Bytur

Jeg fik en gammel veninde på besøg henover weekenden, vi havde faktisk ikke set hinanden i 7 år, men bare holdt kontakten på skrift. Vi faldt helt tilbage i samme sjove rille som om der slet ikke var gået så lang tid – det var fantastisk!

Jeg havde fået nogle billetter til et arrangement i Royal Arena, som vi var til først, og den fik ikke for lidt med øl derinde. Og jeg kan jo slet ikke tåle at drikke så meget mere, efter jeg er begyndt at have mere fokus på træning og kost, så jeg blev fuld temmelig hurtigt.

Vi erstattede Royal Arena med Natcafeen, hvor udvalget af mænd ikke var heeelt ringe den aften. Og så hjalp det også gevaldigt på opmærksomheden, at jeg havde en top på med bar ryg. Så vi faldt selvfølgelig ret hurtigt i snak med nogle mænd i baren.

Senere faldt vi så i snak med to andre mænd, hvoraf jeg endte med at kysse med den ene. Den mindre pæne af de to faktisk. Og meget bevidst. Stadig pæn dog, men fordi den pæneste af dem kunne slet ikke finde ud af at sige noget til os, ej heller smile. Han havde stoneface på HELE tiden. Altså man kan være nok så pæn og lækker, men hvis ens attitude er arrogant, ja så falder det hele ligesom til jorden med et ordentligt brag. Så da det gik op for mig, at hans kammerat fungerede som wingman og i virkeligheden prøvede at ‘parre’ mig med den pæne, så greb jeg istedet wingman’s hånd og slæbte ham med på dansegulvet. Ja og sådan gik det til at jeg endte med at kysse med ham. Han kyssede så også virkelig lækkert, plus han var enormt sød. Han fik mit nr inden vi forlod Natcafeen. Og lige som vi skulle til at gå ud af døren, råbte han mit navn højt ud over hele garderoben – og på bedste filmmanér strøg jeg tilbage og kyssede ham en sidste gang. Ret sødt faktisk.

To dage senere fik jeg en besked fra Wingman om jeg kunne ses ugen efter.

Shit!! 

I ædruklarhedens lys er jeg faktisk tilbage til, at jeg egentlig ikke rigtig gider det der dating halløj alligevel, men okay, vi aftalte at ses en uge efter, som han så meldte fra til 3 dage før pga sygdom… Alligevel vildt at kunne meddele i så god tid at man er syg… Og igen bekræftede mig i, at jeg ikke gider mænd i øjeblikket.

Inbetween nattevagter

Jeg havde nattevagt i nat, en meget rolig en af slagsen. Så rolig så jeg flere gange var ved at dratte ned af min stol ved siden af baby. (Jeg er børnesygeplejerske) Jeg glædede mig helt åndssvagt til at komme hjem i seng.

Jeg låser mig ind derhjemme og konstaterer at Birthe har fået åbnet døren til køkkenet. Hun ligger og sover på sit selvindrettede bjerg af puder i sofaen. Imponerende hun ikke har væltet sin madspand og lavet tagselvbord sådan som hun plejer. Jeg roser hende til skyerne og belønner hende med en godbid inden vi går vores morgentur.

Da vi kommer retur og jeg tager mine støvler af i entréen lurer jeg over at Alex’s nyerhvervede julegave i form af et pengeskab ligger åbent på gulvet ved siden af der hvor jeg stiller mine støvler. Jeg skriver til Morten om de har været herhjemme til morgen inden skole. Selvom jeg ikke lige kunne komme på hvad Alex dog skulle bruge fra sit pengeskab som skulle med i skole.

Jeg åbner døren under trappen hvor vi har garderobe og hylder med alle mulige ting inde. Hmm alligevel travlt de har haft med at finde det de skulle finde tænker jeg, i det jeg ser diverse kasser væltet ned fra hylderne.

Og så faldt tiøren! Jeg bevæger mig hurtigt over til havedøren. Den står på klem. Jeg tager i håndtaget. Jeg kan ikke lukke den. Låsen er ødelagt.

Jeg har haft indbrud.

Kigger forurettet på Birthe; altså har du bare budt dem indenfor uden så meget som et eneste bjæf?

Jeg ringer til min far og fortæller om min opdagelse. Han er på vej. Jeg bevæger mig op af trappen med far i røret og hjertet i halsen. Mit badeværelse er endevendt. Jeg tænder lyset på Ida’s værelse og hviner op da hendes bluetooth lampe begynder at snakke; bluetooth activated… og lidt efter; Waiting for connection! Hvem fanden opfinder også højtalelamper der kan tale?? Fuck hvor blev jeg forskrækket!

To af skabene på hendes værelse er også åbne og ting hevet ud. Kurve som lå inde bag i skabet ligger på gulvet. Men min Kindletablet ligger hvor den plejer. Drengenes værelser er urørte med undtagelse af det plastik pengeskab jeg fandt i entréen, som iøvrigt stod lige ved siden af en iPad. Som stadig ligger hvor den lå. Lige som den sprit nye sorte iPad på Magnus’ hvide bord også stadig ligger på sin plads.

Mærkeligt.

Jeg går tilbage til det rodede badeværelse og skynder mig at åbne det skab de ikke har ladet stå åbent og ser at den kurv, hvor jeg har mine dyreste smykker liggende, stadig er der, med indhold. What ? Det ville have været de nemmeste 100.000 kr de kunne have snuppet i den kurv alene.

Til gengæld ser jeg at de har taget mine parfumer – selvfølgelig ikke dem allesammen, bare mine yndlings. Derudover har de taget nogle sølvsmykker, som ikke var noget særligt værd, men ladet mine diamant øreringe ligge.

Min Macbook som jeg havde haft liggende på spisebordet ved det store vindue ud til haven, er også væk. Men den har nærmest også skreget tag mig tag mig, sådan som jeg havde ladet den ligge frit fremme.

Min lille B&O højtaler har de ladet være, sammen med designerlampen lige ved siden af. Kontanterne i skuffen er der og min fars dyre Hilti maskiner i køkkenprojekt rummet er der også stadig.

Altså sikke en flok amatører. De har tydeligvis ikke vidst hvad der havde værdi.

Min far kom, jeg ringede til politiet, forsikringen og låsesmeden. Og endte med først at sove kl 15:30. Op igen kl 17:30 og køre Ida til sleepover hos en veninde.

På nattevagt igen kl 23. Det var en laaaaang nat.

Jeg troede jeg ville føle det meget værre, at der havde været nogen i mit hjem, men det var faktisk ikke helt så slemt som jeg frygtede. Måske det var fordi de ikke havde lavet decideret hærværk, (bortset fra havedøren) eller fordi det ikke havde virket voldsomt det de havde rodet igennem. Men altså … sodavand’ene er flyttet fra baghaven til køkkenet i disse dage…

Nå, men i bedste far-beskytter stil er min far nu ved at omdanne mit hus til FortKnox, som en mindre kopi af hans eget hus.

Alle dørene får ekstra rammer, så man ikke kan komme til med værktøj og bryde låsen op. Så kommer der ekstra låse på. Alarm. Og overvågning. (Og peberspray i en skuffe…schhhh…)

Og jeg har sat en hængelås på havelågen – og følte mig allerede med den handling, langt mere beskyttet mod indbrud igen.

Men jeg kan ikke helt lade være med at tænke hvilke billeder jeg havde liggende på den Mac… kan de mon komme ind i den selvom der er kode på…?

Date med Bror – ja altså ikke min vel.

Så jeg var egentlig i god tid inden daten med Natalies storebror. Gik en tur med Birthe inden han skulle komme 18:30 og konstaterede at det var han også. Han holdt nemlig ude foran nedkørslen til mit hus og ventede på klokken blev 18:30. Jeg smuttede uset ind igen med Birthe og sendte ham en besked om at han gerne måtte komme ind. Vi kørte lidt efter han lige havde set mit køkken ombygningsprojekt.

Da vi kommer op til hans bil, går han foran mig og over og åbner døren for mig, venter til jeg har sat mig og lukker den herefter forsigtigt. Okay…så en gentleman.

Vi parkerer inde i ved planetariet, han lader bilen være tændt for jeg kan holde varmen, mens han finder en parkeringsautomat. Herefter går turen hen til den restaurant han har bestilt bord ved. Snakken flyder, også selvom jeg godt kan fornemme at han er lidt genert.

Vi starter i baren med et glas hvidvin til mig og en GT til ham. Bagefter bestiller vi mad og selvom jeg egentlig synes maden var ganske udemærket og stedet er meget hipt, så kan jeg godt mærke at han ikke rigtig synes om stedet og tripper lidt for at komme ud derfra så snart vi er færdige med dessert og kaffe.

Desværre blev det ikke til et pitstop efterfølgende, da han skulle tidligt på arbejde næste dag. Så han holdt hvad han lovede og kørte mig hjem igen. Jeg var hjemme kl 22.

Hele aftenen igennem skinner gentleman tendensen igennem hos ham – hvilket overrasker mig på den positive måde. Sjovt som det at manden holder døren, tager ens jakke, skubber stolen ind under en og hele tiden generelt er opmærksom på hvad man kunne have brug for som kvinde, føles enormt romantisk og trygt. Jeg elsker, at jeg er så selvstændig på alle områder, men lige denne aften, kunne jeg godt mærke at jeg også savner at der er en der rent faktisk godt gider yde en indsats for mig. Og den ros skal han bestemt have – for det gjorde han. Og ovenikøbet helt ubesværet og som det mest naturlige i hele verdenen.

Da vi ankommer hjemme foran mit hus taler vi lidt om, hvad vi hver især har af forventninger til ‘det her’. Jeg siger til ham, at qua Natalie er min veninde, tager jeg jo ikke helt let på at date ham. Og han stemmer i, ift mig. Men så kan jeg godt pludselig mærke at han bliver lidt skræmt. Og til sidst siger han da også, at han altså ikke er ude efter at vi skal giftes imorgen. ØH NEJ din klaphat – selvfølgelig skal vi sgu da ikke giftes imorgen – og heller ikke næste år.  Så jeg er nødt til til sidst at sige, at bare rolig der er ingen pres fra min side af. Men jeg er da også klar over, at hvis han trækker sig allerede nu, så går mit liv videre. Lidt indsats skal der jo være efter første date også, hvis der skal være chance for at noget kan udvikle sig.

En uges tid efter daten, fortæller jeg Natalie om det. Samt at jeg stort set ikke har hørt fra ham efterfølgende. Hvilket hun kommenterer overfor ham og som så resulterer i et opkald fra Bror, hvor vi endeligt slår fast, at det nok er bedst at vente og se hvad der sker. For der skulle nødig gå noget galt inden Smukfest, hvor vi skal bo i telt sammen i 5 dage.

SÅ! dagen efter jeg havde været på date med Bror, var jeg i byen med en gammel veninde… og kom til at kysse med en anden der…

Livet går jo videre, som man siger.

Sommerfugle i min mave

Okay! Så selvom jeg faktisk havde besluttet mig for, IKKE at ville have noget at gøre med mænd det næste stykke tid, så er det som om de der mænd ikke helt er klar over jeg har taget sådan en drastisk beslutning. Jeg bliver stadig jævnligt kontaktet via messenger af mænd, der tilfældigt ser min profil og så skriver. Og ja, så er jeg jo høflig og svare…hvis altså jeg tænker de ser søde ud.

Nå, men seneste besked kom faktisk overraskende bag på mig. Det var nemlig min bedste veninde Natalie’s storebror der skrev. Ikke at det er så nyt, ind imellem skriver vi lidt sammen om hvordan vi hver i sær har det. Vi har også tilbragt nogle smukfester sammen, hvor vi da også har kysset til den ene for et par år siden. Dog ikke sidste år, selvom han prøvede, så havde jeg jo en lidt sippet uge, og ville absolut kun være sammen med en, hvis det betød noget… (arhmen altså…på en festival!) Og lige med ham, havde det betydet noget. Men fordi Natalie har været så nervøs for, at jeg ville såre hendes bror, har jeg gjort alt hvad jeg kunne for at holde igen ift ham. Også fordi man jo aldrig rigtig ved hvordan det kan påvirke et venskab, hvis man pludselig begynder at date en bror til sin veninde, og er der noget jeg ikke ønsker, så er det at Natalies og mit venskab går i stykker – jeg er sikker på jeg ville dø af kedsomhed uden hende i mit liv. Men hun har også flere gange sagt at hun ikke vil stå i vejen, hvis det er det vi vil… årh svært altså!

Nå, men hendes storebror skrev igår aftes efter han var kommet hjem fra arbejde. Har du det godt? Er du stadig single? Jeg har det godt, hvad med dig, og ja det har jeg været længe, hvorfor? Skal vi virkelig vente helt til Smukfest (i august) før vi skal se hinanden igen? …nej…? Må jeg så ikke ringe til dig en af de nærmeste dage og invitere dig ud og spise? Jo det må du da meget gerne, så længe du inviterer mig ud på fredag, der har jeg nemlig ingen planer. Aftale.

Og sådan gik det til at jeg jo så har gået og smilet for mig selv HELE dagen idag. Jeg glæder mig rigtig meget til han ringer og til vi endelig skal på en date.

Problemet er lidt, at både han og jeg fortæller Natalie stort set alt, men dette her vil vi gerne holde lidt for os selv, indtil vi på helt egen hånd, har lært hinanden lidt bedre at kende uden alkohol i blodet og uden Natalie prøver at påvirke os. Og det har været fucking svært at lade være med at fortælle hende, hvor vildt glad og spændt jeg er over at jeg skal på date på fredag, med en der rent faktisk giver mig lidt sommerfugle i maven.

Og ikke nok med det, så har sommerfuglene fået ekstra liv, hver gang Natalie har sendt mig snaps og billeder af opsætningen af sit nye køkken, som hendes bror selvfølgelig hjælper med at sætte op. Han er simpelthen så sød når hun filmer ham og han ikke ved det. Det er straks værre når han opdager det, og bliver sur på hende…og sjovt nok hjælper det ikke, at hun på filmen så fortæller ham; Jamen det er bare til SHdet kommer ikke på facebook. Jeg er ret sikker på, jeg heller ikke ville synes det var fedt, at der blev sendt film af mig til en jeg godt kunne lide, heller ikke selvom det er helt uskyldige film, som egentlig handler om tilblivelsen af et køkken.. mit fokus lå måske bare lige liiidt uden for feltet.

Han ringede torsdag…: Hej, jeg vil høre om jeg må invitere dig ud imorgen? jeg henter dig kl 18:30. Først cocktails, så middag, og så kører jeg dig hjem igen.

 

Jeg har selvfølgelig fortalt Natalie om dette her på nuværende tidspunkt, så nu bliver hun heldigvis ikke helt overrasket over at læse om det her. Hun fik det dog først at vide efter daten..som vi selvfølgelig allerede har været på.

 

Karma

Så jeg har været lidt stille den sidste tid, og det er der naturligvis et par årsager til. For det første så har januar bare stået på ekstremt mange dagvagter, og er der noget jeg dør langsomt af, så er det dagvagter, især når jeg pludselig har 4 eller mere i træk. Jaja! jeg ved udemærket godt at helt normalt velfungerende mennesker fungerer så ganske fint i et 8-16 job 5 dage om ugen, bare ikke mig. Jeg elsker at have fri om dagen og nyde mit eget selskab. Gøre præcis hvad jeg har lyst til, om det er træning eller tage en moffe på sofaen, eller mødes med en veninde til kaffe, så er det min tid. Men når jeg kun arbejder om dagen, så er jeg tvunget til at handle sammen med resten af Danmark direkte fra arbejde, jeg kommer hjem til børn der allerede er hjemme fra skole som, inden jeg overhovedet når at tage overtøjet af, har 1000 fortællinger fra deres dag, gerne på samme tid, samtidig med de ret hurtigt konstaterer at de egentlig er ret sultne, og hvornår jeg har tænkt mig at lave mad. Imellem det og aftensmaden er der jo som regel et barn eller to der skal til en fritidsaktivitet, og de skal dælme også hentes hjem igen. Så er der vasketøjet og madpakkerne… Og Birthe, som selvfølgelig også kræver lidt opmærksomhed, selvom hun faktisk er den nemmeste og mest taknemmelige i min lille flok af mini habitants.

Så alt ovenstående har naturligvis medført, at jeg kl 22 er tom for energi og tankevirksomhed – som i HELT tom. Jeg kan sidde og stirre på tv’et og ikke ane hvad jeg ser, og være så træt så jeg nogle gange er nødt til at tage en lur på sofaen, inden jeg har styrke til at gå op i seng. Yes I know, så sørgeligt.

Nå! men idag har jeg fri! Ingen dagvagt, ingen vagt overhovedet. Jeg tager selvfølgelig revanche fra imorgen hvor jeg lige nupper en arbejdsweekend på 43 timer fordelt på aften og nattetimerne. Men det er jo først imorgen…

Så lige nu nyder jeg i den grad stilheden herhjemme. (hvis altså lige jeg filtrerer Birthes snorken fra)

Mit næste problem har været, at jeg har 3 veninder som kender til bloggen her. Og det jeg har haft på hjerte det sidste stykke tid, har omhandlet noget ift de 2 af dem. Og så nytter det jo ikke rigtig at jeg hælder mit hjerte ud her, og de så læser om det, når nu noget af det måske ikke helt skal fortælles til dem endnu.

Jeg valgte jo faktisk at være undercover blogger netop for at undgå sådan nogle problemer, så nu straffes jeg selvfølgelig for, i sin tid, at have fortalt om bloggen. KARMA.

Nå men nu er det heldigvis sådan så den ene veninde Natalie endelig er informeret om hvad der fyldte, som jeg ikke lige kunne fortælle hende om på det aktuelle tidspunkt, så nu er jeg ved at få hul på skriveriet igen – og det føles sgu meget rart!

Jeg håber I stadig er derude 🙂

Hvad jeg lærte i December

  • At holde mig til Bootcamp kostplanen var noget mere udfordrende i december (meget mærkeligt ikk?)

  • At jeg var nødt til at droppe 30-årig byggeleder, selvom sexen var god, så vil jeg faktisk også gerne kunne snakke helt normalt sammen.
  • Og også 33 årig coach …der var noget med højden der generede
  • Karma ville det, at knalde med to mænd på kort tid, naturligvis resulterede i svamp…
  • At jeg en enkelt dag bevægede mig ind på sugardating, for hvis jeg alligevel kun skal have sex, kunne det jo lige så godt være med en hvor der fulgte lidt ekstra goder med.
  • Var overrasket over udvalget af pæne mænd derinde.
  • Hoppede dog ud igen da der var en russer der tilbød mig 1000 € for en aften med ham. Dinner, conversation, and his hotelroom. Ja okay, hvad havde jeg egentlig regnet med?!
  • Jeg så Bt’s overskrift for mig: enlig mor til 3 fundet død på hotelværelse efter sugardating date med ukendt mand.
  • At jeg faktisk vægtede mine trænings fremskridt højere end at drikke til julefrokost (WTFUUUCK!)
  • At jeg savner at være kronisk øm pga bootcamp’en (endnu mere WTF!)
  • At jeg havde glemt hvor pisse irriterende det egentlig er at bygge om. Jeg har snart opgivet at komme det altoverskyggende hvide støv til livs.
  • Selv hunden Birthe har skiftet farve fra rød til dusty
  • Jeg havde fødselsdag – og det gør kun liiidt ondt at sige at jeg nu er 39 år
  • At min aldrende krop og jeg er lidt uenige om niveauet af træning
  • Har kapituleret og købt knæstøttebind… et til hvert knæ.
  • At jeg er begyndt at overveje hvornår på dagen jeg skal træne, efter at have flirtet med ret så lækkert mandfolk i Fitness World, i håb om at rende ind i ham igen.
  • Ikke at jeg ved hvad jeg skal gøre hvis jeg ser ham igen… (SH står i virkeligheden for Scared Hkylling)
  • jeg var til sådan noget korttrækning hos en bekendt som er clairvoyant – hvilket bekræftede at jeg altså er lidt tiltrukket af den spirituelle verden
  • Nå ja! Og så blev jeg virkelig irriteret over at de igen igen, har sat prisen op på Smukfest billetterne – 2700 kr! Arhmen altså!
  • Så… formentlig sidste gang at jeg skal med – synes sgu det er for mange penge efterhånden.

Dodgeball

Okay, som I måske kunne fornemme på det forrige indlæg så er jeg temmelig træt af datingverdenens mærkelige mænd. SÅ! Jeg tog en beslutning den 30/12 midt i badet til træning, at jeg lægger dating på hylden igen (altså…bare indtil jeg ændrer mening igen, naturligvis). Så jeg gik ind i det nye år og havde slettet samtlige datingapps…hvilket føltes virkelig godt! Så nu kan der uforstyrret være fokus på min træning, mine børn, mit arbejde og mit byggeprojekt i mit hus. Sidstnævnte er det dog mest håndværkerne der har styr på.

Aj jeg er faktisk stadig medlem af en af de der singlegrupper der eksisterer på facebook, men den har jeg tænkt mig at blive i, for det var fucking svært at blive medlem, det krævede både jeg stod som single og havde fødselsdag og by offentligt på min egen profil, og stadig måtte jeg ansøge 3 gange og vente 3 uger på jeg blev optaget! Siden burde hedde; Facebooks Fort Knox gruppe for singler!

Men altså…universet var ikke helt enige i, at jeg skulle holde pause fra virtuelle mænd, så det kan godt være jeg slettede dating apps’ne, men sjovt nok begyndte min messenger istedet bare at blive fyldt op med beskedanmodninger fra mænd, som jeg gætter på var tømmermændsliderlige, desperate og alene den 1. januar.

Great…!

Den ene var super lækker, altså så lækker, så jeg ret hurtigt tænkte; ‘du er vist en fake kammerat’! Ret hurtigt skrev han om han måtte sende mig et billede? ‘Ja da, så længe det ikke er et dicpick’!  ‘Jamen den er ellers virkelig stor’ Skrev han tilbage. ‘Jeg er pænt ligeglad med din pik – du kan sende mig et billede af dig selv (uden pik) fra i aften’? Hvilket sjovt nok resulterede i tavshed på linien. Og lidt efter var jeg blokeret. Virkelig flot fake mand.

Og så er der dem på +60 som ligner de er mere døde end levende, uden gnist tilbage i øjnene, med uregerligt skæg og hår, og en ølvom i en gammel slidt Metallica t-shirt, men som stadig mener de er guds gave til kvinder… jaja de kan jo kun få et nej, og ja selvfølgelig er jeg da også fan af, at man jo ikke får noget ud af ikke at prøve… men altså…

Så er der en kollega, som jeg synes er sød…og jeg tror også han synes jeg er sød…men vi kan godt blive enige om, at det der med at skide i egen baghave, har jeg ligesom eksperimenteret med dengang med FILF’en, og det gik ikke skide (haha) godt, vel?! Nej, så hellere undgå potentiel ballade på arbejdspladsen.

Så status på singletilværelsen her et par dage inde i 2018 er, at jeg befinder mig i et dodgeball spil, hvor jeg ihærdigt prøver at undgå at blive ramt af en (semipsykotisk) mandebold.

 

Nå ja, og godt nytår for pokker! Håber I kom godt ind i 2018! Er der nogen der har nogle sjove nytårsfortsæt??

 

%d bloggers like this: