kæreste for at få hende til at se! Og undgå at hun om 10 år sidder samme sted som jeg… Bør jeg fortælle hende noget om alt det her…? 

Mortens cover-up

Helt fra Morten og jeg startede med at være kærester, undrede jeg mig over hans ekstreme behov for at se porno og spille pik dertil. Normalt ville jeg ikke have noget problem med det, hvis ellers ikke det lige var fordi jeg følte der gik noget fra mig hver gang han havde tilfredsstillet sig selv. Morten kunne nemlig ikke rigtig gejle sig selv op til sex, hvis han tidligere på dagen selv havde ordnet det. Plus han var meget hemmelig omkring hvad han så på af porno. Han sagde overnikøbet til mig adskillige gange, at han faktisk ofte hellere selv ville spille pik, end knalde med mig, for det var ikke lige så anstrengende…

Min nysgerrighed tog selvfølgelig over og jeg tjekkede hans computer, ved godt det er en ‘no go’ men tilsidst bliver man bare så frustreret over at føle at manden lyver en lige op i hovedet om hvad han reelt laver på den computer.
På hans computer var der en masse links til sider han havde besøgt og film han havde downloadet og gemt….de fleste film havde noget fetish over sig, lak og læder som regel, men midt i det hele var også en del shemales, trannies og strap-on sex…
Da jeg var gravid med Ida konfronterede jeg ham…nok en anelse hårdt ved at starte med at beskylde ham for at være bøsse. Det faldt selvfølgelig ikke i god jord og han råbte og skreg af mig og skubbede mig hårdt ned i vores seng. Jeg endte selvfølgelig med at være den der undskyldte over at jeg dog kunne tro sådan noget bare fordi han så porno hvor der tilfældigvis havde sneget sig shemales og deslige ind.
Efterfølgende var alting altid slettet på hans computer, alle hans spor om hvad han havde lavet blev altid slettet inden han lukkede den, det samme gjaldt hans tlf. Hvis jeg en sjælden gang fik fingrene i den, så var opkaldslister, beskeder og data altid nulstillet. Han påstod altid at han ingenting havde at skjule, jeg kunne bare kigge i hans ting hvis jeg ville. Men hvad nyttede det når han alligevel havde slettet alle sine spor…

Jeg startede engang en diskussion på Jubii, over at jeg havde fundet de ting omkring ham – folk reagerede mere på at jeg havde tjekket ham, end at jeg rent faktisk måske havde en kæreste som egentlig helst ville være sammen med en mand. Men én enkelt var fornuftig og skrev, at det behøvede jo ikke være et behov han havde, det kunne også bare være en fantasi, som man aldrig havde tænkt sig at udleve… Jeg konfronterede Morten adskillige gange i løbet af vores forhold, han havde altid en plausibel forklaring(læs:løgn) klar, som gjorde at jeg faldt til ro i noget tid, indtil jeg igen begyndte at undre mig over ham…

Den dag efter Jason Darulo koncerten hvor han indrømmede at han havde været mig utro mens vi var sammen, der talte vi om hvad der var bedst for ham og mig og ift om vi nogensinde kunne finde sammen igen. Jeg fortalte om mine bekymringer ift hans jalousi og kontrol behov, som han nægtede at have mere af…. Og så konfronterede jeg ham med at jeg på Ida’s Ipad havde set hans pornosøgning og at der deriblandt havde været en del shemale sex, og at jeg aldrig troede jeg ville være nok for ham rent seksuelt. For mens jeg har været fra ham og har prøvet at være sammen med andre, har jeg jo fundet ud af at jeg er til helt almindelig sex – der må selvfølgelig gerne være diverse variationer, men det hårde sex, med udklædning og udstyr, som Morten og jeg havde, det kommer jeg aldrig til at have igen. Han smilede af mig og sagde at jeg ville blive overrasket over hvor meget han bare gerne ville have helt almindelig sex med mig, alt det andet var bare blablabla….

Jeg ved heldigvis godt nu…at der skal mere end hans små historier til at få mig til at glemme hvad jeg hele tiden får kastet lige i hovedet.

14 dage inde i ‘Morten afvænning’

For præcis 14 dage siden idag, sagde jeg til min eks Morten at han ikke kunne være en del af mit liv længere, medmindre det handlede om børnene. Jeg havde weekenden forinden været hjemme hos nogle venner og de havde spurgt lidt mere ind til mit forhold med Morten end de plejer og mens jeg sad og hørte mig selv fortælle om alle de fuldstændig latterlige ting han havde budt mig, så blev jeg mere og mere klar over at jeg havde brug for professionel hjælp til at komme videre. Jeg kan jo nævne en million ting han gjorde, men i dagligdagen var det ting som, at tæpperne i vores lange gang skulle ligge lige, opvaskemaskinen skulle altid være tømt og klar til når han ville sætte noget derind, køleskabet skulle altid indeholde alverdens mad han kunne lide, for det tilfælde at han måske kom hjem og spiste frokost (hvilket han kun gjorde ca en gang om mdr)- nøj et madspild! Jeg kunne være i gang med aftensmaden, samtidig med jeg underholdt 3 børn, han lå på sofaen og prøvede at få en lur, og skældte mig ud hvis jeg ikke sørgede for ungerne ikke vækkede ham, samtidig med han kommanderede at jeg også skulle give vores to hunde mad. Jeg måtte ikke ringe eller sms’e efter kl 21, og gud nåde og trøste mig hvis nogle af mine venner og veninder kontaktede mig efter kl 21 – når det så skete, at det var ham der fik sms’er efter kl 21, så var det jo vigtige ting eller også lavede han jokes når jeg vendte hans egne regler om mod ham.
Mens jeg sidder og skriver dette, kommer jeg da også sjovt nok lige i tanke om, at hans nuværende kæreste skrev til ham efter midnat en eller anden dag inden vi var gået fra hinanden… flere og flere ting dukker op….

Tænk at jeg har været så dum og lade mig lulle ind i en verden hvor hans regler styrede mit liv, mine tanker og mine handlinger. OG det mest skræmmende er, at selv to år efter, opdagede jeg pludselig at jeg ikke var kommet helt så langt ud af hans tankespind som jeg troede…

Jeg har fået en henvisning til en psykolog, og har allerede fået en tid til på fredag – det bliver meget spændende og ekstremt grænseoverskridende at skulle fortælle en fremmed om alle mine inderste tanker…men det kan vel kun blive til det bedre i det lange løb.

Kroppen i børnehøjde ;)

Hjemme hos os taler vi meget om kroppen- ungerne lider nok lidt under mit arbejde som sygeplejerske 😉 Det er som regel ved aftensmaden vi sidder og snakker om kroppen og idag var ingen undtagelse. Magnus (4 år) og jeg sidder og snakker om hvilke madvarer der er gode for henholdsvis knogler og muskler, og ender med at fokusere på knoglerne. Vi mærker på hinanden hvor vi har knogler og jeg spørger Magnus om han selv kan fortælle hvor han ellers tror han har knogler – hvorefter han dybt seriøst siger: ‘Ihvertfald ikke i dilleren!’ 

Jeg er selvfølgelig helt smadret af grin – han er sgu skarp! Men igen, man mærker jo hurtigt når man har drengebørn, at den der diller allerede fylder meget i deres sind selvom de kun er børn. 

Forleden aften sad vi og så Peter Pan, tegnefilmsversionen, 
Magnus: der er klokkeblomst! 
Mig: ja. 
Magnus: hvorfor er hun med i Peter Pan? Er det fordi hun har en tissekone? 
Mig: …….. 
Havde det nu været den rigtige film, Hook, så kunne man vel egentlig ikke udelukke at det var derfor klokkeblomst var med ;P 
Alex (2 år) har en tendens til, når han får bleen af, at samle benene helt – for bagefter at sprede dem helt ud til siderne og stolt præsentere sin diller med et ‘TADAAAA!’ 
%d bloggers like this: