Selvransagelse

https://moedrehjaelpen.dk/psykisk-vold-raadgivning/

Dette er mig – alt det de skriver om og sikkert mere til, er det jeg har været igennem i de 9 år jeg var sammen med Morten. Noget af det var daglig kost andet ‘kun’ en gang imellem. Har haft en dag fyldt med selvransagelse, og da jeg læste denne del hos ‘mødrehjælpen’ om psykisk vold, brød min verden lige pludselig sammen – det er jo mig de skriver om… Hvordan kan jeg i mit hoved på nogen måde retfærdiggøre at jeg overhovedet overvejer at give Morten en chance til? Så er jeg jo lige som de voldsramte kvinder som gang på gang vender tilbage til deres voldsmand, eller finder en ny mand magen til den gamle og bare fortsætter mønstret med den nye… Føler mig fortabt…hvordan kommer jeg videre herfra? Burde nok snakke med en psykolog… Alt dette er jo årsagen til jeg er blevet et følelseskoldt væsen med angstlignende tendenser så snart en mand kommer for tæt på og gerne vil mere.
Kunne selvfølgelig også bare vælge den lette løsning og forblive single, få mig en masse katte, en gyngestol og strikke julegaver hele året rundt 😀

Slut med A sex

Har lige talt med A, og vi blev enige om at stoppe med at ses. Han følte ikke han kunne mærke mig, baseret ud fra at jeg ikke havde ringet eller skrevet igår. Mindede ham om at vi fra start af havde aftalt at vi kun brugte hinanden til sex, netop fordi jeg ikke havde mere end det at give af i øjeblikket. Hvorfor ved jeg egentlig ikke…tænker jeg rigtig godt efter drejer det sig jo desværre nok om at hvis jeg finder en hvilken som helst anden at være sammen med end Morten, så bliver mit liv så ekstremt meget mere komplicereret end det allerede er, fordi han vil gøre alt hvad han kan for at gøre mit liv til et levende helvede. Det er skræmmende så meget magt han stadig har over mig og mit liv – jeg får lyst til at tude når jeg tænker på det. Det var jo det jeg flygtede fra…og her 2 år efter er jeg åbenbart ikke kommet videre. Eller det er jeg – jeg har fået min selvtillid igen og er blevet glad igen, men jeg er stadig alt for styret af Morten. Suk… Enten bør jeg bryde helt fri af ham, og få et mere kompliceret liv, eller bukke under og prøve at se om han virkelig kunne blive en god kæreste igen, med en evig frygt for at han lyver for mig og langsomt får mig hjernevasket til at blive underkuet igen til jeg bare sidder derhjemme og passer børn mens han lever sit ego liv igen.

Nå tilbage til A…han havde jo fået en masse følelser for mig igen og nu hvor det er begyndt at blive forår så ville han gerne ud og lave alt muligt sammen også gerne med ungerne, hvilket jeg længe før A kom retur i mit liv, havde besluttet mig for at lige meget hvem jeg end fandt sammen med, så skulle de, altså børnene, ikke involveres i mit kærligheds liv – eller mangel på samme i øjeblikket. Måske jeg skulle tage en kold tyrker og holde mig helt væk fra mænd et stykke tid…jeg plejer ikke være så god til at holde mig fra dem, men man kan vel godt have en intention om det 😉

A afsluttede samtalen med nogle ting han selvfølgelig liiige havde brug for at få lettet fra sit hjerte, ang Morten. Han mente bla at jeg brugte ham til at få dækket mit seksuelle behov og Morten til at få dækket mit familiebehov. Han har jo nok ret… og jeg kan så selv tilføje at jeg bruger Louise til alt det resterende – hvad skulle jeg dog gøre hvis jeg ikke havde hende?!

Så stolt :)

Har givet Ida, min 8-årige datter, et mobilabonnement hvor hun bla har fri sms, har lagt al familie og hendes venner ind på hendes tlf. Så nu sidder hun lystigt og skriver sms’er med dem alle sammen- jeg er så stolt af hende-hun laver næsten ingen stavefejl. Men frygter dog lidt den dag hun kommer og vil have en facebook side… 

Nå ja – og så blev jeg jo også lige lidt klogere til aftensmaden hvor jeg måtte indføre ‘ingen mobiler ved bordet’ for pigen kunne jo slet ikke koncentrere sig om at spise når der samtidig tikkede beskeder ind … Arh do I know the feeling 😉 

Argh det dumme mad!

Føj – har lige spist en hel plade Toms chokolade! Hvorfor gør jeg det? Hver dag siger jeg til migselv at fra imorgen skal du stoppe med at voldæde alt muligt crap. Vægten sagde +4 kg til morgen – og de forsvinder jo ikke af sig selv og da slet ikke når man ikke stopper med at proppe usundt mad i munden – det er den onde cirkel man nogen gange befinder sig i, som er så helvedes svær at bryde ud af, jeg håber imorgen bliver dagen hvor jeg kan begynde at sige nej til alle fristelserne…nå nej der skal vi til middag hos min ældste og bedste kammerat inkl kone og børn – de plejer ikke ligefrem at spare på kalorierne, nå så må min intention være at starte fra søndag … 

Big mistake

Idioten A kom lige til at sende mig screenshots af dele af vores samtale fra igår og idag, det var selvfølgelig ikke til mig men til en veninde, som han gerne ville høre hvad hun tænkte om de ting jeg skriver. Han gik selvfølgelig helt i panik og ringede med det samme og undskyldte en million gange. Men hold nu op – jeg blev jo fysisk dårlig over at vide hvor udstillet jeg pludselig var!

Louise og jeg gør det jo hele tiden når der er noget nogle af de mænd vi har i vores liv gør og siger af dumme ting … Har bedt A om at lade mig være til imorgen – kunne slet ikke holde ud at høre på ham – ved godt jeg er mega dobbeltmoralsk lige nu… Især fordi jeg jo så lige sendte hans besked til Louise… /:

Det er dumt at blive opdaget! 😉

Doktor M

Der er en læge… Han er ældre og sofistikeret… der er altså et eller andet over ham jeg ikke kan sætte ord på… Han bliver, af de andre læger, omtalt og tiltalt Doktor M (forkortelse herinde) – altså ikke ved fornavn som alle andre. Der er mange der ikke bryder sig om ham men han er min yndlings læge i afdelingen. Vi taler også ofte om ting i privatlivet – hvilket jeg ikke fornemmer han ellers fortæller om. Han hilser altid pænt på mig og bruger altid mit navn. Så nu inden jeg skulle gå- stod jeg og fandt uniformer på min hylde i sådan et rum hvor reolerne kører på skinner for at spare plads, og pludselig begynder min række at blive mindre og jeg er lige ved at blive mast mellem to reoler, jeg himler selvfølgelig op og så er det HAM der skulle finde noget tøj imellem reolerne på den modsatte side… Vi griner lidt af det og siger farvel for idag og da vi er drejet i hver vores retning råber han tilbage at man jo næsten heller ikke kan se mig… Hvilket uden tvivl var en kompliment. Jeg er ikke tynd men eller ikke tyk, hvis man lige ser bort fra de par ekstra kilo der har sneget sig ombord siden ferien i januar… Så jeg endte med at gå smilende ned af trappen… Hvad skete der lige der? Hvorfor fascinerer han mig sådan??

Utaknemmelig

Morten mener jeg er utaknemmelig når han hjælper mig med ting og når han giver mig ting… Han har nok lidt ret – altså jeg synes det er fantastisk når han lige kommer med en vaskemaskine og en opvaskemaskine inde for samme uge, men jeg føler samtidig at han skylder for alt den misery han har budt mig…plus hele det første år vi delte den gamle lejlighed og han ikke betalte til huslejen og samtidig brokkede sig gevaldigt når han kom og overtog børnene og jeg ikke havde handlet ind til hele den tid han skulle have dem – gad vide om man nogensinde når til et punkt hvor man tænker han har udtjent sin straf? 

%d bloggers like this: