Så der burde være en grænse for hvor ofte man bliver syg! 

Er havnet i en sygeseng igen …suk! Jeg håber ikke det kommer til at være standarden fremover bare fordi kroppen bliver ældre ?

Denne gang er det pga svimmelhed og pludseligt skarpe smertejag i venstre side af mit hoved. 

Kan godt afsløre at sådan en tilstand alligevel får tankerne til at vandre. For hvad fanden foregår der deroppe på øverste etage?! For man kan jo ikke rigtig ta’ og føle på det, lige som man kan med en brækket arm eller ben – eller en diskus prolabs, som var årsagen til min sidste indlæggelse for under et år siden. 

Blev MR skannet igår og da lægen kommer og fortæller mig at der heldigvis ikke er noget akut galt bliver jeg naturligvis enormt lettet…lige indtil han tilføjer; MEN! Vi fandt noget yderst spændende i venstre side, svarende til der hvor du har ondt. 

1000 tanker fløj gennem mit hoved på de få sekunder det tog ham at færdiggøre sætningen. Det viser sig så at der er konflikt mellem nogle kar og en nerve. Karene trykker åbenbart på nerven og dermed udløser de voldsomme smerter i mit hoved. 

Tilstanden er åbenbart meget atypisk taget min alder i betragtning og området jeg har ondt i. Lægen prøvede ihærdigt at begrænse sin begejstring for det unikke fund, men det var ikke svært at se, at han lignede en der havde fundet guld for enden af regnbuen. Neurolog nørderi på højt plan. 

Så jeg er nu opstartet i noget nervemedicin og skal så følges tæt det næste stykke tid. 

Glæder mig SÅ meget til at komme hjem senere idag ! 

Det er faktisk langt federe at være sygeplejersken i hvid kittel end patienten i alt for stort hvidt mormor patient tøj – si’r det bare 😊 

5 comments on “NU må det altså høre op! ”

    • Yes godt regnet ud! 🙂 Jeg fik den endelige diagnose lige inden jeg blev udskrevet, der havde vist været lidt uenighed blandt lægerne.
      Jeg havde aldrig hørt om det før… Men sådan er det når man ikke selv arbejder med hovederne 😉

  1. Åh, nej! Jeg har også mit korpus mistænkt for at være på vej til langsomt at opgive sit ævrede! Og jeg er (næsten!) ikke engang fyldt fyrre, og kun én vej går det!… Ak!
    Håber du snart kan vende snuden hjemefter og at den der dumme nerve besinder sig! Rigtig god bedring!

    • Tak skal du have <3 Jeg håber også medicinen tager det, for det er sgu så upassende at rende rundt i tide og utide med en arm flyvende op til hovedet, nogle gange er jeg jo lige ved at slå mig selv i processen 😀
      Og jeg er også kun 37 – altså jeg forstår ikke de der skavanker kommer allerede – jeg havde ikke forventet dem før tidligst efter 50! Men er alligevel lidt glad for at høre at jeg ikke er den eneste der lider 😉 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *