I går var en af de dage hvor jeg i mit stille sind gik og små grinte hele dagen over hvor fuldstændig komisk min dag var – men på den der pinlige måde, så jeg ikke kunne dele det med andre.

Dagen startede med at jeg for alvor fik menstruation efter hele balladen med graviditeten uden for livmoderen. Jeg ringede til Herlev om morgenen for at høre hvad de mente jeg skulle gøre for fremtidig beskyttelse. Jeg var selv kommet frem til at jeg var nødt til at blive steriliseret eller få hormonspiralen igen, selvom jeg jo alligevel var blevet gravid med den.

Sygeplejersken fra Herlev fortalte at hvis jeg var blevet gravid med hormonspiralen så ville jeg sikkert også blive det med kirurgisk sterilisation… WTF Hvordan kan det lade sig gøre?! Jo altså ægget kan ikke komme ned i livmoderen, men sædcellerne kan godt komme op til ægget.
De anbefalede simpelthen at man undlod at blive opereret og i stedet fik hormonspiralen, for den ansås for at være det sikreste.

Flot Malou – typisk at jeg altid skal være i den ene ende af en skala – kunne jeg ikke bare nøjes med at være almindelig fertil, der er vel ingen grund til at jeg skal være oversuperfertil.

Nå men har jo så besluttet mig for at få en hormonspiral igen…så må det jo briste eller bære…måske jeg skulle proppe mit pessar op også, bare for en sikkerhedsskyld…?

Tilbage til alt det pinlige!

Kender I det når man har menstruation og man kan mærke det løber, man tænker fuckfuckfuck, bare jeg ikke bløder ud over bind og trusser og igennem bukser så alle kan se det. Og når man så skynder sig på toilettet, så er det slet ikke så slemt som det føltes.

Sådan var det så ikke for mig i går…
Jeg står i Rigets kældergardarobe og skifter til arbejdstøj, er mega forsinket og mærker pludselig at det løber… det føles godt nok som om der kom meget, og jeg mærker efter  – og HAR fandeme blødt igennem! Ud på toilettet og ender med at tage to bind på i forlængelse af hinanden PLUS sådan et papirhåndklæde mellem mine trusser og mine (nr 2) arbejdsbukser, for jeg havde jo ikke ekstra trusser med, så blodet på dem ville jo trænge igennem til de nye arbejdsbukser også indtil det var tørret.

Kommer op i afdelingen og er nok på toilettet mindst 20 gange i løbet af mine 7 timer der. Hver eneste gang når jeg lige at afværge at jeg er ved at bløde igennem igen – nogle gange kan man virkelig godt bande og svovle over at vi skal arbejde i hvidt!

Hver gang jeg har været på toilettet er der blodspor nede i kummen. Den ene af gangene hvor jeg står med toiletbørsten og renser det væk taber jeg min lygte ned i toilettet – årh mand altså!
 ‘det er bare vand det er bare vand det er bare vand’  Det er simpelthen så grænseoverskridende at skulle stikke sine hænder ned i et toilet!
Nå op med lygten og i skralderen med den – ja ved godt jeg burde have smidt den ud sammen med batterierne – men jeg kunne ikke lige overskue hvordan det skulle kunne gå ubemærket hen – ‘ja undskyld jeg kommer lige igennem afd med en toiletvanddryppende pupillygte – nå ja og det røde skær den har, det er såmænd bare mit mensblod’  Not gonna happen!

Var i vores opvågnings afd i går, som er sådan et lille rum, med plads til kun fire patienter, der kan være øredøvende stille så længe patienterne er bedøvede. Og i den periode i går kom jeg ufraværgeligt også til at gå rundt og prutte…så man kunne høre det… eller jeg kunne…fik larmet med et eller andet hver gang det skete, umiddelbart opdagede mine kollegaer det heldigvis ikke. Eller også syntes de også at det ville være pinligt at kommentere på…krydser fingrer for det første.
Hvorfor er det lige at ens krop begynder at være selvstyrende på nogle områder når man har fået børn?
Præ børn kunne jeg sgu altid selv styre om jeg ville prutte højlydt eller lade det være en siver!

Senere om aftenen skal jeg hjælpe A med at rengøre hans lejlighed – han er nemlig flyttet ind hos mig, så hans lejlighed skal afleveres til den første.
På et tidspunkt går jeg og vasker af inde i stuen, A er lige nede i Fakta efter en Cola.

Han har stillet et stort billede op af væggen med en også meget stor og meget grim lampe lige foran. Jeg åbner så et af vinduerne for at lufte lidt ud i al rengøringsmiddeldampene, og får lige set ud af øjenkrogen at billede og lampe langsomt begynder at vælte fremover og lander med et ordentlig brag. Og i min kæmpe forskrækkelse for jeg klasket min helt våde klud lige i hovedet på migselv, fordi jeg åbenbart går i total selvforsvarsmode og gør hvad alle mennesker nok gør når de bliver angrebet, nemlig beskytter sit hoved – arhmen altså hvor var det klamt, havde virkelig gjort mange ting rene med den klud! …’var det mon også den jeg brugte på toilettet… argh tog jeg en ren?’ shit!
Får rejst billedet og den grimme lampe og tørret mig selv nogenlunde af inden A kommer op igen, den fornøjelse skulle han alligevel ikke have at få indblik i 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *