Hvad jeg har lært i august 

 

  • At jeg følelsesmæssigt er 100% ovre Morten. Mødte hans nye (luder) kæreste, og hun var faktisk ganske sød. Og var det ikke fordi jeg er pisse træt af Morten, så kunne jeg godt se mig selv hygge mig i deres selskab.
  • Den 5/8 nåede jeg 100 følgere på Bloglovin – jeg kan så godt lide lige tal. Ved godt der er massere af blogs der har flere tusind følgere, men jeg synes stadig 100 er mange – tak fordi I læser med – det betyder meget mere end I aner!
  • At jeg er et mega nederen menneske når jeg swiper til venstre på Tinder, og fravælger en ellers ganske pæn mand bare fordi han fx hedder Keld eller Kenneth Ricky… I’m sorry…jeg kan det simpelthen ikke.
  • At jeg er ved at blive mere og mere irriteret, når lægerne imellem fortæller hinanden om hvad de har gjort for patienterne… NEJ! Du har fucking bare sagt noget du ville have gjort. Det er sgu da os sygeplejersker der laver alt det praktiske. Jeg krummer tæer over det i øjeblikket! Og når den næste læge siger noget lignende i nærheden af mig, så er jeg ikke sikker på jeg ikke kommer med en sarkastisk kommentar i stil med, at jeg jo lige så godt kan gå hjem, eftersom lægerne alligevel laver alt arbejdet. Hvorfor ikke bare sige vi??
  • At det åbenbart ikke er så nemt at blive lukket ind i nogle af de der singlegrupper på fb – fandeme mange krav de stiller før optagelse kan komme på tale.
  • At det alligevel er lykkedes en del spøjse mennesker at komme med i de grupper
  • At jeg måske er en lille smule forelsket i Rune Klan efter at have set hans show Barnløs
  • At det både var godt og skidt at mødes med A igen på Smukfest
  • At selv i en alder af 38 kan livet, i bedste teenagestil, sagtens ændre sig inde for bare samme døgn. Jeg er faktisk ikke fan.
  • At jeg godt kan løbe 5 km uden at dø
  • At straffen for at være til Smukfest og sove i telt, har sørget for jeg, helt ind i september, stadig hoster som en søløve
  • At der måske er noget om det der med at gammel kærlighed aldrig ruster….

Lesson learned! 

Så konsekvensen af at skide i egen andedam blev jeg konfronteret med i går efter forældremøde på skolen.

FILF’en var heldigvis ikke med, det var hans stramtantede ekskone derimod, som har store issues med at hilse på mig. Fair nok…

Efter forældremødet følges jeg hjem med min nabo, som også var med til mødet, og da vi parkerer vores cykler foran hver vores hus, snakker vi om at lave en tagrensnings dag. Jeg tilføjer at det kunne være super, bare vi afslutter med vino! Selvfølgelig! Siger nabo. Du siger bare hvornår?  Lørdag ? Foreslår jeg med det samme. Årh der skal vi over til bip og båt (et andet forældrepar fra den klasse) men du kan da bare tage med?! Argh…jeg er ikke inviteret, så det ville være lidt mærkeligt tænker jeg. Hmm Aj hvor spøjst, siger nabo efterfulgt af en kort tænkepause… arhhh det er nok fordi din Eks kommer (her menes selvfølgelig FILF’en) Ja så tænker jeg bare jeg bliver hjemme, siger jeg og griner indforstået til nabo. 

Men altså… efterfølgende har jeg gået og tænkt lidt over den situation her. Og den stinker! Faktisk helt vildt! 

Jeg er selvfølgelig klar over at han sås med de mennesker længe før jeg gjorde, så selvfølglig bliver de ved med at invitere ham… det hele er fair nok… jeg fungerer bare liiiidt dårligt med at blive holdt udenfor, selvom jeg godt kan se at jeg ligger som jeg har redt. Men igen – jeg er faktisk heller ikke sikker på jeg gider bruge en aften tilnærmelsesvis i nærheden af Filf’en, så måske er det alligevel ok… 

…og note til selv til fremtids SH – lesson learned – do NOT shit where you eat! 

DHL

For små 2 år siden, fik jeg en diskus prolabs, og blev virkelig invalideret, kunne ikke gå den første uge pga smerter og føleforstyrrelser og det tog mig efterfølgende 3 mdrs genoptræning, sammen med alle seniorborgerne, hos kommunen, før jeg nogenlunde kunne begynde at fornemme, at jeg ville få livet tilbage til normal igen. Lægerne sagde til mig at jeg aldrig kom til at løbe igen. Ikke at lige præcis det var så stort et tab for mig, eftersom jeg virkelig hader at løbe, og jeg altid kun har kunne slæbe mig op på små 3 km, hvoraf jeg hele vejen konstant tænkte på, hvornår jeg snart kunne stoppe igen, samt om jeg mon hostede mine lunger op undervejs.

Men så for en måned siden kom min chef så og spurgte om ikke jeg skulle være med til at løbe DHL. Argh sagde jeg, jeg tror ikke jeg kan den dag! Men hun pressede på, og jeg endte med at sige ja, for jeg har jo ikke lavet andet end at styrke min ryg siden jeg fik diskus prolabsen, så det kunne jo meget vel være jeg kunne begynde på det der løb, uden der skete noget. Okayokay, jeg indrømmer…jeg synes også altid det ser SÅ hyggeligt når folk sidder og hygger bagefter løbet med øl og mad, så måske det trak lidt også. Nå! Så jeg startede med at træne op til DHL og det lykkedes mig dælme at nå de 5 km på en tid, der lå omkring de 35 min – hvilket jeg syntes var ganske fint, min rookiestatus taget i betragtning.

DHL dagen oprandt så i mandags for Rigshospitalet. Og jeg fucking løb de 5 km på 30 min. Jeg kunne jo næsten ikke få armene ned igen! Pisse stolt jeg er af mig selv, hvis jeg lige må have lov at være så fri! Men shit hvor er det nederen at skulle løbe den sidste kilometer i grill-os, lige på det værste stykke, hvor man i den grad har brug for helt ren ilt… og når jeg skriver man så mener jeg selvfølgelig undertegnede, for der var da helt sikkert nogen der lignede de ikke lavede andet end at løbe i al deres fritid. Og så var der dem, flertallet måske ovenikøbet, som jeg seriøst overvejede om der ikke burde være transportable respiratorer med til, til når de slæbte sig over målstregen. 

Faktisk var der en ting der var værre end grill-osen, og når nu jeg fortæller denne her lille hemmelighed til jer der følger med herinde, så har i edderfandeme bare at grine af det, for det prøver jeg virkelig at overbevise mig selv om at det er…altså sjovt..det jeg nu ømtåleligt vil fortælle…

Så hvordan starter jeg lige det her emne…

Øhm…. årh…. I kan godt fornemme det er lidt svært ikk?

 

Nå, here goes… jeg har skrevet om det her før faktisk.

Jeg havde….forberedt mig selv på, at jeg måske kunne risikere at lække lidt under sådan et anstrengende løb, selvom jeg faktisk næsten ikke har haft nogle tilfælde af utætheder når jeg har løbet på løbebånd, men altså helt ærlig! Jeg er så mega træt af, at fordi jeg har fået tre børn, så er det som om jeg har mistet forbindelsen til min blære når jeg anstrenger mig. Fx har jeg hostet voldsomt siden Skanderborg, og kommer sådan et host eller nys uventet, så småtisser jeg i trusserne. Så trusseindlæg er i høj kurs herhjemme lige pt.

Til løbet igår havde jeg så taget et normalt bind på, for tænk hvor pinligt det kunne være hvis jeg bare småtissede hele ruten rundt og mine bukser endte med at være helt våde af tis, og ikke af sved. 

Den første halvanden km kunne jeg slet ikke styre det, og jeg havde ovenikøbet lige tisset af OG ladet være med at drikke noget i flere timer op til – Arhmen come on – jeg hader min krop på det punkt! Efter de første 1500 meter var det som om jeg fik ok styr på det igen – eller måske var jer bare endelig tom, either way, jeg var lidt letter. Jeg løb og tænkte på, at ligesom når man har menstruation, så føles det altid værre end det reelt er, så jeg havde en klar forventning om, at det der bind havde virket efter hensigten… Det var først da jeg kom i mål og kunne slappe af og mærke efter, at jeg opdagede at det der skide bind jo kun havde virket lidt efter hensigten. Jeg var helt våd mellem benene – arhmen altså!! Dog ikke ned til knæene, meeeen en 15 cm var jeg nok. Jeg havde heldigvis sorte bukser på…meeen jeg syntes godt man kunne ane at de var lidt våde. 

Jeg hev min blå T-shirt godt ned over røven og håbede inderligt at alle dem der har løbet bagved mig og dem der har stået og kigget på os løbere, ikke har set det. Fuck hvor er det nederen altså! 

Heldigvis havde jeg en langærmet jeg bandt om livet så snart jeg var tilbage i teltet hos kollegaerne. 

Jeg forudser at når jeg bliver gammel, så ender jeg med at blive sådan en grå dame der sjattisser hele tiden, som på plejehjemmet altid render rundt med sådan en ammoniak odeur hængende omkring sig, jeg håber dælme jeg er så dement på det tidspunkt, så jeg ikke selv opfatter det. 

Lort altså … eller, tis også! 

Nye naboer

Okay, jeg har i går aftes måtte erkende jeg virkelig er smålig på nogle områder…og jeg godt kan forstå, at der udbryder krig i verden.

Veninde Luna kommer over forbi. Jeg bor i et lille enderækkehus for enden af en lille lukket stikvej. Vi er fire huse der hænger sammen. For enden af stikvejen, lige ud foran mit hus, er der plads til tre biler. En plads til mig, til min nærmeste nabo, næste nabo, og det modsatte enderækkehus har så deres egen p-plads lige ved siden af deres hus.

Så mens Luna og jeg står og snakker i køkkenet, med vindue ud til der hvor vi parkerer, ser jeg en stor hvid transit parkere midt i de to p-pladser der er til de to huse i midten. Jeg holder på min plads. Jeg bliver sgu lidt irriteret inde i mit køkken…!

Det skal lige siges, at ham der parkerede, troede jeg var håndværker, men i virkeligheden var han manden til det par, der lige har købt det modsatte enderækkehus i min række, og som jeg ikke har hilst ordentlig på endnu, fordi både han og konen ikke har været der så meget pga ombygning og fordi, når de endelig har, så har de haft det mest lukkede kropssprog ever, så jeg har ikke følt det var naturligt at hilse på dem, når jeg så dem.

Nå, men jeg kan simpelthen ikke rumme det, og åbner min dør og spørger ham stille og roligt (synes jeg selv) ; undskyld må jeg spørge om noget? Regner du med at du skal holde der hele aftenen? Manden svarer ja. ‘Okay, det er bare fordi vi plejer at kunne holde 3 biler hernede for enden, så måske du kunne rykke din lidt ud til siden, så der også er plads til de andre når de kommer hjem?’  Så istedet for at blive lidt ydmyg, som jeg selv ville blive, hvis nogen bad mig tage hensyn til andre mennesker, vælger manden at sige; Jamen de kan bare komme ind og banke på og spørge om de må tage vores plads istedet.  Ideen er jo som sådan fin nok, men hvorfor skulle man overhovedet overveje at tage en plads der tydeligt høre til et bestemt hus, bare fordi de har taget en af vores pladser. Det ville jeg ihvertfald ikke gøre, så ville jeg parkere oppe ved vejen, og være pisse irriteret over jeg skulle holde så langt væk.

Manden gik ind i huset uden at ændre på noget ved bilen. Men efter 10 minutter flyttede han den alligevel op til deres egen plads ved siden af deres hus – arhmen altså, hvorfor ikke bare parkere der fra start!

Nå, men min frustration hele aftenen gik så på, at jeg jo fik herre dårlig samvittighed. For nu er jeg hende den emsige nede forenden, som er fuldstændig hysterisk med hvordan parkeringspladserne fordeles ligelidt mellem os der bor der, og gud nåde og trøste den der kommer til at tage en plads der ikke er deres, eller endnu værre, vælger at parkere så de optager TO pladser på een gang. (Ja det pisser mig for vildt af, når nogen ikke tænker videre ud over deres egen næsetip).

Så jeg har gået og brygget på en do-over indgangsvinkel til de nye i rækken; Hej undskyld, det var altså ikke for at være emsig over alt det med bilen, jeg syntes bare det var lidt fjollet du havde parkeret midt i det hele… og i øvrigt er jeg normalt skide sød og ikke særlig besværlig, bor nede i det sidste hus, (som I nok har gættet) og hedder SH, Velkommen til !’ 

Fuck altså… input til at redde det her nederen førstehåndsindtryk, som mine nye naboer utvivlsomt må ha’ fået af mig igår, modtages med kyshånd…

Politimanden #2

Politimanden kommer hjem til mig aftenen efter vores lettere ophedede gåtur dagen før.  Man kan vel godt betegne Politimanden som værende en anelse grådig. Typen der har så meget begær, så han er lige ved at flå mit tøj i stykker så snart han ligger en hånd på min krop. Jeg er ret vild med det! Jeg trænger til at blive begæret.

Han skubber mig ned i sofaen og kysser mig mens han fastholder både mit blik og mine hænder. Imens er hans anden hånd hurtig til at komme op under min nederdel. Jeg glemmer helt at trække vejret. Han er dygtig!

Efter lidt tid på sofaen, hvor han pirrer mig til ekstatisk tilstand – hiver han mig op af sofaen, så vi kan rykke ovenpå i min seng i stedet. Jeg når dog ikke så langt op af trappen, før han bøjer mig forover og begynder at lege videre med mig midt på trappen. Vi havner dog til sidst i sengen, og sjovt nok, selvom Politimanden er enormt frembrusende, så ender vi kun med at dyrke oralsex…i små 2 timer. Hvilket faktisk var helt okay på det tidspunkt, for jeg var allerede begyndt at være en lille smule øm – han har virkelig store hænder! Hænder der ret fint matcher størrelsen på hans pik – jeg var faktisk lidt nervøs for at få den sjover op…

Bagefter kører vi på det lokale pizzaria for at hente mad, hvor jeg, i dagens anledning, var ret glad for at de begrænsede sig og ikke tiltalte mig med mit fornavn, så snart jeg kom ind af døren…som de er begyndt at have for vane. (Ja jeg har ikke rigtig gidet lave mad….siden…maj)

Efter at have spist og set en del nyheder om ubådssagen, som Politimanden havde mange holdninger til pga egen stations involvering i sagen, skulle han på nattevagt, så passende afsked ved hans bil sammen med Birthe kl 22.

Sådan der! Snerpen er på retræte

Jeg tror jeg er ved at blive rask igen. Snerpen er så småt ved at fortrække, om det er godt eller skidt det må tiden jo vise. Jeg synes selv jeg prøver at få Chefen lidt på afstand, og har det egentlig okay – alt taget i betragtning. Jeg har besluttet mig for, at jeg nok egentlig ikke er klar til en kæreste eller noget med dybe følelser…når nu jeg ikke kan få Chefen.

Så hold nu fast, for NU går det stærkt! (haha)

Det startede med en politimand på Happn i sidste uge. Høj og bredskuldret migreret jyde og meget meget mand. Vi skrev lidt frem og tilbage over nogle dage og snakken røg da også over på sex. Normalt når jeg sextexter med en mand, så render jeg og ordner vasketøj og opvask imens. Jeg gør det nok mest fordi de fleste mænd tænder helt vildt på det og har en forestilling om, at kvinder smider alt hvad de har i hænderne og straks ligger sig ned og onanerer når manden begynder at beskrive hvad han vil gøre ved hende, eller omvendt. Jeg har ikke noget imod, at mænd bibeholder den fantasi. Men Politimanden kunne noget med ord, og så ramte hans lyster præcis mine. Aldrig er jeg blevet forført så meget af ord før. Han kunne faktisk få mig til at smide hvad jeg havde i hænderne.

Vi mødtes til en gåtur omkring en sø i hans nærområde. Jeg nåede kun lige at komme ud af min bil, så havde han armene omkring mig og gav mig en kæmpe krammer…og en stor fast hånd på min røv. Manden er røvmand. På de første 30 meter af gå turen, fik jeg nok 15 krammere inkl grundig undersøgelse af min røv. Han kunne slet ikke lade være. Fantastisk følelse at mærke en der virkelig gerne vil en. (kontra Chefen, der var virkelig tilbageholdene sidst vi sås) Vi går og sludrer ubesværet om alt fra nyheder, børn og hans umulige arbejdstider og jeg får indsigt i helt utroligt mange ting fra hans hverdag som politimand. Jeg troede vi sygeplejersker havde det stramt, men det er ingenting ift hvad politiet døjer med af besparelser.

Nå, vi havner på en bænk med idyllisk udsigt over en park og en gennemløbende å. Vi er ikke alene, der er både folk på tæpper rundt omkring og mennesker der går og leder efter svampe. Jeg bliver konstant imponeret over Politimandens skarpe øje for, hvilken slags mennesker der befinder sig rundt om os. Det må klassificeres som en arbejdsskade.

Han sætter sig overskrevs på bænken, hvilket jeg ikke gør, da jeg har en kort nederdel på og tænker at det måske er liiige friskt nok. Han trækker mig helt ind til sig og vi kysser. Han har blødt fuldskæg. Tror aldrig jeg har kysset en med fuldskæg før – det klæder ham virkelig godt! Hans hænder bevæger sig hurtigt op af mine ben og inderlår, jeg stopper ham hver gang han gør det. Han siger, at jeg godt kan stole på han ikke går videre end det – må fortælle ham, at det er lige så meget mig selv jeg ikke helt stoler på. Vi kysser rigtig meget, han kysser virkelig godt. På et tidspunkt er jeg nødt til at rejse mig for at trække min nederdel ordentlig ned, fordi han hele tiden lige får skubbet den lidt op. Han har en stor våd plet på bukserne… og den er ikke fra mig! Han er så tændt! Jeg griner af ham og han siger at han ikke er den eneste der er våd. Jeg påstår at jeg overhovedet ikke er våd, men en hurtig hånd op under nederdelen beviser det modsatte – shit det er længe siden en mand har påvirket mig så meget, så jeg er våd igennem mine trusser. Selv med Chefen er det virkelig længe siden, han har fået gjort mig så våd. Vi beslutter det er bedst at vi bevæger os lidt igen, da vi begge snart fuldstændig har glemt at vi ikke er alene. Vi kommer til en bro, hvor han presser mig op af rækværket med ryggen mod ham, han låser mine hænder med sine egne og holder mig fast et stykke tid, mens han fortæller hvad han godt kunne tænke sig at gøre ved mig, sådan som vi står der. Der løber en mand forbi os – Politimanden er upåvirket. Bagefter finder vi en ny bænk med udsigt ud over søen, og med en ældre dame der står 15 meter fra os på en badebro og fisker. Der kommer jævnligt kajakroere forbi. Jeg har efterhånden godt fanget, at Politimanden tænder på offentligheden. Og der går faktisk heller ikke længe før jeg alligevel ikke kan modstå hans lækre hænder og han får adgang til at lade sine fingrer lege diskret med mig, der midt på bænken, alt imens han kysser mig og snakker frækt i mit øre.

Da vi kommer tilbage til bilerne, har vi svært ved at give slip på hinanden. Han maser mig op af min bil, og jeg har kæmpe lyst til at smække begge ben rundt om livet på ham. Shit hvor er han en lækker mand! Jeg siger til ham, at han skal gå over i sin egen bil, ellers kommer vi ikke til at kunne sige farvel.

Vi aftaler at ses næste dag hos mig…

Snerpe på Smukfest

Jeg var jo til Smukfest i Skanderborg. Med intentionen om at finde min indre slut frem igen. Jeg var SÅ klar. Bare kom an mænd. Jeg ville bare kysse med nogle lækre mænd og gerne kvantitet fremfor kvalitet…altså, max gas I ved… ingen hæmninger.

Men hvad der så skete derovre kom fuldstændig bag på mig. Jeg kunne ikke! Hvad fuck skete der for det?! For det var jo ikke fordi tilbuddene ikke var det. Men snerpen her havde pludselig fremfundet en højst usædvanlig (for mig vel at mærke) undvige manøvre frem hver gang nogen prøvede at kysse mig. Og dem der bagte ihærdigt endte med at spørge direkte om de spildte deres tid… øhm jaaa jeg er ikke rigtig til noget, fik jeg sagt et par gange. Natalie og jeg kom ind på en bar en aften og jeg kunne mærke mindst 10 mænds blikke følge os rundt i mængden og min største skræk var pludselig at nogle af dem, skulle komme på den sindssyge ide, at komme over for at tale med os. Kunne vi ikke bare få lov at være os selv og danse og drikke?

Jeg tog mig selv i flere gange at sige til henholdsvis Louise og Natalie, at jeg ville have det skulle betyde noget, hvis jeg kyssede med en mand derovre… altså come on for crying out loud, det var en fucking festival! Må ændre bloggens navn til SnerpeHviskeren, hvis den tendens fortsætter.

%d bloggers like this: