Når det hele ikke skal handle om panik, så må jeg jo finde et andet fokus.

Og så var det jeg kom i tanke om, at det i dag er præcis et år siden jeg fik opereret min slatne mave. Jeg er stadig monster glad for resultatet! Også selvom jeg nok har vanæret lægens arbejde ved at have taget små 10 kg på siden. Jeg fik lavet maveplastik pga strækmærker og løst maveskind, ikke pga jeg havde været overvægtig på anden måde end ved graviditet.

Jeg skrev en del om overvægtige mennesker mens jeg var på ferie – for var ærlig talt ret chokeret over, hvor mange mennesker der var virkelig virkelig overvægtige.

Hvilket bringer mig til mit fokus for i dag (og måske et par gange mere i fremtiden), for jeg forstår ikke helt det der med, at det nærmest er uundgåeligt at mange tager på i vægt så snart de får en kæreste. Medmindre kæresten, ligesom A, har endnu mindre rygrad end jeg selv, for så giver det selvfølgelig meget god mening. Er godt klar over at mindst lige så mange mennesker tager på af andre årsager, men for mit vedkommende, så sker det når jeg får kæreste. Det er også som om, jeg bliver mere sløset med mit udseende. Jeg går heller ikke så meget i høje hæle længere, selvom jeg faktisk kun ejer eet par flade sko udover gummistøvler – og de er ikke engang pæne. Jeg elsker støvler og stilletter og har dem presset ind i samtlige skabe og hylder, bare for at dække over hvor mange par jeg rent faktisk har. Men de flade er meget hurtigere at komme frem i.

A har jo også taget på…mere end 10 kg, og jeg er sikker på, hvis vi gik fra hinanden, ville det ikke tage os mere end 2 -3 mdr. hver især, at være tilbage i normal vægt igen. Så hvorfor er det så mega svært bare fordi vi er kærester med hinanden? Måske har jeg bare været monster uheldig med valget af rygradsløs mand. Hvordan klarer I andre det? Er I så heldige, så I er født med et lækkert stofskifte, der tillader jer, at spise hvad som helst?

pizza animated GIF

1 comment on “Overvægt”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *