Magnus har en ven i børnehaven – han var hjemme og lege hos os for noget tid siden. Ganske sød dreng.

På et tidspunkt leger drengene med biler og undervejs siger vennen begejstret; ‘hjemme hos os der har vi to Porscher og en Ferrari’

Jeg lurer lidt i baggrunden og siger så – jamen Magnus har da også en Ferrari bil der du kan lege med.

Vennen kigger uforstående på den lille gule legetøjsbil og derefter lige så uforstående op på mig og forsøger så at rette mig ind.

‘Nej – altså rigtige biler’ siger han.

Jeg tænker – okay den knægt har virkelig gang i en røverhistorie nu.

Men han fortsætter og siger :

‘Altså min far kører enten i Ferrarien eller porschen, og så kører min mor i familieporschen’.

Nå!  tænker jeg, det lyder alligevel rimelig vildt, men han virkede heller ikke til at lyve….
Hans forældre er vist ikke offentligt ansatte..

Så forleden på parkeringspladsen foran børnehaven ser jeg så vennen blive afleveret af sin far…ganske rigtig…i en Ferrari…

Og idag fik jeg så også set ‘familieporschen’ i form af en Porsche Cayenne….på hvide plader…

Bilder mig selv ind at jeg er tilfreds med mit ‘karrierevalg’ i livet …
Kan man overhovedet kategorisere et job i det offentlige som en karriere? Er vi der ikke bare som en masse hjul der holder fabrikken kørende?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *