Okay nok om alle de metaforer om døre. Jeg kan vel lige så godt starte fra en ende af og fortælle om hvem der ellers florerer i periferien for tiden.

Så med fare for at lyde selvglad… – sker der uden undtagelse altid det samme, når jeg bliver single. Samtlige af mine tidligere, stadig uafsatte, ex’er eller venner begynder at skrive og ringe til mig. Jeg tænker det er sådan verden generelt fungerer. Og jeg har med vilje, denne gang, forsøgt at ændre mit forholds status så diskret som muligt på fb. Jeg har ikke slået flere ting op end normalt, sådan som jeg synes det er så åbenlyst, andre nyligt singleveninder eller venner begynder på. Og jeg har ikke proklameret det til andre end dem der decideret har spurgt. Men stadig er der en del der har luret det. Altså min singlestatus.

Tobias er fx vendt frygtelig tilbage. Han har nu egentlig aldrig rigtig været væk eftersom vi begge har børn i samme klasser. Og de leger selvfølgelig ofte sammen, hvilket gør at vi jævnligt har kontakt.(hmm…hvad sker der lige med mig og de der fædre fra skolen). Han havde i går inviteret sig selv på the (??) hjemme hos mig efter arbejde. Dvs han kom sådan ca 30 min efter at Husaren var smuttet. Han fik the og jeg fik kaffe. Vi sad i hver vores ende af min lille sofa og snakkede i flere timer. Så fik han et glas hvidvin og jeg fik et halvt glas Verdi. Jeg fik et halvt glas hvidvin til min fødselsdag i mandags og jeg kan godt afsløre at de mener det sgu, når de skriver at man ikke skal blande alkohol med smertestillende medicin – og slet ikke den mængde medicin jeg får lige pt. Så jeg holdt igen med alkoholen i går.

Pludselig siger Tobias om ikke vi skal cykle ned til den lokale kineser restaurant og spise. Tjoh det kan vi da godt svarede jeg, a girl gotta eat, og vidste jo ikke helt hvordan det skulle gå med det der cykleri og en diskus prolabs. Men Hey – hvis jeg kan knalde i 3 timer uden rigtig at mærke til den, så kan jeg vel også cykle. Så vi cyklede. Mest fordi jeg også lige har solgt min bil i sidste weekend.

Så Tobias kendte en smutvej gennem skoven…på små stier fyldt med små bump og huller og grene vi skulle over… Første gang vi kørte henover et bump udbrød jeg av uden at tænke over det. Tobias vendte sig om og spurgte om jeg var ok. Ja da svarede jeg hurtigt, mens jeg smilede for mig selv. Tænkte det var upassende at fortælle ham, at mine baller, især den venstre, var mega ømme efter at have fået spanking af Husaren, eller at min fisse var øm efter hans store pik. Not the time for sharing.

På restauranten fik Tobias en kæmpe øl. Jeg holdt mig til en Cola Zero. Og som vi kom igennem mange af bufféens retter, blev han mere og mere sjofel. Greb hvert eneste ord han kunne, som kunne misforstås til noget frækt. Fx sagde jeg noget så uskyldigt, som at komme hjem til nogen. Hvorefter manden med det samme klyngede sig til ordet ‘komme’  – ‘ja vi kan jo alle sammen godt lide at komme’.  Jeg blev hurtig til ‘skat’ hver gang han tiltalte mig. Og han gjorde alt hvad han kunne for at overbevise mig om, at han havde valgt at lægge følelserne på hylden hvad angik kvinder – det var nemlig meget nemmere. Især efter jeg havde sagt jeg ikke gad noget med nogen der involverede følelser. Derudover kæmpede han også for at påvirke mig til, at jeg endnu engang skulle falde for hans lækre brune øjne. Han holdt mit blik længe. Hele tiden. Og de er virkelig også fængende hans øjne. Men jeg har jo været der. Og der er trods alt grænser for hvor meget lækre brune øjne kan opveje for. Han blev også mere og mere kærlig. Skulle hele tiden lige lægge en hånd på min lænd når vi stod og skulle vælge mad. Jeg var heldigvis fyldt med overskud, så det gjorde mig ikke så meget. Og han er nu sød. Jeg vil bare ikke mere end venskab…

Vejen hjem bestemte jeg! Han havde svært ved at forstå hvorfor jeg så gerne ville køre en omvej, bare for at køre på en bumpeløs cykelsti. Og da vi var lige ved at være hjemme ved mig, sagde jeg træt og en lille smule beregnende, at jeg godt nok glædede mig til at komme hjem og slappe af.

‘Siger du tak for i aften?’ spurgte han lidt irriteret. ‘ja det gør jeg altså’ svarede jeg. Kender ham godt nok til at vide, at hvis først han er kommet med hjem efter mørkets frembrud og han får endnu mere alkohol, så er han ikke den nemmeste at slippe af med igen. Og jeg valgte desuden kujonløsningen og gav diskus prolabsen skylden for at jeg var helt udkørt…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *