Ja – jeg er bigtime tøse fornærmet! På mine veninder.

Jeg advarer lige – dette indlæg har en del udråbstegn… !

Vi er fire der har holdt sammen siden gymnasiet – og den ene er Louise, som jeg yderligere har været bedste veninder med siden vi var 6 år.

En af de andre, Michelle, har været flyttet udenlands siden i sommer og er endelig hjemme i et par dage nu, og det er meningen at vi alle fire skal ses i morgen. Til aftenkaffe hos mig fordi jeg har børnene.

Så får jeg en besked for nogle timer siden fra Linda (den sidste af de fire – for de ikke-vakse) om at de har talt om at tage ud og spise, for at få mest mulig tid sammen og om jeg har mulighed for at tage med?    …………………….. %¤”&¤#/&/)(/(&%”

Jeg bider tænderne hårdt sammen og svarer så høfligt som jeg kan ‘I kan bare tage ud og spise – jeg har jo børnene, så det bliver lidt svært.’

Hvorefter retursvaret fra Linda bliver: ‘ok, tænkte måske vi var heldige der var en der kunne være ved børnene bare 1 1/2-2 timer.’

Og her kommer så grunden til at jeg er pissed off tøsefornærmet!

For de tre veninder kender om nogen min børnepasningssituation – den har i de sidste 10 år, nærmest uden undtagelse, været ikke eksisterende. Jeg havde lidt hjælp i A, men ham ved de alle godt er helt ude af billedet. De ved min mor bor i Spanien hele vinteren, ikke at det havde hjulpet skide meget hvis hun havde været i Danmark, og de ved at min far er den mest børneforskrækkede mand man kan finde på denne jord. Så JO – jeg hiver da lige en hemmelig babysitter ud af mit lige så hemmelige ønskeskab!

Jeg er simpelthen så skuffet og indebrændt på dem! Jeg synes de er nedladende overfor mig ved overhovedet at skrive som de gør.

Så nu er det meningen at de tre skal ud og spise sammen, for så at komme hjem til mig til aftenkaffe efterfølgende. Hvor de så kan sidde og være helt indforståede og opdaterede med hinanden, eller især ift Michelle, og så er jeg hende dér, der er holdt uden for… Jeg har slet ikke lyst til at se dem i morgen… !

Jeg faker en smitsom sygdom gør jeg! og tænker så kan de lære det, men i virkeligheden er det sikkert alligevel migselv det går ud over, for jeg får ikke set Michelle, som endelig er hjemme. Og det bliver sikkert også hyggeligt – jeg er bare mega såret over, de ikke bare foreslog at komme hjem til mig at spise, selvom børnene er her – men de vil tydeligvis hellere undvære mig, fremfor at skulle ses med børn i nogle timer indtil de er lagt i seng.

Årh al den selvmedlidenhed der lige skyller ind over mig. Jezuz hvor kan man være ynkelig! (og ja jeg bruger lige man her, og fralægger mig al ansvar)

Hvad skal jeg gøre…? I plejer at være så gode til at hjælpe mig med at se alting fra andre vinkler – jeg tager gerne imod gode råd, og hører endnu mere gerne om, hvis I har oplevet lignende situationer, hvor I har følt jer udenfor, så jeg ikke føler jeg er den eneste der bliver max ked af den følelse.

14 comments on “Om at være tøsefornærmet!”

  1. Du er bestemt ikke alene, og jeg ville have det på samme måde. Det er altså pudse tarveligt af dem. Jeg tænker, om der kan være sket en misforståelse i kommunikationen et sted..? Under alle omstændigheder ville jeg sige noget til en af dem, evt. til Louise. Sige, at du er skuffet og ked af det, fordi du føler dig holdt uden for, og at du ville ønske, I kunne spise hos dig. Sige at du godt forstår (også selvom du ikke gør), at det kan være træls at skulle være sammen med børnene, men at det kun er et par timer, og at det med deres model vil gå ud over hyggen for dit vedkommende.
    Det vigtige (og svære) er at blive på egen banehalvdel og kun tage udgangspunkt i dine egne følelser. Så ikke noget med ‘I er også’, ‘Så gør I bare’ osv, kun ‘Jeg føler’ og ‘Jeg ville foretrække’. Jeg, Jeg, Jeg. Og så skal du gå ind i det med en accept af, at de alligevel vælger det andet, men først der kan du så for alvor tillade dig at være sur og såret, for så har de gjort det med åbne øjne, velvidende at de gør dig ked af det.
    Men det KAN være, de har gode argumenter. Det kan også være, de slet ikke har tænkt over tingene, som du har.
    Synes helt sikkert, du skal sige noget til dem, for den der følelse går ikke væk, og det er noget ræv at føle sig som et offer. Og så vil de andre først for alvor synes, du er irriterende.

    Men nej. Bestemt ikke alene om at føle det sådan ud fra din beskrivelse af situationen. Det lyder mega tarveligt. Pøj pøj! <3

    • Nøj hvor er jeg glad for at jeg ikke er alene om at føle sådan, selv som voksen. Jeg mindes det som en meget velkendt følelse tilbage i gymnasiet. Jeg ville sådan ønske at jeg bare kunne være cool og ligeglad, men det fungerer ikke rigtig for mig ;D

  2. SMS: “Hej venner (eller hvad du nu kalder dem). Jeg er simpelthen så ked af at jeg ikke kan komme med ud at spise. Skal vi ikke bestille take-away sushi (eller hvad I nu kan lide) og spise hos mig i stedet. Det vil være helt vildt hyggeligt. Knus singlehviskeren”

    Det er så svært at være overskudsagtig, når man føler sig såret. Men i den her situation tror jeg, at det er det, du rent faktisk selv vil blive gladest af. Og MÅSKE har veninderne misforstået det som om, at det er dig der ikke vil have besøg når børnene ikke er lagt i sen?😉

    • Tusind tak Helene 🙂 – Det var et rigtig godt råd! og jeg gjorde præcis som du skrev – selvfølgelig med mine egne ord. Og var meget overskudsagtig – man vil jo nødig tabe ansigt eller virke forsmået… For ja det kan sagtens være de bare ikke havde tænkt på det som en mulighed. Det er altid virkelig rart at få nogle andre synsvinkler på en kneben situation 🙂

  3. Av, Jeg kan godt forstå du blev ked af det og tøsefornærmet, det var jeg også blevet. Jeg er meget enig med Helene ovenover og kunne nok også selv finde på at sende en lignende sms afsted 🙂

  4. Kan total forstå, du er skuffet!!
    Men i min verden rækker det altid længst at være progressiv. Så skriv til dem, at du simpelthen så gerne vil være med til spisning, så du inviterer på mad (eller take away)! For det handler vel om samværet, end hvad I/de skal stoppe i hovedet? Takker de nej til den, så tror jeg personligt ikke, jeg kunne lade være ned direkte at fortælle dem, hvor skuffet jeg var!
    Fingers crossed!

    • ARH TAK ! 🙂 Forståelse er det bedste! Jeg foreslog dem som du skrev, selvfølgelig med lidt anden formulering…
      og er nok nødt til lige at lave en lille cliffhanger til i morgen med en opfølger 😉

    • Tak 🙂 Og ja de har selv børn alle sammen. Og kan som sådan sagtens forstå at de (og alle andre) vil ud og spise og hygge sig – jeg ville bare aldrig selv have foreslået det på bekostning af en af os fire veninder.

  5. Forresten! Beskrivelsen af Morten er blevet lidt mildere end den har været. Du har fået et lidt mere nuanceret syn på ham? Han er ikke psykopat mere? Fortæl!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *